Der var en gang nogle mennesker i Mellemøsten, som fandt ud af, at det var mere effektivt at dyrke jorden end at samle bær og følge byttedyrenes vandren. Det var sikkert ikke en let overgang, men dyrkning af jorden sparede disse mennesker for konstant at skulle tage telte ned og sætte dem op igen. De skulle ikke længere bruge deres sparsomme kalorier på at vandre fra sted til sted med børn, potter og andet habengut på ryggen, og de skulle bruge færre ressourcer på at forsørge de uheldige jægere, som kom galt af sted.
Med kornhøsten var der pludselig mere mad end nogensinde før, og det kostede meget mindre energi at skaffe. I starten var det stadig nødvendigt at gå på jagt for at skaffe de nødvendige proteiner. Men med tiden fandt man ud af at tæmme dyrene og holde dem indespærrede, så jægerne kunne bruge dagen på andre ting end at gå på jagt.
Det var et hårdt liv den gang i slutningen af den ældste stenalder, men det tidlige landbrug havde gjort det lettere at sikre sig mod sult, og nogle få dygtige stammer var sågar i stand til at producere mere, end de selv kunne spise. Men i flere årtusinder efter landbrugets spæde start, var det svært at sælge sine overskudsvarer til naboerne, for korn er tungt og der var langt mellem mennesker.
Men på et tidspunkt for ca. 6.500 år siden havde en eller flere mennesker fornøjelsen af, at de ikke skulle gå på jagt eller vandre sletterne tynde for at overleve. I stedet brugte de deres fritid på noget fornuftigt, og opfandt hjulet. Med hjulet kunne transport af handelsvarer og andre ting meget lettere transporteres rundt til naboer og handelspladser. Det var en opfindelse, som skabte enorm effektivisering, og som for alvor satte skub i den teknologiske udvikling.
Og sådan gik det slag i slag frem til i dag. Først meeeeeget langsomt. Generationer blev født og gik bort uden at der skete det store, men udviklingen var i gang.
Derfor er effektivisering fantastisk!
En af mine store lidenskaber er effektivisering. Om det er privat eller på jobbet, så elsker jeg at finde nye løsninger som, mod en mindre investering af af tid, penge eller energi kan give afkast i form af lavere omkostninger i fremtiden. Effektivisering er den direkte årsag til, at vi ikke lever i jordhuler den dag i dag. Det er årsagen til at vi kan flyve jorden rundt, tale med fremmede mennesker i andre lande uden at skulle løfte bagen fra lænestolen. Det er på grund af opfindsomme og energiske menneskers gode ideer, at vi ikke dør af sult, så snart den første sne har lagt sig.
Det fantastiske ved effektivisering er ikke kun, at det sparer os for ressourceforbrug. Det accelererer også udviklingen mod endnu mere effektivisering. Da landbruget blev opfundet, blev der skabt flere ressourcer til yderligere teknologisk udvikling. Fordi det ikke længere kun var et spørgsmål om at overleve fra dag til dag, var der pludselig tid og energi til at finde på nye tiltag, som gjorde livet lettere. Uden dette overskud, skabt af øget effektivisering i produktion af fødevarer, var hjulet aldrig blevet opfundet. Med hjulet blev der skabt handel og dermed yderligere ressourcer til at opfinde det skrevne sprog, som igen effektiviserede videndeling osv. osv. For hvert udviklingsniveau gik der færre og færre år mellem nye skridt fremad, fordi de tidligere opfindelser og opdagelser gav endnu flere mennesker ressourcemæssigt overskud til at opfinde noget nyt.
Effekten slår i høj grad også igennem i dag. Da man fandt ud af at udnytte elektricitet og olie til at gøre det tunge arbejde for os, blev det muligt at automatisere landbruget og industrien. Det skabte råderum til, at flere mennesker kunne arbejde med andre ting end ploven og håndvæven. Nogle fik tid og mulighed for at opfinde computere, kraner mv. som igen skabte et øget ressourceoverskud til nye opfindelser og bedre måder at gøre tingene på.
Hvad effektivisering betyder for din privatøkonomi
Menneskehedens eksponentielle udvikling er analog til dine egne investeringer. Først får du lidt i afkast. I starten får du du ikke så meget, men det ekstra afkast giver også afkast. Dette lidt større afkast giver igen et øget afkast osv. osv. indtil du en dag er RIG!
En grundlæggende nødvendighed for at spare penge op og skabe afkast er effektivisering: Hvis man forbruger uden hensyn til, om man får flere ressourcer ind end man giver fra sig, så forfalder privatøkonomien. Jeg har efterhånden skrevet mange artikler om hvordan man kan spare på indkøb, vand, varme, el osv. Alle disse artikler har det til fælles, at de omhandler mindre spild i dagligdagen. Det drejer sig ikke om at man skal opgive alle de moderne bekvemmeligheder og leve på en sten, men at man skal få mest muligt ud af så få ressourcer som muligt. Hvis man gør som historiens første bønder og altid har effektivisering for øjet, da mindsker man ressourcespild og dermed også pengespild.
Skal man så altid gøre det mest ressourceoptimale?
Meget gerne, men ikke nødvendigvis. Det vigtigste er at være bevidst om, hvornår man træffer et mindre effektivt valg og hvorfor. Og derefter afvejer fordele og ulemper inden man handler.
Lad være med at undskylde dig med at den dyre bil er mere sikker, uanset om den er det eller ej, hvis du reelt køber den, fordi du vil gøre naboen misundelig. Ærlighed overfor sig selv gør det meget lettere at træffe en beslutning, man ikke fortryder senere. Hvis du vitterligt er villig til at betale hundredetusinder af kroner for at kunne blære dig overfor naboen, så gør det. Men gør det med et klart sind.
