Ny blog måned 1: Det velkendte ørkenlandskab

Gå til oversigt over alle statusopdateringer

De jeg skulle vælge bloggens emne, var det svært at vælge mellem to lige interessante emner. Derfor endte jeg med at oprette to blogge. Og det var nok meget godt, ellers havde der ikke været meget at skrive om.

Blog #1: Bolig

Bloggen hører til i en boligrelateret niche, og skulle udliciteres til et professionelt firma.

Desværre har det hidtil været en yderst skuffende affære. De er alt, alt for langsomme. Selve søgeordsanalysen (som i øvrigt var ganske god) tog over en måned, og ikke een artikel er endnu leveret.

Projektlederen er dertil på kanten af uhøflig, når jeg beder om en status. For knap 20.000 kr. burde man forvente mere!

Jeg har haft fat i ejeren og bedt om en forklaring. Han vil undersøge sagen. Men uanset hvad, er det sidste gang, jeg handler hos dem. Konkurrenten har jeg tidligere haft rigtig god erfaring med, selvom de er lidt mindre.

Alt i alt en skuffende oplevelse. Hvis der ikke snart sker noget, vil jeg kræve pengene tilbage.

Det betyder også, at der ikke er udgivet en eneste artikel i denne måned!

ArtiklerSidevisningerUdgifterIndtægterAkk. indtjening
Måned 1002.7000-2.700
Alle valutatal er i USD.

Blog #2: Dyr

Den anden blog drejer sig om dyr. Har har jeg selv skrevet nogle artikler, men ellers har formålet været et hyre skribenter via Upwork. Og det er gået nogenlunde. Jeg har udgivet 5 artikler og 12 mere i pipelinen.

Outsourcing via Upwork er bestemt ikke passivt. I al fald ikke i første omgang.

Jeg har måttet grave mig igennem en masse virkelig elendige skribenter. Nogle laver rigtig mange grammatiske fejl, andre begår decideret plagiat. Det hænger naturligvis sammen med, at jeg betaler relativt lidt pr ord efter dansk standard, dog over normen for Upwork.

Jeg har til gengæld lært en masse om at hyre skribenter, og det er da også lykkedes at finde en ganske dygtig kvinde i Pakistan, som er god til engelsk og ferm til research.

I alt har jeg brugt $165 på Upwork. Primært lærepenge til ubrugelige artikler, men alligevel godt givet ud.

ArtiklerSidevisningerUdgifterIndtægterAkk. indtjening
Måned 151211650-165
Alle valutatal er i USD.

De seneste 30 dage har bloggen haft 212 sidevisninger, hvoraf en del har været mig selv. I følge Google Search Console, har kun 4 klikket sig ind via Google. 1 har besøgt bloggen via Pinterest, men 29 har besøgt den via Facebook.

Jeg har ikke selv delt noget på Facebook, så det er da lidt interessant, og bør måske undersøges nærmere.

Teknisk set har bloggen allerede slået forventningerne, omend det ikke siger så meget i denne fase.

Fik jeg nævnt, at du også kan lære at starte din egen blog vha. et kursus, jeg har lavet. Brug koden ‘pengepugeren’ for 40% rabat!

Gå til oversigt over alle statusopdateringer

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com