Stop impulskøb med 10-sekunders reglen

Tæl til 10 Nu og da får man trang til at købe et produkt, som ikke er svært nødvendigt. I mit tilfælde er det ofte elektronik eller værktøj, for andre kan det være tøj, bøger eller andet. Du står i forretningen, eller læser noget på Nettet, og du ser en vare, du virkelig godt kunne tænke dig. Måske er du afklaret med, at det er et ønske og ikke et reelt behov, men trangen til at kaste sine surt tjente penge efter varen er overvældende. Så er det nu, at du skal lukke øjnene og tælle til ti, og herefter benytte disse to meget simple regler:

30-dages reglen

Vent 30 dage inden du trækker dankortet frem. Det giver dig tid til at køle ned og tænke over, om det virkelig er pengene værd. Mange privatøkonomiske rådgivere foreslår, at man skriver sit ønske ned og gemmer noten væk i 30 dage. Lad være med det. Hvis du ikke kan huske, hvad du ville købe for 30 dage siden, så var det åbenlyst aldrig værd at købe.

Hvis du stadig brændende ønsker varen efter 30 dage (og ikke har forbrugsgæld!) så kan du overveje at købe… Men du behøver ikke.

10-sekunders reglen

Billigere varer kræver ikke, at man venter 30 dage, men de kræver stadig eftertænksomhed. Når du står i butikken med varen i hånden, så kast et ekstra blik på den, og tænk dig om. Er dette virkelig noget, jeg har brug for? Er denne pose med chips pengene værd? Er det en nettogevinst for mit liv? Ups, der var jeg vist ved at foretage et nytteløst køb, som havde bragt mig længere fra økonomisk uafhængighed. Tilbage på hylden med den.

Eftertænksomhed før køb er en vane, som alle kan tage til sig. Og det vil hurtigt resultere i effektive resultater på bundlinjen.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

One thought on “Stop impulskøb med 10-sekunders reglen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com