Gæsteindlæg: Investeringsomkostninger: de åbenlyse, de skjulte og de horrible

Spar penge ved aktiehandel
Gæsteindlæg
Dette gæsteindlæg er skrevet af Nicholas Schultz-Møller fra 83invest.dk. I dette indlæg deler Nicholas sine tanker om selv at handle aktier i forhold til at betale andre for opgaven.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs mere her.

Hvorfor beskæftige sig med omkostningerne ved en investering? Skal man ikke starte med at fokusere på afkastet? Jeg faldt over det her citat hos Morning Star:

… Omkostningernes betydning for fondes præstationer [er] ganske veldokumenteret. Middelmådige eller dårlige præstationer hænger ofte sammen med høje omkostninger, hvorimod gode præstationer omvendt tit er tæt forbundet med attraktive (lave) omkostningsprocenter.

For mit eget vedkommende startede min interesse for investeringsomkostninger for et par år siden i forbindelse med et jobskifte. Jeg flyttede min ratepension ud af Velliv, der den gang kun tilbød Nordeas investeringsfonde, og ind i Nordnet.

Jeg vidste nemlig, at Nordea godt nok gjorde et fint job, men også tog sig godt betalt for det. Nu var pengene surt optjente (er de ikke altid det?), så jeg begyndte at undersøge, hvor jeg kunne investere dem til lave omkostninger. Omkostninger kender man nemlig inden man foretager en investering — modsat afkast, som man ikke kan forudsige. Eller det troede jeg.

Indholdsfortegnelse

De åbentlyse omkostninger

Vi kender alle ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) som oplyses af alle investeringsforeninger. Tag f.eks. Globale Udbytte Aktier fra Nordea Invest. Den har en ÅOP på 1,54%. Foretag en investering på 100.000 kr., og prisen bliver ca. 1.540 kr. per år. Simpelt.

Men bankerne er smarte…

En ÅOP på 1,54% alene gjorde ikke bankerne rige. Så de fandt på nogle smarte krumspring, så de kunne tjene endnu mere. De fandt på at bruge andre investeringsforeninger i en investeringsforening – såkaldte “fund of funds”.

F.eks. kunne en investeringsforening have et globalt fokus som i eksemplet fra Nordea. Den europæiske del af den globale forening kunne dækkes ved at investere i en anden af bankens foreninger som kun investerede i europæiske aktier. Denne kunne igen benytte en forening med fokus på danske aktier for at dække den del i den europæiske forening.

Endelig kunne Den danske forening igen benytte flere forskellige foreninger til at investere i både små og store danske aktier. Altså mange lag af investeringsforeninger indeholdt i den “globale”.

Finten var, at foreningen kun skulle angive ÅOP for den øverste globale forening. Den europæiske, den danske, den danske med kun små danske aktier osv. som også hver kostede en procentsats skulle ikke medtages i beregningen! På den måde kunne man ende med at betale mange procent i ÅOP hvert år.

Bankerne har også kunnet gemme omkostninger til valutaveksling, indirekte handelsomkostninger og andre omkostninger. Det er dog slut nu med det nye EU-direktiv kaldet MiFID II. Man kan dog med god grund holde fast i sin skepsis overfor bankernes produkter og overveje om de ikke har fundet på nye smarte måder at tjene penge på investorerne.

De skjulte omkostninger

Bankerne vil straks forsvare sig og vil pege på, at alle deres foreninger har leveret et højt afkast over de sidste 5-10 år. Det har de også! De glemmer blot at fortælle, at alle de fonde, der havde et dårligt afkast er blevet lukket efterhånden. Mellem 2004 og 2016 blev 257 fonde lukket. (Der er ca. 600 i dag i Danmark).

