Indholdsfortegnelse
Jeg har så godt som intet foretaget mig vedr. disse blogs den seneste måned. Interessen har simpelthen ikke været der. I stedet har jeg brugt tiden på podcasten, nogle andre projekter, fødselsdage, en tur til Sverige med børnene og en masse sjov med vores ny 3D printer.
Jeg har dog implementeret nogle affiliatelinks og skrevet lidt på en anden blog, men denne opdatering er primært en status snarere end opsummering nye erfaringer eller resultater. Jeg har heller ikke analyseret tilbagegangen ret grundigt, så forventet ikke så meget af denne måneds opdatering.
Vi afventer i øvrigt barn nummer tre medio november, så det er usikkert, hvor meget tid, jeg får afsat til at blogge de næste par måneder. Status kommer naturligvis desuagtet.
Hvordan går det med indtjeningen?
Den seneste måned tjente jeg i alt 294,52 dollars (ca. 1.900 kr.). Det er et fald på 18% siden sidste status.
Herunder er en opdateret graf over den samlede indtjening siden starten.

Vi er med andre ord tilbage til sidste måned. Som om det ikke var nok, så er besøgstallet også faldet en del:

Pænt er det ikke at se på. Der er umiddelbart to mulige forklaringer:
- Færre relevante søgninger
- Lavere ranking i Google
For blog #1 ser søgeaktiviteten ud til at være faldet nogenlunde svarende til faldet i besøgende – dvs. der er en generel faldende interesse for emnet (måske sæsonrelateret?). I følge RankMath er har det være en lille overordnet stigning i ranking hos Google, men tilsyneladende ikke nok til at skabe en nominel stigning i besøgstallet.
For blog #2 viser RankMath også en ganske betragtelig stigning i Google ranking. Flere artikler er rykket op for relevante søgeord. Særligt er den sandsynligvis mest værdifulde og konkurrenceprægede artikel (med meget stor søgevolumen), som jeg udgav for et par måneder siden, flyttet fra plads 100 til plads 22. Det er langt fra side 1, men en rigtig positiv udvikling. Et par andre mindre artikler er flyttet fra side 2+ til toppen af side 1.
Det lyder jo ikke så skidt overordnet set. Men når jeg kigger på Search Console, er der ikke et mærkbart fald i impressions. Hvorfor denne variation mellem RankMath og Googles egen data? Det har sandsynligvis noget at gøre med, at Google viser data for alt, hvorimod RankMath vist fokuserer på søgetermer i top 100 og umiddelbart ikke altid analyserer artiklerne ud fra de mest passende søgetermer. Tror jeg nok… Men jeg er ny til RankMath og har ikke sat mig grundigt ind i sagerne. Jeg er pt i tvivl, om det overhoved er en brugbart værktøj i forhold til blot at benytte Google Search Console.
Hvis ovenstående var en smule forvirrende, er det primært fordi, jeg ikke har brugt mere end 5 minutter på analysen. Jeg vil forsøge at rode lidt mere med dataen i den kommende måned.
Blog #1: Bolig
Den seneste måned er antallet af sidevisninger faldet 9,11% – svarende til 1.164 færre sidevisninger.
Jeg overvejer at stoppe med at opdatere denne blog og måske sætte den til salg. Som nævnt i forrige opdatering, har blog #2 både større personlig interesse og større potentiale for at opnå authority status.
Hvad viser Search Console?
Kurven har været næsten flad de seneste tre måneder.

