Om løbende at investere i aktier og ETF’er hos Nordnet

Investering

For nylig bragte jeg en artikel om at investere i aktier og ETF’er. Måske gav det nogle læsere blod på tanden og lyst til at investere lidt sparepenge. Men da de så kontaktede banken for at undersøge mulighederne, fandt de måske ud af at det både er dyrt og bøvlet at handle værdipapirer hos en typisk dansk bank.

Der er tårnhøje kurtager, depotgebyrer og andre gebyrer. Mange af bankernes handelsplatforme er desuden bøvlede og ikke særlig brugervenlige. Desuden vil de allerhelst sælge deres egne investeringsforeninger med opskruede administrationsomkostninger.

Sådan var det i al fald første gang jeg flirtede med aktiemarkedet i 2004. Det skulle efter sigende være blevet lettere og billigere siden da, men aktiehandel via banken er fortsat ikke en super fed oplevelse.

Men så kom Nordnet ind fra sidelinjen og gjorde investering i værdipapirer til en leg. Deres administrationsgebyrer er lave og overskuelige, der er ingen skjulte udgifter, intet depotgebyr, og du betaler den samme kurtage, uanset om du handler med aktier eller ETF’er.

Der er i det hele taget mange gode grunde til at overveje at oprette et aktiedepot hos Nordnet. Men det jeg især vil fremhæve her i artiklen er et produkt, som gør det let og billigt løbende at spare op på aktiemarkedet.

Månedsopspring hos Nordnet

Et super produkt, som Nordnet udbyder, er deres månedsopsparing.

Her kan man indsætte et fast månedligt beløb (minimum 500 kr.). Én gang om måneden køber Nordnet så værdipapirer ud fra en liste af investeringsforeninger og/eller ETF’er, som du selv har udvalgt og prioriteret.

Nordnet månedsopsparing

Denne form for løbende indbetaling giver visse fordele. Dels holder de faste indbetalinger din opsparing i gang. Dels betyder de månedlige handler, at du spreder dine investeringer ud over året.

I nogle perioder er aktiekurserne høje, i andre er de lave, så samlet set vil du have handlet til ca. den løbende gennemsnitspris. Derved minimerer du risikoen for at sætte alle dine sparepenge i værdipapirer netop når de er aller dyrest.

En anden fordel ved Nordnets månedsopsparing er, at du ikke betaler købskurtage. Yep, du læste rigtigt. Du betaler kun værdipapirernes markedspris og intet andet. Ved normal aktiehandel anbefales det, at man minimum køber værdipapirer for 10.000 kr. af gangen (og helst mere), fordi minimumskurtagen ellers vil udgøre en for høj andel af det investerede beløb.

Uden kurtage kan du investere for ganske små beløb af gangen – helt ned til 500 kr. Hvis du har en tendens til at selv mindre beløb “brænder i lommen”, er månedsopsparingen derfor en oplagt mulighed at investere dem, inden inden du klatter dem væk på nye TV og Beluga kaviar.

Du betaler dog fortsat kurtage ved salg, så hvis du kun investerer fx 500 kr. om måneden, skal du have sparet op i en længere periode, før det giver mening eventuelt at sælge igen. Men da det jo er en opsparing, er det vel heller ikke hensigten at sælge foreløbig. Du kan i øvrigt øge eller sænke beløbet med dags varsel. Så hvis du en gang imellem har lidt ekstra på kistebunden, kan du øge beløbet for én måned og derefter sænke det igen.

Fik jeg sagt, at Nordnet i øvrigt også har humor? Se bare her:

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

26 kommentarer til “Om løbende at investere i aktier og ETF’er hos Nordnet

  1. Spændende! Tak for indlægget. Nu har jeg fået tilmeldt mig Nordnet og opsat en månedlig opsparing. Lidt overrasket over at udvalget der ikke er så stort som på resten af deres side, men så er der jo heller ikke købskurtage.

