Skumfidus-testen viser dit barns fremtid

I 1960- og 70erne gennemførte psykolog Walter Mischel en række tests med skumfiduser på Stanford University.

Skumfidus-testen gik ud på at tilbyde børn i forskellige aldersgrupper valget mellem én skumfidus nu eller to skumfiduser om 15 minutter. Han lagde den ene skumfidus på et bord og forlod lokalet i et kvarter. Da Mischel kom tilbage, havde hele 2/3 af børnene spist skumfidusen.

Mischel og hans medarbejdere foretog med års mellemrum opfølgende undersøgelser af børnene langt ind i deres voksenliv. Forskerne fandt ud af, at den tredjedel af børnene som var villige til at vente på belønningen, oftere havde et bedre liv i form af skolekarakter, uddannelsesniveau, BMI og mange andre faktorer. Der var med andre ord statistisk sammenhæng mellem børnenes vilje til at vente og deres fremtidige succes og livskvalitet.

Årsagen til at børnene voksede op til mere velfungerende unge og vokse end deres jævnaldrende er, at de havde lært at udskyde umiddelbar tilfredsstillelse (fx en skumfidus) til fordel for en større gevinst på sigt (fx to skumfiduser).

Mischels forskning påviste noget, som intuitivt giver mening: Hvis man hellere vil se TV end at udvikle sine kvalifikationer, så får man ikke succes, hverken i erhvervslivet eller på hjemmefronten. På kort sigt er det måske sjovere at se TV, men på længere sigt går det ud over livskvaliteten. Rygning er et andet klassisk eksempel på prioritering af en umiddelbar og kortsigtet fornøjelse til skade for den langsigtede fordel ved et (alt andet lige) langt og raskt liv.

Betydningen af udskudt tilfredsstillelse gælder i høj grad også i privatøkonomien. Og modsat den langsomme erodering af livskvaliteten, som overdreven rygning og TV-kiggeri forsager, har de privatøkonomiske beslutninger en klart kvantificerbar effekt – bare se om der er penge på kontoen eller ej. Derfor burde det også være særligt tydeligt, hvorfor en velfungerende privatøkonomi er så vigtig for fremtidig velfærd.

Især er gæld et glimrende eksempel på nu-og-her tilfredsstillelse på bekostning af fremtidig rigdom. Gæld og rente er den pris, du betaler for utålmodighed. Uanset hvad du låner penge til, er det grundlæggende fordi, du hellere vil have pengene i dag end i fremtiden, og det koster i form af fremtidige udgifter og manglende frihed til at træffe økonomiske valg efter egne præmisser.

Omvendt er investeringsafkast belønningen for at spare op og udskyde forbrug.

Hvad kan vi så bruge det til?

Tricket er altid at gennemgå disse tre punkter, hver gang man står overfor valget om en potentielt kortsigtet fornøjelse.

• Hvad koster dette mig i fremtiden? Det vigtigste er at være bevidst om prisen. Ikke kun tallet på prisskiltet, men også hvilken effekt det har på dine fremtidige muligheder – monetært eller på anden vis – så du kan træffe en oplyst beslutning.
• Er det prisen værd? Prioriterer jeg oprigtigt dette tilstrækkeligt højt til, at jeg vil give afkald på større fremtidige fordele?
• Hvad kan jeg eventuelt gøre i stedet, som ikke skader fremtidige jeg, men måske endda gavner?

Det er intet grundlæggende nyt i de tre punkter, for de fleste af os foretager formentlig altid en form for delvist ubevidst afvejning af nytteværdien af vores handlinger. Men jeg er stor tilhænger af at trække vores underliggende overvejelser op til overfladen og træffe bevidste beslutninger. På den måde undgår vi at lade os styre af automatreaktioner og vanetænkning.

Ingen kan naturligvis leve et liv udelukkende med udskudt tilfredsstillelse for øje. Selv den reneste storiker har sine indfald af umiddelbar fornøjelse på bekostning af fremtidige fordele. Problemet opstår, når de kortsigtede ønsker tager overhånd og i større omfang går ud over fremtiden.

Heldigvis er personlighed ikke mejslet i sten. Vi har også fri vilje og evnen til at agere anderledes, end vi eventuelt ville have gjort som børn og deltagere i skumfidus-eksperimentet. Det vigtigste er kende sig selv og sine svagheder, så man kan mane dem i jorden.