Gæsteindlæg: Hvad er forskellen på de mange kryptovalutaer?

Kryptovaluta

Dette gæsteindlæg er skrevet af Fredrik Stougaard fra kryptoverden.dk. I dette indlæg vil Fredrik undersøge og forklare forskellene mellem de forskellige kryptovalutaer, der findes på markedet.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs mere her.

Der er i skrivende stund over 12.000 forskellige kryptovalutaer på markedet. Men hvad er forskellen egentlig på de mange muligheder? Hvis man har dyppet fødderne lidt i kryptoverden, så er termer som coins, altcoins og tokens nok dukket op. Disse termer beskriver en lille del af underkategorierne indenfor kryptovaluta, som ærlig talt, kan være lidt af en jungle.

I min fritid driver jeg hjemmesiden Kryptoverden.dk, hvor jeg forsøger at holde danske kryptoentusiaster opdateret og informeret på markedets udvikling. I dette indlæg vil jeg forsøge at gøre alle lidt klogere på kryptos mange ansigter.

Indholdsfortegnelse

Coins, altcoins og tokens

De mest populære typer af kryptovaluta er coins, altcoins og tokens. Hvilken kategori den bestemte kryptovaluta befinder sig er, er defineret ud fra valutaens blokkædeteknologi, mest typisk anvendt på engelsk tale: blockchain. Hvad blokkæde er, og hvordan det fungerer kommer vi nærmere senere i indlægget.

For at blive defineret som en coin, så skal den pågældende kryptovaluta have sin egen og uafhængige blokkædeteknologi. Der i virkeligheden kun én kryptovaluta, som går ind under coin og det er den allerførste, alfaderen: Bitcoin.

De fleste har nok hørt om Bitcoin. Kryptovalutaen kom frem tilbage i 2008, og har siden dengang haft en vanvittig vækst. Det er også den mest foretrukne valuta at gennemføre transaktioner med, da den er fundamentet i kryptomarkedet. Når der er store kursfald, så er Bitcoin den mest stabile. Men selv Bitcoin svinger utrolig meget – begge veje.

Bitcoin er en coin – og stort set alle andre er altcoins. Alternativcoin er det tekniske begreb, da det opsummerer alle de alternative mønter, som der er til Bitcoin. Så altså de resterende 12.000.

Det sidste populære term, man ofte hører indenfor kryptovaluta er token. Egentlig er token mere eller mindre bare et andet ord for kryptovaluta. I de fleste sammenhænge vil en token referere til alle andre valutaer end Bitcoin og Ethereum.

Privacy coins

En af de ting, som gør mange af os begejstret ved tanken om kryptovaluta er, at de i teorien er uafhængige af finansielle institutter. Kryptovaluta bliver ikke reguleret på samme måde som almindelige og velkendte valutaer som den danske krone og euroen. Det giver kryptovaluta en vis form for anonymitet fra regulære sektorer. Men de fleste coins og altcoins er faktisk ikke helt så anonyme, som man måske skulle tro.

Blokkæde netværket bag for eksempel Bitcoin er helt offentlig, så alle har mulighed for at følge med, når der bliver handlet. Dog er det gennem koder med tal og bogstaver, så du kan ikke se specifikt hvis der har handlet med hvad, men du kan se transaktionen.

Det er her privacy coins kommer ind i billedet.

Privacy coins, såsom Monero, sørger mere eller mindre for, at den pågældende valuta og dets transaktioner ikke kan spores. Dette gør det ret attraktivt bl.a. at bruge valutaen på dark web til gøremål som ikke altid er af den lovlige slags.

Dette har også betydet at denne form for valuta har været til megen debat. Tanken om anonymitet kan være tiltrækkende, men også gøre det svært for stater at overvåge vores aktiviteter. Det er i hvert fald for meget for Japan der, som det eneste land, har valgt fuldstændig at bandlyse denne form for kryptovaluta.

Teknologien bag valutaerne

På trods af, at der eksisterede en del forskellige kryptovaluta, og en del forskellige typer af kryptovaluta, så er grund teknologien mere eller mindre det samme for dem alle sammen. Kryptovaluta er lavet ud fra blokkædeteknologi, som bedst kan beskrives som oftest er en uendelige mængder blokke, som afspejler forrige blokke.

Blokkene identificeres ved hjælp af transaktioner, numre, og tidspunkter. Det er egentlig bare en matematisk formel, som sørger for at blokkæde kan udvides uendeligt.

Kryptovalutaen som startede det hele er Bitcoin, og det er derfor også den, som startede hele blokkæde universet.

Hvem startede Bitcoin?

Bitcoin og hele teknologien bag kryptovaluta startede som sagt tilbage i 2008, og det var af Satoshi Nakamoto. Navnet får nok de fleste til at tænke på en Japansk mand, men faktisk er navnet et alias, da ingen ved den sande identitet. Grundet navnet så er den mest typiske teorien at personen eller personerne stammer fra Japan.

Uanset hvem personen(erne) er, så arbejder Satoshi ikke længere med Bitcoin – det sluttede tilbage i 2010, efter tre års udvikling på valutaen. Her var den sidste officielle korrespondance med en anden kryptoudvikler, hvor han bekræftede at han var gået videre til andre projekter.

