Jeg elsker internettet.
Der er mange grunde til at glæde sig over internettet. Det har blandt andet demokratiseret kommunikationen og gjort det muligt for enhver med en internetforbindelse og en billig computer at udbrede deres budskaber til alle, som er interesseret.
Man skal ikke længere gennem såkaldte gatekeepers i form af avisredaktioner, bogforlag, radiostationer osv. I stedet kan man på under 20 minutter oprette en blog, en YouTube kanal, en Facebook profil eller en podcast og straks begynde at kommunikere sit budskab ud til omverdenen.
Indholdsfortegnelse
Alle kan investere
Internettet er også fantastisk på andre områder. Blandt andet har den digitale kommunikationsform gjort det meget lettere for almindelige mennesker at tjene penge og investere.
Tidligere var investeringer primært forbeholdt dem, som havde adgang til svært tilgængelige informationer, advokater og børsmæglere. Handel i værdipapirer var omstændigt og krævede, at man i forvejen havde en betydelig mængde penge, fordi transaktionerne var dyre.
Senere kunne også mindre velhavende mennesker investere, men det skulle gøres fysisk i banken, som tog betydelige administrationsgebyrer. Og hvordan skulle man erhverve sig tilstrækkelig viden om investeringer, så man kunne træffe de rigtige beslutninger? Holde Børsen?
I dag kan man investere håndører af gangen, hvilket betyder, at alle kan være med. Man behøver ikke allerede at være rig og have penge til højde transaktionsomkostninger for at kunne investere og skabe afkast.
Dertil er det let at finde tonsvis af information om investeringsstrategier, markedernes funktioner, skatteregler osv. via Nettet. Så hvis man oprigtigt ønsker at blive rig, er der ganske enkelt ikke længere en god undskyldning for ikke at være med.
…men mange gider ikke
Men når nu er det er let, hvad afholder så almindelige småsparere fra at investere deres opsparing? Hvorfor lader mange deres mindre formuer stå i banken, når de så let som ingenting kan lade markedskræfternes lokomotiv øge deres nettoformue?
Mange, jeg taler med i dagligdagen, tør ikke at investere. Påstår de.
“Tænk hvis jeg mister mine penge” siger de, mens de langer dankortet over disken for at købe en jakke til 2.000 kr. eller en bil til 300.000 – “Investeringer” med garanti for tab.
Ofte tror jeg at frygten mest af alt en undskyldning, der skal dække over en ubekvem sandhed: Mange vil hellere tilfredsstilles nu og her end at have større økonomisk råderum og frihed i fremtiden. Og det skal der bestemt også være plads til, men meget forbrug er flygtig og reelt spild af ressourcer.
Frygtens rolle
Men ud over en udbredt manglende vilje til behovsudsættelse, så tror jeg også, at frygt spiller en reel rolle. Hvis jeg investerer, så mister jeg måske pengene.
Og det er jo sandt. Al investering medfører risiko for tab. Det er derfor, man skal have en nødopsparing, som højest vil tage et par dage at hæve, hvis det bliver nødvendigt.
Størrelsen på sådan en nødopsparing er individuel. Men alt derudover bør efter min overbevisning bruges på gældsafvikling eller investering. Ellers står opsparingen bare på en bankbog og ædes langsomt op af inflationen.
Det kræver mod at starte med at investere
Det er min påstand, at de første 5 – 10.000 kr. er de sværeste at investere. Ikke på grund af risikoen for tab, men fordi man kaster sig ud i noget nyt, som man ikke har praktisk erfaring med. Og det kan godt være angstprovokerende.
Jeg husker godt følelsen af de første par aktiekøb. Du overfører denne relativt store bunke penge til noget, som måske – måske ikke – vil give afkast. Hvordan ved jeg, at det ikke er svindel det hele, som er iscenesat for at nogle rige spekulanter kan rage mine penge til sig? Eller måske har jeg bare totalt misforstået et eller andet, som kommer til at koste mig hver en krone.
Man skal vænne sig til følelsen af at lade sine penge arbejde for sig. Og der er ikke så meget andet at gøre end at kaste sig ud i det. Vel og mærke efter at have erhvervet sig en grundlæggende teoretisk viden om emnet. Der er jo ingen grund til at kaste dig ud fra timetervippen uden først lige at sikre sig, at der er vand i poolen.
Efterhånden oplever man, at der er penge i skidtet. Der kommer naturligvis også tab fra tid til anden, men det er trods alt bedre at miste noget til en skidt investering, end hvis du havde mistet det hele ved at bruge pengene på et nyt TV. Og selv hvis du mister alle pengene, har du lært noget, som kan bruges næste gang.
Og med en tilstrækkeligt veldiversificeret portefølje, vil lidt tab hist og her ikke være nogen katastrofe. På kort tid vil det ikke længere føles utrygt, men helt naturligt en gang i mellem at overføre adskillige tusinde kroner til sine investeringskonti. Det kan faktisk være ganske sjovt at tage på shoppetur til Wall Street.
Køb firmaet, ikke deres produkter
Hvordan kommer man så i gang? Jeg tror også, at der er mange, som faktisk gerne vil, men som ikke får taget sig sammen. Tiden går, markedet vokser, men man finder finder aldrig liiige tiden og pengene.
