//
Du læser...

Investering

Valg af pensionsopsparing: Et overblik

Hængekøje

Foto: flickr/Mark Fischer

Pension. Findes der noget mere kedeligt? Ikke alene handler det om privatøkonomi, men endda om privatøkonomi langt ude i fremtiden.

Måske er pension ikke det mest ophidsende emne, selv for en pengenørd som Pengepugeren, men det er en ganske vigtig del af at tage hensyn til sit fremtidige jeg.

Hvorfor oprette en pensionsopsparing?

Det lette svar er, at du også skal bruge penge når du bliver gammel. Selv hvis folkepensionen stadig eksisterer til den tid, så rækker den ikke langt uden at pænt supplement fra egen opsparing.

Men hvorfor oprette en dedikeret pensionsopsparing? Kan man ikke bare selv spare op i aktier og/eller obligationer?

Den primære grund til at oprette en dedikeret pensionsordning er skat. Pensionsopsparinger giver nemlig skattemæssige fordele, som i mange tilfælde (Men ikke alle. Mere om det en anden god gang) gør det attraktivt i forhold til opsparing i såkaldt “frie midler”.

Men hvilken pensionsordning skal man oprette? Pensionjunglen er et rod af forskellige opsparingsmodeller og komplicerede skatteregler. Der er desuden den joker, at vi ikke kender skattereglerne i fremtiden. Hvis fx skat på aktieindtægt falder til 10 % når du går på pension, og du i årtier har betalt 15 % i årlig PAL (Pensionsafkastskat), da havde du været langt bedre stillet ved selv at opspare og investere i frie midler. Når du opretter en pensionsopsparing, da satser du ofte på, at skatteniveauet altid vil være mere gunstigt for pensionsopsparere end for opsparing i frie midler.

Det er en god idé at tale med en revisor eller din bankrådgiver, hvis du er i tvivl. Jeg er bestemt ikke pensionsekspert, men har alligevel foretaget lidt research til gavn for både mig selv og for jer, kære læsere. Derfor bringer jeg denne oversigt, som skal hjælpe dig lidt på rette vej i pensionsjunglen.

Arbejdsmarkedspension

En arbejdsmarkedspension er en pensionsordning, som er knyttet til dit arbejdssted. I nogle tilfælde er ordningen fastlagt af arbejdsgiveren alene, men ofte er det fastlagt via overenskomsten. Din arbejdsgiver og din fagforening har således indgået an aftale om at indbetale en del af din løn plus et (ofte ganske ganske betragteligt) bidrag fra din arbejdsgiver til en pensionsordning.

Ofte trækkes en del af de indbetalte beløb til forsikringer, som udbetales ved død eller invaliditet. Det betyder, at du får mindre udbetalt i pension, men at du og din familie er sikret ved ulykker eller alvorlig sygdom.

Den overenskomstbaserede arbejdsmarkedspension er en let men kedelig ordning. Du har ikke mulighed for selv at sammensætte investeringerne, men må i stedet overlade det hele til fagforeningens pensionskasse.

Hvis du skifter arbejde, kan du beholde pengene på din gamle pensionsordning, eller du kan overføre dem til en ny ordning. Men det er (næsten) umuligt at trække pengene ud før pensionsalderen.

Kapitalpension

Kapitalpensionen er ved at være en saga blot. Fra januar 2013 var det ikke længere muligt at indbetale til kapitalpensionen, man kan dog beholde en allerede eksisterende opsparing.

Ratepension

En ratepension er en pension, der udbetales i “rater” over en periode på mellem 10 og 25 år fra pensionsalderen er nået.

Indbetalinger til ratepensionen kan fratrækkes i skat, men da man også skal betale skat, når pensionen udbetales, kan det normalt ikke betale sig for folk med lav- eller middelindkomst. Hvis du derimod betaler topskat, kan du ved hjælp af ratepensionen udskyde din skattebetaling til pensionsalderen, hvor du måske ikke længere er topskatteyder, og derfor “kun” vil betale bundskat af udbetalingerne.

Aldersopsparing

Aldersopsparingen er min personlige favorit. Det minder på mange måder om en almindelig opsparings- og investeringskonto men med visse restriktioner og andre skatteregler. Her er ingen fradrag på indbetalinger, men i stedet en lav PAL skat på 15,3 % af årets afkast. Når du rammer pensionsalderen, kan du da hæve pengene skattefrit. En særlig fordel er, at du kan hæve fra opsparingen før tid. Det koster dog en afgift på 20 % af det udbetalte beløb og bør derfor kun gøres i helt særlige situationer. Men det er rart at have muligheden.
Hvis du overvejer udbetaling før tid, bør du tale med din bank eller revisor.

