Folketinget besluttede i efteråret at ændre reglerne for indbetaling til aldersopsparing. Det blev nævnt i en del finansmedier, men er vist ikke rigtig sivet ud til den brede befolkning, og det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man endnu ikke har omlagt en eventuel aldersopsparing.
Som tidligere nævnt, var aldersopsparingen min personlige favorit blandt pensionsopsparinger.
Det var en let måde at spare op og investere til pensionsalderen til den relativt lave PAL-skat på 15,3 %. Samtidig var det muligt at trække pengene ud før tid, hvis det blev absolut nødvendigt.
Denne udmærkede ordning fik vores politikere desværre ødelagt.
Aldersopsparingen er ikke blevet decideret afskaffet. Det er stadig en mulighed, man kan benytte sig af. Men fra januar 2018 blev grænsen for indbetaling sænket fra 29.600 kr. årligt til sølle 5.100 kr. for alle, der har mere end 5 år til pensionen1. Hvis du indbetaler mere end de 5.100 kr. bliver du straffet med en ekstra afgift på 20 %!
5.100 kr. årligt er et latterlig lille beløb, og ikke nok til at danne grundlaget for en anstændig pensionisttilværelse. Politikerne har derfor i praksis afskaffet ordningen, selvom den stadig eksisterer i en svært forringet udgave, som man jo stadig kan benytte sig af.
Hvorfor blev aldersopsparingen “afskaffet”?
Jeg ved det ikke, men har en mistanke om, at det skyldes, at aldersopsparingen (som den eneste pensionsopsparing) ikke kan modregnes i folkepensionen.
Men hvad skal man så gøre?
Indholdsfortegnelse
Alternativer til aldersopsparing
Hvis du normalt indbetaler mere end 5.100 kr. årligt til en aldersopsparing, er det vigtigt at overveje alternative opsparingsmetoder. Desværre er udvalget af private pensionsmuligheder i dag ret begrænset: Du kan enten oprette en ratepension, en livrente eller investere i frie midler.
Ratepension
En ratepension udbetales i rater over en periode på 10 – 25 år.
Du kan i 2018 højest indbetale 54.700 kr. Hvis du allerede har en ratepension via din arbejdsplads, kan du godt oprette en privat ratepension også, men den samlede indbetaling må ikke overstige de 54.700 kr.
Udbetalingerne fra en ratepension er skattepligtige, men indbetalingerne kan fratrækkes i skat. Det er derfor i praksis en måde for topskatteydere at udskyde skattebetalinger til fremtiden, hvor man, som pensionist, måske ikke længere tjener tilstrækkeligt til at betale topskat.
For folk med indkomster under grænsen for topskat er der derimod ikke meget gevinst ved at oprette en ratepension.
Livrente
Livrente er reelt en form for forsikring, hvor man kan vælge mellem faste udbetalinger i en periode mellem 10 år og resten af livet.
Modsat ratepensionen stopper udbetalinger fra en livrente når du dør. Dine arvinger får med andre ord intet. Du kan derfor i praksis indbetale hele livet og så dø den dag, du går på pension. Eller du kan leve til 110 og have gavn af indbetalingerne fra de, som døde tildigt.
Dog fungerer livrente som en slags livsforsikring i tilfælde af død inden pensionsalderen. I så tilfælde får dine efterladte opsparingen udbetalt.
Udbetaling af livrente er skattepligtig, men indbetalinger er også fradragsberettigede. Som med ratepensionen kan det derfor være en måde at udskyde skattebetalinger, indtil man ikke længere tjener så meget.
På en privat livrente vil du i 2018 kunne indbetale op til 50.400 kr. Der er dertil særlige regler, hvis man fx ønsker at indbetale mere eller indbetale via en arbejdsgiverordning. Hvis du overvejer at oprette en livrente, er det derfor en god idé at undersøge reglerne nærmere.
Frie midler
Investering i frie midler vil sige, at man investerer udenom en pensionsopsparing. Dvs. med sine egne “frie” penge, der til hver en tid kan hæves.
Ulempen ved at investere i frie midler er en højere skat. Hvis du sælger dine værdipapirer, modtager udbytte eller på anden vis realiserer dele af din opsparing, skal der betales ved kasse 1. Skatten på aktieafkast er 27 % op til progressionsgrænsen på 52.900 kr. Herefter betaler du 42 %. For gifte par er progressionsgrænsen det dobbelte (105.800 kr.).
Mange investeringsaktiver (enkeltaktier og investeringsforeninger) beskattes dertil efter realiseringsprincippet. Det vil sige, at du ikke betaler en krone i skat, før aktierne er solgt. Det betyder, at man kan drage maksimal nytte af renters-rente-effekten.
