Hvad vil det sige, at være økonomisk uafhængig?
Økonomisk uafhængighed kan defineres som friheden til at leve uden at være afhængig af fast arbejdsrelateret indkomst. Det drejer sig ikke om at slippe for at arbejde, men om friheden til at kunne leve efter sine egne spilleregler og til frit at kunne disponere over sin tid. For de fleste af os vil målet om økonomisk uafhængighed ligge langt ude i fremtiden og kræve mange års indsats, og derfor er det sjældent den rette strategi for de, som er trætte af deres arbejde og drømmer om at give chefen fingeren. Hvis det er tilfældet, bør man i stedet bruge sin energi på at finde et job, man vil holde af.
Hvor mange penge skal jeg så bruge, for at være økonomisk uafhængig?
For mange vil ideen om økonomisk uafhængighed sikkert lyde som en utopisk drøm, der ikke kan lade sig gøre. Men hvorvidt økonomisk uafhængighed er et realistisk mål, afhænger i høj grad af, hvor dyrt man lever. Hvis man, som Jacob, er villig til at leve for under 40.000 kr. om året, så er målet i høj grad inden for rækkevidde. Vi andre (storforbrugere) må regne med at lægge en noget større indsats. Her er et lille regneeksempel med udgangspunk i familien Pengepuger:
Som tidligere nævnt kan en familie som vores fint leve for 21.000 kr. om måneden. Det til være lidt stramt, men kan absolut lade sig gøre, også uden at skære helt ind til benet.
Vores månedlige bruttoudgifter til boliggælden udgør 10.200 kr. Det er lidt højt, dels fordi vi har slået os ned i Nordsjælland, dels fordi vi ønsker at høvle gælden af hurtigst muligt. Når gælden er betalt kan vi derfor leve for 21.000 – 10.200 = 10.800 kr. om måneden, eller 129.600 kr. om året. Det er jo ikke et kæmpe beløb, men hvor meget skal vi egentlig have investeret for at kunne indbringe en nettoindkomst på 129.600 kr.?
Kapitalgevinster beskattes i Danmark efter to trin. De første 49.200 beskattes med 27 %, hvorefter afkast over denne grænse beskattes med 42 %. For gifte par fordobles bundgrænsen til 2 x 49.200 = 98.400 kr. For ægtepar vil de første 98.400 således indbringe 71.831 efter skat. De resterende 57.768 kræver et større investeringsafkast, fordi de beskattes med den højere sats. I alt skal vi derfor indbringe 98.400 + 99.600 = 198.000 kr. før skat, for at kunne have 129.600 kr. i hånden.
Men hvor stor en investering er nødvendig for at kunne skabe et sådant årligt afkast? Normalt tager jeg udgangspunkt i et interval på 4 – 6 %* Lad sige 5 % og glæde os, hvis det viser sig at være højere: 198.000 / 0,05 = 3.960.000 kr. Vores formue ned investeringstidspunktet skal således være 3.960.000 + boliggæld, for at vi kan leve af vores investeringer. Det er mange penge, men ikke umuligt over en årrække.
Måske spekulerer du på, hvor meget du selv skal puge sammen, for at blive økonomisk uafhængig. Derfor har jeg lavet en beregner, hvor du kan indtaste dine egne forudsætninger for økonomisk uafhængighed. Prøv at lege lidt med tallene. Måske er du tættere på end du regnede med.
*Uddybes i en fremtidig post
Hej Rasmus,
Meget fint indlæg, har dog noget svært ved at forstå, hvorfor nettoværdien skal bruges som målestok for din udbytteindtægt? Tager man eksempelvis udgangspunkt i investering i aktier, så vil nettoværdien af din investering jo afhænge af, hvor meget du har betalt pr. aktie.
Eksempel A:
39.600 aktier á 100 DKK = 3.960.000 DKK
5% i udbytte á 39.600 aktier = 198.000 DKK i udbytte
Eksempel B:
39.600 aktier á 75 DKK = 2.970.000 DKK
5% i udbytte á 39.600 aktier = 198.000 DKK i udbytte
Ovenstående eksempel giver jo præcis samme udbytte, og dermed samme netto årlige udbytteindtægt, og har kostet ca. 1 mio. mindre i investering.
Hej Raja
Jeg kan godt se, at sætningen kan tolkes på flere måder. Jeg har nu ændret sætningen til “Vores formue ned investeringstidspunktet skal således være 3.960.000”.
Svarer det på spørgsmålet?
Ja, hvis du forventer at få 5% i udbytte til kurs 100 på din investering. Hvis din investering derimod står i kurs 90, og du stadig får 5% i udbytte, så giver det 4,5 DKK i udbytte pr. aktie.
Jeg kan se, at jeg har lavet en skrivefejl i mit regneeksempel, da der skulle stå 5 DKK og ikke 5%, ellers passer udbyttet ikke.
Hej Rasmus,
tankevækkende indlæg.
Jeg synes imidlertid, at din beregner mangler at tage højde for inflationen (som dog ikke er så høj i disse år).
Man tager ofte udgangspunkt 2 % p.a., og så udhuler den jo afkastet på de 5 % betragteligt.
Mvh Carsten
Hej Carsten
Du har fuldstændig ret i, at inflationen let kan udhule værdien af opsparing og afkast. Den letteste løsning må være at trække forventet inflation fra i feltet for forventet afkast.