Gæsteindlæg: Hvad er affiliate marketing?

Hvad er Affiliate Marketing
Gæsteindlæg
Dette gæsteindlæg er skrevet af Tim Petersson, som driver flere affiliate-sites, bl.a. lånesammenligningssitet laanpenge-nu.dk.
Tim har tidligere bragt et gæsteindlæg om affiliate marketing her på bloggen. I dette indlæg går han i dybden med konceptet.

Hvis du også har et super gæsteindlæg, som lige er noget for Pengepugerens læsere, så læs mere her.

Hvad enten du allerede har hørt om det eller bare gerne vil vide mere, så går jeg i dette indlæg mere i dybden med, hvad affiliate marketing er, og hvordan du selv kan komme i gang.

Jeg har tidligere skrevet et gæsteindlæg om netop dette emne, så, hvis du gerne vil starte der, så kan du tjekke dette indlæg. Der er en hurtig gennemgang af, hvad affiliate marketing er, hvordan det fungerer og en række hurtige tips til, hvordan du kommer i gang med at tjene penge på det.

I denne omgang vil jeg dog gå mere i dybden med emnet og forsøge at svare mere udtømmende på de berørte emner indenfor området.

Indholdsfortegnelse

Konceptet bag affiliate marketing – sådan fungerer det

For at få en hurtig forståelse af, hvad affiliate marketing er for en størrelse og hvordan det kan gøres, så er det oplagt i første omgang at nævne sider som fx Pricerunner og Momondo. Sider/virksomheder, som de fleste kender i dag. Dette er gode eksempler på firmaer, som virkelig rykker på affiliate markedet. Kort sagt fungerer deres affiliate setup sådan, at hver gang de konverterer en af deres besøgende til en køber, og der via deres side købes et produkt fra en af de viste forhandlere eller flyselskaber, så får de en provision.

Affiliate marketing bliver dog i dag udført i både lille og stor skala. Ovenstående er blot et nemt eksempel for at skabe den indledende forståelse. For affiliate marketing kan gøres på flere måder, og jeg vil i dette indlæg primært bevæge mig inden for den mest ”populære” form for affiliate marketing der drives – i al fald her i Danmark. Nemlig det at drive en side, hvor du via reklame/affiliatelinks sender dine besøgende videre til en forhandler og får en provision heraf.

Denne animation giver et hurtigt billede af processen:

Hvad er Affiliate Marketing

Når vi snakker affiliate marketing, så er der dog helt generelt tale om markedsføring, hvor afregning er baseret på en performance. Altså fx ift. hvor mange leads, klik eller salg du kan generere for det pågældende firma, også kaldet annoncøren, som er ét af leddene. Og lad os lige tage et kig på de forskellige led i affiliate markedsføring herunder.

De forskellige ”led” i affiliate markedsføring

  • Annoncøren er det ene led inden for affiliate marketing / markedsføring. Det kan være en hvilken som helst form for forretning, der ønsker at sælge flere produkter, ydelser eller få flere kundehenvendelser.
  • Dernæst har vi affiliatenetværket, dette er den virksomhed, som står for det hele, så at sige. Altså bindeleddet mellem alle annoncører og affiliates.
    • Affiliatenetværket er dog ikke som sådan nødvendigt, men det er en fordel at være en del af, da de er en uvildig tredjepart. Denne tredjepart står for at tracke data – data der er tilgængelig for begge parter, således der er tale om et gennemsigtigt samarbejde. Affiliatenetværket aflønnes typisk med en %-del af den omsætning deres tilmeldte publishers generer for annoncøren.
  • Så har vi Publisheren er bedre kendt som en affiliate. Der kan her være tale om en større virksomhed, fx Pricerunner, som vi nævnte længere oppe, en mindre virksomhed eller sågar en enkelt person. Publisheren generer så enten klik, salg eller leads – eller en kombination – dette gøres typisk via en blog, fx en nicheside om værktøj eller via en større portal eller site som Momondo.

Hvad kræver det så at komme i gang med affiliate marketing?

Nu har jeg forklaret lidt om konceptet og hvilke led der er, når vi snakker affiliate marketing. Nu lidt mere om hvad det faktisk kræver.

Først og fremmest; alle kan lave affiliate marketing.

Det siger jeg, fordi det ikke kræver kapital eller ekspertviden for at komme i gang – der er faktisk ingen begrænsninger. Affiliate marketing er i og for sig en mulighed for alle. Selvfølgelig er det altid en fordel, hvis man har nogle kompetencer inden for online marketing, seo og/eller har en pose penge til at kaste i projektet fra start.

