Ny blog måned 13: Løjer det lidt af?

Gå til oversigt over alle statusopdateringer

Indholdsfortegnelse

Den seneste måned var ikke den mest imponerende måned – hverken mht. til vækst eller egen indsats.

Jeg har forsøgt at holde sommerferie, men dog udgivet samlet 5 artikler. Ikke just imponerende, men nogle gange skal man nyde sommeren. Og det er ærlig talt sjovere at sidde ved computeren, når det er mørkt og koldt udenfor.

Måske har andre det på samme måde. I al fald er hverken besøgstallet eller indtjeningen steget så meget som forventet. Sådan er det nogle gange, men det er selvfølgelig ikke lige så sjovt at berette om som de måneder, hvor væksten er eksploderet. Særligt blog #2 har underpræsteret.

Som nævnt i forrige opdatering er jeg også begyndt at skrive på endnu en blog. Den er ikke del af denne status, men jeg vil da lige kort nævne, at det går ganske fint med den.

Hvordan går det med indtjeningen?

Den seneste måned tjente jeg i alt 350,47 dollars (c.a 2.196 kr.), hvoraf størsteparten fortsat er fra bannerreklamer. Det er en stigning på 24% siden sidste status. Dollaren er og steget, så i danske kroner vil det være yderligere et par procentpoint højere. Det er jo egentlig ikke så ringe.

Herunder er en opdateret graf over den samlede indtjening siden starten:

Indtægten fra Amazon har været svimlende 18,54 USD (ca. 116 kr.). Det er sgu ikke ret imponerende. Bliver juli den måned, hvor jeg endelig får skrevet mig op til nogle bedre affiliate-programmer og genereret en indtægt, der reelt kan mærkes? Who knows? Det ville nok være indsatsen værd, men sommeren nyder jo ikke sig selv.

Blog #1: Bolig

Antallet af sidevisninger er steget 12% den seneste måned, svarende til 934 flere sidevisninger. I samme periode har jeg udgivet blot 3 nye artikler.

1.000 nye besøgende er vel egentlig OK, men det havde været sjovere med 2.000 :-)

Hvad viser Search Console?

Jeg synes, kurven er begyndt at bevæge sig næsten sidelæns. Der er dog fortsat en del artikler, som ikke rigtig har fået tid til at “modne” hos Google, så mon ikke det snart går mærkbart opad igen?

Statusoverblik

Som bekendt, er det gratis selv at skrive artikler, og derfor har der ingen udgifter været. Indtægten steg med 31,43%, Svarende til ca. 280 kr. mere end sidste måned.

ArtiklerSidevisningerUdgifterIndtægterAkk. indtjening
Måned 1002.7000-2.700
Måned 272500-2.700
Måned 33211300-2.700
Måned 4326000,44-2.699,56
Måned 542162296,252,90-2.992,91
Måned 650268135,194,41-3.123,69
Måned 754519135,509,98-3.249,21
Måned 8801.190189,0020,45-3.417,76
Måned 9812.923054,92-3.363,63
Måned 10924.498079,79-3.283,84
Måned 111085.689084,1-3199,74
Måned 121137.7980141,44-3.058,30
Måned 131168.7320185,89-2.872,41
Alle valutatal er i USD.

Jeg har ingen BAT modtaget i den seneste måned. Jeg har selv nogle tekniske udfordringer med udbetaling af rewards, så måske har mange andre tilsvarende problemer. For at være ærlig, kunne Brave for min skyld droppe disse rewards – det er ikke det, som gør Brave til min absolutte favoritbrowser.

Hvad skal der ske i næste måned?

Jeg er næsten løbet tør for gode nye emner, så listen skal opdateres. Og så skal der naturligvis skrives, men jeg vil ikke sætte nogle konkrete mål, for de bliver svære at overholde, hvis vi får en dejlig varm juli måned.

Jeg skal også have LASIK i slutningen af juli, så det er muligt, at der bliver en håndfuld uproduktive dage, alt efter hvordan det går.

Blog #2: Dyr

Stagnering er vel det rette begreb. Den seneste måned har der været 12.965 sidevisninger. Det er én sidevisning mindre end måneden forinden.

Det er svært ikke at ærgre sig en smule, men på den anden side var der i de forrige to måneder en tredobling i sidevisninger, og der vil altid være perioder med nedgang. Når bare tendensen er opadgående…

Der har i øvrigt været 89 besøg fra sociale medier, fordelt på 67 fra Pinterest og 22 fra Facebook. Jeg tror, at det med rette indsats ville kunne lade sig gøre at generere en hel del flere besøg fra Pinterest, men man må jo prioritere sin tid, og jeg gider ærlig talt ikke at bruge tid på at lære Pinterest-marketing. Måske vil jeg dog gøre en lille ekstra indsats for at optimere følgeteksterne.

Hvad viser Search Console?

Hmm… Lidt forkert retning, va’?

Jeg forventer, at udviklingen vender igen, men det er da ikke ligefrem opløftende at observere 😁

Statusoverblik

Den seneste måned indbragte bloggen 164,58 USD, svarende til ca. 1,031.26 kr. Det er en stigning på 16,4%. Ikke ringe i betragtning af at besøgstallet ikke er steget.

ArtiklerSidevisningerUdgifterIndtægterAkk. indtjening
Måned 151211650-165
Måned 21026103,270-268,27
Måned 314139202,440,16-439,84
Måned 4194971283,10-564,74
Måned 5347122104,17-770,57
Måned 6467071626,41-926,16
Måned 7537241707,65-1.088,51
Måned 8571.2119010,68-1.167,83
Måned 9571.850016,42-1.151,41
Måned 10574.107036,71-1.114,70
Måned 11638.288073,89-1040,81
Måned 127412.9660141,44-899,36
Måned 137612.9650164,58-734,78
Alle valutatal er i USD.

Hvad skal der ske i næste måned?

For en måned siden, havde jeg udarbejdet en fin lille liste af centrale emner, som potentielt kan indbringe rigtig mange besøgende. To af dem er nu udgivet, men det er alt for tidligt at vurdere, om de kan klare konkurrencen. Den nuværende (og meget begrænsede) data viser dog positive tegn.

I den kommende måned skal jeg have krydset nogle flere af disse emner af på listen, og måske finde nogle flere.

Gå til oversigt over alle statusopdateringer

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com