Indholdsfortegnelse
Denne opdatering er en status for både 22. og 23. måned grundet andre aktiviteter i april.
Samtidig er det også tid at gøre status på de to første år. Hensigten var jo at afprøve metoderne fra Project 24, som skulle resultere i en passiv fuldstidsindtægt efter 24. måneder. Hvordan er det så gået?
Som du nok har gættet fra de tidligere statusopdateringer, er jeg ikke kommet helt så langt. Jeg har bestemt tjent penge, men ikke nok til at kunne leve af det. Inklusive salget af den ene blog, har jeg siden starten haft en nettoindtægt på 46.100,02 kr.
Hvad betyder det i forhold til bedømmelsen af kurserne i Project 24?
Først og fremmest har jeg ikke fulgt kurset til punkt og prikke. Faktisk langt fra. Jeg udgav et ganske betydeligt antal artikler, men de var fordelt over to blogs i stedet for én. Samtidig var der en del andre opgaver, som jeg ikke har gennemført. For at nævne nogle af de vigtigste, anbefaler de blandt andet, at man bruger meget mere tid på affiliateprogrammer og udvikler et infoprodukt – fx et kursus eller en bog. Jeg morer mig faktisk med at skrive en bog, men den er ikke udgivet endnu… Til gengæld arbejder vi på at klargøre anden bog i triologien om den rigeste dreng i Athen.
Jeg har med andre ord afveget en hel del fra kursets struktur. Det jeg dog har gjort efter bogen (næsten) er metoden til at skrive artikler, der ranker på Google. Jeg har generelt svært ved at følge instrukser, da jeg let bliver inspireret til kreative tiltag og test af nye ideer, men overordnet set, har jeg i dette henseende været en rimelig god elev.
Hvad betyder det så?
Metoden virker. Selv med min relativt ufokuserede tilgang har jeg trods alt tjent nogle penge. Og som du kan se nedenfor i denne status, stiger indtjeningen. Jeg er også så småt begyndt at udgive flere artikler, så indtægten forhåbentlig også fortsætter opad fremover.
Jeg er dog i tvivl, om det giver mening at fortsætte med at dele min erfaring her. Motivationen for at udgive disse offentlige statusopdateringer er, som du måske har bemærket, ikke så stor for tiden – men hvis interessen er der, vil jeg fortsætte. Send mig en kort mail eller kommentér i opslag på de sociale medier, hvis du fortsat gerne vil kunne følge med fremover, og hvad du eventuelt gerne vil have fokus på.
Besøgstatus
Besøgstallet er steget ganske pænt, efterhånden som sommeren kommer til den nordlige halvkugle. Mange vil gerne ud i naturen, og det øger interessen for temaet for denne blog.

De seneste to måneder har der været hhv. 18.409 og 20.700 sidevisninger. Det er en stigning på 53% i forhold til måneden forinden.
Hvad viser Search Console?
Vi ser en pæn opadgående tendens i både besøg og samlede søgninger. Samtidig er den gennemsnitlige placering på Google også steget lidt – ikke meget men dog nok til, at jeg jeg vil kalde det for en positiv udvikling.

Indtjening
Herunder er en opdateret graf over den samlede indtjening siden starten:

De seneste to måneder indbragte bloggen 409,91 USD, svarende til knap 2.900 kr. Det er en stigning på hhv. 52,1 og 4,5%. I alt har den genereret et nettooverskud på lige knap 600 USD (ca. 2.225 kr.)
Artikler | Sidevisninger | Udgifter | Indtægter | Akk. indtjening | |
---|---|---|---|---|---|
Måned 1 | 5 | 121 | 165 | 0 | -165 |
Måned 2 | 10 | 26 | 103,27 | 0 | -268,27 |
Måned 3 | 14 | 139 | 202,44 | 0,16 | -439,84 |
Måned 4 | 19 | 497 | 128 | 3,10 | -564,74 |
Måned 5 | 34 | 712 | 210 | 4,17 | -770,57 |
Måned 6 | 46 | 707 | 162 | 6,41 | -926,16 |
Måned 7 | 53 | 724 | 170 | 7,65 | -1.088,51 |
Måned 8 | 57 | 1.211 | 90 | 10,68 | -1.167,83 |
Måned 9 | 57 | 1.850 | 0 | 16,42 | -1.151,41 |
Måned 10 | 57 | 4.107 | 0 | 36,71 | -1.114,70 |
Måned 11 | 63 | 8.288 | 0 | 73,89 | -1040,81 |
Måned 12 | 74 | 12.966 | 0 | 141,44 | -899,36 |
Måned 13 | 76 | 12.965 | 0 | 164,58 | -734,78 |
Måned 14 | 82 | 12.463 | 0 | 130,81 | -603,98 |
Måned 15 | 86 | 13.104 | 0 | 104,22 | -499,76 |
Måned 16 | 91 | 12.528 | 0 | 126,84 | -372,92 |
Måned 17 | 91 | 10.531 | 0 | 100,53 | -272,39 |
Måned 18 | 91 | 9.883 | 0 | 104,39 | −168,00 |
Måned 19 | 91 | 8.938 | 0 | 122,58 | -45,42 |
Måned 20 | 91 | 12.429 | 0 | 97,08 | 51,66 |
Måned 21 | 91 | 13.545 | 0 | 131,78 | 183,44 |
Måned 22 | 96 | 18.409 | 0 | 200,42 | 383,86 |
Måned 23 | 96 | 10.700 | 0 | 209,49 | 593,35 |
Hvad skal der ske i næste måned?
Jeg planlægger at udgive mindst fire artikler. Det er let at sætte store mål, men vejret er jo godt, og jeg har dertil andre projekter at arbejde på.