Survivorship bias: Hvad vi kan lære af nederlag

Bias

Rigtig mange “gode” råd i såvel hverdagen som i forbindelse med iværksætteri og investeringer er præget af en fejlslutning, som kan koste os meget tid og mange penge – og som sågar kan være fatal.

Denne fejlslutning er kendt som ‘survivorship bias‘, eller overlevelsesbias på direkte oversat dansk.

Survivorship bias er en fejlslutning, som består i, at man alene fokuserer på dem, som “overlevede” en udvælgelsesproces, og ignorerer den, som fejlede. Det kan føre til fejlkonklusioner, da man ikke er opmærksom på, hvorfor andre ikke klarede udvælgelsen.

Men hvad skal vi bruge det til, og hvorfor betyder dette umiddelbart teoretiske emne noget for vores hverdag?

Survivorship bias kan koste liv

Under anden verdenskrig nedsatte det amerikanske flyvevåben en gruppe til at analysere, hvordan man kunne minimere antallet af nedskudte bombefly. Gruppen analyserede skaderne på de at hjemvendte bombefly, og bemærkede, at de især var hårdt ramt på vingen af fjendens beskydning.

Survivorship bias bombefly

Det fik flyvevåbnet til at overveje at forstærke vingerne med stålplader. Indtil gruppemedlem og statistiker, Abraham Wald, i analysen inkluderede de fly, som ikke kom tilbage.

Konklusionen var ganske tydelig: De hjemvendte bombefly vendte hjem, netop fordi de kun var blevet ramt på vingerne. De nedskudte fly var derimod blevet ramt på motoren eller besætningen.

I stedet for at forstærke vingerne yderligere, burde man derfor gøre nøjagtigt at modsatte af den oprindelige konklusion, og i stedet beskytte de mere følsomme områder, hvor de hjemvendte bombefly ikke var blevet ramt.

Bedstefars Yugo

Vi oplever også survivorship bias mange steder i hverdagen. Min skolekammerats bedstefar havde en Yugo, som i årtier kørte uden større problemer. Det var nærmest en kampvogn, mente han. Og han var ikke alene om det – andre husker sikkert deres fars eller bedstefars Yugo eller Trabant, som aldrig døde og aldrig rustede.

Yugo

Men allerede da jeg gik i skole, var bedstefarens Yugo blandt de sidste af deres slags på vejene. Det skyldes, at alle de andre for længst var blevet skrottet. Af en eller anden grund overlevede hans bil meget, meget længere end de fleste andre af samme mærke.

Hvis man skulle udvikle en holdbar bil, ville det da give mening at kigge på bedstefars Yugo og undersøge, hvorfor den holdt så længe? Uden tvivl. Men det ville være mindst lige så vigtigt at kigge på alle de andre Yugoer, og se, hvorfor de faldt fra hinanden på rekordtid.

Survivorship bias i business og iværksætteri

Også inden for iværksætteri findes der rigtig mange eksempler på survivorship bias.

En klassiker er fortællingen om, at Bill Gates, Steve Jobs, Mark Zuckerberg og en del andre milliardærer enten aldrig læste på universitetet eller droppede ud inden afsluttende eksemen. Logikken er derfor, at det er spild af tid at gå på universitetet, hvis man vil være den næste Steve Jobs.

Man hvad med alle de mennesker som også droppede ud, og som ikke blev milliardærer? Hvoraf nogle sågar blev hjemløse eller tilbringer hele deres liv i et lavtlønnet job, de tilmed hader. Eller det faktum at 84% af de 400 rigeste amerikanere har mindst en bacheloruddannelse.

Det skal understreges, at jeg ikke aner, om det er bedre at tage en universitetsuddannelse eller ej, hvis man vil være milliardær. Eller om universitetet overhoved er en relevant faktor i forhold til andre faktorer, såsom intelligens, drive, netværk mv. Men jeg ved, at fortællingen om Bill Gates og venner ikke i sig selv er et tilstrækkeligt argument mod at læse videre.

