P2P-udlån: Behovet for standardisering af annonceret afkast

Lommeregner, crowdlending
Dette er et gæsteindlæg skrevet af Joseph Henson Grič fra Žltý melón. Žltý melón er en slovakisk crowdlendingplatform, der tilbyder et bredt udvalg af låneformer, som gør det muligt for investor at sammensætte sin portefølje efter sin ønskede balance mellem risiko og afkast.

I denne artikel beskriver Joseph, hvorfor det er så svært for investorer at sammenligne afkastdata på tværs af platforme. Samt giver et bud på en potentiel løsning.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs mere her.

Markedet for P2P udlån er eksploderet siden Zopa lancerede verdens første platform i 2005. Det skete af én simpel årsag: Her kan folk tjene flere penge på deres opsparing end de kan i banken!

Denne centrale forudsætning for P2P-udlån er stadig mere sand end nogensinde. Hvilket forklarer hvorfor markedet for P2P-udlån i EU oversteg 5,4 mia. EUR i 2015.

Men med over 367 forskellige crowdfunding- og P2P-udlånsplatforme som opererer i EU, er det mindre klart for almindelige mennesker, hvilken investeringsmuligheder der er bedst for dem.

Indholdsfortegnelse

Uklarhed om afkast

I modsætning til de almindelige sparekonti, som de traditionelle banker tilbyder, er afkast fra P2P udlån ikke baseret på en simpel årlig rente. Heraf begrebet afkast. Folk investerer i lån på P2P platforme, enten direkte via individuelle låneauktioner eller indirekte via en P2P långiver, der automatisk spreder investors investering på tværs af flere lån i vedkommendes portefølje.

Det betyder, at de nettoafkast, som man tjener, i sidste ende afhænger af forskellige faktorer relateret til de lån, deres penge med til at finansiere. Herunder lånenes varighed, den rente som låntager betaler samt eventuelle tab på lån, der ikke tilbagebetales.

Disse faktorer gælder for alle P2P-udlånsplatforme, uanset type.

Hver platform sin beregningsmodel

Så, hvordan er det muligt at alle P2P-udlånsplatforme annoncerer noget så enkelt som ”Tjen XX % på vores platform!!”? Hvis alle platformenes påstande var sande og sammenlignelige, skulle investorerne simpelthen søge det højeste nummer. Og alle burde da investere på den platform.

Men helt så enkel er virkeligheden naturligvis ikke.

I modsætning til den annoncerede rentesats på en simpel opsparingskonto hos en bank er der ingen standardmetode eller EU-regulering. Ingen kontrollerer nøjagtigt hvordan disse annoncerede rentesatser beregnes.

Afkastssatser annonceret i farverige skrifttyper på P2P-platformenes websites kan være et af følgende:

  • De højeste renter betalt af platformens låntagere
  • De gennemsnitlige renter betalt af platformens låntagere
  • De højeste renter opnået af platformens investorer
  • De gennemsnitlige rentesatser, platformens investorer tjener
  • De faktiske renter, som platformens investorer har tjent efter gebyrer og afgifter
  • De faktiske rentesatser, som platformens investorer har opnået efter misligholdelse, gebyrer og afgifter
  • De faktiske gennemsnitlige renter optjent af platformens investorer på årsbasis
  • De faktiske gennemsnitlige renter, som platformens investorer har tjent over varigheden af flerårige investeringer

og så videre og så videre …

Hvad betyder det for investorer og industrien?

Da der ikke finde nogen regler eller almindeligt udbredte industristandarder for, hvordan man beregner og annoncerer renter til potentielle investorer, gør ingen af ​​P2P-udlånsplatformene virkelig noget ‘forkert’ i øjeblikket.

Det betyder dog ikke, at de gør det nemt for kunderne, eller at de som industri handler i deres bedste interesse.

Det går går det ud over investorene, fordi de ikke nødvendigvis får det bedste afkast og/eller det bedste investeringsprodukt. Samtidig lider industrien, fordi manglende standarder i sidste ende vil medføre lavere tillid blandt investorene, der derfor vil mindske investeringsvolumen og undergrave de grundlæggende P2P-udlånsprincipper om gennemskuelighed.

Derfor er gennemskuelighed så vigtig

Gennemskuelighed var/er et kerneprincip for P2P-långivere. Og det var metoden hvorpå virksomheder som Zopa satte ud for at forklare for almindelige mennesker, hvorfor de skulle investere deres opsparing hos dem snarere end i banken.

P2P-udlån er pr definition mere transparent end at overdrage dine penge til din bank, som kan gøre med dine penge som de vil.

Men P2P-branchen er ved en korsvej lige nu.

De kan vælge at omfavne engagementet i gennemsigtighed i alle aspekter af deres forretning, til gavn for forbrugerne og deres egen langsigtede succes, eller de kan ignorere dette problem i ønsket om at søge kortsigtede overskud og fordele i forhold til deres konkurrenter.

Behovet for standarder

Hos Žltý melón mener vi, at øget gennemsigtighed omkring investorernes afkast og standarder for, hvordan satser annonceres til investorer, er den bedste og eneste vej frem.

Vi mener, at ledende organisationer, såsom P2PFA i Storbritannien, som kræver, at medlemmerne følger en standardmetode og opfylder minimumskrav vedrørende offentliggørelse af data om deres platform, er den foretrukne og mest effektive mulighed frem for national eller EU-regulering af sektoren.

Fordelen ved denne tilgang er, at det er hurtigere at implementere og tillader platforme, der opererer i lande uden en sådan regulering at følge en anerkendt standard. Det er fx tilfældet hos os i Žltý melón, hvor P2PFA standarderne følges, selvom vi ikke er “berettiget” til at deltage, da vi ikke har base i Storbritannien.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

2 kommentarer til “P2P-udlån: Behovet for standardisering af annonceret afkast

  1. Allerførst tak for bloggen og den sobre og kvalificerede debat er er på den.

    Selv har jeg investeret i P2P som et alternativ til min aktier i godt et års tid. I starte via Lendino, men er nu rykket til forskellige europæiske platforme. Dels for at få et større udbud af lån, men mest af alt for at få Buy Back garantier på mine udlån.
    I min søgen efter kvalitets platforme er jeg faldet over dette site http://explorep2p.com/ som løbende vurdere og rater de mange platforme, men også analysere de enkelte låneudbydere på specifikke platforme. For mig er dette site en uvurderlig hjælp til, at vælge rigtigst i strømmen af udbydere.
    Håber det kan tjene til inspiration :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com