En samtale med Andreas fra Lendino

Lendino Logo

Via en forhenværende kollega havde jeg for en tid siden fornøjelsen af at hilse på Andreas Helgason Rex, som er CMO og partner i Lendino. Jeg har siden mødt Andreas flere gange, blandt andet da han deltog i paneldebatten om crowdlending, arrangeret af My Money Invest. En debat som bestemt kan anbefales at se, hvis man interesserer sig for emnet crowdlending.

For et par uger siden kørte jeg en tur til Lendinos adresse Hos Copenhagen Fintech i København. Hensigten var at optage et interview med Andreas om den virksomhed, der er hans hjerteblod, og som han har været med til at opstarte.

Det blev til en fascinerende snak om Lendino (naturligvis), men også om udfordringerne ved at starte en fintech-virksomhed op fra bunden. Vi kommer ind på muligheden for at bruge crowdlending som børneopsparing, og vi vender risikoen ved at investere i hhv. danske og udenlandske platforme.

Du kan læse en opsummeret udgave herunder, men du kan også lytte til hele interviewet. Så tænd eventuelt for højttalerne eller tag hørebøfferne på, og lyt til en 38 minutters samtale om crowdlending.

 

Interview med Lendino

Lendino er en af de ældre spillere på crowdlending-banen, men dog endnu kun en ung virksomhed. Vil du fortælle lidt om jeres opstart?

Lendino blev stiftet i 2014, men vi arbejdede med ideen fra 2013.

Ideen opstod, fordi vi havde hørt om konceptet fra England, hvor private kunne udlåne til andre private. Det var særligt Zopa, som er verdens ældste platform, der inspirerede os.

Herefter brugte vi tid på at finde ud af, om man kunne implementere ideen i en dansk kontekst.

Var det svært i forhold til juraen?

Ja, det var relativt svært. Det tog 1½ år før Finanstilsynet gav os vores licens. Det skyldtes, at Finanstilsynet slet ikke kendte begrebet ‘fintech’. De var vant til store banker, som havde en stor juridisk afdeling.

Desuden var der heller ikke andre, som havde lavet en crowdlending-platform i Danmark. De vidste derfor ikke helt, hvordan de skulle forholde sig til os, og vi måtte tale med et hav af kontorchefer i Finanstilsynet. Det endte med, at vi skulle reguleres som betalingstjeneste.

Skulle i bruge en formue for overhoved at komme i gang?

Det havde været nærliggende, hvis vi havde haft en formue. Men det havde vi ikke. Så vi gjorde forarbejdet selv, talte med Finanstilsynet og andre aktører, og undersøgte selv sagen.

Vi var i et vist omfang med til at påvirke, hvilken kategori vi hørte under. Det var var i udstrakt grad noget, vi selv brugte vores tid på.

Skulle I så hente investorer til opstart af Lendino? Og var det svært, at overbevise dem om konceptet?

Trods vores manglende erfaring med at rejse penge, var interessen noget højere, end man kunne forvente. Vi havde samtaler med en venture fond, men endte med at inddrage en anden investor.

Når det er ens første startup, er det heldigt, at der er hele to investorer, der kappes om at investere i ens virksomhed. Vi kunne også pege mod England og USA og vise, at det gik godt derovre, og at vi ville lave noget lignende her.

Hvad var den største udfordring med at komme i gang?

Den mest håndgribelige udfordring var det juridiske. Der hang en skygge over os mht. hvornår vi kunne få vores licens.

Da vi vidste, hvornår vi ville få den, var der noget IT, som skulle udvikles. Det havde vi dog ganske god styr på, så den største udfordring var långiverne. Vi forventede, at det sværeste ville være at tiltrække långiverne til de lån, vi lagde op på platformen.

Men det var slet ikke svært at skaffe långivere?

Nej, det var ikke ligefrem nemt. Men det var lettere at tiltrække långiverkapital til de tre lån, vi først lagde op. De blev relativt hurtigt finansieret.

Det, der viste sig at være svært, var at finde egnede, kreditværdige, virksomheder til platformen. Og det stod i ganske stor kontrast til vores forventninger.