Statusoverblik
Jeg har som sædvanlig ingen udgifter haft, og Indtægten faldt med 16,49%, Svarende til ca. 245 kr. mindre end sidste måned.
Artikler | Sidevisninger | Udgifter | Indtægter | Akk. indtjening | |
---|---|---|---|---|---|
Måned 1 | 0 | 0 | 2.700 | 0 | -2.700 |
Måned 2 | 7 | 25 | 0 | 0 | -2.700 |
Måned 3 | 32 | 113 | 0 | 0 | -2.700 |
Måned 4 | 32 | 60 | 0 | 0,44 | -2.699,56 |
Måned 5 | 42 | 162 | 296,25 | 2,90 | -2.992,91 |
Måned 6 | 50 | 268 | 135,19 | 4,41 | -3.123,69 |
Måned 7 | 54 | 519 | 135,50 | 9,98 | -3.249,21 |
Måned 8 | 80 | 1.190 | 189,00 | 20,45 | -3.417,76 |
Måned 9 | 81 | 2.923 | 0 | 54,92 | -3.363,63 |
Måned 10 | 92 | 4.498 | 0 | 79,79 | -3.283,84 |
Måned 11 | 108 | 5.689 | 0 | 84,1 | -3199,74 |
Måned 12 | 113 | 7.798 | 0 | 141,44 | -3.058,30 |
Måned 13 | 116 | 8.732 | 0 | 185,89 | -2.872,41 |
Måned 14 | 118 | 11.446 | 0 | 211,05 | -2.661,37 |
Måned 15 | 120 | 13.078 | 0 | 194,14 | -2.467,23 |
Måned 16 | 125 | 12.771 | 0 | 232,30 | -2.234,93 |
Måned 17 | 125 | 11.607 | 0 | 193,99 | -2.040,94 |
Jeg har dertil modtaget 0,71 BAT (4,73 kr. ved nuværende kurs) fra besøgende med Brave Browser.
Hvad skal der ske i næste måned?
Som nævnt skal vi snart have endnu et barn, og derfor er det lidt svært at vurdere, hvor meget tid, der bliver til skriveri. Desuden sælger jeg den muligvis.
Jeg håber dog på at finde tid til at optimere nogle eksisterende artikler.
Blog #2: Dyr
Den seneste måned har der været 10.531 sidevisninger. Det er et fald på hele 15,94% eller 1.997 sidevisninger.
Hvad viser Search Console?

Statusoverblik
Den seneste måned indbragte bloggen 100,53 USD, svarende til ca. 650 kr. Det er et fald på hele 26,31%.
Artikler | Sidevisninger | Udgifter | Indtægter | Akk. indtjening | |
---|---|---|---|---|---|
Måned 1 | 5 | 121 | 165 | 0 | -165 |
Måned 2 | 10 | 26 | 103,27 | 0 | -268,27 |
Måned 3 | 14 | 139 | 202,44 | 0,16 | -439,84 |
Måned 4 | 19 | 497 | 128 | 3,10 | -564,74 |
Måned 5 | 34 | 712 | 210 | 4,17 | -770,57 |
Måned 6 | 46 | 707 | 162 | 6,41 | -926,16 |
Måned 7 | 53 | 724 | 170 | 7,65 | -1.088,51 |
Måned 8 | 57 | 1.211 | 90 | 10,68 | -1.167,83 |
Måned 9 | 57 | 1.850 | 0 | 16,42 | -1.151,41 |
Måned 10 | 57 | 4.107 | 0 | 36,71 | -1.114,70 |
Måned 11 | 63 | 8.288 | 0 | 73,89 | -1040,81 |
Måned 12 | 74 | 12.966 | 0 | 141,44 | -899,36 |
Måned 13 | 76 | 12.965 | 0 | 164,58 | -734,78 |
Måned 14 | 82 | 12.463 | 0 | 130,81 | -603,98 |
Måned 15 | 86 | 13.104 | 0 | 104,22 | -499,76 |
Måned 16 | 91 | 12.528 | 0 | 126,84 | -372,92 |
Jeg har dertil modtaget 0,41 BAT (1,50 kr. ved nuværende kurs) fra besøgende med Brave Browser.
Hvad skal der ske i næste måned?
Jeg vil plukke en håndfuld lavthængende frugter ved at udgive nogle artikler med lav konkurrence. Dette har højest prioritet vedr. blogprojektet. Jeg vil muligvis også optimere nogle ældre artikler.