Skær i budgettet: 4 måder at spare på madudgifterne

Spar penge på mad

Der er mange måder at spare på madudgifterne. Nogle er lette, andre kræver en lidt større indsats, men de fleste vil kunne finde en pæn besparelse ved at følge et eller flere af disse tips.

Ifølge Danmarks Statistik er fødevarer vores tredjestørste budgetpost. I gennemsnit bruger vi ca. 12 % af vores forbrug på at spise. Og en typisk husstand bestående af 2 voksne med børn indtog i 2016 mad- og drikkevarer for 4.655,25 kr. om måneden!

Jeg skal gerne være den første til at vedkende, at det er mange gode ting ved mad: Fornøjelsen ved at spise, det sociale ved at samles om måltidet. Nogle hygger sig tilmed med selve madlavningen.

Og så viser empirien tilsyneladende også, at fødevareindtag er et effektivt middel til at undgå sultedød. Men det er vist de færreste her til lands som står overfor den risiko.

Men selvom mad er en nødvendighed for både overlevelse og et godt liv, så behøver det ikke at koste en formue. Derfor kommer her fire tips til at skære i madbudgettet, som vi selv benytter her i familien.

Indholdsfortegnelse

Ryd op i fryseren og udnyt køkkenhaven

Ryd op i fryseren

Er du som de fleste, har du sikkert en fryser fyldt med mad samt køkkenskabe med langtidsholdbare fødevarer.

En masse mad som aldrig bliver spist, fordi det blev købt på tilbud og gemt helt nede i kummefryserens mørkeste hjørne.

Derfor ryd op i fryser og skabe. Vælg en måned, hvor du (næsten) kun bruger det, der allerede findes i boligen.

Vær kreativ med madlavningen. Bag brødet selv, og forsøg at sammensætte retter af ingredienser fra egen avl.

Hvis du har en have, giver den måske også noget spiseligt. Alt for mange lader deres æbler falde ned og rådne, druerne hænge på klasen og nødderne blive til muldjord, fordi de aldrig får taget sig tid til at indsamle og udnytte havens gaver. Det er en skam, for der kan være mange penge at spare på den konto.

Æbler kan bruges til most, cider, kage eller spises friske. Men de kan også tørres og spises som slik, tilføjes i salat, bruges i pandekager osv. osv. På nettet findes tonsvis af kreative måder at bruge alle havens spiselige frugter, bær og nødder.

Vi gjorde forsøget med en indkøbsfri måned i august. Og selvom nogle indkøb alligevel blev nødvendige, endte vi med at bruge kun ca. 500 kr. mod vores typiske dagligvareudgift på 2.500 kr.

Hvis du vil påtage dig udfordringen med ikke at købe ind, så forbered dig lidt først. Beslut hvad der skal købes. For os var det fx vigtigt at have mælk. Børnene drikker meget mælk, og vi har (endnu) ingen ko, så det kan vi ikke skære ud af budgettet i en hel måned.

Fordelen ved at opsætte nogle regler med tilladte indkøb er, at man ikke føler, at man har fejlet, fordi der pludselig opstår behov for et vigtigt varekøb, som ikke kan udsættes.

Spar på madudgifterne ved at faste

Spar penge ved at faste

For en tid siden besluttede jeg, at knap 10 kilos overvægt skulle væk. Det var enten det eller fortsat at lade stå til og med tiden gå fra let overvægtig til meget overvægtig.

Så jeg undersøgte, hvad der skal til for at tabe sig, og fandt en kur, der passer perfekt til min alt-eller-intet-attitude. Kuren hedder intermittent fasting og går i korte træk ud på at faste det meste af dagen.

Formålet med intermittent fasting er (ud over at indtage færre kalorier) at sætte kroppen i gang med at forbrænde fedt. Typisk ved at springe morgenmad, frokost samt mellemmåltider over og nøjes med at spise aftensmad

Fasten virkede over al forventning. På under 3 måneder tabte jeg 10 kilo og har siden da været i stand til at fastholde den lavere vægt. Og selvom at vægttabet ikke alene kan tilskrives fasten, var (og er) det uden tvivl en betydelig del af formlen.

Effekten af at faste

Mange har spurgt, om man ikke bliver hangry eller bare utroligt sulten af at faste det meste af dagen. Hangry var især min primære bekymring, for jeg har altid haft tendens til hurtigt at blive irritabel ved mangel på mad.