Crowdlending er jo et nyt koncept. Hvorfor skal virksomheder søge penge hos Lendino i stedet for at gå i banken?

Renten er nogenlunde den samme som i banken. Det som adskiller os, er, at det er lettere. Man kan søge om lånet hjemmefra, og det betyder meget for de, som har travlt med egen butik, at de ikke skal arrangere et møde i banken.

I nogle tilfælde er renten også lavere end i banken. Det kommer lidt an på den specifikke case.

Den vigtigste parameter for mange låntagere er, at det skal gå hurtigt. De har ikke tid til at vente i månedsvis på, at banken træffer en afgørelse. De har måske fået en stor ordre, som skal eksekveres.

Endvidere hjælper vi en hel del virksomheder, som ikke kan få lån i banken. De betaler så en højere rente end dem, som også kan få lån i banken. Vores renter er sat efter risikoen.

Hvordan kreditvurderer i låntagerne?

Vi Kreditvurderer dem manuelt. De sender regnskaber, budgetter, personlig økonomi osv. Så har vi to medarbejdere, som gennemgår sagerne.

Hvorfor er Lendino mere interessant for investorer i forhold til jeres nærmeste konkurrenter, dvs. Flex Funding?

Det er svært at svare på. Det vigtigste for vores investorer er at få et godt afkast. Vi deler vores afkast online, men har ikke kunnet finde tilsvarende data hos Flex Funding?

Så man ved ikke, hvad afkastet er hos Flex Funding?

Vi har i al fald ikke kunnet finde det på den offentlige del af siden. Så derfor er det svært at sammenligne de to platforme. Men vi gør en stor dyd ud af at lave en god kreditvurdering. Og vi har mange flere lån, så det er lettere at sprede sig.

Jeg ville personligt være bekymret ved at investere et sted, hvor jeg ikke kunne se afkasthistorikken. Det kan man hos os, og den er ca. 4% efter tab.

Hvis man skulle lave en veldiversificeret portefølje hos jer, hvad skal man da gøre?

Man er nød til at investere hen over en periode. En god tommelfingerregel er, at man skal sprede sig over 100 lån. Det kræver jo en del hos os, for minimumsinvesteringen er 1.000 kr., så det er minimum 100.000 kr.

Så er der også en udfordring i, at man ikke har 100 lån liggende af gangen. Vi har typisk mellem 8 og 12 lån om måneden.

Så hvordan ville den optimale portefølje se ud?

Den ville bestå af 100 lån.

Med lige fordeling eller forskellig vægtning?

Vi siger, at man skal sprede sig over alle kreditklasser. Hvis vi skal dybt ned i det, skal vi kende folks investeringshorisont. Hvis man har god tid og appetit for risiko, skal man tage de mere risikable, fordi renten er højere.

Hvor meget kan man forvente i afkast fra sådan en veldiversificeret portefølje?

Historisk set kan man få 4% efter tab. Vi udsendte i foråret en analyse af afkast på tværs af vores kreditklasser. Og de sikre kreditklasser har fået ret fornuftige afkast på 5 – 6% efter tab.

Vores højrisikolån har derimod givet et lavere afkast, og det har vi taget til efterretning. Lån med høj risiko skal naturligvis også belønnes med højt afkast. I 2017 strammede vi op på vores mest risikofyldte klasser fordi, der var for mange tab, og man ikke fik det forventede afkast.

Hvordan har i strammet op?

Vi har strammet op på flere punkter for klasserne C og C-: Der skal altid være to kautionister i stedet for kun én, så der er mere af falde tilbage på, hvis det går galt. Vi har også skruet op for renterne, og så har vi analyseret os frem til, at der er bestemte lånetyper og sektorer, hvor vi skal passe ekstra godt på.

Så afkastet har tidligere være lavere, men nu forventer I højere afkast på højrisikolån?

Da vores lån i gennemsnit løber i 30 måneder, kan vi endnu ikke sige hvad effekten er. Men vi kan allerede nu se, at det går bedre i 2018 end tidligere.

Risikoklasse C- er højeste risiko?

