Hvad koster det at have børn? (2. år)

Jeg skrev i slutningen af 2014 en opgørelse over hvad det kostede at være forældre for et 1-årigt barn. Jeg lovede også en årlig opfølgning, som desværre blev udskudt lidt. Men her kommer den længe ventede 2. sæson af “Hvad koster det at have børn”. Også kendt som en kold og kynisk beregning af udgifterne ved at være forældre til Baby Pengepugeren.

Denne artikel om hvad det koster at have børn er andet afsnit i Pengepugerens serie om de monetære udgifter ved at være forældre. Du kan læse alle afsnit herunder. Hvis du tilmelder dig nyhedsbrevet, modtager du også besked om fremtidige opgørelser.

• Hvad koster det at have børn? (1. år)
• Hvad koster det at have børn? (2. år)
• Hvad koster det at have børn? (3. år)
• Hvad koster det at have børn? (4. og 1. år)
• Hvad koster det at have børn? (5. og 2. år)
• Hvad koster det at have børn? (6/7. og 3/4. år)

Sidste år havde jeg kun lavet en ret overordnet opgørelse over udgiftere, fordi meget ikke var kategoriseret korrekt. I det efterefterfølgende år havde jeg været bedre til at kategorisere udgifterne. Dertil har jeg gennemgået første års transaktioner med en lup og ligeledes opdateret og kategoriseret efter bedste evne.

I alt brugte vi 71.664,58 kr. i direkte udgifter (ikke badevand, mad og den slags) på Baby Pengepugeren i hans to første leveår. Selvom det er et stort beløb, er det billigt i forhold til hvad vi har fået igen på alle mulige andre måder. Men denne artikelserie har alene til formål at give et billede af udgifterne ved at have børn.

Således fordelte forbruget sig over de første 2 år:

Ud over udgifterne i tabellen ved jeg, at vi har brugt en del flere penge på legetøj end opgivet her. Bl.a. har vi brugt en del udenlandsk valuta i forbindelse med rejser i udlandet, som ikke kan skelnes fra andre kontante udgifter.

Et usikkert slag på tasken er ca. i alt 5.000 kr. på legetøj – muligvis mere. Vi har absolut ikke være tilbageholdende med legetøjsindkøbet, og det har familie og venner i øvrigt heller ikke været.

Hvis der er et sted at spare, vil det derfor utvivlsomt være på legetøjskategorien, selvom den ikke ser stå voldsomt uden i tabellen. Ofte er legetøjskøbet i øvrigt mest en undskyldning for at afvige fra vores ellers frugale livsstil, selvom han bestemt heller ikke bliver ked af at få gaver.

Hvad med mad?

Vi laver ikke særskilt madbudget for Baby Pengepugeren, og derfor er det ikke medregnet i oversigten. Vi har derimod et samlet budget for dagligvarer (3.000 kr.), som ikke er øget siden han blev født. Det vil sige, at vi lever for nogenlunde det samme beløb, men åbenbart (næsten) evner at brødføde et ekstra person for samme pris.

Dog skal det siges, at vi tidligere ofte ikke havde brugt hele det budgetterede beløb ved månedens udgang. De seneste måneder har det derimod nogle gange været en udfodring at undgå overforbrug på dagligvareposten sidst på måneden. Mit gæt er derfor, at han spiser for 250 – 400 kr. om måneden.

Det generelle indtryk

Generelt synes jeg ikke, at vi har været specielt sparsommelige med vores babybudget. Bl.a. har vi kastet penge i grams efter dyre børnesæder til bilerne (dog på udsalg – vi er ikke helt tossede), en Odder barnevogn og Pampers bleer. Vi lever næsten som baroner.

Hvis man vil, kan det sagtens lade sig gøre at skære nogle tusinde fra hist og her, men det absolut dyreste er og bliver dog pasningsordning. Her afhænger prisen i høj grad af hvor i landet, man bor. Alternativt kan den ene forælder blive hjemme med barnet/børnene, men det er et (meget interessant) emne for en måske fremtidig artikel.

Hvordan budgetterer vi udgifterne til barn?

Hver måned budgetterer vi ca. 3.300 til dagpleje og 600 til alt andet. Det passer ganske godt med de gennemsnitlige udgifter. Vi har desuden modtaget Børne- og ungeydelse for 30.972 kr. eller ca. 17.700 årligt, som indgår i den samlede husholdning.

Kort sagt

Hovedkonklusionen er, at et lille barn kostede os ca. 29.000 – 17.700 = 11.300 kr. første år og 43.000 – 17.700 = 25.300 kr. andet år. Det kan bestemt gøres billigere, men jeg vurderer, at vi alt i alt ligger i den lavere ende udgiftsmæssigt. Dog udgør pasningsordning en meget stor del af de samlede udgifter, og da Allerød kommune er ganske dyr på det område, kan det gøre en betydelig forskel, hvis man er hjemmegående eller bor i en billigere kommune.

Fremtidsudsigter

Vi forventer faldende udgifter i den nære fremtid. Børne- og ungeydelsen falder ca. 3.700 årligt fra barnet fylder 3, men når han starter i børnehave, halveres pasningsudgiften til 1.700 kr. månedligt. Dvs. årligt netto ca. 13.900 (man betaler kun 11 måneders pasning) ekstra på kontoen indtil han starter i skole.

Fra seksårsalderen forventer vi at betale omkring 1.500 – 2.000 om måneden til (privat)skole plus muligvis udgifter til fritidsordning. Da falder børne- og ungeydelsen yderligere, og vi må vel også forvente større udgifter på andre fronter til den tid.

Vi vender frygteligt tilbage om et års tid med nye tal om vores mindst økonomisk rentable – og dog alligevel bedste – investering.