Tjen penge med affiliate marketing

Affiliate website
Dette er et gæsteindlæg skrevet af Tim Petersson. Tim er erfaren ud i kunsten at lave affiliate marketing. Dvs. websites, som skaber indtægt ved at referere besøgende til et produkt eller en serviceydelse, som fx mit site, moneybrewer.com. I denne artikel skriver Tim om, hvad der skal til for at skabe en indbringende affliate-forretning.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs mere her.

Rigtig mange mennesker ryster på hovedet når jeg siger man kan tjene gode penge på at drive hjemmesider. I starten tror de slet ikke på hvad jeg siger og først når jeg viser dem min indkomst fra affiliate marketing, som er tilgængelig på nettet her så begynder det, at gå op for de fleste at der altså må være gode penge at hente i det. De fleste hæfter sig ved september 2015 hvor indtægten var på +100.000,- DKK

Indholdsfortegnelse

Hvad er affiliate marketing så?

For at gøre det ganske enkelt, så er det en provisionsafregnet sælger. Dvs. du skaber salg for virksomheder der sælger eller tilbyder en service på nettet. Rent praktisk så sker det ved, at man som hjemmesideejer henviser til firmaet og dets produkter fra den eller de hjemmesider man har. Når der så er en kunde der køber en vare eller service, så får du et afkast af ordrens størrelse. Typisk er det igennem en procentsats, men kan også være faste priser pr. ordre.

Eksempler på affiliate hjemmesider

Når jeg taler om indtægterne, så vil dem jeg taler med typisk gerne se eksempler på hjemmesider, så det tænker jeg også du vil som læser af dette indlæg. Derfor er her 2 gode eksempler som du kan bruge.

Det første er en hjemmeside der handler om at lån, den hedder Spumanti.dk Jeg indrømmer, at den tager udgangspunkt i noget som de fleste kan forholde sig til, men også synes er ret kedeligt. Konkurrencen på markedet er også tårnhøj, og derfor er det ikke nemt at være med hvor det er sjovt tjene penge.

Det andet eksempel jeg har taget med i dag, er målrettet markedet af forbrugere som søger deres informationer om almindelige produkter på nettet. Hjemmesiden hedder Bygselvviden.dk, og tester og anmelder alverdens ting som vi har i hjemmet.

Hvordan kommer man så i gang med affiliate marketing?

Nu har du set indtægter der betaler sommerferien hvert år, og du har set eksempler på hjemmesider der laver indtægterne. Det næste du gerne vil vide er om du kan komme i gang med at tjene penge på nettet på samme måde, og det kan du selvfølgelig godt.

Jeg vil dog med det samme sige, at det er ikke noget man lige klare over natten, og selvom det faktisk i branchen går under at være en passiv indkomst, så ligger der mange timers arbejde frem for at det bliver passivt. Så i starten må man altså lige yde ekstra meget, før man kan nyde!

Den gode ide er afgørende

Der er mange der starter et projekt i et marked hvor konkurrencen er høj, det giver også god mening hvis man er vedholdende med sit arbejde, for der er ofte god sammenhæng mellem konkurrence og indtjening.

Den måde jeg selv kom i gang, var at jeg ved research til køb af forskellige ting opdaget at der var huller i markedet, som ikke beskrev de ting jeg var i gang med at handle, og efter selv at have undersøgt markedet grundigt var jeg klar til både at fortælle andre om det, men også at købe.

Venner og bekendte, der ved jeg laver affiliate marketing, spørger tit om der er penge i det og den idé, og mit udgangspunkt er, at der er penge i alle nicher. Det er egentlig blot et spørgsmål om hvor mange penge der er at hente. For at samle pointen med, at ideen er vigtig, så find på noget som du selv synes er interessant, og lav ideen til penge bagefter. Hvis man vil lave en hjemmeside om kager, fordi det er dér passionen ligger, så gør det, for der er også penge i at blogge om kager!

Målret dit indhold til de besøgende

Det er faktisk nu det begynder at blive vigtigt, for hvis man ikke forstår denne her del af den gratis markedsføring, så kommer man ikke til at tjene ret mange penge. Du skal nemlig målrette dit indhold, altså dine artikler om fx kager, til det de søgende i google leder efter.

Hvordan gør man så lige det” tænker du sikkert, men det er faktisk ikke særlig svært, og øvelse gør mester. Man kan selvfølgelig kun i et vist omfang gætte på hvad brugerne i google søger efter, heldigvis er der nogen (efterhånden mange) der har set et hul i det marked og derfor tilbyder data om hvor mange der har søgt på forskellige termer og tilhørende termer.

Det kaldes søgeord, og du kan få 14 dage gratis med et værktøj der hedder storybase. Mit bedste råd er at du misbruger de 14 dage på det groveste og finder alle de søgeord der måtte være at finde i din niche. Når man er helt ny, synes man ikke det er sjovt når noget koster penge, men på sigt bliver du så glad for værktøjet, at du gerne vil betale prisen.

Storybase er oprindeligt udviklet til at lede efter HV spørgsmål i Google, altså hvordan gør man dit og dat, men kan også finde almindelige søgeord.