Ja.

Det er vigtigt at være opmærksom på, fordi på andre platforme, fx Bondora, er kategori C et OK lån

Ja, der er lidt bogstavssuppe på tværs af platforme. Det er vigtigt, at man får læst op på kreditklasserne på alle sine platforme. Fordi det relaterer til forventet tab, renter osv.

Hvis man har fx 500.000 kr. at investere. Hvor stor en andel mener du, crowdlending bør udgøre? Ikke nødvendigvis i Lendino alene, men i forhold til en samlet portefølje.

Det afhænger af alder, tidshorisont osv. I mit eget eksempel har jeg for nylig skulle overveje fordelingen af min nyfødte søns børneopsparing, og hvor meget han skal have i Lendino.

…Kan man lave børneopsparing hos Lendino?

Vi er ved at lancere børneopsparing på Lendino.

Sådan en børneopsparing, man også får i banken, hvor man ikke betaler skat?

Nej, den vil ikke have samme skatteklassificering, men vil være en konto i barnets navn med fuldmagter osv.

Så fordi barnet ikke har en indtægt, har de også et bundfradrag, som de kan bruge dér?

Ja, det er en af “fiduserne”, at de har et bundfradrag. Aktier beskattes ved realisering, med ved crowdlending får man løbende renter, som kan benyttes i barnets bundfradrag.

Meget interessant! Men for at vende tilbage til fordelingen af sine investeringer. Hvis man har en halv million, hvor meget skal da placeres i crowdlending?

Vi plejer at sige, at man skal allokere 5 til 10%. Man ligger tættere på 5%, hvis man har en kortere og mere konservativ strategi, og tættere på 10% hvis man har en lidt længere investeringshorisont.

Jeg ser sådan på det, at man tit får at vide, at en investering skal indeholde obligationer. Men obligationer herhjemme giver ikke noget afkast. Så jeg har selv skubbet nogle obligationer ud, og erstattet dem med crowdlending. Men der skal være et ordentlig forhold mellem obligationer/crowdlending og aktier.

Jeg har prøvet at investere lidt i Lendino. Her har jeg haft 7 lån, hvoraf 2 er i restance. Men hos andre platforme har jeg indtil videre intet tabt? Har jeg bare været uheldig?

Ja, du har været uheldig. 2 ud af 7 er for meget. Og man skal have en højere spredning. En lille portefølje koncentrerer risikoen for meget, og så kan man løbe ind i en situation som denne.

Gennemsnitligt er din case ikke tilfældet, men for dig er det stadig reelt. Du er en outlier, for statistisk set er der ikke 2 ud af 7 i restance.

Men det gør det sværere, hvis man ikke har så mange penge. Hvis man ikke har 100.000 kr. og gerne vil smide fx 1.000 kr. om måneden, så går der 100 måneder før man har god spredning.

Der går lidt kortere tid pga. reinvestering, men du har ret i, at der går ret mange måneder.

Vi er opmærksomme på denne problemstilling. Der er to ting, som vi arbejder henimod: Den ene er et sekundært marked, hvor man kan købe andele fra andre investorer. Hvis man har pengene, kan man således hurtigere få en spredning.

Men det hjælper jo ikke, hvis man løbende investerer mindre beløb. Her arbejder vi mod at reducere minimumsinvestering fra de nuværende 1.000 kr. til et lavere beløb.

For os er er det en balancegang, hvor stykstørrelserne ikke er så små, at det er svært at få finansieret lånene.

Er det administrativt svært at håndtere mange små lån?

I starten var stykstørrelsen 1.000 kr., fordi vi ønskede at tiltrække investorer, som havde penge til at investere i den størrelsesorden. Men vi oplever efterspørgsel fra investorer, som gerne vil investere fx 500 kr. ad gangen. Det er derfor slet ikke udelukket, at vi kigger på stykstørrelser.

Jeg tror, der er mange, som har pengene, men som gerne vil prøve det af med mindre beløb først.

Ja, det er bestemt noget, vi har taget til efterretning efter henvendelser fra vores investorer.