    1. Ja, udvalget er lidt begrænset. Jeg tror det skyldes, at der skal handles en relativt stor mængde blandt relativt få papirer, for at deres handelsomkostninger ikke bliver for store.

      Men de skrev et sted på Nordnet bloggen, at man er velkommen til at kontakte dem, hvis man har særlige ønsker.

    2. Kære “pengepuger”
      Jeg har et spørgsmål om ETF, som måske er virkelig dumt (i hvert fald uerfarent), men hvis man sætter sine penge i en ETF – fx en månedsopsparing – hvad sker der så med de penge, man enten tjener eller taber?
      Bliver det fx løbende afregnet en gang årligt (dvs at man ved mulig fortjeneste, får udbetalt et årligt udbytte, som man enten også kan investere eller få udbetalt), eller sker dette først ved evt salg af ETF’en?
      Hilsen Tine

      1. Hej Tine

        Det er bestemt et godt spørgsmål.

        ETF’er beskattes efter lagerbeskatningsprincippet. Dvs. at du årligt skal betale skat af gevinster og kan fratrække evt. tab, uanset om du har solgt og derved realiseret gevinsten/tabet.
        Nordnet indberetter til til SKAT, så man skal som udgangspunkt ikke foretager sig noget, bortset fra, at vil påvirke hvorvidt man skal betale restskat i forbindelse med årsopgørelsen.

        Der kan dog være trukket skat fra kildelandet, hvis du modtager udbytte, så så bliver det noget mere besværligt: https://pengepugeren.dk/2018/07/udbytteskat-fra-udlandet-og-hvordan-man-faar-skat-retur/

  2. Tak for indlægget! Jeg har selv startet en månedsopsparing nu, men der er en enkelt ting, jeg er lidt i tvivl om. Er ret ny inden for investering og har bl.a. læst et sted, at en fordel ved ETF’er er, at de følger et indeks, og man derfor ikke skal træffe så mange aktive valg. Men ved månedsopsparingen ser det ud til, at de pengene ikke følger noget; dvs. man skal selv holde øje med, om éns investering er på vej ned og evt. skal lægges om?

    1. Hej Louise, velkommen i kampen for økonomisk frihed :-)

      Først, med mindre du har din månedsopsparing i pensionsdepot, vil det sandsynligvis ikke kunne betale sig at investere i EFT’er pga. det danske skattesystem. Jeg har skrevet lidt om det her: https://pengepugeren.dk/2015/01/om-at-investere-i-aktier-og-etfer/ (i bunden af artiklen). I de fleste tilfælde vil det desværre bedre kunne betale sig at købe indekserede investeringsforeninger trods de højere administrationsomkostninger. Nogle investeringsforeninger er dog relativt billige, fx Sparinvest, som jeg selv investerer i.

      Hvis du køber indeksaktier, uanset om det er ETF’er eller investeringsforeninger, så investerer du i et selskab, der spreder sine investeringer for dig. Du er medejer i et selskab og ejer kun dets aktier. Men selskabet investerer sine (dine) penge efter en fast strategi. De køber fx en vægtet fordeling af de 500 største amerikanske aktier eller danske aktier i C20 indekset.
      Det betyder, at selvom du kun ejer aktier i én investeringsforening eller ETF, så afspejler selskabets værdi det valgte indeks’ værdi. Dog normalt med en negativ afvigelse svarede til selskabets administrationsomkostninger.

      I øvrigt vil jeg ikke anbefale omlægning bare fordi det er en nedgang i markedet – det er en næsten garanteret måde at tabe penge på. Aktiemarkedet svinger afsindigt op og ned, og det sikreste er efter min bedste overbevisning at investere bredt og at holde fast uanset markedets midlertidige op- og nedture.