I en pensionsopsparing betales årligt 15,3 % PAL-skat. Det vil sige, at i stedet for at kunne geninvestere fx 100 kr., kan man kun geninvestere 84,7 kr. Det lyder måske ikke af så stor forskel, men med bare 100.000 investeret over 30 år med et årligt afkast på 8 % betyder det en forskel på næsten 262.250 kr. eller knap 30 % mindre. Men pga. fradragsmuligheder ved indbetaling, vil pension dog alt andet lige ofte være det skattemæssigt optimale valg.
Da livrente og ratepension beskattes som personlig indkomst, kan udbetalingerne reelt komme til at koste mere end (eller ca. den same som) skat på aktieindkomst i frie midler.
Hvad bringer fremtiden?
For mange af os ligger pensionen (I al fald den officielle pensionsalder) laaangt ude i fremtiden. Vi aner ikke, hvordan verden ser ud til at den tid.
Hvad betyder den usikkerhed så for vores pensionsovervejelser?
Fordelen ved at investere i frie midler er, at du kan trække pengene ud, når som helst. Du kan til hver en tid sælge alt, hæve pengene og investere i noget andet eller tage dem med ud af landet, hvis vilkårene for investorer bliver for ringe. For nogens vedkommende vil denne fordel for dog udgøre en vis fare for at hæve penge til forbrug efter nogle år med store afkast. Andre risikerer at gå i panik og sælge alt, næste gang aktiekurserne er faldende.
Fordelen ved pensionsopsparinger er som nævnt, at skatten (pt) er lavere. Pension er ganske vist lagerbeskattet, dvs. at du betaler skat af afkastet hvert år. Men selvom der derved er mindre at geninvestere, vil fradrag for pensionsindbetaling for manges vedkommende stadig give en lidt højere gevinst efter skat sammenlignet med frie midler.
Ulempen ved en pensionsopsparing er, at du ikke kan trække penge ud, i fald pensionsopsparingen ikke længere er rentabel. Fx hvis de (igen) hæver PAL-skatten. Hvis de sænker skatten på aktieindkomst, kan du heller ikke umiddelbart hæve pensionen for at investere den i frie midler.
Hvad gør Pengepugeren?
Jeg har en arbejdsmarkedspension, som hverken kan hugges eller stikkes i. Men Fru Pengepugeren har/havde en aldersopsparing.
Fordelene ved ratepension og/eller livrente overstiger efter vores vurdering ikke ulempen ved at opgive adgangen til egne penge de næste 35+ år.
Vi kender heller ikke den politisk fastsatte pensionsalder i fremtiden. Måske har de hævet grænsen til 80, og så længe har vi absolut ikke planer om at arbejde! Vi vælger derfor fremover selv at administrere vores penge og således selv at styre, hvornår vi skal pensioneres. Også selvom det måske kommer til at koste lidt ekstra i skat.
Tak for en god forklaring af de pensionsordninger, der er – det er overraskende svært at finde.
For at være helt sikker:
– Der er ingen skattefordele ved livrente og ratepension, ud over et fradrag? Når man får det udbetalt gælder samme skatteregler som pt. (eller hvad de er ændret til)
– Hvor stort er fradraget man får for indbetaling på ratepension?
Som jeg læser din tekst virker umiddelbart bedste tilgang at indbetale hvad man kan på aldersopsparing og ellers bare få resten ud til investering i frie midler – medmindre man en dag er på topskatteniveau. Så kan kan man vælge at indbetale på ratepension for at undgå den højere marginalskat.
Fin artikel.
Har du taget stilling til det nye pensionsfradrag, som blev vedtaget i denne uge? Det gør alt andet lige indbetalinger til Ratepension og Livrente mere attraktive end før.
Personligt vil jeg fortsætte med at indbetale til Aldersopsparing, selvom det ikke kommer til at batte så meget i det lange løb. Derudover må jeg bare leve med de Arbejdsmarkedspensioner, som jeg vil få i forskellige job, og så investere for frie midler.
Hej Peter
Det er ny information for mig. Tak for info. Jeg skal lige tygge på det, og overveje om det betyder, at artiklen her bør opdateres, eller om det eventuelt skal vendes i en ny artikel.
Ifølge min pensionsordning, Danica pension, via mit arbejde, er der opsparingssikring på min livrente. Det vil sige at mine efterladte får udbetalt min opsparing, hvis jeg dør før udbetalingen starter.
Det er vel også værd at have med?
God pointe. Jeg tilføjer det til artiklen.
Tak for påmindelsen.
Ved en blanding af frie midler i aktier og kapital indkomst kan man opnå et lavt skattetryk (efter dansk standard). Hvis man sørger for at højest at realisere for 52.900 DKK i aktier så betales der kun 27% skat. Ved kapital indkomst betales der ikke AM-Bidrag og samtidig en lavere topskat end ved normal indkomst. De dobblete satser gælder hvis man er gift.