Hvordan tænker du, at risikoniveauet er hos Lendino, i forhold til de udenlandske platforme, hvor afkastet hidtil har været betydeligt højere?

Man skal tage sig i agt for flere ting, når man investerer i crowdlending. Det største er platformsrisikoen. Dvs. at platformen går ned.

I princippet betyder det ikke noget, fordi du ejer lånene. Men i praksis betyder det meget, fordi alle de opgaver, som platformen står for, forsvinder.

At nogle skal indhente lånene?

Ja, det er det, platformen tager sig betalt for. De sørger for, at hvis et lån ikke bliver betalt til tiden, så sørger de for rykkerforløbet. Det er ret komplekst, når der er mange lån og mange betalinger.

Jeg vi ikke sige, at de udenlandske platforme er mere eller mindre risikable end de danske. Men i Danmark er der aldrig en låneplatform, som er gået ned. Men der er mange tilfælde i England og i Kina. I England kan vi se, at platformsrisikoen er en reel risiko, man kigger på. De etablerede platforme, som har vist deres værd, er også der, hvor pengene søger hen.

I forhold til fx Bondora er det forbrugslån med høj rente. Der er der nok ingen af de platforme, som udbyder erhvervslån, der kan konkurrere med. Hverken i Danmark eller i udlandet. Forbrugslån har historisk været mere konjunkturfølsomme end erhvervslån.

Men der kan også være fordele ved at investere i nogle lande, hvor låneforholdene er ringere. Hvorimod penge er ret billige i Danmark. Men man skal aldrig plante alle sine penge i højtforrentede forbrugslån.

Jeg ville tage nogle af de lidt mere kedelige erhvervslån, og så iblande nogle forbrugslån alt efter risikovilje.

Er det tosset, at jeg har omkring 85% på de udenlandske platforme? Det er ikke kun forbrugslån, men også virksomhedslån, hvor renten er højere. Er det højrisiko i forhold til Lendino og Flex Funding.

Renten er generelt højere i Østeuropa. Så det vil sige, at samme virksomhed med nogenlunde sammen risiko vil betale lidt højere renter end i Danmark. Men hvis du finder erhvervslån med meget højere renter, så påtager du dig også en højere risiko.

Generelt er der ingen ‘first mover advantage’ på crowdlending. Så når man vurderer platforme, så vælg nogle, hvor der er tilgængelig historik og hvor man kan finde informationer om selve platformen. Fx regnskaber og lignende.

Ville du mene, at det havde være mere fornuftigt, hvis jeg havde investeret hele min crowdlending-portefølje hos Lendino og Flex Funding? Eller i al fald en større del af det?

Det vil jeg helt sikkert sige. Personligt ville jeg ikke investere så meget i et østeuropæisk land. I al fald ikke før jeg var meget bevidst om den reelle platformsrisiko derovre. Personligt ville jeg investere mere i de danske platforme.

Det jeg selv har gjort er at investere i Lendino plus lidt hos Flex Funding for at teste deres system. Og så har jeg investeret lidt i erhvervslån i England. Det er fordi, min risikoappetit ikke er så høj.

Hvad sker der med mine lån, hvis Lendino går konkurs?

Vi har en afviklingsplan. Hvis Lendino går konkurs, overdrager vi administrationen til en advokat med speciale i inddrivelse. Det har vi gjort, så långiverne ved, at låntagerne ikke bare kan lade være med at betale.

Hvad har I i støbeskeen? Regner I med et øget antal lån i fremtiden?

Vi har 8 – 12 nye lån om måneden, og det regner vi med at fastholde. Men vi regner med, at lånene bliver lidt større i fremtiden. Vi er fokuserede på at have en forsvarlig vækst, så vi som platform kan få overskud – så folk er trygge ved, at vi ikke går konkurs. Vi vil derfor ikke købe os til vækst.

Har I nye features i støbeskeen? Er lånebørsen lige om hjørnet?

Ja, det regner vi med at lancere i 2019. Det betyder, at man kan videresælge sine lån, så man ikke behøver at holde dem helt frem til udløbsdatoen.