Det fænomen hedder survivorship bias, og betyder, at bankernes succesfulde fonde bliver “opkoncentreret” over tid mens de dårlige forsvinder. Dermed ser alle fondene på bankernes oversigter fantastisk attraktive ud. Lad os antage, at der 50/50% sandsynlighed for at en fond klarer sig bedre eller dårligere end markedet, og du vælger et par stykker. Så vil du få en ekstra, skjult omkostning i form af dårligt afkast på halvdelen af fondene.

De horrible: resultathonarer

En anden type investering er i foreninger, som benytter fondsmælgerselskaber som rådgivere. De opererer med både en årlig omkostning og dertil et såkaldt resultathonorar.

Et eksempel er Falcon Invest, som har lanceret en fond, der investerer efter en såkaldt momentum strategi. Kort fortalt går det ud på, at købe de aktier, som har positivt momentum (stigende aktiekurser), og undgå alle andre aktier. Idéen med strategien er at øge sandsynligheden for at ramme “vinder-aktierne”.

Jeg syntes, at det lød som en god idé og begyndte at undersøge hvad det kostede – totalt. Jeg må indrømme, at jeg faktisk endte med at give op. Det blev dog tydeligt, at man dels betalte et fast årligt beløb på ca. 2% i ÅOP, og dertil 10% af afkastet! Hvis man f.eks. investerer 100.000 kr og får et afkast på 15% på et år, så betaler man ca. 3.500 kr.

Dette er en stærkt kritiseret model, fordi fonden tjener 2% uanset hvor godt et afkast den genererer, og dertil tager en del af afkastet, hvis det går godt. Det tilskynder fonden til at tage risiko på investors vegne, da fonden har alt at vinde, hvis det går godt, og kun investorerne taber, hvis det går dårligt. Det er en incitamentsstruktur som på engelsk kaldes moral hazard. Lyder det som noget du gerne vil investere i?

Hvordan skal man så investere?

Som privatinvestor er det eneste du har fuld kontrol over dine omkostninger.

Det billigste du kan slippe afsted med er kurtage, som i øjeblikket kan fås helt ned til 0,10% i f.eks. Nordnet og Saxo Bank. Det er billigt. Især i forhold til, at man kun betaler gebyret to gange: ved køb og ved salg. Så hvis man beholder en investering i aktier i årevis, bliver ÅOP tæt på 0.

Jeg vil i øvrigt sige, at komplicerede finansielle produkter er lidt ligesom forarbejdet mad: Jo mindre forarbejdet maden er, jo sundere er den ofte. På samme måde kan man sige om finansielle produkter. Jo mere simpelt produkt og jo lavere omkostninger – jo bedre.

Hvad skal man så investere i?

Der er mange steder at hente inspiration. F.eks. Millionærklubben, som dagligt mellem kl. 9-10 inviterer eksperter i studiet. Du kan også finde forskellige nyhedsbreve med tips. I USA er mange forskellige eksperter samlet på seekingalpha.com, hvor man kan købe adgang til deres nyhedsbreve, og i Danmark har vi f.eks. Aktieinfo.net.

Nogle af ovenstående muligheder koster penge. Men dels er de meget billigere end de indlejrede priser i investeringsprodukterne (ÅOP). De er også kendte inden du investerer, og du kan f.eks. afmelde et nyhedsbrev, når du er fuldt investeret og blot vil være passiv.

Hvad med ETF’er?

Et andet alternativ er ETF’er. Hvis man investerer frie midler er de dog lagerbeskattet indtil videre i Danmark, hvilket for de fleste vil være en ulempe. Så ETF’er er bedst til pensionsopsparingen.

For frie midler findes der forskellige investeringsforeninger hos Spar Index, der ligesom ETF’er kan følge et indeks passivt. F.eks. Spar Index C25 som har 0,57% i årlige omkostninger. På 10 år er det altså stadig lidt over 5,7% i tabt afkast.

