Crowdlending: Et infografisk overblik

Dette er et gæsteindlæg skrevet af Signe fra mikonomi.dk. Mikonomi tilbyder en sammenligning af finansielle produkter og driver lånesammenligningssitet Lånio.dk.
I denne artikel skriver Signe om fordelene ved at investere i lån og præsenterer en infografik om, hvordan crowdlending fungerer.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs mere her.

Ny i crowdlending?

Renten er bundlav i disse tider. Det betyder, at man ikke får meget ud af at have sine penge stående i banken. Men der er heldigvis andre måder, hvorpå man kan få sine penge til at vokse for sig.

Én mulighed er at investere i dyre og komplicerede aktier. En anden mulighed er at investere i fast ejendom, hvilket kan være en bekostelig affære. En tredje mulighed er at investere i crowdlending, som er en simpel og tilgængelig måde for private og virksomheder at optage lån.

Crowdlending er en forholdsvis ny måde at låne penge på i Danmark. For omkring fire år siden, dukkede de første danske crowdlendingplatforme op og siden er det bare vokset og vokset. Grunden til dét er nok, at der ligger en ganske glimrende idé bagved.

Måden det fungerer på er, kort fortalt, at man låner penge af sit netværk. Det foregår dog på en helt professionel måde, hvor lånene er reguleret efter de gældende regler. Der er dermed tale om en ny trend indenfor det man kalder deleøkonomi, hvilket bliver mere og mere præsent i dagens samfund.

Crowdlending vs. banklån

Det adskiller sig derfor fuldstændig fra de traditionelle banklån, hvor man som låntager står alene. I forbindelse med banklån, er det vigtigt, at man undersøger hvilke banker, der giver de bedste renter og har de laveste omkostninger. Der findes mange sammenligningstjenester, der kan hjælpe dig med at undersøge hvilken bank, der er bedst for dig.

Crowdlending, i modsætning til traditionelle banklån, beror dog på den opfattelse at flere er bedre end én. Netop derfor er det en god idé. Når mange mennesker går sammen om at finansiere et lån, spredes risikoen dermed også og man bliver en del af et fællesskab med de samme interesser.

Det bliver gjort muligt igennem en platform, hvor man kan oprette sig som enten långiver eller låntager. Som långiver kan man selv bestemme, hvilke og hvor mange lån man vil investere i og hvor mange penge man vil investere. Som låntager skal man først kreditvurderes og derefter beskrive, hvilket formål lånet har. Derefter er der tale om et stort netværk af folk, der gerne vil låne til projekter og folk, der gerne vil investere deres penge i sager, der betyder noget.

I Danmark har det især været populært for virksomheder, at rejse penge til nye projekter igennem crowdlending. Efterhånden er det også blevet muligt for privatpersoner at låne penge ved hjælp af crowdlending til bolig eller større lån.

Hvis man gerne vil tjene rigtige penge på at investere i crowdlending, er der gode muligheder i de udenlandske platforme, hvor man kan få de bedste afkast. Den eneste ulempe er dog, at de ikke er reguleret af Finanstilsynet, som i Danmark sikrer, at platformene lever op til sikkerhedskravene.

Med denne grafiske guide bliver du rustet til at gå i krig med crowdlending og se, hvor langt det vil bringe dig videre, hvad end det er som låntager eller -giver. Hvis du ikke har mod på crowdlending, kan du i det mindste sikre dig, at din bank tilbyder dig de bedste renter og laveste udgifter. Det kan du blandt andet bruge Mikonomi.dk til.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

5 kommentarer til “Crowdlending: Et infografisk overblik

  1. Er der ikke en regnefejl i dette regneeksempel om Crowdlending?
    100 kr. udaf 100.000kr. er kun 0,1%

  2. Brugen af ordet ‘kreditor’ er forkert.
    En kreditor i låneforhold er den, der har penge til gode, altså långiver.
    Et bedre ord i ovennævnte sammenhæng vil fx. være låntager.

    Ellers fin forklaring af crowdlending.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com