En ulempe ved aldersopsparing er, at der kun kan indbetales 28.600 kr. årligt. Det er ikke et kæmpe beløb, især hvis man ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet.

Fordele og ulemper ved pensionsopsparing generelt

Som med så meget andet i livet er der både fordele og ulemper ved at poste sine penge i pensionsopsparinger i stedet for at spare op og investere i frie midler.

Fordele ved at oprette en pensionsopsparing er især:

Lavere skat: Pensionsordninger er oprettet med henblik på at give folk et incitament til at spare op til alderdommen, og det bedste incitament er at betale mindre i skat.

Du kan købe ETF’er: Dette er en betydelig fordel i forhold til investeringer i frie midler, hvor det danske skattesystem straffer handel med EFT’er. EFT’er er nemlig meget billigere i administrationsomkostninger end investeringsforeninger, og i en pensionsdepot betaler du samme skat uanset om du ejer aktier, obligationer eller EFT’er. Jeg vil gå så langt som til at sige, at det ikke giver mening at købe investeringsforeninger i et pensionsdepot, når du har et langt billigere alternativ i ETF’erne.

Pensionsopsparinger er kreditorbeskyttede: Det betyder, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre udlæg i din pension, og at den som udgangspunkt ikke skal deles ved skilsmisse.

Ulemper ved pensionsopsparinger

Det er svært/umuligt/dyrt at få pensionsopsparingen udbetalt i utide: De penge, du har i dit pensionsdepot er ikke frie midler. Alt efter pensionsordning er mulighederne for at få sine penge udbetalt i utide enten umulige eller dyre. Det går ud over den privatøkonomiske fleksibilitet, særligt hvis du drømmer om økonomisk uafhængighed og tidlig pension.

Hvis du ønsker at kunne hæve før pensionsalderen, er en aldersopsparing det bedste mulighed. Her kan du hæve i utide mod en afgift på 20 %. Personligt synes jeg det er rart, at KUNNE hæve pengene, hvis det bliver nødvendigt.

Ukendt fremtidig skatteniveau: Som nævnt er de økonomiske fordele ved pensionsordninger især funderet i skattebesparelsen. PAL blev i 2012 hævet fra 15 % til 15,3 %. Er der nogen garanti for, at den ikke hæves igen? Hvis skatten på en pensionsopsparing truer med at stige, kan du ikke bare omlægge dine investeringer eller hæve pengene.

Hvilken pensionsordning skal jeg vælge?

Hvilken (om nogen) pensionsordning, du skal vælge er en meget individuel vurdering. Måske vil du helst beholde alle dine penge i frie midler og så betale den ekstra skat, det måtte medføre. Eller måske vil en kombination af opsparingstyper passe til dine behov. Det vigtigste er, at du tager stilling og træffer et bevidst valg.

Når SU bliver til lønindtægt: En god start
Du vinder aldrig i LOTTO :-(

Discussion

3 Responses to “Valg af pensionsopsparing: Et overblik”

  1. Hej Pengepugeren!
    Super godt overblik. Tak for det.

    I øvrigt en mega-lækker blog med masser af indhold, som begejstrer en gammel MMM-fan.

    Har selv lige kastet mig ud i at skrive lidt om privatøkonomi og tænkte, at jeg ville starte med det mest “spændende”: pensionsopsparing…

    Hvis det har interesse, kan du læse mere om det her: http://blivriglangsomt.dk/faa-nationens-bedste-pensionsopsparing/

    Posted by Renters Rente | 08/06/2016, 10:46

Trackbacks/Pingbacks

  1. […] Indbetal til din aldersopsparing og/eller ratepension […]

  2. […] Valg af pensionsopsparing: Et overblik | PengepugerenHej Pengepugeren! Super godt overblik. Tak for det. I øvrigt en mega-lækker blog med masser af indhold, som begejstrer en gammel MMM-fan. Har selv lige kastet mig …gå til hjemmesiden […]

Post Comment

 

Nyhedsbrev

Gå aldrig glip af en artikel fra Pengepugeren.
Følg Pengepugeren
TwitterPinterest Facebook Google PLusRSS
TOP 50 Bloggere – Spar i hverdagen

Pengepugerens Tweets

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com