Det betyder erhvervs- og iværksætteraftalen for dine investeringer

I dag indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om omlægning af skatter og afgifter: Den såkaldte erhvervs- og iværksætteraftale.

Normalt forsøger jeg så vidt muligt at undgå politik her på bloggen, fordi det let ender i ideologiske diskussioner, som ofte drejer sig om så meget andet end privatøkonomi.

Men når du der laves en aftale som meget direkte påvirker vores privatøkonomi og investeringer, synes jeg, at det er på din plads at opsummere, hvad det betyder for os pengepugere.

Indholdsfortegnelse

Hvad betyder aftalen for dig?

I følge Liberal Alliances Joachim B. Olsen betyder aftalen:

  • 1 milliard i besparelse på beskæftigelsesindsats. (jobcentre).
  • Færre skattekroner til erhvervsfremme.
  • Effektivisering af DSB.
  • Lavere beskatning af ETF’ere.
  • Afskaffelse af nøddeafgift.
  • Lagerbeskatning på 17% i aktiesparekontoen. Loftet i aktiespsrekontoen hæves gradvist fra 50.000kr til 200.000kr i 2022.
  • Afskaffelse af emballageafgiften på øl og sodavand.
  • Afskaffelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand.
  • Annullering af Thorning-regeringens afgiftstigninger på sukker, chokolade, vin m.m.
  • Afskaffelse af afgift på te.
  • Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter.
  • lavere el-varmeafgift.
  • Afskaffelse af af afgift på regntøj og beskyttelsesdragter.
  • Udvidelse af forskerskatteordning.
  • Sænkelse af kapitakrav til aktieselskaber.
  • ….og meget, meget mere.

Det er jo en hel del tiltag, som alle vil have direkte eller indirekte indflydelse på vores privatøkonomi. Dog er der nogle punkter, som jeg især hæfter mig ved.

Dels er der afskaffelsen af en række afgifter, som vil spare os penge i hverdagen. Dertil er der vel ikke så meget andet at sige end, at det bliver rart med marginalt lavere udgifter til dagligvareindkøb.

Erhvervs- og iværksætteraftales betydning for investorer

Aktiesparekontoen indføres

Den så ofte omtalte aktiesparekonto vil blive indført. Men kun som en ringe, næsten ynkelig, kopi af den svenske model.

Regeringen vil gerne have, at flere danskere investerer i aktier. Derfor indfører de en såkaldt “aktiesparekonto”, som lagerbeskattes med 17 %. Altså en besparelse for de fleste af os småsparere på 10 %-point.

Det kunne være ganske interessant … Hvis ikke kontoen fik et loft på sølle 50.000 kr.!

Et loft på 50.000 kr. er absurd lavt. Ikke fordi 50.000 kr. ikke er mange penge, men fordi den skattemæssige besparelse for investeringer i den størrelsesorden er minimal.

Lad os sige, at du indsætter 41.665 kr. på kontoen. Du har herefter et fantastisk godt år og scorer at afkast på 20 %. Dvs. du når lige akkurat loftet på 50.000 kr.

Såfremt du havde investeret via aktiesparekontoen, havde det udløst en skat på 1.417 kr. mod 2.250 kr. uden aktiesparekontoen. Altså en besparelse på 833 kr. for et af de måske bedste afkast-år i dit liv.

Regeringen lægger op til, at loftet langsomt kan øges til 200.000 kr. og det vil bestemt være bedre, men absolut ikke noget, der rykker voldsomt meget for nogen.

Kan det betale sig at oprette en aktiesparekonto?

Ja, det kan det sikkert godt. Lidt har også ret, og hvis jeg kan spare nogle hundrede kroner i skat, så siger jeg da ikke nej.

Dertil, såfremt man tjener over bundgrænsen for den “lave” aktieindkomstskat (progressionsgrænsen), da vil besparelsen i procent være noget højere (17 % i stedet for 42%), men dog fortsat nominelt begrænset af det meget lave loft.

Ligestilling mellem ETF og aktier (næsten)

Det som for alvor interesserer mig i erhvervs- og iværksætteraftalen er de ændrede skatteregler for ETF’er.

