I søndags slagtede vi årets første kyllinger. Hanerne var begyndt at gale (kl. 5 om morgenen!), og af hensyn til freden i nabolaget er hanegal lig med slagtedag her i husholdningen.
Det fik mig til at regne på, om det egentlig kan betale sig rent økonomisk at udklække og opfede egne høns i stedet for bare at gå i køledisken efter dem. Det burde jo nok kunne lade sig gøre, skulle man tro. Men omvendt er landbruget i dag så professionelt og effektivt, at fødevarer ofte er billigere i butikkerne, end når man selv skaffer dem.
Denne artikel er dels for de interesserede, men også en måde at opsummere mine beregninger og overvejelser med henblik på en mere ressourceoptimal opdræt i fremtiden.
Indholdsfortegnelse
Udgifter ved opdræt af slagtekyllinger
Årets første kuld var på kun 7 høns. Den samlede udgift til maskinudrugning og opfedning var:
- Køb af rugeæg: 144 kr.
- Foder: 230 kr.
- El: ca. 59,5 kWh á ca. 2,4 kr. = 142,80 kr.
- I alt 516,80 kr.
Vi købte 24 rugeæg og endte med kun 7 høns (oprindeligt 9, men 2 døde som helt små). Det er et ret lavt tal som blandt andet skyldes, at vi havde købt rugeæg meget tidligt på foråret. Ofte er befrugtningsprocenten lavere på den tid af året. Derfor fik vi dem også til 6 kr. stykket i stedet for de typiske 10 kr.
Små kyllinger kan ikke leve af primært køkkenrester. De skal have kyllingefoder, og det koster desværre lidt knaster. Først når de bliver større, kan de gå over til at spise rester fra aftensmaden og hvad de ellers kan finde af lækre sager i haven.
Dertil var der udgifter til strøm. Rugemaskinen trækker 90 W i 21 dage (45,5 kWh), og herefter skal de have adgang til en varmeplade af 19,5 W i ca. 30 dage (14 kWh) eller indtil de er næsten fuldt befjerede.
I alt kostede en af disse slagskyllinger os således omtrent 74 kroner stykket.
Er 74 kr. billigt?
For at være helt ærlig, så kom beløbet lidt bag på mig. Jeg havde regnet med omkring 50 kr. Men hvad betyder den pris sammenlignet med slagtekyllinger i butikkerne?
En frossen burkylling af de helt billige koster ca. 30 kroner, og de fritgående går for omkring 80 kroner og opefter. Prisen på en af vores unghaner ligger således ikke langt fra en billig frilandskylling, og besparelsen er derfor minimal.
Hvad påvirker prisen på en slagtekylling?
Der er som nævnt ovenfor tre faktorer, som har betydning for kyllingernes pris: Mad, udgifter til strøm og prisen på rugeæg.
Opdræt af kødhøns kan gøres langt billigere end i vores tilfælde. Grunden til den relativt høje pris pr kylling er dels, at vi kun fik ganske få kyllinger denne gang og dels, at vi ikke har egen hane.
Udgiften til foder kan man ikke gøre meget ved. De skal spise meget for hurtigt at blive store og fede. Måske er det muligt at finde lidt billigere alternativer end de sække fra Plantorama, vi køber, men jeg tror ikke der er en nævneværdig besparelse at hente.
Der er derimod flere måder at spare gevaldigt på såvel elregningen som indkøb af rugeæg.
Eludgiften kan holdes nede ved at udruge mange af gangen og dermed have et lavere strømforbrug pr styk. Ved at holde egen hane eller skaffe billige/gratis æg fra familie, venner eller naboer kan udgiften til rugeæg også sænkes.
Ved at kombinere de to besparelsesmuligheder kan man faktisk opdrætte egne fritgående slagtehøns for under 40 kr. stykket. I så tilfælde vil besparelsen være til tage og at føle på. Særligt hvis man, som os, spiser meget kylling.
Man kan også helt lade være med at bruge rugemaskine og i stedet udlicitere opgaven til en skrukhøne. Det er faktisk sådan, vores næste kuld kyllinger i skrivende stund bliver udruget.
At lade hønemor udruge er både sjovere og billigere, men også mere ustabilt. Man kan ikke bare sige til hende, at hun skal lægge sig på æggene og så forvente at hun bliver liggende, indtil de pipper. Hun skal selv have “lyst”.
Kan det betale sig at opdrætte egne slagtehøns?
Modsat hjemmebrygget øl er der ikke en utvetydig monetær gevinst ved at gøre det selv, når det drejer sig om slagtehøns. Det kommer meget an på, hvordan man griber det an.
Det billigste er næsten altid at købe burkyllinger. På den front kan de færreste af os konkurrere med det moderne landbrug. Hvis man ikke har moralske kvababbelser herom, er det bestemt den billigste vej at gå.