  3. Det er vel ikke korrekt at det pga det danske skattesystem ikke kan betale sig at investere i EFT’er. Hvis man opretter et Holding Selskab under virksomhedsordningen og køber ikke-udbyttebetalende EFT’er, vil disse lager beskattes med 22% af overskuddet – og underskud fratrækkes. Først når de overgår til privatøkonomien træder den omtalte skatteassymetri til.

  4. Tak for endnu en fantastisk artikel med yderst relevant indhold.

    Må bare stille mig op i rækken af yderst tilfredse kunder. Månedsopsparing hos Nordnet er bare et fantastisk produkt:
    1) Oprettede ratepension for min ægtefælle i 2014.
    2) Oprettede aldersopsparing for os begge ved årsskiftet 2014/2015.
    3) Sidst har jeg midt i 2015 flyttet al min pensionsopsparing gennem min arbejdsgiver over på livrente. Det har åbnet op for muligheden for at jeg også kan have en ratepensions-opsparing hos Nordnet.
    Vi er dermed så at sige gået “all-in” hos Nordnet.

    Lidt mere om mine erfaringer med pensionsopsparing og månedsopsparing hos Nordnet finder du her: http://blivriglangsomt.dk/maanedsopsparing-hos-nordnet/

    1. Tillykke med at have overtaget styringen med jeres pensionsopsparinger!

      Fru Pengepugeren har en aldersopsparing hos Nordnet, men min arbejdsmarkedspension kan desværre ikke flyttes til Nordnet. Afkastet er såmænd udmærket, og der er nogle udemærkede forsikringer inkluderet. Men jeg ville langt hellere selv have kontrol over investeringerne.

  5. Hej

    Jeg er kommet igang med Månedsopsparingen, men kan ikke helt lure, om de “udvælger” nye fonde/index/EFT’er hver måned eller, om det er det samme konstant? Har kun haft det kørende i tre uger, men deres modelportefølje er endnu uændret. Kan du være behjælpelig?

    1. Hej Thomas
      Modelporteføljen er ret konstant. Jeg tror ikke, de ændrer den særligt ofte (om nogensinde). Og hvis de gør det, slår det heller ikke igennem i din opsparingsplan.

      Personligt synes jeg ikke, at modelporteføljen er specielt god, da den er alt, alt for fokuseret på danske aktier.

      1. Helt enig med Pengepugeren her. Personligt har jeg kun et papir i mine månedsopsparinger til pension, EUNL. Det er til gengæld en ETF som tracker et globalt indeks tilmed med meget lave omkostninger.

        Er det opsparing i frie midler kan man overveje fx sparinvest som også har en dansk investeringsforening som tracker et globalt indeks dog med en højere omkostning end fx EUNL ETF’en – til gengæld er beskatningen enklere…

      2. Hej Pengepugeren (og Renters Rente)

        Tak for svar. Jeg har besluttet mig at gå udenom deres modelportefølje og selv sammensætte lidt fra måned til måned.

        Lige nu går jeg dog uden om EFT’er, da jeg ikke ønsker beskatningen lige nu og her (pga. min nuværende økonomi). Det håber jeg dog hurtigt ændrer sig.

  6. Hej Pengepuger
    Din blok er godt nok en tidsrøver jeg kan jo sidde hele dagen og læse spændende artikler men jeg vil lige hører om du ved om det der med at EFT`er nu beskattes ligesom aktier med 27-42% fra 2019 gælder fra nu, dog stadigvæk lagerbeskattet.

    1. Hej Johnny, tak for de pæne ord :)

      ETF’er beskattes desværre fortsat som kapitalindkomst, da reformen blev udskudt til 2020. Det var vist pga. nogle IT-opdateringer, der ikke ville være klar ved årsskiftet.

  7. Hej Pengepugeren.

    Kan det passe at Nordnet nu er begyndt at opkræve kurtage for køb af aktier?

    https://www.nordnet.dk/produkter/prisliste/kurtageklasser.html

  8. Pingback: Ingen minimumskurtage: Køb aktier for meget små beløb - Pengepugeren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com