//
Du læser...

Spar penge

Få styr på din bilforsikring

Bil

Foto: flickr/Winning Automotive

Dagens gæsteindlæg er skrevet af Frederik Gustafsson fra sammenligningsportalen Samlino.dk, der beskæftiger sig med sammenligning af finansielle ydelser. I dette indlæg beskriver Frederik hvordan man vælger den rigtige bilforsikring, og hvordan man hurtigt kan spare en masse penge ved at sammenligne de forskellige udbydere.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs her.

Prisforskellen på bilforsikringer kan være enorm de forskellige forsikringsselskaber imellem. I nogle tilfælde kan der være over 10.000 kr. i forskel mellem selskaberne!

Medmindre man har et pengetræ stående i baghaven, vil man gerne spare de penge. Mange personer tror  fejlagtigt, at priserne stort set er de samme hos alle selskaberne, og at det er svært at skifte selskab. Det er heldigvis ikke ret svært, og det kræver ikke særlig meget tid. Det anbefales  således, at du tjekker op på dine forsikringspriser en gang om året, da priserne ændrer sig jævnligt.

En god metode, til at sammenligne markedet, er at benytte sammenligningsportaler som Samlino.dk til at sammenligne priser på bilforsikring.  I de fleste tilfælde tilbyder selskaberne præcis de samme ydelser. Det er som regel kun tillægsydelser, der er forskel på. Du skal derfor ikke være bange for at skifte til de mindre selskaber, da de dækker mindst lige så godt som de store selskaber.

Hvis du finder et  billigere selskab men af en eller anden grund ikke ønsker skifte, er der et andet alternativ, der ogå kan spare dig for en hel del penge. Hvis du ringer til dit nuværende selskab og fortæller dem, at du overvejer at skifte, da du kan se at konkurrenten er billigere, er der stor chance for, at dit nuværende forsikringsselskab vælger at sætte prisen ned.

Selskaberne vil ofte gøre meget for at beholde deres kunder, så det kan altid betale sig at prøve at presse prisen ned. Det værste der kan ske, er at du får et afslag.

Ansvar eller kasko?

Ansvarsforsikring er lovpligtigt i Danmark, hvis du ejer en bil. Kaskoforsikring er derimod en valgfri forsikring.

Ansvarsforsikringen dækker skader, du forvolder på andre personer, bygninger og køretøjer.Ved tingskade dækker den op til 21 millioner kroner og op til 105 millioner kroner ved personskade.

Kaskoforsikringen derimod dækker de skader på din egen bil som følge af brand, uheld og tyveri. Det er normalt et krav fra selskabernes side, at du tegner en kaskoforsikring, hvis du har lånt penge til at finansiere bilen.

Prisen på din kaskoforsikring afhænger meget af din selvrisiko. En lav selvrisiko betyder, at prisen bliver højere. Omvendt betyder det, at en høj selvrisiko er ensbetydende med en lavere præmie.

Kaskoforsikring er for mange en rigtigt god idé, da den kan redde dig fra ubehagelige overraskelser. Hvis din bil for eksempel får skader for 13.000 kroner, og din selvrisiko er på 3.000 kroner, skal du selv kun betale de 3.000. Resten ordner dit forsikringsselskab.

Hvis din bil ikke er så meget værd, kan det ofte betale sig kun at have en ansvarsforsikring. Hvis din bil kun er lidt værd, vil det nemlig hurtigt vise sig billigere at købe en tilsvarende bil end at betale en dyr forsikringspræmie hvert år.

Hvad påvirker prisen?

Selskaberne sammensætter prisen på din bilforsikring ud fra en række forskellige faktorer. Det er ikke noget, de som udgangspunkt oplyser dig om, men det er helt tydeligt, at disse ting påvirker prisen.

  • Din anciennitet – Jo færre skader du har haft, jo lavere vil din pris blive.
  • Bilens alder og størrelse – Har du en ny bil, er den som udgangspunkt billigere at forsikre. Størrelsen på din bils motor har også meget at sige. Jo kraftigere din bils motor er, jo dyrere er den at forsikre.
  • Din alder – Yngre personer skal som udgangspunkt betale mere, da de har mindre erfaring.

Lidt at tænke over

Det kan i langt de fleste tilfælde ikke betale sig, at være loyal overfor sit forsikringsselskab. Inogle tilfælde informerer de dig ikke om prisnedsætninger, og kan sjældent tilbyde noget du ikke kan få hos andre selskaber. Så hvis du er en af dem der står fast på kun, at forsikre sig hos det samme selskab du altid har været hos, burde du måske begynde at overveje din forsikringssituation igen.

Husk det ikke kun er bilforsikring hvor der er penge at spare, ved at sammenligne priser. På Samlino.dk kan du f. eks også sammenligne priser på bredbånd og mobilabonnementer. Udover det, findes der massere af gode sider til at sammenligne priser på elektronik, flybilletter, hoteller osv.

Så held og lykke med sammenligningerne. Jeg håber du sparer en masse penge!

Skal jeg investere i udbytteaktier eller ej?
Overvej et shoppestop, hvis du shopper for meget

Discussion

No comments yet.

Post Comment

 

Nyhedsbrev

Gå aldrig glip af en artikel fra Pengepugeren.
Følg Pengepugeren
TwitterPinterest Facebook Google PLusRSS
TOP 50 Bloggere – Spar i hverdagen

Pengepugerens Tweets

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com