Boganmeldelse: The Millionaire Next Door

The Millionaire Next Door er resultatet af mange års grundig analyse af kendetegnene ved amerikanske dollarmillionærer. Bogen formidler en yderst interessant indsigt, som vi alle kan bruge til at opnå tilsvarende rigdom.

Hvad tænker du, når du hører ordet dollarmillionær?

En hedonistisk livsstil med dyre hoteller, vild shopping, 60-fods superyachts og lange baner af kokain?

Hvis man skal tro filmverdenen, lever den typiske millionærer et luksusliv. Måske fordi det er tilfældet blandt mange af filmverdenens millionærer, eller måske bare fordi, det er mere spændende end virkeligheden.

Sandheden er dog, at de fleste millionærer lever langt mere beskedne tilværelser end vi ser på film og i sladderblade. Og at det netop er derfor, de er blevet millionærer.

Forfatterne Thomas J. Stanley og William D. Danko har interviewet tusindvis af millionærer og begået en dybdegående og fascinerende bog om de rigtige dollarmillionærer. Dem, hvis rigdom ikke kan ses, og som udgør det store flertal af millionærer.

I The Millionaire Next Door beskriver Stanley og Danko hvad disse mennesker har gjort for at opnå så stor rigdom. De beskriver nogle fundamentale og simple principper som alle os, der er heldige at være født i et rigt samfund, også kan benytte til at opnå betydelig rigdom.

The Millionaire Next Door er første bog i serien af de bedste bøger om privatøkonomi, som jeg vil anbefale enhver med interesse for privatøkonomi og økonomisk uafhængighed at læse.

Da bøgerne er udvalgt, fordi jeg finder dem værdifulde, er det som sådan ikke en kritisk anmeldelse, men en beskrivelse af hvad bøgerne indeholder, og hvad man kan få ud af at læse dem.

Den typiske millionær ligner ikke en millionær

Som med så mange andre gode ting, startede forarbejdet til bogen med helt almindelig nysgerrighed. Stanley og Danko var nysgerrige efter at vide, hvordan rige mennesker blev rige. Og hvad er den bedste måde at få svar på det spørgsmål?

Ved at spørge millionærerne selv.

Og det var vel en naturlig antagelse, at dem med flest penge også boede i de dyreste huse. Så da forfatterne påbegyndte deres forskning, startede de med at lede efter millionærerne i de dyre nabolag. Der hvor husene er større end de flestes haver, og hvor bilerne koster mere end de flestes huse.

De fandt dog hurtigt ud af, at luksus sjældent korrelerer med formue. At mange beboere i de dyre palæer ofte ikke er millionærer.

Palæindehaverne har ganske vist høje lønninger og potentiale for at oparbejde en betydelig formue. Men de bruger i stedet pengene på disse dyre villaer, biler ferier og alverdens statussymboler. Og uanset hvor mange penge man tjener, er forudsætningen for millionærstatus, at man ikke bruger dem alle.

Mange af disse flashy ikke-millionærer med høje indtægter ejede adskillige både, biler og huse. Men typisk var ejerskabet afhængigt af evnen til hver måned at betale de månedlige afdrag til banken.

Og for en betydelig dels vedkommende var der en udbredt bekymring for, hvordan de skulle klare sig, hvis indtægten en dag svigtede, og for hvordan de skulle finansiere alderdommen.

Den typiske millionær lever ikke i luksus

Stanley og Danko forsøgte derfor at finde de virkelige millionærer.

De opdagede, til deres egen overraskelse, at langt de fleste dollarmillionærer lever helt almindelige liv i helt almindelige nabolag. De har mange flere penge på bankbogen end den typiske amerikaner, men det er ikke noget, man kan se på dem.

De fleste millionærer bor dør om dør med “almindelige” mennesker som du og jeg. Din egen nabo kan være blandt den rigeste 1 % uden du ved det, for de skilter ikke med pengene.

En typisk dollarmillionær er en mand i halvtredserne. Han arbejder meget og lever et konservativt liv med kone, børn og egen virksomhed. Han går meget op i at investere sin indkomst frem for at bruge den, og statussymboler siger ham intet.

Millionæren kører i en stor middelklassebil, som ofte er købt brugt og kontant. Han bor i et simpelt hus, som han har ejet i mange år.

