Om at investere i aktier og ETF’er

En opsparing, hvad enten den er stor eller lille, er dyr at have stående i banken. De fleste banker giver ingen indlånsrente, og selv hvis man får en rente, er den altid lavere end inflationen. Inflationen æder med andre ord din opsparing lidt efter lidt. Og hvad er så meningen med at spinkle og spare, hvis du kan få mere for pengene i dag end du kan i morgen?

Dine penge er, som tidligere nævnt, dine medarbejdere. De skal ikke sidde og glo, men ud og arbejde for dig, så du som minimum kan konkurrere med inflationen, og helst også tjene endnu flere penge.

Én måde at sætte dine penge i aktivering er at tilbagebetale gæld. Hvis du har forbrugslån med høje renter, er den bedste investering sandsynligvis at afbetale så meget som muligt på gælden. Ekstra afbetaling på et lån med fx 10 % i rente er reelt en investering med et 10 % afkast, og det er en super investering.

Hvis du ikke har gæld, eller kun lavtforrentede boliglån, så er gevinsten ved ekstra afbetaling knap så flot. Man må naturligvis ikke undervudere glæden ved at skære i sin gæld, uanset rentesats, men rent finansielt kan ekstra afbetaling på et 2 % boliglån let overgås ved at investere i markedet.

Men hvad skal man investere i for at minimere risikoen og samtidig indbringe et anstændigt afkast? Obligationer er kedelige. Det er heller ikke et område jeg kender så meget til, men umiddelbart slår det mig som et for højt trade-off mellem tryghed og afkast.

Tre strategier for aktiehandel

Aktiemarkedet har derimod min interesse. Her er både mulighed for at tage store risici og tjene (eller tabe) store penge, men også for at investere konservativt og stadig indhente anstændige afkast over en årrække. Det er umiddelbart ikke en område, man bør kaste sig ud i, hvis pengene skal bruges i nærmeste fremtid, men over en længere periode, vil fornuftige investeringer med stor sandsynlighed overstige inflationen med mere end et par procentpoint. Og med online aktiehandel er det blevet enormt let at være sin egen børsmægler med adgang til både det danske aktiemarked og til udenlandske værdipapirer.

Med den lette adgang til aktiehandel på nettet, er der også opstået en sværm af private småaktionærer, men vidst forskellige strategier. Meget groft sat op har jeg observeret tre overordnede strategier: Casinospilleren, Buffetisten og Laissez Faire investoreren. Hver af de tre strategier er baseret på forskellige grader af hhv. held og viden. Jeg vil herunder beskrive de tre typer og kommentere lidt på deres respektive fordele og ulemper.

Kasinospilleren

Aktiehandel kan som nævnt foretages med meget store eller meget små risici. Min tilgang er, at man ikke kan slå markedet uden enten at være meget heldig eller usædvanligt dygtig. Vi hører ofte om mennesker, som har sparket røv på markedet ved at investere i penny stocks eller de rigtige vækstmarkeder, men vi hører aldrig om de mange mennesker, som mister hele eller store dele af deres opsparinger, fordi de var uheldige og/eller ikke vidste, hvad de havde gang i.

For mig er historien om ham, som blev mangemillionær, da han investerede sine sidste 10.000 kr. ikke meget anderledes end fortællingen om fabriksarbejderen som vandt i Lotto. Nogle gange er historien direkte løgn, andre  gange er det sandt, men afspejler et helt usædvanligt (og uholdbart) held eller næsten overnaturlige evner, som de færreste af os besidder. Den slags rigdom-på-et-nat kan ske på aktiemarkedet, ligesom at nogle få mennesker har vundet mange penge på kasinobesøg – men det bliver ikke dig eller mig.

Nogle gange er fortællingen om aktiemillionæren pakket ind i matematiske former og statistisk teori. Og det er jo altid sjovt at lege med tal, men mig bekendt har ingen endnu kunnet præsentere en effektiv strategi, som kan genskabes med et tilsvarende resultat.

Men selvom aktiemarkedet er fyldt med millionærdrømme og kasinomentalitet, betyder det ikke, at fornuftige mennesker ikke kan tjene gode penge. Tværtimod. De skal bare vælge en mere jordnær strategi.

Buffetisten

En af verdenshistoriens dygtigste investorer er Warren Buffet. Jeg skal ikke kloge mig på præcis hvordan han er i stand til år efter år at slå markedet (hvis jeg vidste det, ville jeg også være milliardær), men hans grundlæggende strategi er baseret på sund fornuft langt fra casinodrømmen om at tjene hurtige penge på risikable investeringer. Buffet handler efter devisen om, at sunde virksomheder som tjener penge, er værd at investere i. En virksomhed, der har et produkt, som folk vil købe og som har opretholdt en god og stigende indtjening i årevis, er en sund virksomhed. Når virksomhedens aktiekurs er lav i forhold til forskellige finansielle parametre, så er investeringen billig og vil på sigt give et godt afkast.

En glimrende eksempel på en virksomhed, som Buffet har mange aktier i, er Coca Cola Company. En næsten 130 år gammel virksomhed, som gang på gang har vist sig i stand til at tjene penge, øge markedsandele og udbetale en rimelig dividende til ejerne. Deres aktiekurs fordobles ikke på en måned, men de har udvist evnen til at skabe en god og stabilt voksende forretning.

