Mit Besøg hos Crowdestor

Crowdestor er en crowdlendingplatform med sæde i Letland. Dette er en beskrivelse af min oplevelse, da jeg i januar 2019 besøgte virksomheden.

Kort forinden julen blev jeg af Crowdestor inviteret til Riga. Der ville de fortælle om deres crowdlending-koncept, og om de projekter, man kan investere i via platformen. En tur til Riga er i sig selv svær at sig nej til – også selvom at termometeret sagde -10 grader. At turen tilmed involverede emnet crowdlending, var bestemt også et plus i min bog.

En tur til Riga

Den første weekend i januar fløj jeg til Riga. Der mødte jeg Crowdestors Janis Timma og Gunars Udris. To mænd med et utroligt drive.

Janis og Gunars gik i skole sammen, men var i årene derefter kun venner via Facebook. Indtil de ved et tilfælde opdagede, at de havde en fælles passion for crowdlending. Det førte til et samarbejde, hvor de i fællesskab grundlagde Crowdestor.

Ikke alene driver de i dag en crowdlending-platform i vækst, men er også aktive investorer på mange andre fronter i og omkring Riga.

Ud over Crowdestor går Janis meget op i særligt energiinvesteringer. Vi tog blandt andet ud til det fjernvarmeværk, han havde fået bygget. Værket består af en høj bygning med et meget lille fodaftryk, som kan forsyne ca. 6.000 husstande med varmt vand. Projektet blev desværre finansieret før Crowdestor blev lanceret, ellers kunne det have været et spændende projekt at bidrage til.

Investering via Crowdestor

Der er et udvalg af meget forskellige investeringsprojekter på Crowdestor. Mange af projekterne er ejendomme. Herunder opkøb og modernisering tidligere industribygninger og omlægning til kontorlokaler, samt byggemodning og nybyggeri.

For Janis og Gunars er de projekter, der finansieres via Crowdestor, andet og mere end “kun” en indtægtskilde. De investerer altid selv minimum 10% i hvert projekt, og sætter en stolthed i derigennem at kunne finansiere andre iværksætteres mange forskellige tiltag.

Særligt ét projekt fortalte de ofte og længe om; nemlig Restaurant The Catch. En Japansk restaurant, som blev finansieret via Crowdestor, og som muligvis er Janis og Gunars’ største stolthed. Derfor spiste vi også middag på The Catch, så jeg ved selvsyn kunne se miraklet.

Det japanske køkken er generelt ikke er min favoritspise, og derfor var forventningerne ikke voldsomt høje, men min skepticisme blev gjort overraskende til skamme, for det smagte fantastisk. Det var alt godt fra havet bestående af mange små retter. Særligt en af de første, og meget enkle, retter bestående af frisk, rå tun med lidt krydderolie af en art gjorde indtryk.

Hvis du kommer til Riga, så kan det bestemt anbefales at tage en tur forbi The Catch på Antonijas street 12.

Over maden var der også tid til snak om løst og fast. Jeg lærte en masse om det politiske og juridiske system i Letland. Og så fik vi vendt mulighederne for investering i danske projekter. Særligt ejendomsinvesteringer. Så måske kommer vi danskerne til at høre mere om Crowdestor i fremtiden.

Ofte stillede spørgsmål

Flere medlemmer af Facebook-gruppen Crowdlending Danmark stillede nogle gode spørgsmål, som jeg medbragte i kufferten, og som jeg fik følgende svar på:

Hvorfor er der så mange crowdlending-platforme i Letland?

Det startede med Mintos. Med Mintos’ success blev flere og flere inspireret til at opstarte deres egne fintech-projekter. Der er en tendens til, at virksomheder omkring samme sektor samles ét sted, fordi kan lærer af hinanden, og der dannes en selvforstærkende kultur.

Min oprindelige antagelse var, at Letland primært har udviklet sig til lidt af en crowlending-hub på grund af lempelig lovgivning. Men ifølge Janis er det faktisk faktisk lige modsat. Virksomheder som Crowdestor er udfordret af, at crowdlending ikke er reguleret i Letland.

Man skulle tro, at manglende regulering var en fordel for virksomhederne. Men manglende regulering betyder, at det er overordentligt svært at få en licens til at drive crowdlending-platform. Myndighederne ved ikke, hvordan virksomheden skal kategoriseret eller registreres.

Det er også årsagen til, at mange af platformene er registreret i udlandet. Særligt i nabolandet mod nord, Estland, hvor reguleringen er mere på plads.

Crowdestor og Buyback

Crowdestor tilbyder ikke buyback-garanti. De mener, at buyback skaber en falsk tryghed. Enhver kan jo love, at de vil betale et hvilket som helst beløb tilbage, men hvad nytter det, hvis pengene ikke er til stede?

Store platforme med mange samarbejdspartnere vil for det meste kunne leve op til løftet, så længe der ikke opstår et omfattende behov for kapital. Men mange mindre platforme vil have svært ved at tilbagekøbe låneandele, hvis bare en enkelt lån ikke tilbagebetales til tiden.

Forestil dig et dansk IVS med 1.000 kr. i indskud, som tilbyder buyback-garanti for 10 millioner. Den slags selskaber eksisterer desværre, så husk at undersøge særligt nye platforme, inden du investerer.

Janis og Gunars anerkender dog også, at buyback er en yderst attraktiv feature for rigtig mange investorer. Derfor arbejder de på at udvikle en slags tilbagekøbsfond. Her skal en del af overskuddet fra andre udlån placeres med henblik på at dække tab fra eventuelle projekter, der ikke kan tilbagebetales – så længe der er penge i fonden.

Opdatering: Crowdestor har siden denne artikels udgivelse introduceret en såkaldt “Buyback Guarantee Fund”.

Hvad muliggør de høje renter?

Et ofte stillet spørgsmål mht. til crowdlending vedrører de høje renter. Hvordan er det muligt at lave årlige afkast på langt over 10%?

Nogle af projekterne i Crowdestor er højrisiko. Det vil sige, at der er projekter, som bankerne afviser under henvisning til deres modeller. Her vurderer Janis og Gunars, om banken tager fejl. Hidtil har de ramt plet, for ingen lån har endnu været udestående. Men de anerkender naturligvis, at det ikke er en garanti for fremtidige afkast.

En anden adgang til høje renteindtægter er relateret til byggemodningsprojekter: Efter en entreprenør har fundet et godt stykke jord, som han vil bygge på, skal han søge kapital. Ubebygget jord har ofte en meget lav vurdering, hvilket kan gøre det svært at skaffe penge til opkøb og byggemodning i banken. Derfor låner entreprenøren beløbet til en meget høj rente af investorer – fx via crowdlending – som helt eller delvist bruges til at dække de indledende udgifter.

Efter byggemodningen er gennemført, er ejendomsvurderingen langt højere, hvorefter det er muligt at omlægge til et lavtforrentet lån i banken med sikkerhed i ejendommen. Processen tager ofte et års tid, hvorfor denne form for udlån sjældent er længere end 12 måneder.

Disclaimer

Jeg kan ikke bestikkes med en rundvisning i Riga og god restaurantmad (der skal mere til), og ovenstående er min ærlige oplevelse. Jeg fik et glimrende indtryk af de to herrer bag Crowdestor. Måske især fordi jeg kan identificere mig med deres engagement og drive for at skabe noget stort og at sætte sit aftryk.

Husk som altid at lave din egen research, før du inviterer dine penge.