Ud over det sekundære marked, forventer vi også at lave en bedre brugerflade, hvor man lettere kan overskue sit afkast og se, hvordan det går med porteføljen.

Bliver i børsnoteret en dag?

Vi vil meget gerne nå den størrelse, hvor det giver mening at blive børsnoteret. Et af mange skridt i den retning er at lave aktiecrowdfunding. Det vil sige, at man kan blive medejer af Lendino uden om børserne.

Jeg er stor tilhænger af, at danske virksomheder bliver børsnoteret i Denmark. Men jeg deler mange andres opfattelse af, at der har været nogle tvivlsomme børsnoteringer. Det giver i al fald ikke lyst til at blive børsnoteret her og nu. Vi vil nok først blive børsnoteret, når vi er nogenlunde profitable.

Hvorfor skal man investere hos Lendino

Lendino er et godt sted at investere, fordi vi har eksisteret i 4½ år. Vi har en hel del historik på, at hvordan det er gået. At man har fået et afkast på ca. 4%, som vi mener, er et ganske udemærket afkast.

Vi har gjort os masser af erfaringer. Vi kan, ligesom alle andre, blive bedre til det, vi gør. Så fremadrettet regner vi med at kunne holde det niveau, og gerne gøre det endnu bedre.

Og så er vi åbne omkring, hvordan det går. Så der er data til rådighed.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

9 kommentarer til “En samtale med Andreas fra Lendino

  1. Hvilke 3 crowdlending site vil du anbefale til nybegynderen ?

    Rigtig spændene projekt du har gang i øvrigt :-)

    1. Hej Simon :)

      Min personlige holdning er, at Mintos er den foretrukne. Tidligere ville jeg slet ikke have anbefalet de to danske platforme (Lendino og Flex Funding) pga. det lavere afkast. Men jeg må tilstå, at Andreas og Matthew (fra Bondora) har nogle gode pointer mht. fordele og ulemper ved buyback. Og måske er det ikke er så skidt endda at have en større andel lån uden buyback.

      Men min holdning er bare én ud af mange. Spørg endelig medlemmerne i https://www.facebook.com/groups/crowdlending/?ref=bookmarks hvad, der er deres foretrukne tre platforme. Jeg tror, du vil få nogle rigtig gode perspektiver.

      1. Jeg er ikke sikker på jeg fanger din kritik af buyback?

        Det jeg fik med af dit interview da jeg hørte det var, at Lendino ikke er bedre beskyttet mod de generelle risici der rammer crowdlending platformen end andre platforme. Ja, de har en afviklingsplan, men den giver jeg godt nok ikke mange kroner for. Det er mere et salgs gimmick og efter min mening en falsk tryghed.

        1. Kritikken er, at buyback er en form for gearing, fordi låneudbyderen garanterer lån for langt højere beløb end de har. Lån som er finansieret af de låneandele, de har videresolgt. Hvis noget går galt, skal der ikke så meget til, at udbyderen får svært ved at stå ved sit løfte.

          Matthew fra Bondora siger det ganske godt her (2:52:50):

          Ikke dermed sagt, at jeg er blevet “omvendt” og dropper buyback. På ingen måde. Men det er en relevant pointe.

          1. Tak fordi du bringer det op. Jeg er helt enig i at det er en reel pointe og jeg havde ikke overvejet det før. Desværre, som jeg ser det, er buyback garantien det eneste der gør markedet er attraktivt.

            Giver det mon mening at diversificere mellem lån der har buyback, og ikke har det?

            1. Det er nok ikke en skidt idé. Men det forudsætter, at man er lidt mere kritisk mht. lånenes kvalitet end man (i al fald jeg) er med buyback-lån. Dvs. fokusere på kautionister, personlig hæftelse, pant osv.

  2. Hvordan håndteres skat? Indberetter Lendino til skat eller skal man selv gøre det?

    1. Hej Mikael!
      Du skal selv indberette afkastet, for SKAT tillader tilsyneladende ikke, at Ledino gør det. Det er heldigvis ret let: https://pengepugeren.dk/2017/04/saadan-indberetter-jeg-crowdlending-indkomst/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com