Hvem er Pengepugeren?

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme. Jeg bor lidt nord for København sammen med Fru Pengepugeren og Baby Pengepugeren. Jeg har mange interesser, men penge og privatøkonomi er den absolut største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som penge kan give.

Jeg går også op i privatøkonomi for at være populær ved festlige lejligheder… Hvem elsker måske ikke at høre om, hvor meget de kan spare ved at udskifte alle deres lyskilder til LED, og om hvordan man kan tjene penge på aktiemarkedet?

Hvorfor bloggen her? Fordi jeg ønsker at gøre verden til et lidt bedre sted. Jeg ønsker at bidrage til at skabe fred i sindet hos mennesker, og ikke mindst deres børn, for økonomiske bekymringer skaber utryghed og bryder familier.
Jeg er også vild med at løse udforinger og effektivisere/optimere. At finde måder at gøre tingene bedre for færre ressourcer er min store passion, hvad enten det drejer sig om privatlivet eller på jobbet.

Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig, for det lader sig ikke gøre. Hvis du er havnet her i jagten på let og hurtig rigdom, så er du gået forkert.

Hvad jeg derimod kan gøre, er at give gode råd funderet i sund fornuft (og en gang i mellem lidt simpel matematik), som langsomt men sikkert kan gøre dig rig. Det eneste det kræver er tålmodighed, mådehold og lidt selvdisciplin.

Hvis du har spørgsmål, kommenterer, ideer eller bare vil fortælle mig, at damerne ikke tænder på budgetnørder, så er du naturligvis altid velkommen til at smide en kommentar under artiklerne eller sende en mail via min kontaktside.

Du kan også finde mig på LinkedIn, følge mig på Twitter eller besøge Pengepugerens facebook side.

View Rasmus Ostenfeld Firla-Holme's profile on LinkedIn

 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com