Men det viste sig, at det ikke var selve manglen på mad, som skadede humøret, men den manglende adgang til mad. Dvs. når jeg bliver forhindret i at spise af ydre omstændigheder. Hvis det derimod skyldes en personlig beslutning, er det meget lettere at håndtere.

Mange siger, at de får mere energi af at faste, og at de og føler sig bedre tilpas. Det har jeg faktisk ikke mærket synderligt meget til. Men jeg opdagede, at det ikke er hårdt at undvære mad hele dagen. Især hvis jeg drikker meget vand.

Det er som om sulten når et vist niveau (svarende til hvad man føler omkring spisetid), og så bliver det ikke værre. Det har derfor været overraskende let at vænne sig til. Hvilket måske også er meget naturligt i betragtning af, at kortere og længere perioder med madmangel til næsten alle tider har været en del af livet for langt størsteparten af menneskehedens eksistens.

Jeg er i øvrigt stærkt datadrevet. Hvis noget kan kvantificeres og måles, er jeg en glad camper. Derfor virkede det særligt motiverende at tracke kalorieforbrænding, vægt, fedtprocent og muskelmasse dagligt med en digital badevægt og en Fitbit.

Med lidt hjælp fra moderne teknologi er det muligt at følge udviklingen fra dag til dag, også selvom man ikke kan se 100 grams forskel i spejlet. Det fastholder den ideelle vægt, så kiloene ikke langsomt kryber opad igen.

Faste er åbenlyst ikke for alle – særligt hvis man er undervægtig. Men for os andre er der mange penge at spare. Jeg plejede at spise frokost i kantinen på arbejdet til lyden af penge, der raslede ud af lommen. I dag gør jeg det kun, når der er særlig god mad. Det er blevet en luksus frem for en nødvendighed.

På en måde kan man sige, at mange af os har penge lagret i fedtvævet. Fedt er penge, vi har brugt på et unødvendigt stor mængde mad, og som nu har sat sig på kroppen. Ved at faste veksler vi fedtet tilbage til penge.

Red maden (for pengenes skyld)

Red Maden Skilt

Du har sikkert allerede set den nye trend blandt dagligvarebutikker med at tilbyde mad, der nærmer sig sidste salgsdato, til stærkt nedsatte priser.

Ofte samler supermarkederne maden i et køleskab til netop dette formål. Andre gange ligger det, hvor det plejer at være – men med et ‘red maden’ mærke påklistret.

Hvis du for alvor vil spare penge, så kig efter red-maden-skiltene. Hold øje med din lokale fødevarebutik, og bemærk, hvornår der typisk er flest red-maden udsalgsvarer.

TooGoodToGo

Du kan også redde maden fra restauranter og andre fødevarevirksomheder.

Den seneste tid er der dukket flere apps op, som gør det let at købe mad fra restauranter, bagere mv. til stærkt nedsat pris. Vi har afprøvet et par stykker og fundet især en enkelt meget gavnlig, når vi vil spise til foræringspris. Nemlig TooGoodToGo.

Hent til iTunes Hent til Android

På TooGoodToGo kan du se diverse lokale virksomheder, der tilbyder overskudsmad til en yderst fordelagtig pris. Her kan man finde mange forskellige fødevarevirksomheder, lige fra restauranter og bagerier til Dagli´Brugsen og tankstationer.

Når du åbner app’en, præsenteres du for en liste af tilbud i nærheden af din placering. Her vælger du, hvad du ønsker at købe og betaler direkte på telefonen. Herefter tager du ned i forretningen og henter varen.

Det er både let og ofte utroligt billigt. Vi har købt take away til en tredjedel af prisen og hentet fyldte indkøbsposer fra supermarkederne til småpenge.

Man skal dog være forberedt på, at afhentning af maden ofte foregår relativt sent om aftenen, og at tidsrummet for afhentning typisk kun er 15 – 30 minutter.

Køb ind for andre

I 2017 lancerede Rema 1000 en deleøkonomisk app. Uber for dagligvareindkøb, om man vil.

Konceptet går i sin enkelthed ud på, at man køber ind i Rema 1000 for andre. Til gengæld betaler de dig et beløb for at bringe varerne ud:

REMA 1000 med Vigo

Hent til iTunes Hent til Android

Rema 1000 Vigo

Betalingen for en leverance ligger ofte mellem 40 og 70 kroner, så det er ikke noget man bliver rig af.

Det kan heller ikke betale sig at gøre det til en fritidstjans at bringe varer ud for andre, fordi timelønnen let bliver meget lav og transportudgifterne tilsvarende høje. Dog kan det utvivlsomt være en fin måde for teenagere at drive en lille forretning med at cykle rundt og lave lidt ekstra penge.

