Gratis mad du selv kan plukke

Hatfuld af hyben

Der er mange fornøjelser i livet, men kun få kommer tæt på glæden ved at høste gratis mad i naturen. Det er sådan, vores jæger-samler-forfædre overlevede i årtusinder. Men med tiden begyndte vi at dyrke og høste alt det, vi havde brug for, i stedet for at lede efter naturens egne skatte. Det er der sikkert kommet meget godt ud af, men det er også resulteret i, at alt for mange af os aldrig har oplevet glæden ved at tage afsted uden en krone på lommen og vende tilbage med et festmåltid.

Den gode nyhed er, at det stadig er muligt den dag i dag. Hvis du bor i et område, hvor der er vilde bær, nødder, frugttræer eller andre spiselige planter i nærheden, kan du i det små genopdage vore forfædres rødder.

Det fantastiske er, at vi på mange måder har endnu bedre muligheder end de oprindelige jæger-samlere. Måske ikke i så høj grad, når det gælder jagt, men at samle fødevarer har aldrig været lettere. For det første fandtes mange af vor tids store og lækre frugter her slet ikke i fortiden, men er blevet fremavlet eller importeret senere. Vi har således store og velsmagende æbler, kirsebær, blommer og andre arter, som vores forfædre enten slet ikke ville have kendt til, eller kun som fandtes i knap så velsmagende sorter.

For det andet: Selv om denne artikel handler om at indsamle gratis mad fra naturen, så nyder vi stadig godt af andre menneskers indsats. Mennesker der har plantet frugttræer, bærbuske og nøddetræer, som vi nu kan have glæde af. Eller i det mindste har de plantet træer, som senere spredtes til andre områder vha. fugle eller med vinden. Jeg antager, at vores jæger-samler forfædre ikke havde helt den samme luksus.

Du ved sikkert godt, at der kan være penge at spare ved finde mad i naturen, men at det kan være svært at finde tiden til det. Den gode nyhed er, at du ofte ikke behøver at tage langt væk hjemmefra. I denne artikel gennemgår vi alt, hvad du skal vide om at finde gratis mad i nærheden af dit hjem – herunder hvad der er tilgængeligt og hvornår. Vi gennemgår også en række madlavningsidéer, så du kan lave noget lækkert med det, du indsamler.

Bemærk, at der vokser masser af vilde spiselige planter i Danmark, herunder flere “ukrudtsplanter”, som også smager godt. I denne artikel vil jeg dog fokusere på de mere velkendte (og lettest genkendelige) frugter, nødder og bær.

Indholdsfortegnelse

Hvad kan vi indsamle i Danmark og hvornår?

Der findes et udvalg af frugttræer og bærbuske, som ofte vokser frit i naturen og i udkanten af private matrikler. I princippet kan du støde på alle de samme ting, som kan dyrkes i en have eller et gartneri, men nogle er meget mere udbredte i det fri og langs skel end andre.

Kirsebær, blommer og mirabeller er hyppigt forekommende frugttræer, som kan findes i og omkring boligområder. Det samme gælder valnødder, hasselnødder og æbler. Bøgetræets bog findes mange steder i naturen, og det samme gælder spisekastanjer. Hyldetræer vokser ofte i levende hegn.

Den bedste tid at samle frugter og bær er fra starten af juli frem til slutningen af september. Man kan samle valnødder i september og oktober, inden de falder af træet, hasselnødder plukkes i september og skal helst plukkes inden de falder af træerne. Sæsonen for spisekastanjer og bog starter i oktober. I princippet kan man samle bog langt ind i vinteren, men det er bedst at samle dem i oktober og november, når de lige er faldet af træerne.

For at hjælpe med at give et overblik over de bedste tidspunkter at indsamle diverse fødevarer, har jeg udarbejdet nedenstående kalender.

Høstkalender

Hvor skal man lede?

Ældre villakvarterer, landsbyer om omegne er gode steder at finde frugter og bær. Årtiers (eller århundreders) menneskelig aktivitet i et område har gjort disse planter til en del af den lokale fauna. Nye villakvarterer har desværre sjældent ret meget at byde på, men måske kan du finde noget spændende i en nærliggende skov eller park.

Du kan også lede efter fødevarer i de større skove i tyndere befolkede områder. Her vil du finde vilde hindbær, brombær og blåbær. Du kan også finde bog og spisekastanjer foruden spiselige svampe (husk at sæt dig godt ind i hvilke svampe, der ikke er giftige).

Havtorn er nok mindre velkendt, men de er blevet mere populære de seneste år. Både havtorn og hyben finder du især langs store dele af vores kyststrækninger. Havtorn er dog også forholdsvis populære i villahaver, og jeg har set dem vokse ud gennem hegn og hække.

Du kan også finde masser af hyldetræer i mindre skove og i boligområder. Bemærk, at bærene altid skal koges inden brug, og at man kun bør benytte almindelig hyld – Den lidt giftige druehyld har røde bær, men blomsterne kan potentielt forveksles.

Det er værd at bemærke, at det afhænger meget af beliggenheden, hvad du finder. Nogle steder kan der være masser af kirsebærtræer, mens der andre steder vil være mange hyldetræer, brombær osv.

Hvad kan du lave af disse fødevarer?