Buffets investeringsstrategi betød blandt andet, at han købte stort ind under finanskrisen. Mens mange andre solgte ud af deres aktier af frygt for at kurserne skulle falde endnu mere, så benyttede Buffet sig af de laveste aktiepriser i mange år til at forøge sin portefølje. Da kurserne igen steg (som de altid gør før eller siden), så blev han endnu rigere end nogensinde før. For buffetske investorer var 2009 en langvarig Black Friday på børsen.

Laissez Faire investoreren

Vi kan og vil ikke alle være lige så inkarnerede investorer som Warren Buffet. Måske vil du hellere ud i haven eller en tur i biografen frem for at fordybe dig i virksomheders årsregnskaber. Du gider ikke ikke at bruge adskillige timer for at slå markedet og tjene nogle få procent mere af en (i forhold til Buffets formue) lille investering.

Heldigvis er det ikke nødvendigt at slå markedet,  når man kan nøjes med at følge det.

Den økonomiske vækst har været stigende siden mennesket begyndte at handle med hinanden. Der har været op- og nedture, men over en årrække har der været stigninger næsten uanset hvor i verden vi kigger hen. Ikke for alle de enkelte virksomheder, men for markedet som helhed. Bruttonationalproduktet og indkomsterne er stigende verden rundt. Selv de fattigste lande (med undtagelse af Nordkorea og nogle få andre totalitære regimer) oplever langsom fremgang takket være investeringer i automatisering og mere effektive måder at producere varer og serviceydelser på.

Hvis du investerer bredt i markedet, vil nogle af dine aktier miste noget eller al deres værdi, og andre vil stige. Når markedet som helhed stiger, vil dine samlede investeringer også give et positivt afkast.

Hvordan kan man så følge markedet? En måde er at sprede sine investeringer bredt ved at købe aktier i mange virksomheder verden over. Men da hver transaktion koster penge, bliver det hurtigt en dyr fornøjelse, såfremt man ikke har adskillige millioner at investere.

En løsning hvor alle kan være med er derfor at investere i en fælles pulje med andre småinvestorer, så man i fællesskab kan sprede investeringerne. I Danmark sker det typisk ved, at man køber aktier i en investeringsforening. Investeringsforeningen spreder så pengene efter en bestemt strategi. Fx køber de såkaldte value aktier (aktier, som er vurderet til at være biligere end deres reelle værdi) eller de følger et aktieindeks ved at opkøbe aktier i alle indeksets virksomheder.

Jag kalder denne strategi for Laissez Faire strategien, fordi man smider smider sine penge efter en fond og herefter læner sig tilbage og lader markedet arbejde for sig. Man behøver ikke at læse regnskaber og tykke bøger om investeringsstrategier, og man behøver ikke at følge aktiekurserne fra dag til dag.

Desværre opkræver danske investeringsforeninger enormt meget i administrationsomkostninger. Selv indekserede investeringsforeninger koster minimum 0,6% årligt, selvom deres handel er mere eller mindre automatiseret. Det er det rene landevejsrøveri og de kan kun tillade sig det, fordi den danske stat har opsat en effektiv handelshindring for deres konkurrenter, ETF’erne.

Annonce

Hvad er en ETF?

ETF (Exchange-traded fund) er en investeringsfond som på mange måde minder om investeringsforeninger, men med meget lavere administrationsomkostninger. De følger også ofte et indeks, som fx Vanguards 500 Index Fund (VOO), som følger Standard & Poors indeks over 500 af de største amerikanske virksomheder. Når markedet udvikler sig, så falder og stiger VOO tilsvarende. VOO’s administrationsomkostninger er på kun 0,05 %! Hvis man for alvor vil sprede sine investeringer, er der sågar (lige så billige) ETF’er som følger MSCIs verdensindeks, så man kan lade sine investeringer stige i takt med at verden generelt bliver rigere.

Hvis ETF’er er så billige at eje, hvordan kan investeringsforeningerne så konkurrere med dem?

Det kunne de muligvis heller ikke, hvis ikke det var for det danske skattesystem, som på groveste vis favoriserer investeringsforeninger!

ETF’er bliver lagerbeskattet som kapitalindkomst. Det vil sige at du betaler skat af gevinsten hvert år, uanset om du har realiseret gevinsten eller ej. Du kan naturligvis også trække tab fra, men da skatten er højere (samme sats som din indkomstskat) end fradragssatsen (33 %) kan du risikere at tabe på investeringen, selv hvis du sælger til en højere kurs end du købte for.

Aktieskat er derimod meget lettere at beregne, det betales kun efter gevinsten er realiseret og satsen er lavere (27 %) så længe gevinsten er under 50.000 kr. årligt.

Dermed ikke sagt, at ETF’er altid er en dårlig ide, men det kræver flere beregninger og er en mindre oplagt løsning end det er i mange andre lande. Dog, hvis du har en aldersopsparing, skal du stadig kun betale de 15,3% i skat, uanset om du har investeret i ETF eller investeringsforeninger. Her er de derfor en oplagt mulighed for at spare på administrationsudgifterne.

Der er mange penge at tjene på aktiemarkedet, men investeringer er på mange måder en individuel vurdering, som afhænger af din økonomiske situation, tidshorisont og risikovillighed. Det vigtigste er, at man tænker sig godt om og ved, hvad man går ind til. Og husk, at Pengepugeren ikke er investeringsrådgiver. Hvordan du investerer dine hårdt opsparede penge er dit ansvar! Læs i øvrigt ansvarsfraskrivelsen i bunden af bloggen.

Artikelbillede: Ken Teegardin
Annonce

10 thoughts on “Om at investere i aktier og ETF’er

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com