Millionæren er gift med den samme kvinde gennem hele livet. Hun er ofte hjemmegående og mindst lige så sparsommelig som sin mand.

Den typiske millionær er kort sagt helt almindelig, og dog alligevel ikke. Hans betragtelige formue afslører nemlig, at han besidder nogle kvaliteter som gør, at han er i stand til at akkumulere penge og lade dem yngle.

Den typiske millionær er ‘self made’

Stanley og Danko konstaterede også, at langt fleste amerikanske dollarmillionærer ikke er arvinger, lottovindere eller sportsstjerner. Bevares, de findes naturligvis også, men udgør en meget lille andel af gruppen.

Millionæren stammer ikke fra en velhavende familie, og han har ikke arvet penge eller værdier fra sine forældre. Mange millionærer har aldrig modtaget så meget som en dollar i arv eller fået finansiel støtte hjemmefra.

De fleste millionærer voksede op i under- eller middelklassen. De driver ofte eget firma, som de selv har startet. Indtægten er typisk højere end gennemsnittet, men sjældent uoverkommeligt høj. De har gennem mange år arbejdet målrettet, brugt mindre end de tjente og investeret overskuddet fornuftigt. De er således kedelige men effektive pengepugere.

Den typiske millionær lægger budget

De fleste dollarmillionærer lægger budget for privatøkonomien. Han holder styr på, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud af bankkontoen. Hvis du spurgte ham, hvad hans bil koster i drift, vil han sandsynligvis have et rede svar.

Millionæren kender pengenes værdi. Han bruger derfor gerne den nødvendige tid og indsats for at finde den bedste og billigste løsning.

Hvad kan vi lære af The Millionaire Next Door?

The Millionaire Next Door lærer os, at de fleste millionærer er rige, fordi de traf fornuftige valg. Det er godt nyt, for det bekræfter nemlig, at vi næsten alle kan gøre dem kunsten efter. Vi behøver ikke at være ekstremt talentfulde eller heldige. Vi skal såmænd bare leve efter nogle grundlæggende regler baseret på sund fornuft.

En anden vigtig pointe fra The Millionaire Next Door er fordelene ved at tage vare på sig selv. At “gratis” penge får os til at ligge på den lade side.

Forfatterne konstaterede blandet andet, at børn af forældre, der rundhåndet har uddelt penge og anden økonomisk støtte, i gennemsnit har en betydeligt mindre formue og lavere lønindkomst end børn af forældre, som aldrig eller kun i mindre grad har modtaget økonomiske indsprøjtninger. Også ved kontrol for uddannelse og alder.

I bogen graver Stanley og Danko nogle spadestik dybere, og afdækker nogle meget interessante observationer mht. den negative sammenhæng mellem akkumuleret formue og hvor meget man har modtaget fra mors og fars pengekasse. Konklusion er utvetydigt, at jo mere man modtager i tilskud fra mor og far, desto mindre indsats gør man for at tjene og investere penge.

En anden faktor relateret til akkumulering af formue er, at mange millionærer er selvstændige med egen virksomhed. Forfatterne vurderede, at det ikke var selve indtægten fra iværksætteri, som gjorde forskellen. Men at man lærer nogle vigtige lektioner fra iværksætteri, som gavner incitamentet for at opbygge af formue. Bl.a. har iværksættere større erfaring med ustabil indkomst. De lærer at leve for meget få penge, fordi de ikke ved, hvad morgendagen bringer.

Hvorfor bør man læse The Millionaire Next Door?

Selvom bogen er skrevet af amerikanere om amerikanere og for amerikanere, finder jeg den lige så aktuel for os danskere. Indholdet er interessant uanset nationalitet, og reglerne for rigdom er lige så relevante på vores side af andedammen.

The Millionaire Next Door er proppet med resultaterne af mange års studier i “millionærologi”. Stanley og Danko er tydeligt uddannet forskere, hvilket bogen bærer præg af. Den er fyldt med tal og tabeller. Men sproget er letforståeligt, og man behøver ikke at studere de præsenterede data med en lup for at få glæde af bogens indhold og budskaber.

The Millionaire Next Door kan købes hos Saxo. Den findes også som lydbog, men jeg vil anbefale, at du i så fald lytter aktivt for at få mest muligt ud af Stanley og Dankos glimrende værk.