Survivorship bias i investeringsverdenen

Et åbenlyst eksempel på survivorship bias inden for investeringer er kulten omkring mangemilliardæren Warren Buffett.

Warren Buffett, survivorship bias

Buffet er det klassiske eksempel på aktieeksperten, som har slået markedet med flere længder. Og det er unægteligt sandt. Buffett har haft et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 20% – altså omtrent dobbelt så højt som det amerikanske aktiemarked.

Gør som Buffett er en velkendt frase blandt flere såkaldte eksperter. Påstanden er, at man blot skal lære hvad Buffett har gjort, og så efterligne ham.

Der er ingen tvivl om, at Buffett er helt usædvanlig når det kommer til at tjene penge på aktier. Men hvor mange har forsøgt at gøre som Buffett og enten klaret sig dårligere end markedet eller sågar tabt penge? Jeg ved det ikke, men vil gætte på, at det er rigtig mange. Hvorfor ikke fokusere meget mere på dem, så vi kan lære, hvad de har gjort forkert?

Hvordan ved vi i øvrigt, at Buffett ikke også har været utroligt heldig gennem sine mange år som investor?

Lyder det usandsynligt?

Millioner af amerikanere investerer i aktier. Det er meget sandsynligt, at nogle få af dem vil slå markedet mange år i træk, udelukkende fordi de er heldige. Hvis millioner af mennesker fik bind for øjnene og herefter klikkede tilfældigt på en masse aktier, så ville mange af dem tabe penge, men nogle få ville blive millionærer på rekordtid.

Hvad hvis Buffetts succes skyldes en kombination af held og et usædvanligt geni. I så fald vil det ikke være tilstrækkeligt blot at “gøre som Buffett”. Måske var Buffett bare den ene flyvemaskine ud af mange millioner, der vendte tilbage til basen, så at sige.

Dette er naturligvis ren spekulation, og måske kan hans succes genskabes. Men det kan vi kun vide, hvis vi samtidig fokuserer på dem, som fejlede i forsøget.

Hvad kan vi bruge survivorship bias til i vores eget liv?

Bevidstheden om survivorship bias kan hjælpe os med at fokusere på det, som vi ikke umiddelbart tænker over. Lyt til interviews med- og læs bøger om folk med succes. Men vær bevidst om, at vores fokus på dem som klarede sig godt, kun er én side af sagen.

Lær af dem, som har klaret sig godt, man lær også af dem, som fejlede. Fx musikeren, som kæmpede for at blive berømt, men aldrig fik en pladekontrakt. Eller ham som tog lån i huset for at udvikle et produkt, der aldrig solgte. Nogle var bare uheldige – andre havde begået fejl, som vi kan lære af.

I stedet for kun at fokusere på dem, som klarede skærene, så kig også på dem, som forsøgte at opnå det samme, men ikke fik succes.

Se fx dette interview med Ronald Wayne, som i 1976 solgte 10% af sine aktier i Apple for blot $800. Eller nedenstående interview med Rob Griffiths, som mistede alt, da hans firma gik konkurs.

På YouTube kanalen Invisible People kan man se utallige interviews med hjemløse. Mange af disse interviews kan lære os rigtig meget om, hvad der ikke fører til succes – de bombefly, som ikke vendte hjem fra missionen.

Udfordringen er naturligvis, at vi bliver præsenteret for langt flere succeshistorier. Dels er fiaskoer ikke videre motiverende, og dels har de færreste lyst til at fortælle, hvordan deres drømme gik i vasken.

Heldigvis kan vi også lære af vores egne fejl. Succes kommer kun sjældent efter første forsøg, men er resultatet af nederlag efter nederlag efter nederlag. Hver gang vi flopper, har vi lært en masse, som vi kan bruge næste gang, vi giver os i kast med noget… Hvis vi vel at mærke kan finde motivationen frem igen.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com