Beregn dit investeringsbehov

Måske spekulerer du på, hvor meget du selv skal puge sammen, for at blive økonomisk uafhængig. Derfor har jeg lavet nedenstående beregner, hvor du kan indtaste dine egne forudsætninger. Prøv at lege lidt med tallene, måske er du tættere på end du regnede med. Eller måske kan du allerede nu blive økonomisk uafhængig i udlandet. Beregneren tager udgangspunkt i, at dine investeringer er placeret i aktiemarkedet.

Udfyld felterne


Økonomisk uafhængig (beregner)

Annonce

Hvad vil det sige, at være økonomisk uafhængig?

Økonomisk uafhængighed kan defineres som friheden til at leve uden at være afhængig af fast arbejdsrelateret indkomst. Det drejer sig ikke om at slippe for at arbejde, men om friheden til at kunne leve efter sine egne spilleregler og til frit at kunne disponere over sin tid. For de fleste af os vil målet om økonomisk uafhængighed ligge langt ude i fremtiden og kræve mange års indsats, og derfor er det sjældent den rette strategi for de, som er trætte af deres arbejde og drømmer om at give chefen fingeren. Hvis det er tilfældet, bør man i stedet bruge sin energi på at finde et job, man vil holde af.

Hvor mange penge skal jeg så bruge, for at være økonomisk uafhængig?

For mange vil ideen om økonomisk uafhængighed sikkert lyde som en utopisk drøm, der ikke kan lade sig gøre. Men hvorvidt økonomisk uafhængighed er et realistisk mål, afhænger i høj grad af, hvor dyrt man lever. Hvis man, som Jacob, er villig til at leve for under 40.000 kr. om året, så er målet i høj grad inden for rækkevidde. Vi andre (storforbrugere) må regne med at lægge en noget større indsats. Her er et lille regneeksempel med udgangspunk i familien Pengepuger:

Som tidligere nævnt kan en familie som vores fint leve for 21.000 kr. om måneden. Det til være lidt stramt, men kan absolut lade sig gøre, også uden at skære helt ind til benet.

Vores månedlige bruttoudgifter til boliggælden udgør 10.200 kr. Det er lidt højt, dels fordi vi har slået os ned i Nordsjælland, dels fordi vi ønsker at høvle gælden af hurtigst muligt. Når gælden er betalt kan vi derfor leve for 21.000 – 10.200 = 10.800 kr. om måneden, eller 129.600 kr. om året. Det er jo ikke et kæmpe beløb, men hvor meget skal vi egentlig have investeret for at kunne indbringe en nettoindkomst på 129.600 kr.?

Kapitalgevinster beskattes i Danmark efter to trin. De første 49.200 beskattes med 27 %, hvorefter afkast over denne grænse beskattes med 42 %. For gifte par fordobles bundgrænsen til 2 x 49.200 = 98.400 kr. For ægtepar vil de første 98.400 således indbringe 71.831 efter skat. De resterende 57.768 kræver et større investeringsafkast, fordi de beskattes med den højere sats. I alt skal vi derfor indbringe 98.400 + 99.600 = 198.000 kr. før skat, for at kunne have 129.600 kr. i hånden.

Men hvor stor en investering er nødvendig for at kunne skabe et sådant årligt afkast? Normalt tager jeg udgangspunkt i et interval på 4 – 6 %1 Lad sige 5 % og glæde os, hvis det viser sig at være højere: 198.000 / 0,05 = 3.960.000 kr. Vores nettoværdi skal således være 3.960.000 + boliggæld, for at vi kan leve af vores investeringer og kalde os økonomisk uafhængige. Det er mange penge, men ikke umuligt over en årrække.

  1. Uddybes i en fremtidig post

20 thoughts on “Økonomisk uafhængig (beregner)

  • Pingback: Valg af pensionsopsparing: Et overblik | Pengepugeren

  • Pingback: Bliv økonomisk uafhængig i udlandet | Pengepugeren

  • Pingback: Hvor mange penge skal du have for at kunne leve af afkastet? | Pengepugeren

  • 01/11/2017 at 18:06
    Permalink

    Hej, skal man ikke tælle nedsparing, opsparet pension og evt. forventet arv med i det regnestykke?

    Reply
  • 05/11/2017 at 21:06
    Permalink

    Hej,
    I dit eksempel skal I altså have små 4 millioner kr. for at kunne leve af afkastet.
    Hvad nu hvis man synes 4 mill. virker uopnåeligt og man istedet ønsker at leve af formuen + afkastet? Så gnaver man af formuen og afkastet bliver jo så mindre og mindre. Men hvordan regner man ud, hvor stor ens formue skal være, hvis man f.eks. vil leve af den + afkast i 20 år?

    Reply
  • Pengepugeren
    05/11/2017 at 22:09
    Permalink

    Hej Lykke.
    Det er et interessant spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart kan svare på. Det afhænger af en del variable, herunder hvordan du vil nedspare, og hvilken effekt det vil have på dine skattebtalinger.

    Det kunne være sjovt at tilføje som en mulighed i beregnere, men det bedste råd jeg kan give pt, er fyre op under Excel og lege med tallene.

    Reply
    • 06/11/2017 at 20:32
      Permalink

      Desværre nærer jeg ikke de samme stærke følelser for (og viden om…) Excel som du gør, så jeg stemmer for, at det kunne være sjovt at tilføje som mulighed i (din!) beregner ;-)

      Reply
      • Pengepugeren
        06/11/2017 at 21:37
        Permalink

        Det vil jeg meget gerne gøre. Det kunne bestemt være sjovt at tilføje flere muligheder i beregneren.
        Jeg har dog gang i en hel del projekter for tiden, og kan derfor ikke love, at det bliver lige med det samme.