I princippet er alt du behøver en ide til niche/emne og en hjemmeside. Ift. økonomien, så er ideen gratis og hjemmesiden vil ikke koste dig meget – domænet (navnet på hjemmesiden) vil koste dig under 100 kr. at anskaffe og hosting af siden kan klares til under en 20’er i måneden. Men det vil jeg ikke komme nærmere ind her på, det er blot for at understrege, at det ikke kræver en større sum penge at komme i gang.

Ift. kompetencerne, så kan du lære dig selv det meste og der findes også gode netværk, hvor du kan sparre og spørge – for en af de fede ting ved at være affiliate, er også det affiliate-community der er her i Danmark. Et godt eksempel er marketers.dk, som jeg selv er medlem af, hvor mange online marketing nørder, annoncører og affiliates hjælper hinanden.

Sådan kommer du i gang med at tjene penge på affiliate marketing

Jeg startede selv med affiliate marketing på hobbyplan og af ren interesse ved siden af mit fuldtidsjob – nogle af mine første sider var inden for varmepumper og babyalarmer og har siden da bygget mange affiliatesider. Både inden for nichesider, hvor jeg henviser til specifikke produkter, men jeg har især fokuseret på sammenligningstjenester og oversigter over produkter/forhandlere.

For at du nogensinde får dit første salg, så skal du have konverteret en besøgende på din side til en køber – og altså via dine affiliatelinks have genereret et salg eller et lead.

Det kan du gøre via nedenstående metoder. Jeg vil ikke komme grundigt ind på dem alle, så disse metoder og emner vil jeg råde dig til at læse mere om på egen hånd.

  • Søgemaskineoptimering (SEO)
  • Pay Per Click (PPC – fx Facebook annoncering og Google Ads)
  • E-mail markedsføring
  • SoMe
  • Content marketing

Jeg vil råde dig til at sætte dig ind i især SEO, da et site, som ikke er godt søgemaskineoptimeret, sjældent kommer langt – i al fald for folk på begynderstadiet. Og så vil jeg anbefale at du sætter dig ind i, hvordan du laver godt content (indhold) – altså indlæg på din side, som kan skaffe dig organisk trafik ved at rangere på dine nøglesøgeord.

Når der så kommer flere og flere besøgende på sigt, så vil du stille og roligt begynde at tjene penge i takt med at flere og flere trykker sig videre til annoncørerne, som du henviser til via dine affiliatelinks (affliatelinket er det link, der sikrer dig at salget bliver tracket og du belønnes for at have formidlet kontakten eller genereret salget).

Du bliver ikke rig efter en måneds arbejde med affiliate marketing

Der hvor de fleste falder fra, er når de efter nogle ugers arbejde stadig ikke har fået genereret et salg og giver op. Derfor er det vigtigt for mig at nævne, at du skal være tålmodig og bevare din motivation ved at tænke langsigtet. Ikke sagt, at du ikke allerede efter en måned ville kunne opleve dit første salg. Men, at da du typisk primært vil bruge SEO og Content marketing som metode, så vil der typisk gå lang tid, før du virkelig begynder at opleve aktivitet og besøgende på din side, og dermed mange salg. Det tager tid at bygge et godt site, der spiller på alle SEO-parametre, med en masse godt indhold, der kan trække besøgende.

Andre alternativer, hvis affiliate marketing måske ikke helt er dig

Kunne du godt tænke dig at give dig i kast med andet end lige affiliate marketing, eller måske bare supplere op med noget, som du kan gøre ved siden af, så kan følgende ideer være oplagte for dig at undersøge nærmere:

  • Influencer marketing – ”Influencer” er et af tidens store buzzwords. Har du en stor passion for noget helt bestemt, det kunne være make-up, sko eller noget helt 3., og er du god til sociale medier? Så kan der være mange penge at hente i influencer marketing, hvor du har X antal følgere inden for en helt specifik niche og målgruppe, som specifikke virksomheder betaler dig for at nå ud til deres målgruppe med et produkt, en ydelse eller noget 3.
  • Online marketing freelancer – bliver du skrap til en eller flere af de ovennævnte metoder som SEO, E-mail marketing eller måske PPC, så har du gode muligheder for at starte selvstændigt op som konsulent / freelancer, hvor du hjælper alt fra små til store virksomheder inden for disse områder.

Jeg håber at jeg med indlægget her, har formået at give dig en god forståelse for affiliate marketing og hvad det er, men forhåbentlig har jeg også inspireret dig til at komme i gang selv.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com