StoryBase figur - affiliate marketing

Skriv dit indhold på den rigtige måde

Det er vigtigt man giver sig god tid til at skrive indhold, og at man skriver det på baggrund af den analyse man har lavet med storybase, altså bruge de søgeord i teksten som man har fundet interessante i forhold til antallet af månedlige søgninger.

Søgeordstætheden er ret afgørende for om du opnår placeringer i Google, forstået på den måde, at man ikke må spamme sit søgeord ind i teksten. Det var for blot 5-10år siden muligt at opnå gode placeringer på den måde, men det er i dag noget man bliver straffet hårdt for at gøre. Man siger at søgeordstætheden ikke må oversigt 2,5%. altså hver gang du skriver 100 ord, så må dit søgeord højst være nævnt 2,5 gange.

Når du har skrevet teksten, så er det vigtigt at de søgeord indgår i titlen, og senere indsættes med en fængende beskrivelse af dit indlæg i Yoast SEO plugin, som er nævnt senere i indlægget her. Sammen med titlen skal der også laves en fængende beskrivelse af indlægget. Pluginnet guider dig til hvordan man gør det korrekt (Se billedet)

Yoast figur

Din affiliate hjemmeside

Hjemmesiden er ret afgørende for både markedsføring og oplevelse hos brugerne, derfor anbefaler jeg ikke at bruge nogen af de gratis muligheder der findes på markedet. Fx er 123hjemmeside ikke særlig venlig når vi snakker markedsføring i søgemaskiner som Google.

Det jeg derimod vil anbefale er, at du køber et webhotel og et domæne der matcher dit projekt, på næsten alle webhoteller i dag kan man installere noget der hedder WordPress med blot 1 klik. WordPress bliver din bedste ven. Når du går i gang med WordPress, så brug Youtube hver gang du møder et spørgsmål, alt er forklaret og belyst derinde, og det er selvfølgelig med videosvar, så det er helt perfekt!

Det eneste jeg vil anbefale dig er at bruge det førnævnte plugin til WordPress: Yoast SEO plugin.

Et webhotel, er en plads i skyen der hele tiden holder din hjemmeside online, altså så de besøgende kan tilgå den. Der findes både stort og småt i den branche, og noget til alle priser.

Når din hjemmeside er klar skal du have links til den

Links er næsten den vigtigste faktor når vi snakker affiliate marketing ved hjælp af Google, men de kan ikke stå alene, altså uden de elementer der tidligere er beskrevet i artiklen her. Der er rigtig mange måder at få links til ens hjemmeside på, jeg vil blot nævne et par stykker af dem her, ellers bliver indlægget uendelig langt.

Linkbytte
Det er nok den absolut nemmeste måde at få links på er at finde nogen at bytte med, her søger man bare på google efter hjemmesider der handler om det samme som ens egen. Når man har fundet nogen, så skriver man til ejeren og spørger om de ikke kunne være interesseret i at bytte et link. Jo flere links din egen hjemmeside har, desto nemmere bliver det at finde nogen der vil bytte med dig.

Skab link værdigt indhold
Her handler det om at skabe noget indhold som andre gerne vil linke til, uden at i bytter. Hvis det er kageopskrifterne vi er i gang med, så kunne det være en unik opskrift på den perfekte fondant (Sådan noget der ligner marcipan og ligger henover kagen). Det kræver gode billeder, og at det hele ser lækkert ud på din hjemmeside. Når det er klar, så skal du igen i gang med at skrive rundt til at andre hjemmeside ejere der skriver om netop det emne du har lavet verdens bedste artikel om, og så spørge om ikke de synes den er så fed at de har lyst til at henvise til den.

Gæsteindlæg
Hvis du gerne vil lave gæsteindlæg på andre blogs, så skal du anstrenge dig, for det kræver at alting er mere perfekt og lige i øjet end det var med link værdigt indhold. Du håndterer det på den måde, at du finder en hjemmeside hvor du mener du kan skrive et stykke godt og unikt indhold til, når du har skrevet det så henvender du dig til ejeren og viser vedkommende indholdet. Processen herfra kan godt blive lidt frem og tilbage, fordi ejeren måske stiller krav om at du belyser forskellige ting på en mere dybdegående måde inden du får det udgivet hos vedkommende. Det er vigtigt at du finder en vinkel i artiklen her, hvor du kan henvise til dig selv.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om 5 fede linkbuilding tricks som du kan læse her.

Så er det egentlig bare at gå i krig

Det er klart, at der vil være elementer der ikke er belyst i artiklen her, men nu har du en grundide om hvordan du kaster dig over affiliate marketing. Der vil helt sikkert opstå mange spørgsmål undervejs, men det er vigtigt mange ikke går i stå med arbejdet, fordi man møder ting man ikke umiddelbart kan finde svar på undervejs.

God fornøjelse.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

One thought on “Tjen penge med affiliate marketing

  1. Affiliate marketing er også ganske interessant set med FI-øjne, da du ikke skal have et stort nest-egg for at kunne få lidt ud af det. Dog kræver det selvfølgelig noget arbejde, så du holder din side opdateret, hvorfor det måske ikke er så aktuelt, hvis du planlægger at pensionere tidligt. Dog er der selvfølgelig muligt at uddelegere opgaverne, men det kræver jo selvfølgelig en højere indtjening :-)

    Ganske fin artikel i øvrigt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com