        Reply
        • 07/11/2017 at 14:52
          Permalink

          Jeg venter spændt – og tålmodigt.

          Reply
  • 29/01/2018 at 22:12
    Permalink

    Det bliver ekstremt svært at lave sådan en beregner, fordi politikerne har det med at ændre betingelserne for pensionsopsparing og -udbetaling, tillæg til folkepensionen, beskatning af aktiegevinster etc. etc. Nu har de for eksempel lige fucket aldersopsparingen op – den gik jeg ellers og fortalte mine fattige kolleger, at de var nødt til at betale ind til. 2500 om måneden var realistisk, mens 5000 om året er en joke. Det er spændende at se, hvad politikerne finder på med næste pensionsforlig, men altså … det er ikke muligt at lave en beregner, der tager højde for noget 30-40 år ude i fremtiden.

    Reply
    • Pengepugeren
      29/01/2018 at 23:18
      Permalink

      Ja, det var et tåbeligt indfald, de fik dér :-(

      Men derfor kan man vel godt alligevel estimere, uden at kende alle fremtidens politiske tiltag

      Reply
  • 03/02/2018 at 15:53
    Permalink

    Hej

    Kender du til simulatorer såsom cFIREsim (www.cfiresim.com)? Hvad er din holdning til disse?

    Mvh.
    Peter

    Reply
    • Pengepugeren
      03/02/2018 at 22:00
      Permalink

      Jeg har prøvet nogle stykker, og det er fedt at se, hvor meget arbejde der ofte er lagt ind i en grundig beregner. Udfordringen kan være at beregne skat, fordi mange af beregnerne er lavet af amerikanere eller andre uden for DK.

      Det er dog interessant med de beregnere, som kan simulere aktiemarkedets historiske udvikling, så man kan vurdere, hvor meget der årligt bør kunne udtrækkes før skat.

      Reply
      • 03/02/2018 at 22:06
        Permalink

        Helt enig mht. skat. Jeg har brugt en del af den slags værktøjer og jeg sætter altid udtrækninger til at være inkl. skat.

        De simulatorer som udelukkende bruger amerikanske data til historiske aktieafkast har for os danskere dog den ulempe, at de måske kommer til at sætte aktiemarkedets afkast for højt, da det amerikanske marked historisk set er et af de aktiemarkedet, som har klaret sig bedst. Dermed bliver estimatet måske for optimistisk.

        Reply
        • Pengepugeren
          03/02/2018 at 22:11
          Permalink

          Det har du ret i. Dertil har vi også en ekstra usikkerhed i valutakurserne, hvis vi købte amerikanske aktier.

          Det kunne være interessant at analysere fx MSCI World’s historiske afkast i stedet for DJI eller S&P 500.

          Reply
  • 19/03/2018 at 11:55
    Permalink

    Hej
    1000 tak for en god blog:-)

    Du skriver, at I kan leve for godt 10.000 kr pr måned når du trækker jeres bolig lån fra, men jeg kan ikke få det til at passe sammen med den beregning, du har lavet ud fra hvilke udgifter, I vil have hvis din kone skal være hjemmegående. Man skal jo stadig betale grundskat, ejendomskat, vand, varme og el. Er der noget jeg har misset:-)

    Reply
    • Pengepugeren
      19/03/2018 at 13:00
      Permalink

      Hej Janni :-)

      Vores økonomi har ændret sig på flere fronter siden 2014, hvor denne artikel blev til. Med bl.a to børn vil 10.200 kr. i dag nok være en anelse optimistisk. Tallene i https://pengepugeren.dk/2018/01/har-jeg-oekonomi-til-at-vaere-hjemmegaaende/ er sandsynligvis også mere detaljerede med alle potentielle fremtidige udgifter budgetteret.

      Men, forudsat at vi levede af passiv indkomst alene, da vil udgifter til biler (delvist), A-kasse, fagforening mv. falde fra. Det er en besparelse på ca. 2.500. Dertil fratrukket boliglånet på (i dag) 3.400.
      I alt ville budgettet i så fald være omkring 12.700 kr.

      Reply
  • 22/08/2018 at 13:56
    Permalink

    Hej
    Min kommende kone og jeg leger med tanken om at hun, som minimum, vil kunne gå fra i en relativ tidlig alder. De planer jeg har er at oprette et I/S, som vi så indbetaler til månedligt. I/S’et vil så investere disse i crowlending og crowfunded boliginvesteringer. Jeg tænker muligvis også lidt aktier. Grunden til at jeg vil gøre det sådan er at jeg er tæt på at ramme topskat og det vil vi gerne undgå så vidt muligt.
    Jeg har prøvet at undersøge om det faktisk er lovligt at investere i crowlending som virksomhed i Danmark, men jeg har kun kunnet finde regler for aktier. Ved du om det er lovligt?

    Reply
    • Pengepugeren
      22/08/2018 at 14:35
      Permalink

      Hej Morten

      Jeg er jo ikke jurist eller revisor, men der er mig bekendt ikke nogle særlige regler for udlån via virksomhed, så længe det ikke drejer sig om udlån til ejer eller nært beslægtet.

      Men er du sikker på, at det kan betale sig at investere lønindtægt via I/S?
      Jeg går ud fra, at det er via Virksomhedsskatteordningen, og så skal du jo betale “selskabsskat” plus personskat ved udtræk. Hvorimod du højest betaler 42 % kapitalindkomstskat, hvis du investerer personligt.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com