F.eks hvis man er gift og får 105.000 DKK i udbytte fra aktier og 92.000 DKK i kapital indkomst (f.eks crowdlending) så skal man betale omkring 28.350 DKK i skat (afhængig af komune) dvs kun 14.4%. Til sammenligning skulle man betale 16,9% i skat hvis det var rent aktie udbytte og 21.7% i skat hvis det var løn indkomst.
* Hvis man ikke er gift er det henholdvis, 26,75%, 29,57% og 30,3% ved samme indtjæning.
Procent beregningerne giver selvfølgelig kun mening hvis vi det er de eneste indtægter.
Det er sjovt, du nævner det. Jeg har faktisk en artikel på bedding om netop dette.
Hvis man kan leve for ca. 170.000 årligt, er det muligt næsten at slippe helt for skat på indkomst.
Meget interessant teaser du fik lavet her :-) Fik du skrevet indlægget?
Det kan du tro :-)
https://pengepugeren.dk/2018/02/oekonomisk-uafhaengig-lev-14-000-kr-maaneden-slip-skat/
“Vi kender heller ikke den politisk fastsatte pensionsalder i fremtiden. Måske har de hævet grænsen til 80, og så længe har vi absolut ikke planer om at arbejde! ”
Jeg er enig i denne lidt angstprovokerende betragtning, men har dog indtryk af at der er præcedens for at aldersgrænser ikke ændres med tilbagevirkende kraft. Eksempelvis hvor gammel man skal være for at kunne hæve sin, nu hedengangne, kapitalpension.
Er dette korrekt?
Hvis ikke, er det jo lidt en svinestreg fra politisk hold, at man sætter folk en dato for adgang til egne penge i udsigt, og så skubber grænsen efter behag.
Hej Martin.
Typisk fastholder de aldersgrænsen for de, som er tæt på pensionsalderen. Men så længe vi er relativt unge, tror jeg, vi må forvente at blive ramt af alle reformer.
Jeg kan i hvert fald konstatere at da jeg var yngre var aldersgrænsen 65 år og nu er den for mig 67 år, det gælder for måde folkepension og mine private pensioner.
Præcis. Vi aner ikke, hvad den er om 30 år, men nok ikke tidligere end i dag.
Hej Pengepuger,
det er en god artikel, men skal den ikke sammenholdes med de andre ændringer, der er lavet ift. fradrag på andre pensionsordninger? Kan du evt. skrive lidt om det også – du forklarer tingene på en god måde :)
https://finans.dk/privatokonomi/ECE10290640/saa-stor-skatterabat-faar-du-nu-for-at-indbetale-til-pension/?articleId=10290640&ctxref=ext
Hej Louise
Tak for linket. Det er ny information for mig, så jeg skal lige sætte mig ind i emnet :)
Hej,
Jeg vil lige komme med en enkelt kommentar. Når man har en pensionsopsparing er pengene kreditorbeskyttet. Det betyder at ingen kan gøre udlæg i dem (undtagen måske kommmunen som jeg har hørt krævet at en opsagde sin kapitalpension).
De tanker hvor man sparer op i frie midler til pensionen (og ander ting i løbet af livet fx biler og boliger) er måske det vi skal til at lære vores børn.
Hej Bjarne. Rigtig god pointe mht. kreditorbeskyttelse!
Og hvor ville det være dejligt, hvis de næste generationer fik overdraget en kultur, hvor gæld var sidste (i stedet for første) udvej
Hej,
Mit spørgsmål har måske ikke helt så meget med indlægget at gøre… Men kan du kort forklare hvordan det hænger sammen med skat af udenlandske ETF og det at man bliver beskattet efter lagerprincippet på sin aldersopsparing? Skal man stadig bare søge evt. skat tilbage når man sælger sin ETF?
Mvh Camilla
Hej Pengepuger.
Hvis du har købt aktier i din alderspensions portefølje, som giver udbytter, vil de indgå i den samlede årlige indbetaling, eller kan man stadig indbetale 5200 og reinvestere udbytterne, uden 20 % afgift.
Med Venlig Hilsen Johnny Ditlevsen.
Hej Pengepuger og andre.
Det er fine indlæg og god information.
Men jeg har en aldersopsparing i Nordnet, hvor man jo kan investere i aktier for det opsparede beløb.
Når en aktie i depotet giver udbytte, trækkes automatisk 27% udbytteskat for danske aktieudbytter.
Det resterende udbytte indgår dermed i aldersopsparingens samlede værdi, som så opgøres og beskattes med 15,3% ved årets udgang af afkastet.
Forstår jeg det ikke rigtigt på den måde, at udbytte dermed bliver beskattet 2 gange på en aldersopsparing?
Hilsen Karsten
NB. Jeg kan ikke få Nordnet til at forholde sig til spørgsmålet