Men hvis du allerede står nede i Rema 1000 for at købe ind, så se, hvem der vil betale for at få leveret deres dagligvarer. Måske bor de tæt på butikken eller på din rute hjem.

Med lidt held kan du både tjene et hurtigt tilskud til dagligvarerne og få en hyggesnak med kunden.

Kort sagt

Der er masser af måder at spare på madudgifterne. Det er ikke sikkert, at du kan bruge alle ovenstående forslag, men selv en enkelt kan gøre en betydelig forskel.

Måske har du også nogle spareforslag. I så fald del dem endelig i kommentarfeltet herunder.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

11 kommentarer til “Skær i budgettet: 4 måder at spare på madudgifterne

  1. Fint indlæg :-)

    Hvad er jeres gennemsnitlige madbudget pr. måned? Kan I klare jer på 3.000 DKK, som du vist nævner undervejs?

    Vi er selv to voksne og to små børn og vi ligger på ca. 4200 DKK i gennemsnit.

    1. Tak :)

      Så ligger I ikke så langt fra den gennemsnitlige familie.

      Vores budget er 2.500 kr. Jeg huskede tilsyneladende forkert, men det er rettet til nu.
      I følge YNAB, bruger vi gennemsnitligt 2.327,33 på dagligvarer plus 374,61 kr. på restaurantbesøg.

  2. Har selv prøvet fastekuren nogle gange. Jeg lagde bl.a. mærke til at min sult dagen efter var mindre end vanligt. Lidt modsat af, hvad jeg havde forventet. Tabte mig også. Det vanskeligste er, hvis man er sammen med nogen, som spiser lækker mad.

  3. Godt indlæg. Jeg har også behov for at tabe nogle kilo, så det med fasten kunne måske være interessant.

    Jeg synes også, at det at skralde absolut er værd at nævne, hvis man har mod på det. Det er helt utroligt, så mange gratis dagligvarer man kan finde, som ikke fejler noget.

      1. Så kan jeg kun opfordre til at prøve. Man kan sagtens finde for adskillige hundrede kroner fødevarer pr. container.

        Jo tak!

  4. Vil ikke sige at jeg normalt “skralder”, men efter min aftenløbetur, kigger jeg nogle gange i skraldespanden ved den lokale Fakta (kun i vintermånederne, og kun hvis temperaturen er under 5 grader – ønsker ikke varer som kan have lagt i varmen).

    Tidligere i år fandt jeg 12 (ja, tolv) stk. svinemørbrad som havde udløbsdato dagen efter! Jeg var i butikken for at handle ind en time før de lukkede, og så godt at de havde sat “stop madspild” mærker på dem, men de blev så ikke solgt. Lidt senere var de smidt ud, og vi grillede mørbrad det næste lange stykke tid.

    Har også fundet en ramme øl, hvor selve papemballagen var i stykker, men øllene fejlede intet. Butikken kan dog ikke sælge en ramme hvor emballagen er i stykker, så de smider det hele ud.

    Der kan dog spares mange penge på det område. Butikkerne smider også servietter, duge og pynt ud efter hver højtid (påske, jul mv.), da der skal et nyt design til hvert år……hvorfor forstår jeg så ikke, da en påskekylling fra 2017, i min optik ligner en påskekylling fra 2018 :-)

    Butikken er dog blevet bedre til at sætte priserne ned på sæsonvarer, hvis højtiden eksempelvis er overstået. F.eks. købte jeg 0,5 liter påskeøl til 3 kr stk. efter påsken i år. Samme øl kostede 20-25 kr. op til påske…….og tænk……de smager lige så godt 4 dage efter påske…….

    1. Jeg kunne tænke mig lige at kommentere på det sidste du skriver, Lars, da jeg gerne “lærer” mig hvornår supermarkedet får den næste ladning spotvarer (det er de varer, der “skifter uge for uge”). De spotvarer fra den forgangne uge, der ikke er blevet solgt, sættes ikke sjældent til salg til en “urimeligt lav pris” for at skabe plads til de nye spotvarer i køle- og frysemontren, ja også tit de ikke-kølede varer… Der er altså ikke i egentlig forstand tale om at stoppe madspild, da varerne ikke på nogen måde kan siges at nærme sig deres udløbsdato. Det skyldes derimod, at der kun er x hyldemeter til spotvarer :-)

  5. Pingback: Konkrete tips til madplaner, der giver luft i budgettet - Pengepugeren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com