Dette er et punkt, som har skabt en del debat rundt omkring på internettet, fordi folk fortolker dokumentet forskelligt. Jeg vil dog (i min bedrevidende vælde) påstå, at det er relativt tydeligt, omend ikke særlig velformuleret

I aftaledokumentet står følgende (mine fremhævelser):

Aftaledokument

I.5. Bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter

Aftaleparterne er enige om at forbedre skattevilkårene, når danskere sparer op i udenlandske investeringsinstitutter. Således beskattes personers afkast fra udenlandske investeringsinstitutter ofte hårdere end afkast fra danske investeringsinstitutter. Det gælder blandt andet, når danskere investerer i aktiebaserede ETF’er (Exchange Traded Funds), hvor investorer omkostningseffektivt kan sprede risikoen på mange aktier.

Derfor indføres en mere ensartet beskatning af investeringsinstitutter, hvor afkastet for alle investorer i aktiebaserede investeringsselskaber beskattes som aktieindkomst.

Beskatning af afkastet fra aktiebaserede investeringsinstitutter som aktieindkomst indføres fra 2019. Initiativet skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 30 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd fra 2019.

Regeringen vil sammen med aftaleparterne følge op på den igangsatte undersøgelse i forhold til, om det er muligt at ændre beskatningen af såkaldt passive aktiebaserede investeringsselskaber, så afkastet fremover beskattes efter realisationsprincippet.

Ovenstående betyder efter min fortolkning, at ETF’er fra 2019 vil blive beskattet med samme sats som aktieindkomstskatten men fortsat lagerbeskattet. Det betyder i praksis:

  • Beskatning af ETF falder fra mellem 33 og 42 % til 27 % for afkast under progressionsgrænsen. Dvs. for de første 52.900 kr. (2018-sats).
  • Beskatning af ETF kan for nogens vedkommende stige fra 3x % til og 42 % for alt over progressionsgrænsen.
  • ETF bliver indtil videre fortsat lagerbeskattet.

Det synes jeg er et skridt i den rigtige retning. Et skridt mod den ligestilling, som jeg længe har efterspurgt.

Dels er det meget lettere at beregne skatten ud fra to faste satser end (som nu) at skulle beregne sin skatteprocent ud fra om man bl.a. har boliggæld.

Men måske endnu vigtigere: Nu kan alle os med en årlig aktieindkomst under 50.000 for alvor se fordelen ved at købe de billige ETF’er i stedet for investeringsforeninger med høje administrationsomkostninger.

Det betyder, at vi får adgang til et enormt ETF-marked at vælge fra. For eksempel kan du købe Vanguard Total Stock Market ETF (VTI), som koster et årligt gebyr på sølle 0,04 %.

Hvad med lagerbeskatningen?

Enkeltaktier og investeringsforeninger beskattes efter realisationsprincippet. Det vil sige, at du først betaler skat, når du har solgt – dvs. realiseret gevinsten/tabet.

Lagerbeskatning betyder, at du skal opgøre skat/skattefradrag hvert år, uanset om du har solgt dine ETF’er. Hvis du har haft en kursgevinst i løbet af året, skal du således betale skat. Men du får ligeledes fradrag for eventuelle kurstab.

Lagerbeskatning behøver som sådan ikke altid at være en ulempe.

Ulempen ved at EFT’er blev lagerbeskattet var, at fradragssatsen var lavere end skattesatsen. Det betød, at du kunne risikere at betale skat uden at have haft en gevinst. I uheldige tilfælde kunne du endda risikere at betale skat, selvom du havde lidt et kurstab!

Ved at ligestille skattesatserne for ETF’er med aktiebeskatning vil fradrag og skat have samme niveau. Man risikerer derfor ikke at betale mere i skat af gevinster, end man kan fradrage ved tab. Det er en kæmpe fordel.

Fordele ved lagerbeskatning

Der er ulemper ved lagerbeskatning. Fx er det sværere at time sine skattebetalinger. Endvidere betyder det, at man skal finde en måde at finansiere skatten på. Enten ved at sælge ud af porteføljen eller ved at finansiere skatteregningen ved hjælp af anden indkomst. Fx sin lønindtægt.

Personligt foretrækker jeg realisationsprincippet, fordi det er mere “frit”. Men her er tre potentielle fordele ved at blive lagerbeskattet af sine investeringer:

1. Du kan sprede beskatningen og dermed forblive under progressionsgrænsen

Lad og sige, at du køber for 100.000kr. i en aktie, som stiger 10 % årligt i 10 år, hvorefter du sælger aktien.