Her er en måde at komme i gang på: Når du overvejer at købe et produkt, så tag med i overvejelserne, om du ikke hellere vil købe firmet bag produktet.
Opret fx en opsparingskonto i din bank i dag. Hver gang du står i Bilka og siger “Nej, jeg vil ikke købe en Coca Cola. jeg vil hellere Købe Coca Cola Company (KO)“, så overfører du de 10 – 15 kr. til kontoen.
Når du så har sparet en rimeligt beløb op, kan du investere pengene i fx Coca Cola. Så kan du tage endnu en tur i Bilka, kigge ned i folks indkøbsvogne, og glæde dig hver gang du ser et Cola produkt (der er mange!). Nu køber de nemlig dine varer.
Hvis du er gamer, så skru en anelse ned for grafikken og køb aktier i Nvidia (NVDA) i stedet for at smide tusindvis af kroner efter det nyeste GeForce grafikkort. Så tjener du penge hvor eneste gang andre mennesker smider tusindvis af kroner efter Nvidia.
Hvis du har en vane med ofte at spise ude. Så overvej at skære i (eller droppe) restaurantbesøgende, gemme pengene og investere i en restaurant. På Companisto kan du fra tid til anden købe aktier i restauranter og andre fødevareselskaber for helt ned til € 5.
Hold ferie herhjemme en gang imellem og køb fx Norwegian-aktier (NAS) for pengene. Så tjener du penge, når dine venner og familie rejser. I øvrigt får du rigtig mange norske penge for en håndfuld danske dollars for tiden.
“Hvad hvis aktiekursen falder?”
Måske falder kursen. Det kan man aldrig garantere, og det er derfor altid en god idé at gøre sit forarbejde.
Men selv hvis du må sælge med tab, har du stadig flere penge, end hvis de løbende var blevet brugt på forbrug.
Alternativt kan du købe investeringsforeninger, som spreder risikoen over mange selskaber. Eller du kan foretage andre former for investeringer, fx erhvervsobligationer eller crowdlending.
Super godt indlæg!
Jeg kan nogengange undre mig over, hvorfor det tog mig så mange år at indse disse simple sandheder. Men bedre sent end aldrig :)
Tak for rosen :-)
Det er så fin en pointe, det med at købe firmaet i stedet for produktet. Det er måske også en måde at anskueliggøre aktieinvesteringer for folk, der er tilbageholdne med at gå den vej. Personligt har jeg hidtil kun investeret igennem investeringsforeninger, men kunne godt tænke mig at prøve mere på egen hånd – selvom det kan virke uoverskueligt.
Din overskrift understreger også, hvordan det er værd at tænke over, at ens penge arbejder både for en selv og for den verden, man gerne ser. Det er i hvert fald vigtigt for mig at vide, at mine hårdt tjente penge primært går til virksomheder, som jeg kan stå inde for.
Jeg vil fortsat påstå, at indeksfonde trods alt er den sikreste strategi frem for at investere i enkeltaktier. Men hvis valget står mellem at “investere” i en vare eller i selskabet, der producerer varen, så er selskabet næsten altid den økonomisk bedste mulighed :-)
Et Samsung TV er intet værd om 3 år, men Samsung vil højest sandsynligt fortsat være noget værd – måske endda mere end i dag.
God pointe mht. at investere i selskaber, der bidrager positivt til verden!
Tak for svar :) Jeg kommer heller ikke til at investere i enkeltaktier før jeg har sat mig grundigt ind i de selskaber, jeg overvejer, men selv hvis det er indeksfonde, man vil investere (flere) penge i, bør man så – efter din mening – afvente udviklingen lidt (jf. den aktuelle snak om en aktieboble)?
Det fornuftige svar er, at de færreste kan time markedet. Sammensæt i stedet en portefølje af ca. 2 – 5 indeksfonde og køb en gang om måneden, så du diversificerer over tid – både når kurserne er høje og lave.
Personligt lægger jeg dog lidt tid side til næste gang markedet falder. Det er rart at kunne købe ekstra, når der er “udsalg”.
Har du set det her indlæg: https://fejerskovinvest.com/index.php/2019/01/07/koeb-virksomheden-ikke-deres-produkter/ ?
– det er næsten ord for ord en tro kopi af dit.
Hej Mikael
Mange tak for info! Det skal jeg jeg have kigget nærmere på.
Det lyder fornuftigt. Ved en hurtig gennemgang fandt jeg også et lettere omskrevet indlæg, som oprindeligt har været postet på frinans.dk, så det er ikke en enlig svale.
Ja, jeg har også set andre artikler, som er andres værk. Jeg har derfor kontaktet en advokat.
Hvilken artikel er Frinans-artiklen? Du må meget gerne skrive til pp@pengepugeren.dk
Jeg skriver lige her, da jeg kun har adgang til min arbejdsmail lige nu :)
Det er artiklen “Hvad er Penge?”. Jeg har allerede skrevet en kommentar desangående i Sunes oprindelige artikel.
Mange tak for info, Mikael. Jeg sætter stor pris på, at du tog dig tid til at orientere mig :-)
Det var så lidt :)
Jeg synes det er et grelt eksempel på plagiat, og ser det som skærpende omstændighed, at vedkommende også har en “offentlig” profil (bl.a. som medlem af repræsentantskabet i Dansk Aktionærforening)