June by Danske Bank og skat af ETF’er

Flere læsere har foreslået, at jeg anmeldte June, som er et nyt koncept hos Danske Bank, der tillader os at investere selv meget små beløb i aktiemarkedet.

Grundlæggende minder June om Nordnets månedsopsparing: Du kan investere bredt på aktiemarkedet ved at købe indekserede papirer. Og du kan starte for ganske små beløb (min. 500 kr. hos Nordnet og 100 kr. hos June).

Det lød næsten for god til at være sandt. En etableret bank, som tilbyder småsparere at investere i aktier for beløb helt ned til 100 kr.?

Indrømmet, jeg var skeptisk, allerede da jeg først hørte om June. Et investeringskoncept fra en bank er typisk kun en god investering for banken. Men i fordomsfrihedens navn, undersøgte jeg alligevel sagen … Og som det så ofte er tilfældet med fordomme, opstår de sjældent ud af ingenting. Det gjorde de heller ikke i dette tilfælde.

Selv om June minder om Nordnets månedsopsparing, er der især to relevante forskelle. 1) Hos June investerer du ikke direkte i værdipapirene, men i Danske Banks June-fonde, hvoraf 2) Alle de underliggende værdipapirer er EFT’er.

Der er altså hele tre led i kæden:

  • Aktierne
    • ETF’erne
      • June

June er med andre ord et mellemled, som giver dig mindre handlefrihed, som i bund grund er unødvendigt og dertil fordyrende.

Det er ikke fordi June i sig selv er et decideret dårligt produkt. For 10 år siden havde det været et godt alternativ for os småsparere. Det er let at gå til, og hvis du løbende investerer lidt, så vil du sandsynligvis skabe et udmærket afkast over en årrække.

I dag er der bare bedre alternativer enten ved direkte køb af investeringsselskaber og/eller ETF’er til rimelige kurtageudgifter, eller via Nordnets månedsopsparing. Begge løsninger sparer dig for det led, som June udgør.

Ulempen ved ETF

At Junes underliggende papirer betår i ETF’er er også en betydelig udfodring pga. den urimelige skattemæssige forskelsbehandling ml. EFT’er og investeringsforeninger, som jeg så ofte før har brokket mig over.

Almindelige aktier og investeringsforeninger beskattes efter en simpel regel: 27 % af realiseret gevinst op til ca. 50.000 kr. årligt og 42 % af resten. Det er alt for højt, men dog let at forholde sig til. Eventuelle tab kan fratrækkes til samme satser.

Men EFT’er lagerbeskattes derimod. Det betyder, at du hvert år opkræves skat af realiseret såvel som urealiseret (teoretisk) afkast. Og hvis du har haft et negativt afkast, kan du trække det fra.

Sådan fungerer PAL-skatten (skat på pensionsopsparing) også. Men modsat PAL-skat, er fradraget for tab på ETF’er lavere end skatten på gevinst. Det betyder i praksis, at du kan risikere at betale skat uden at have haft en gevinst! Fx således:

  1. Du investerer 10.000 kr.
  2. Det første år stiger kursen til 11.000 kr. Dvs. 1.000 kr. i gevinst.
  3. Du sælger ikke men pga. lagerbeskatningen betaler du 37,7 % (den lave sats) i skat: 377 kr.
  4. Året efter falder kursen igen til 10.000. Dvs. et tab på 1.000 kr.
  5. Du kan nu fradrage 33 % (den høje fradragssats): -330 kr.

Ved udgangen af andet år har du således betalt 47 kroner i skat, men du har ikke tjent en eneste krone på din investering. I uheldige tilfælde kan du endda risikere at betale skat, selvom du har haft et samlet negativt afkast.

Er det en god investering, hvor man lagerbeskattes og beskattes hårdere af gevinster, end man kan fradrage ved tab?

Nej, vel?

Måske er der håb for ETF

I morges på vej til arbejde lyttede jeg til MillionærklubbenRadio24syv, som du kan høre her.

Udsendelsens omdrejningspunkt var i dag June og ETF’er generelt. I studiet deltager Liberal Alliances Joachim B. Olsen, som fortæller, at der arbejdes på at ligestille beskatning af ETF med alm. aktieskat.

Politikere lover så meget, men jeg fik indtryk af, at det faktisk bliver taget alvorligt af flere sider på Christiansborg. Dertil er en reform ikke så kontroversiel, så jeg tror (håber), at der kan findes et flertal.

Så om alt går vel, kan vi danskere forhåbentlig snart og langt om længe begynde at købe ETF’er for frie midler! Vi krydser fingre.

Gør det i så fald June by Danske Bank mere interessant?

Selvom skattereglerne skulle blive ændret, vil June efter min overbevisning alligevel ikke være den bedste løsning. De vil fortsat være et fordyrende mellemled, som ikke er nødvendigt, hvis man køber ETF’er.

June præsenterer sig som en platform, der kan sprede dine investeringer over hhv. aktier og obligationer. Men det kan du let selv håndtere.