Ved periodens udgang har du haft et afkast på 159.374 kr.

Hvis du skulle betale skat efter realisationsprincippet ville det koste dig 27 % af de første 52.900 plus 42 % af de sidste 106.474. I alt 59.002 kr.

Hvis du i stedet var blevet lagerbeskattet, skulle du årligt betale 27 % af kursstigningen. Da afkastet aldrig overskred 52.900 kr. i et givent år, ville du ende med at betale 43.031 kr. i samlet skat. Dvs. en difference på 15.971 kr.

Man kan for så vidt godt simulere lagerbeskatning af almindelige aktier ved først at sælge og dernæst købe sine aktier tilbage en gang årligt. Men dels er der en lille risiko for kurstab, dels skal man betale kurtage. Desuden er det en arbejdsgang, de fleste af os helst er foruden.

2. Du har flere penge at handle for, når markedet er i bund

Med lagerbeskatning får du fradrag, når du har kurstab. Det betyder, at du får penge tilbage, som du kan bruge til at købe flere ETF’er.

Lad os sige, at du køber ETF’er til kurs 100.

Samme år får vi en af de evigt tilbagevendende kriser, og dine papirer falder til kurs 80.

Da får du et fradrag for de 20 procent (urealiseret) tab, som kan bruges til at købe flere ETF’er. Denne gang til tilbudspris.

Når markedet igen vender snuden opad, vil din portefølje således værre større, og den vil være købt til en lavere gennemsnitskurs end da du købte første portion.

Hvis du i stedet havde været beskattet efter realisationsprincippet, ville du have haft samme antal papirer som før krisen og til samme købskurs.

3. Hvis du flytter til udlandet, vil du blive mindre hårdt ramt af havelågeskatten

Hvis du flytter ud af Danmark, skal du betale skat som om du havde realiseret dine aktiver.

Og hvis du gennem mange år har oparbejdet en stor portefølje og en stor realiseret gevinst, ender du med at skulle betale 42 % skat af næsten hele formuen. Den bliver med andre ord næsten halveret!

Hvis du i stedet havde været lagerbeskattet, ville du næsten intet skylde i skat. Dels havde du allerede betalt skatten over årene. Dels havde du “kun” betalt 27 % skat af det meste af afkastet jf. punkt 1 ovenfor. Du kunne med andre ord “nøjes” med at betale skat af det seneste årets kursgevinster og derefter flytte resten af formuen ud af landet.

Kort sagt om erhvervs- og iværksætteraftalen

Fra et privatøkonomisk perspektiv er der muligheder i de planlagte tiltag. Mulighederne er ikke enorme, men dog bedre end ingenting.

Det vigtigste punkt er efter mine overbevisning, at ETF’er og aktier nærmer sig en ligestilling, som gør det langt mere interessant for private investorer at tilvælge ETF’er og dermed let opbygge en stærkt diversificeret portefølje til en meget lav pris.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

14 kommentarer til “Det betyder erhvervs- og iværksætteraftalen for dine investeringer

  1. Hvis man med sikkerhed ved at man flytter til udlandet når man går på pension, hvilken beskatningsform på etf’ere mener du så er den mest attraktive?

    1. Hej Jonas

      Hvis vi taler frie midler (ikke pensionsopsparing), vil lagerbeskatning i de fleste tilfælde være en fordel.
      Ellers kommer man til at betale næsten 42 % af sin formue i forbindelse med udflytning.

  2. Hej Pengepugeren

    Tak for et rigtigt godt og forklarende indlæg. Jeg har et spørgsmål til skat ift., hvornår man støder hovedet på de 42 %.

    Hvis man har midler, der lagerbeskattes, og midler, der realisationsbeskattes, er det så den samlede aktieindkomst derfra, der bestemmer, om man skal betale 42 % på afkast, eller er det separat for hver beskatningstype?

    Hvis det er det sidste, der er tilfældet, vil man jo kunne udskyde betalingen af de 42 % ved at spare op i begge slags beskatningstyper og dermed få en lavere samlet skat?

    1. Hej Jacob

      Godt spørgsmål, hvordan de fra 2019 vil håndtere to typer af aktieskat.
      Jeg vil tro, at det bliver den samlede aktieindkomst, der tæller. Altså at der kun er en progressionsgrænse.

