Artiklen er oversat til dansk i samarbejde med crowdlendingplatformen Bondora, som publicerede den oprindelige analyse.
Det er blevet sagt, at aktiemarkedet elsker gode nyheder og kan håndtere dårlige nyheder … At det er usikkerhed, der skaber panik.
De fleste investorer måler aktiemarkedernes blodtryk ved hjælp af CBOE-volatilitetsindekset eller “Fear Index”. Indekset indikerer den generelle tendens blandt aktieinvestorerne. Når tallet er højt, er investorerne nervøse og usikre på markedet og dets fremtid. Når værdien er lav, er investorerne tilfredse og ubekymrede.
Hvis du ser på dette diagram sammenlagt ovenfor med markedets udvikling, er der en klar korrelation. Når markedet er nervøst, falder aktiekurserne og omvendt. Lejlighedsvis er denne frygt forankret i økonomiske indikatorer såsom arbejdsløshedsprocent og rentebevægelser. Imidlertid kan mere komplekse faktorer til tider drive prisudviklingen. Det seneste eksempel findes på det amerikanske marked, hvor fornyede bekymringer om Nordkoreas provokerende ageren har påvirket markedet.
P2P-udlåns markedspræstationer og politisk volatilitet
Men gælder de samme regler for den diversificerede investor med beholdninger i markedsudlån?
Data fra Orchard Indekset giver os et spor. Dataene “følger den samlede præstation af forbrugslån stammende fra, og finansieret via, amerikanske online udlånsplatforme“, men er også en god generel indikator for P2P-udlåns globale situation. Crowdlending er et relativt nyt fænomen, men dataene fra Orchard præsenterer et betryggende billede, der hjælper med at besvare spørgsmålet om følsomhed i forhold til geopolitisk stress.
På en 1, 2 og 3-årig horisont har Orchard US Consumer Online Lending Index’ præstation (billede ovenfor) udvist konsekvent styrke med negligerbare afbrydelser på trods af store omvæltninger så som Brexit og et omstridt amerikansk præsidentvalg.
Denne opadgående bevægelse på trods af geopolitisk usikkerhed giver intuitiv mening: Aktiekurserne påvirkes i høj grad af indirekte faktorer. Da økonomien bliver stadig mere global, lærer flere mennesker, at hvad der sker i Kina, sker i USA, og hvad der sker i USA sker i Europa. Orchard opsummerer dette resultat bedst ved at forklare at “mens aktiemarkedets volatilitet skyldes mange faktorer, er forbrugslåns præstation i høj grad en afspejling af den amerikanske hisholdnings økonomiske sundhed.” Aktier og crowdlending har separate påvirkningsårsager.
P2P-lån og aktier påvirkes af forskellige faktorer
I dag forbliver udlånsmarkedet stærkt på grund af faktorer, der i højere grad er relateret til hjemmet frem for international business. Igen forklarer Orchard “Husholdningernes finansielle forpligtelser som en procentdel af deres disponible personlige indkomst er faldet markant siden de overbelånte dage i begyndelsen af 2000’erne. Det betyder, at forbrugerne potentielt har mindre svært ved at afdrage deres gæld. En hypotese som umiddelbart bekræftes af de meget lave afskrivninger på kreditkort.”
P2P-udlån er ikke fri for påvirkning. Den vigtige konklusion er imidlertid, at årsagerne er forskellige fra de, der påvirker aktier. Kort sagt: Investorer med markedslån (crowdlending) har en højere grad af diversificering i forhold til udelukkende at være investeret i aktier.
Interessant analyse. Dog vil jeg mene det kommer an på typen af crowdlending. Jeg antager at der her er tale om crowdlending forbrugere og ikke virksomheder. Det er især folk ansat i industrier, som kræver ingen eller meget lidt uddannelser, som har mistet deres job under corona. Det ville undre mig, hvis højforrentede forbrugslån ikke er blevet ramt af corona.
Da coronaepidemi enindtraf i foråret faldt aktiemarkedet drastisk. På en række crowdlendingplatforme blev der sat stop for at hæve penge (det gjaldt vist også Bondora for en periode), buybacks kunne ikke indfries, henstand blev ydet til låntagere og restancerne steg.
Jeg køber argumentet om at aktiemarkedet bliver ramt af flere faktorer og reagerer på dem, men ikke at crowdlending og aktiemarkedet reagerer på fuldstændigt separate faktorer. Bliver husholdningernes økonomi dårlig rammer det begge markeder. I denne krise har det især gjaldt lavindkomst husholdinger.
Ellers en helt udemærket artikel og nogle gode data.