Hvad er forskellen på regulær- og kryptovaluta?

Velkendte fiatvalutaer som den danske krone, euroen og den amerikanske dollar adskiller sig fra kryptovaluta på en række områder. Valutaer reguleres og administreres af autoriteter, og hvor kryptovaluta er mere fri.

I Danmark er det Danmarks Nationalbank, som regulerer og holder styr på kursen for den danske krone. I Danmark har vi noget som hedder fastkurspolitik, som kort sagt betyder at den danske krone skal følge euroens værdi.

Regulering og justering af den danske krone sker gennem pengepolitikken af Nationalbanken. Ligesom så mange andre markeder i verden, så er det blandt andet renten, som kan regulere prisjusteringerne.

Intet af de ovenstående er gældende for kryptovaluta. Hverken Europa Parlamentet, Nationalbanken eller lignende autoriteter eller lande har direkte indflydelse på kryptovaluta. Krypto er tiltænkt at være fuldstændig uafhængig, og mere fri.

Hvor uafhængig er kryptokursen?

Men hvor fri er krypto i realiteten? Gennem de seneste år, har vi set store udsving i aktie- og kryptomarkedet. Det har været en tydeligt tildens hvor krypto åbenlyst har fulgt de resterende markeder. Hvis det går godt i aktiemarkedet, så stiger krypto også. Hvis folk har flere pengene mellem hænderne, så stiger værdien af krypto- og aktiemarkedet i forlængelse af hinanden.

Ligeledes er nedture også reflekteret på begge markeder. Med invasionen af Ukraine så vi store kursdyk, verden blev pludselig ekstra usikker, og det påvirkede også handlen med krypto. I løbet af 2022 så aktiemarkedet store styrtdyk, og Bitcoin er også faldet katastrofalt meget. Kryptovaluta er altså ikke uafhængig af alle de eksterne faktorer, men følger tildeles de resterende markeder, når der er udsving.

Uafhængigheden afspejler sig dog i selve kurserne. Bitcoin er ikke bundet til at følge fastkurspolitik med andre valuta, heller ikke andre krypto. Det er også derfor, at vi kan se Bitcoin have enorme værdier for en enhed. Bitcoin har været helt oppe og kostet 300.000 danske kroner, men er i skrivende stund nede på lidt over 100.000 kr.

De store udsving er også det, som man finder ekstra fascinerende ved kryptohandel. Man kan hurtigt tjene og tabe enorme gevinster. De mange gyldne fortællinger om personer, som er blevet millionærer og milliardærer på Bitcoin. For eksempel Nikolaj Nikolajsen bedre kendt som Bitcoin piraten.

Hvordan ser fremtiden ud for kryptovaluta?

Lige nu har kryptomarkedet haft lidt af et “skod år”. Stort set alle krypto er styrtdykket, og folk som Elon Musk har givet negativ omtale på grund af valutaen ikke ligefrem er klimavenlig. Krypto er dog stadig relativt nyt, Bitcoin kom som sagt på markedet i 2008, så sammenlignet med andre verdensvalutaer, så er det en ny spiller.

Der er mange ting, som valutaen skal igennem. Recessioner, inflation og hyperinflation er bare enkelte begivenheder, som valutaer er gennemgået de sidste århundrede, og endda lidt af dem flere gange, men krypto har ikke mødt de samme udfordringer, og derfor er det svært at se trends endnu, da vi simpelthen ikke har historikken på det.

Dertil har der også været et par uheldige tilfælde med lækager hos ellers ret store handelsplatforme. Da krypto er udelukkende digital og opbevares i wallets, samt at de er svære at spore, gør dem ekstra attraktive for hackere, og der har været lidt for mange kedelige tilfælde med dette i 2022. Store platforme som Binance mistede store summer for deres brugere, hvilket ikke ligefrem har været med til at promovere køb og salg af krypto.

Med det sagt, så er intet af det ovenstående ikke noget som kan løses. Fiatvaluta er generelt ikke ligefrem klimaneutralt, krypto er bare lidt ekstratunge. Men som klimavenlige løsninger konstant bliver udviklet, så er det da også bare et spørgsmål om tid før, at krypto finder en passende løsning.

Flere og flere platforme er begyndt at acceptere handel med kryptovaluta, hvilket kun kan forbedre sikkerheden og brugen af dem. Jo flere steder som acceptere og støtter handel med kryptovaluta, jo mere fokus kommer der også på sikkerheden herom.

Kryptovaluta er noget ganske unikt, men også er også ungt. Der er mange ting, som krypto skal have på plads inden at den for alvor får plads hos de andre valuta, men krypto er utvivlsomt også kommet for at blive. Der er dog lang vej til at krypto bliver en universalvaluta, men lige nu er det nok det tætteste vi kommer.

De restriktioner som andre valuta finder sig i, er krypto foruden. I verdenshistorien har den dominerende valuta ændret sig efter verdensmagterne, engang var den hollandske gylden, som var den ledende valuta, ligesom de også har været den britiske pund, og vi i dag har den amerikanske dollar som dominerende. Det er evigt skiftende, men om krypto kommer til at lave de udskiftninger, må tiden vise.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com