Vi har sikkert alle hørt, at det koster en million kroner at tage sig af et barn fra dets første til 18. leveår. Men man siger så meget, der måske/måske ikke er sandt, og derfor begyndte jeg at holde ekstra øje med vores udgifter, da vi selv blev forældre til vores første dreng i 2013.
Siden hen kom lillebror til, og I november 2021 fik vi endnu en dreng. Derfor vil jeg fra og med næste opdatering have data for tre børn. Denne opdatering bliver dog kun for de første to.
Du kan i øvrigt læse alle tidligere opdateringer ved at klikke på linkene nedenfor:
- Hvad koster det at have børn? (1. år)
- Hvad koster det at have børn? (2. år)
- Hvad koster det at have børn? (3. år)
- Hvad koster det at have børn? (4. + 1. år)
- Hvad koster det at have børn? (5. og 2. år)
- Hvad koster det at have børn? (6/7. og 3/4. år)
Beregningsmetode
Tallene er hentet fra vores budget, hvor jeg religiøst registrerer hver transaktion. En sjælden gang imellem bliver en kvittering væk, eller en transaktion fejlkategoriseret. Med forbehold for disse mindre fejl, afspejler tallene med ganske høj præcision vores økonomiske virkelighed.
Den sværeste kategori at vurdere er udgifterne til mad og dagligvarer. Det er ikke helt let at beregne børnenes andel, fordi jeg trods alt ikke registrer hver en bid, de tager. Vores madbudget holder dog fortsat samme niveau, som det har gjort i årevis – så selvom de spiser mere og mere, har vi kunnet tilpasse indkøbene derefter. På baggrund af vores samlede udgifter til dagligvarer, har jeg dog estimeret hvert barns omtrente andel. Udgifter til diverse husholdningsting (fx toiletpapir) er også inkluderet.
Bemærk, at vi hjemmeunderviser og ikke sender vores børn i institution. Det har naturligvis en indvirkning på budgettet i form a massive månedlige besparelser for både os selv og kommunen.
Hvad har det kostet os at have to børn?
I tabellen herunder er resultatet af vores i alt 8 år som forældre. De blå kolonner viser seneste periode.
Samlet alt var udgifterne ved storebrors ottende år 12.015,00 kr. samt 5.220,59 kr. for lillebror (nu mellemste). Det er lidt mindre end året forinden og generelt på niveau med de foregående år. Her er en gennemgang af nogle de mest interessante kategorier:
- Aktiviteter dækker bl.a. besøg til Knuthenborg Safaripark, museumsbesøg, foreningskontingenter og nogle andre småting. Især Fru Pengepugeren er god til at finde billige eller gratis aktiviteter og til at skaffe billige og gratis billetter til normalt halvdyre aktiviteter. Det “hjælper” naturligvis også på budgettet, at de fleste steder desværre var tvangslukket i 2021.
- Bøger giver sig selv. Vi låner det meste på biblioteket, men to bøger har vi dog købt.
- Vi forsøger at finde aflagt tøj og til tider selv at sy det, men især sko er en udgift, der kan være svær at komme uden om.
- Især mormor og morfar køber rigtig, rigtig meget legetøj til børnene. Faktisk for meget, men hvad kan man gøre ved det? 😄 Det sparer os muligvis lidt penge, men vi ville alligevel ikke have købt meget mere, end vi i forvejen giver dem.
- Udgiften til (hjemme)undervisning dækker nogle bøger og et abonnement på Kodable.
Lillebror var noget billigere i drift end storebror. Det skyldes dels, at han spiser lidt mindre, men også at vi tilsyneladende havde ganske få udgifter til tøj. Det meste af drengenes diverseposter var i øvrigt en god rygsæk til hver af drengene og et par varme vintersoveposer. Shelterture er nemlig sjovt, næsten gratis og sundt for både børn og voksne.
Begge børnene har i øvrigt efterhånden en ganske pæn opsparing på nogle tusinde kroner hver. Det er deres penge, som de naturligvis frit disponerer over, men de er begge virkelig gode til at spare op og kun købe det, de virkelig gerne vil have. Jeg vil gerne snart give storebror lidt praktisk erfaring med at investere nogle af sine penge, men er endnu lidt i tvivl om, hvordan det bedst gribes an.
I alt brugte vi 17.235,59 kr. i løbet at vores to ældste sønners femte og ottende leveår. Vores samlede udgifter siden storebrors fødsel har været 228.752,90 hvoraf knap halvdelen var betaling for børnepasning, indtil vi besluttede at hjemmepasse dem begge.
Samtidig modtog vi sidste år i alt 29.112 kr. i børne- og ungeydelse, hvilket faktisk betyder, at vores to drenge skabte en nettoindtægt på 11.876,42 kr. Det kunne man let udlede nogle interessante politiske konklusioner af, men det bliver ikke her på bloggen.
Nu er i jo nogen fornuftige og sparsommelige personer. Vi vil nok have det dobbelte eller firdobbelte indtil videre med vores børn, det skal man også huske at have med i beregningerne at de tal du finder frem til ikke nødvendigvis er “gennemsnits danskeren” men en økonomisk super fornuftig person som tænker tingene igennem ;-)
Man kan vel kalde dem FIRE-Kids eller noget…
Tak for artiklen og din tid.
Det har du helt bestemt ret i, man kan jo ikke inferere ud fra én observation. Men hvis vi kan gøre det billigt, så ved vi i al fald, at det er muligt :-)
Jeg er nysgerrig på, hvordan du regner ud, hvor mange penge der ryger på mad på hver enkelt barn?
Hej Cecilie
Vi har en nogenlunde idé om hvor stor en andel af vores mad og dagligvarer hvert barn står for, og så ganger jeg bare med vores dagligvarebudget. Det er nok ikke helt præcis, men “close enough”.