Hvis du i stedet selv køber de 25 aktier i C25 i det rette forhold kan du nøjes med at betale 0,1% i kurtage. Ved en investering på 100.000 kr er det mindst 5.700 kr du sparer over 10 år (alt efter afkast), og det tager ca. 30 minutter at købe de 25 aktier. Selvfølgelig skal investeringen plejes lidt over de 10 år, da der typisk udskiftes et par selskaber i OMX C25 hvert år. Men det vil stadig være meget billigere end en investeringsforening.

Husk: Afkast er usikkert og omkostninger er garanteret. Undersøg omkostningerne, og se dig godt for inden du investerer.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

5 kommentarer til “Gæsteindlæg: Investeringsomkostninger: de åbenlyse, de skjulte og de horrible

  1. Totalt iorden gæsteindlæg der… Tak for det.

    Det er hovedrystende hvad almindelige privatinvestorer bliver “lokket” ud i.

    Eneste kommentarer fra mig er omkring det med selv at simulere C25.
    (1) Har man depot hos Nordnet kunne Superfonden være god at se på. Der er omkostningerne meget tæt på 0.
    (2) Da jeg gerne vil have mere spredning og derfor er i sparindex globale aktier bliver det hurtigt noget nær umuligt selv at klare opgaven, synes jeg, så sparindex får de 0,5% det nu koster om året.

    Ville da ønske at der var mere konkurrence på området. Har lidt på fornemmelsen at de danske investeringsforeninger – passive som aktive – nyder godt af den skattemæssige forskelsbehandling der er på deres produkter og ETFer. Omkostningerne er i hvert fald mindst dobbelt så høje.

    1. Helt enig – der er alt for lidt konkurrence. Forhåbentlig åbner ligestillingen mellem ETF’er, som investerer i aktier og er udbyttebetalende, og danske investeringsforeninger op for konkurrencen fra næste år. Eneste hage er, at udstederen af ETF’en skal anmelde foreningen til SKAT, og man kan frygte at de store udbydere som Vanguard og Black Rock ikke gider gå gennem processen for et relativt lille marked som Danmark…

      1. Nicholas, tilsyneladende kan vi ikke gennem f.eks. Nordnet investere i ETF’er fra Vanguard pga. MiFID II (det lader til at Vanguard ikke ønsker besværet med at oversætte investorinformationen til dansk… og for mig at se burde EU ikke “blande” sig i mine investeringsmuligheder, så det er lidt øv…) men mht. BlackRock og Xtrackers går jeg faktisk og håber, at de IKKE gennemgår processen for at få deres ETF’er realisationsbeskattede, da jeg på mine børns vegne køber ETF’er med henblik på lagerbeskatning (ETF’ernes avance er skattefri op til personfradraget!)

        1. Sørger du egentlig så selv for at sætte penge hen til dine børn, eller får du bedsteforældre el. til at gøre det?
          Jeg spørger fordi jeg har fået mit barns bedsteforældre til at gøre det netop fordi ellers har jeg hørt at hun bliver beskattet af mit fradrag

          1. Første gave til mine børn er den velkendte børneopsparing, der tidligere tillod 3000 kr. pr. år, men nu tillader det dobbelte. Det er penge, min kone og jeg forærer ungerne. De investeres i Nykredit Invest Balance Moderat jf. nykredit.dk/dit-liv/formue/investeringsmuligheder/produkter/borneinvest Høj profil og ungerne kan beholde hele afkastet uden skattetræk og uden at det “koster” af deres personfradrag.
            De har gavmilde bedsteforældre, som har overført en masse penge til mindreårigs aktiedepot hos Nordnet jf. nordnet.dk/mux/web/nordnet/blikund.html?agandeskap=underage og sålænge afkast beskattes som kapitalindkomst (efter lagerprincippet) er afkast skattefrit hele vejen op til barnets personfradrag. Ja, jeg er enig med dig i, at det er vigtigt, at det IKKE er forældrene der er source of funds, for i så fald beskattes forældrene jf. kildeskatteloven § 5, stk. 2 retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168178#P5

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com