Du køber bare den ønskede fordeling af to eller lidt flere typer af hhv. aktie- og obligations-EFT’er. Det kan du enten gøre ved at betale den nødvendige kurtage, eller eventuelt benytte Nordnets månedsopsparing.

Derved sparer du den årlige omkostning på 0,55 % som June tager i gebyr.

Vil slet ingen have gavn af June?

Hvis skattereglerne ikke ændres, så nej. Det vil alt andet lige ikke kunne betale sig i forhold til alternativerne.

Hvis skattereglerne ændrer sig kan det måske betale sig, hvis du absolut ikke kan finde mere end 100 – 400 kr. om måneden til investering. Da kan du lave en fast månedlig investering hos June, uden at det bliver ædt op af kurtageudgifter. Man kunne måske bruge det til at lære sine børn at investere en del af lommepengene.

Artikelbillede: Ken Teegardin
Annonce

11 thoughts on “June by Danske Bank og skat af ETF’er

  • 31/05/2017 at 08:38
    Permalink

    Tak for en god artikel!

    Har selv set på ETF-beskatningen i forbindelse med at både June og Nord Investments er kommet og når samme konklusioner som dig. Jeg spurgte lidt til det på Nords hjemmeside og fik heller ikke nogle ret klare svar fra dem. De henviser til at det i ret specifikke situationer godt kan være en fordel at lagerbeskattes hvilket jo også er korrekt, men for de fleste småinvestorer som må forventes at være målgruppen (i hvert fald for June) vil det aldrig være en fordel.

    Hmm – tror også selv jeg skriver et indlæg om det på et tidspunkt :)

    Reply
    • Pengepugeren
      31/05/2017 at 09:07
      Permalink

      Jeg skrev også en mail til June et par uger inden denne artikel. Men fik kun et svar om, at mailen var videresendt til deres kommunikationsafdeling, og de vendte ikke tilbage.

      Man kunne foranlediges til at tro (håbe), at de store spillere rykker ind på ETF-markedet fordi de har forventninger om en snarlig lovændring.

      Reply
  • 01/06/2017 at 07:02
    Permalink

    Super indlæg, dejligt, at der er lidt flere der kigger nærmere på June. Jeg har selv været betatester af June siden engang i januar fordi jeg godt kunne se nogle interessante aspekter i produktet. Jeg har dog kun investeret mindstebeløbet på 100 kr. så der er lidt at lege med. Er man i tvivl om, hvorvidt June er noget for en, kan man jo eventuelt prøve med et lille beløb.
    Jeg ser, ganske som dig, ikke June som et gangbart alternativ på nuværende tidspunkt grundet:
    -Beskatningen af ETFer
    -Deres relativt høje omkostninger og
    Fordi der i produktet reelt er tale om aktiv forvaltning af ETFer.
    Det er alle tre parametre der ikke tiltaler mig. Dog ser jeg June som noget positivt alligevel fordi det som produkt er virkeligt lækkert lavet med godt, overskueligt design og en sværhedsgrad helt i bund. Det kan forhåbentligt være med til at skubbe på i lovændring om beskatning af ETFer og så kan det få nogle privatpersoner med på investeringsvognen, som ellers ikke ville være kommet det. I det sidste stykke tid er der bredt i medierne der beskæftiger sig med finans og økonomi været et fokus på, hvor mange penge danskerne har stående på deres bankkonti til ingen rente. Et produkt som June kan være med til at kanalisere nogle af disse penge over i investeringer ganske enkelt fordi June er nemt og ligetil, hvilket jeg tror er et vigtigt parameter for mange.
    Jeg er helt enig i, at for investorer som dig og mig, folk med en relativt god indsigt og forståelse, så er June ikke super interessant fordi vi derved betaler for en service eller en sammensætning af produkter, som vi selv kan stå for. Jeg tror bare, at der er en ret stor del danskere, som hverken kan eller vil bruge tiden/energien på at opnå det vidensniveau og for dem er June et potentielt virkelig godt alternativ.
    Men det bliver spændende at se, hvad de driver det til.

    Reply
    • Pengepugeren
      01/06/2017 at 19:22
      Permalink

      June er bestemt en let løsning at gå til, og de skal nok få kunder. Særligt hvis skattereglerne ændres.

      Men er Nordnets månedsopsparing ikke mindst lige så let? De foreslår endda en portefølje, når man opretter kontoen.

      Reply
      • 02/06/2017 at 08:39
        Permalink

        Nej jeg synes faktisk ikke at det er lige så nemt med månedsopsparing. Det er nemt, ja, men ikke lige så nemt og det er måske her at June har en berettigelse.

        Reply
        • Pengepugeren
          02/06/2017 at 20:05
          Permalink

          Det er måske en aaanelse mere avanceret, hvis man er helt grøn. Til gængæld sparer man 0,55 % årligt.

          Reply
  • 01/06/2017 at 14:16
    Permalink

    Hej Pengepuger.

    Jeg har længe gået og ledt efter de bedste steder at sætte mine penge og efterhånden landet på 3 investeringsforeninger og 1 ETF gennem nordnets månedsopsparing.

