Tag hensyn til dit fremtidige jeg

Din krop består af milliarder af celler, som løbende bliver udskiftet. Allerede når du er færdig med at have læst denne artikel, vil millioner af celler være døde og udskiftet med nye, friske ditto. Ifølge videnskaben er der celler i din hjerne, som overlever hele dit liv, men bortset fra dem, bliver alle celler løbende udskiftet. Det betyder, at at du fysisk er en anden person i dag end i fremtiden.

Din psyke ændres også løbende. Den person du var som 15-årig, var meget anderledes end den person du er/bliver, når du er 30, og dit 30-årige jeg er meget anderledes end dit 60-årige jeg. Du fastholder sandsynligvis nogle af de samme personlighedstræk livet igennem, men dine holdninger og din smag vil ændre sig. Faktisk er det ganske sandsynligt, at du ikke ville bryde dig om den person, du mødte, hvis du faldt over en tidsmaskine og besøgte dit fremtidige jeg.

Hvor vil jeg hen med denne popskizofrene lommefilosofi? Jo, ser du, pointen er, at man let falder i den fælde som hedder “at leve i nuet”. “Jeg gør hvad der er sjovest lige nu, og så må fremtidige jeg rode med konsekvenserne”

Tag hensyn til dig selv

Overforbrug er ikke skadeligt for hverken dig eller din økonomi. Du skriver under på nogle lånepapirer eller hæver opsparingen, og  vupti, så kan du købe dyre varer, helt uden at skulle arbejde hårdt eller skære andre steder i budgettet. Verden bliver til et rent slaraffenland… for nuværende dig.

Men når du bruger for mange penge, så tager du fra dit fremtidige jeg. Især hvis du optager lån og binder dit fremtidige jeg med en rente- og afdragsbyrde, som skal betales. Men who cares? Det må være fremtidige jegs problem, ik’?

Nope!

En dag bliver du til dit ældre jeg, og så er det surt, hvis dit yngre jeg havde ageret uden hensyn til fremtiden. Så river du sig selv i håret, og forbander dit unge, dumme jeg for ikke at have planlagt fremtiden lidt bedre. Men da er det for sent. Det er derfor også din egen skyld, hvis du får lommesmerter ved næstekommende uventede udgift. Hvis du ender på røven, når noget uheldigt sker, så er det fordi du ikke har taget hensyn til dit fremtidige jeg.

Alle oplever uheld, og alle bør planlægge derefter. Derfor, hav empati med dit fremtidige jeg, og tænk over, at han/hun måske får brug for en håndsrækning. Overfør nogle penge til din opsparingskonto nu, og tilføj en lille note: “Selv tak, fremtidige jeg”. En dag kigger du måske på bankoverførslen, ser noten, og glædes over at du er i familie med en så betænksom person.

Annonce

2 thoughts on “Tag hensyn til dit fremtidige jeg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com