Sammenlignet med prisen på fritgående høns er der dog en potentiel besparelse ved at lege fritidslandmand, og særligt hvis man griber det rigtigt an. Til gengæld koster det både en vis arbejdsindsats og relativt god plads at opfostre flere end en håndfuld høns. Ikke voldsomt meget, men dog noget. Og jo mere plads de har, desto mere sparer man i foder, fordi langt de fleste høns og store kyllinger foretrækker at hakke i jorden frem for at spise foderpiller.
Man skal således primært synes det er sjovt, ellers bliver det en sur tjans for en relativt lille besparelse.
Men hvor kødhøns kun i nogle tilfælde kan betale sig, så er det en helt anden sag med æglæggende høns. En lille flok på 3 – 6 voksne høner kan sagtens holde en familie selvforsynende med æg for ganske få penge. Desuden er der mange andre fordele ved at holde høns.
En voksen høne kan / skal ikke leve af resten fra husholdningen. Den skal have en kost der indeholder det en voksen æglæggende høne har behov for.
Det er faktisk ikke tilladt at fodre sine høns med rester fra husholdningen pga risiko for smitsomme sygdomme. Det gælder i hele EU og reglerne kan studeres på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Totalt useriøs artikel om hønsehold.
Hej Camilla
Tak for dit input :-)
Jeg kender godt reglerne vedr. køkkenrester, som INGEN med hobbyhøns naturligvis følger. Man skal blot tænke sig lidt om, og lade være med at give fx råt kød eller andet, man ikke selv ville spise.
De skal have adgang til tilskudsfoder, og har det naturligvis også, men det bliver sjældent spist.
Hej Pengepugeren — tak for en super god artikel og skønt at se dit afdæmpede svar :-).
Det er da fantastisk at kunne bruge madrester som fx. kogte ris som input til egen ægproduktion. Alternativet i form af kompost eller værre endnu afbrænding (efter at en lastbil været at hente det) virker som fuldstændig spild af ressourcer.
Vi har over de seneste uger haft fornøjelsen af at se vores skrukhøne udruge hvad der er endt med at blive fem sprællevende kyllinger. Da vi bor lidt “længere ude på landet” er egen hane en mulighed, da det kun er os den vækker kl. 04.30 ;-) Om de fem kyllinger så bliver til æglæggende høns eller slagtede unghaner afhænger af kromosomudfaldet.
Tak for rosen. Jeg er helt enig. I disse tider med fokus på madspild, ville det være tosset at smide god mad ud.
Spørgsmålet bliver til tider taget op på Facebooks hønsegrupper, og det store flertal fodrer med madrester. Lad os kalde det en form for civil ulydighed :-)
Kommer der ikke snart et nyt indlæg fra din hånd? Jeg har en gang imellem tænkt på, hvordan det går med projekt bolighaj.
Det er da anarki at lave sine egne regler. Kører du så også overfor rødt, fordi du tænker at der nok ikke kommer nogle modkørende ??
Jeg har ikke kørt over for rødt, men kom en gang til at køre 85 på landevejen :-O
Desværre var det ikke tilstrækkeligt til at starte den globale anarkistiske revolution ☹ Måske vil det hjælpe, hvis jeg prøver at køre over for rødt i stedet. Tak for tippet :-)
Good people disobey bad laws
Enig :)
Ærgerligt at 2 døde som helt små, ellers havde prisen nok været under 60 kr. pr. stk. Artiklen mangler oplysning om “lørdagskyllingernes” vægt. Skønt vægten ikke har været afgørende for slagtetidspunkt (det har snarere været nattesøvn og naboskab!), er vægten dog interessant i forhold til pris/kilopris :-)
Jeg vejer normalt ikke, men vil gætte på 1200 – 1300 gram.
Ja, det var lidt trist, at jeg var nød til at ende deres lidelser. Den ene sygnede hen uden synlig årsag. Den anden havde krumme tæer i svær grad, og kunne ikke bevæge sig rundt. Nogle forsøger at udrette tærene, men det har aldrig rigtig fungeret for os.
Til gengæld har vi lige udruget 9 sunde og raske kyllinger (fra 10 æg!) under to hønemødre.
Great, vi ser frem til “drastiske besparelser i rationaliseringens hellige navn” i næste kapitel :-)
Haha. Det tør siges. Med lidt hurtig hovedregning vil de koste knap 38 kr. stykket – om alt går vel.
Don’t count your chickens haha
Udover det økonomiske aspekt i det, så er der vel også både noget læring om ansvar man kan give videre til ens børn f.eks. Yderligere så er det utrolig hyggeligt, og der er en lang række andre fordele ved at have høns! F.eks. at ens køkkenaffald aldrig går til spilde samt at udover kødet, så får man de lækreste æg!
Helt enig ! Der er rigtig mange fordele ved at holde høns :-)