    Investeringsforeningerne er dog forholdsvis dyre efter min mening, og jeg ville foretrække nogle flere ETF’er på den baggrund, men har indtil videre afholdt mig fra dem pga. skatten som du og mange andre omtaler.

    Jeg har dog fundet en interessant artikel fra morningstar der behandler emnet.

    Artikel – http://www.morningstar.dk/dk/news/129082/overdreven-og-unoslash%3Bdvendig-kompleksitethellip%3B.aspx

    Har du nogle kommentarer hertil?

    Reply
    • Pengepugeren
      01/06/2017 at 19:17
      Permalink

      Hej Søren

      Jeg er før stødt på artiklen. Det er en fornøjelse at læse en så grundig analyse.

      Jeg er for så vidt enig i beregningerne. Der er bestemt scenarier, hvor ETF’er giver bedre slutresultat. Men vi kan ikke vide det på forhånd, fordi den reelle skat af EFT afhænger at de enkelte års kursudsving.
      I artiklen regner de 10 år bagud. Dvs. en periode relativt tidligt i forløbet med meget store kurfald (store fradrag på EFT’er, som så investeres når markedet er på sin laveste) og derefter årevis med opadgående trend. Det har en positiv effekt på skatten for EFT’erne pga. heldig timing.

      Dertil spiller to andre faktorer ind:
      – Hvis man har negativ kapitalindkomst kan skatten på EFT’er blive attraktivt lav.
      – Hvis man har alm. aktieindkomst over 50.000/100.000 (single/gift) på et år, vil skatten blive uattraktivt høj. Men de fleste af os har jo ikke det luksusproblem.

      I bund og grund handler det jo om, at lagerbeskatning giver mulighed for at geninvestere samt sprede skatten ud over flere år. Så hvis man har negativ kapitalindkomst og skal likvidere hele formuen på ét år, kan det under nogle kombinationer af markedscyklusser betale sig at vælge EFT’er.

      Et muligt alternativ er at skabe en lignende effekt for lagerbeskatning ved at vælge aktieindeks med så højt udbytte som muligt. Da betaler man 27 % i skat af (hele eller dele af) aktiens værdistigning hvert år og kan geninvestere resten. Ved periodens afslutning likvideres det hele, men selve kursgevinsten er lille til ikke-eksisterende, og skatten derfor lavere.
      Derved kombinerer man (til en vis grad) fordelen ved lagerbeskatning med lavere skat og eliminerer usikkerheden omkring skattesatsen.

      Forhåbentlig kommer der snart en reform, også så er der ingen tvivl om fordelene ved ETF :-)

      Reply
      • Pengepugeren
        01/06/2017 at 19:28
        Permalink

        Ved nærmere eftertanke bliver det nok svært at finde danske investeringsforeninger med meget høje udbytter. Så skal man i al fald selv sammensætte en portefølje af individuelle aktier.

        Reply
        • 02/06/2017 at 07:47
          Permalink

          Sparinvests investeringsforeninger har de sidste par år haft meget høje udbytter – men det er i min optik næppe noget man skal stræbe efter.

          Vil man gerne forudbetale noget skat (for at holde sig under 42%’s-grænsen) kan man også sælge ud på en aktie og investere det i en anden sådan at man realiserer noget gevinst og dermed holder sin cost-basis høj. Det kan man jo oplagt gøre i forbindelse med en årlig rebalancering. Hvad skal man med udbytter når man bare kan generere dem selv? ;-)

          Har man under 500.000 investeret tror jeg dog det er bedre at lade dem akkumulere. Når man kommer op omkring 500.000 til 1 mio kan man så begynde at overveje en sådan skatte-høst. Man skal også huske at hvis man aldrig får brug for at hæve mere end ca. 50.000 kr per person på et år fra denne opsparing behøver man ikke bekymre sig overhovedet – det er jo udbetalingerne der beskattes og ikke væksten i sig selv. Selv hvis man skal bruge væsentligt mere kan det typisk også lade sig gøre da det jo er 50.000 kr i fortjeneste der beskattes til 27% og afhængigt af tiden i markedet kan man måske sælge for op til 200.000 kr til den lave skat.

          Når det så er sagt kan der da være nogle fordele for store investorer i at betale kapitalindkomstskat på 37% for ETF’er frem for 42% aktieskat, hvis man ser på en meget kort tidshorisont hvor lagerskatten ikke fuldstændig når at ødelægge renters-rente effekten. Antager man at investorerne ikke er helt dumme og sælger alle deres aktier på en gang til 42%-skat skal man dog virkelig lede længe for at finde eksempler hvor lagerbeskatningen er bedst. Og det er jo ikke så underligt: 27%-beskatning med valgfri timing fremfor 37% tvungen årlig beskatning er klart at foretrække også selvom man kan blive ramt med en smule til 42%.

          Reply
          • Pengepugeren
            02/06/2017 at 20:03
            Permalink

            Interessant tanke, at man kan sælge og købe samme dag, for at realisere og holde skatten nede.
            Den vil jeg huske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com