  3. Hej Pengepugeren,

    Tak for en god artikel, som jeg lige har opdaget.

    Der er vel også negative aspekter ved lagerbeskatning. Hvis man kommer væsentligt over progressionsgrænsen i et år vil det umiddelbart være en ulempe i forhold til at kunne udskyde sin gevinst og måske sprede den over flere år til en lavere sats. Dermed synes jeg stadig, at det er noget komplekst, at regne ud hvornår danske investeringsforeninger bedre kan betale sig ift. ETF’ere.

    Aktiebeskatning af aktiebaserede ETF’ere er klart et skridt i den rigtige retning. Det er dejligt, at bankernes dyre investeringsforeninger nu ser ud til at få mere konkurrence. Jeg håber på, at vi også kan få beskatning efter realisationsprincippet, så vi for alvor får gavn af ETF’ere.

    1. Hej Peter!

      Rigtig god pointe, at hvis man ligger på grænsen til progressionsgrænsen, kan det komme til at koste ekstra i skat. Og så havde beskatning som kapitalindkomst ofte været en fordel.

      Den skal jeg lige tænke lidt over.

      1. Ja, det er et komplekst regnestykke.

        Omvendt vil man med lagerbeskatning have flere muligheder for at realisere tab, da anskaffelsesværdien jo så at sige “nulstilles” hvert år. Jeg antager så, at tabet kan fremføres vilkårligt langt ud i fremtidige skatteår, indtil det er opbrugt (som det er tilfældet i dag). Hvis man i dag har købt og beholdt investeringsforeninger i tilpas lang tid, så kan det qua gennemsnitsmetoden og realisationsprincippet være svært at realisere et tab.

        Jeg kan ikke huske, om jeg før har henvist til artiklen her på bloggen, men Morningstar udgav sidste år en artikel om Aktiesparekontoen, som også havde et par kommentarer om den nye beskatningsmodel for aktiebaserede ETF’ere http://www.morningstar.dk/dk/news/163106/aktiesparekonto-med-stort-potentiale.aspx

        1. Tak for linket til Morningstars artikel om aktiesparekontoen. Meget interessant.

          Netop, en af fordelene ved lagerbeskatning er, at man kan fratrække tab og geninvestere pengene i et bear market. Altså når aktierne er på udsalg.
          Morningstar publicerede også en gang en ofte citeret artikel, hvor de viste, at ETF’er havde været en bedre investering end aktier/investeringsforeninger, selv med den nuværende beskatning. Det skyldtes netop, at deres case tog udgangspunkt i en tiårig periode, der startede med store fald i markedet, som kunne fratrækkes og geninvesteres under finanskrisen.

  4. Så nærmer 2019 sig. Nogen der ved om undersøgelsen vedrørende om etf’er kunne realisationsbeskattes er afsluttet? Og ved I om der må, være Etf’er på aktiesparekontoen?

    1. De nye skatteregler om ETF’er træder desværre først i kraft fra 2020 pga. forsinket systemopdatering eller noget i den stil jf. https://finans.dk/privatokonomi/ECE11039111/etfinvestorer-maa-se-langt-efter-nye-skatteregler/ (artiklen er bag betalingmur, men men det er konklusionen).
      De vil fortsat være lagerbeskattet fra 2020, men (om guderne vil det) dog efter samme satser som aktier.

      Jeg tror desværre også, at vi kan skyde en hvid pind efter ETF på aktiesparekontoen. Som minimum for 2019.

  5. Så de har over et år til at klargøre de nye skatteregler og er stadig ikke klar?
    I guder. Hvor svært kan det være…

    1. Det er vist udvikling af nogle IT-systemer, men jeg har valgt ikke at bruge energi på at sætte mig ind i det. Hovedsagen er, at det går yderligere et år…

  6. Artiklen siger “For eksempel kan du købe Vanguard Total Stock Market ETF (VTI)” men det kan vi danskere ikke pga. MiFID II jf. degiro.dk/helpcenter/faq/handelsmuligheder/951 “I overensstemmelse med ny europæisk lovgivning (MiFID II) er parter, der udsteder ETF’er og derivater, forpligtet til at tilbyde dokumentation på det lands sprog, hvor køberen er bosat.” Så hvad er nu den bedste ETF at købe (dvs. ETF med lavest omkostning)?

  7. Pingback: Om at investere i aktier og ETF'er - Pengepugeren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com