Ud over at nyde dine frugter, bær og nødder direkte fra planten, er der også masser af muligheder for at tilberede dem på mange forskellige måder. Her er nogle forslag:

Saft

Kog dine kirsebær, hindbær eller blåbær ned til koncentreret saft, eller pres juice af dem. Æblejuice er naturligvis altid en favorit, men hjemmelavet bærsaft er også rigtig lækkert, og det er absolut ikke nødvendigt at investere i en saftkoger. Faktisk har vi kasseret vores saftkoger, fordi rengøringen var for besværlig i forhold til bare at bruge gryder.

Så let er det at lave saft:

  1. Hæld bær og vand en gryde i forholdet 1-til-1
  2. Kog bærene ved middel varme i ca. en halv time
  3. Si saften over i en ny gryde. En almindelig køkkensi er fint, men du kan bruge et osteklæde, viskestykke eller lignende, hvis det skal være uden bundfald. Frugtkødet kan evt. bruges til marmelade.
  4. Tilsæt ca. 100 gram sukker per liter væske (smag selv til), og kog saften under middel varme i ca. 10 minutter
  5. Hæld saften på flasker og lad køle ned (varm saft smager i øvrigt også godt)
  6. Bland saften op med vand inden servering. Mængden af vand er et smagsspørgsmål og afhænger detil af, hvilke bær du har brugt. Et godt udgangspunkt er ca. 1,5 dele vand til 1 dele saft.

Brød og kager

Bær, blommer og mirabeller er fantastiske til frugtbrød. Du kan selvfølgelig også lave mange forskellige slags tærter (fx. kirsebær- eller æbletærte), eller bruge dem til at give smag til andre desserter som f.eks. kager eller cremer. Du kan desuden eksperimentere med forskallige smagsvarianter: Prøv fx at blande chokolade med kirsebær i en lækker roulade.

Marmelade

Man kan lave marmelade af næsten alle slags frugt og bær, og det er enormt let. Det eneste, du skal gøre er følgende:

  1. Mos frugten/bærrene med en kartoffelstøder
  2. Kog det op ved middel varme og tilsæt løbende sukker efter smag
  3. Når marmeladen har den den ønskede konsistens, skal det hældes på glas. Atamon er ikke nødvendigt, så længe glassene er rene.
Min favorit: Gul mirabelle-marmelade

Så nemt er det faktisk. I betragtning af prisen på kvalitetsmarmelade i butikkerne giver det rigtig god mening at lave det selv.

Smoothies

De fleste frugter og bær egner sig fint til smoothies: Smid to eller tre kopper frugt i din blender, tilsæt lidt mælk, og du har en lækker og billig drik. Tilføj evt. lidt nødder, chokolade, eller vanilje(is) for at gøre den ekstra god.

Infusioner

En god måde at tilføje smag til dit drikkevand: Skær stenfrugter i skiver, og put det i en glaskande sammen med vandet – evt. med lidt mynte. Små bær skal ikke skæres i skiver men trykkes på med en ske, så de kan frigive smagen. Opbevar kanden i køleskabet, og efterfyld med vand, efterhånden som du drikker det.

Dette er en sund og næsten sukkerfri måde at udnytte selv små mængder frugter. Min erfaring er, at frugten holder sig frisk i ca. fem dage, men hvis du drikker meget vand, vil det miste sin smag i løbet af et par dage.

Vin

Man kan lave vin af næsten alle slags frugter. Du kan læse min trin-for-trin-guide til vinproduktion her. Vinfremstilling er ikke svært, men det kan være en smule udfordrende at få et velsmagende resultat. Søde bær er langt det nemmeste at opnå gode resultater med.

Dehydrering

Vores dehydrator er et af de bedste køb, vi har foretaget os. Med en dehydrator kan du lave frugtlæder, tørret frugt og frugtchips. Hvis du også har samlet nødder, kan du lave din egen trail mix af nødder og tørrede bær.

Skiveskårne og tørrede æbler er meget populære i vores husstand. Fem bakker med dehydrerede æbler forsvinder hurtigere, end du kan nå at sige “æblegrød”, og det er bestemt ikke kun børnenes skyld.

Ovenstående er blot nogle få ideer, og der er selvfølgelig mange andre muligheder (fx hyldeblomstpandekager). Det er bestemt indsatsen værd at eksperimentere, og se, hvad du kan finde på af sunde (eller eller knap på sunde), billige og lækre favoritter.

Er det lovligt at plukke bær og frugter fra privat og offentlig jord?

På offentligt ejede arealer kan du lovligt indsamle så meget, som du kan have ”i en hatfuld” (dvs. en begrænset mængde), og aldrig med henblik på videresalg. Det lyder måske ikke af meget, men man kan faktisk have en hel del i en hat. Nok til et par krukker syltetøj, for eksempel. Især hvis I er to eller tre personer med hver jeres hat. Og du kan altid vende tilbage igen en anden gang.

stor hat
Min vandrehat

En ting er dog lovgivning, et andet er sund fornuft og grundlæggende hensyn til andre mennesker. Lad os sige, at du støder på vilde brombær i en offentlig skov. Kan du tage hele familien med – hver med en “hat” i hånden – og så stikke af med alle brombærrene? Det kan man vel praktisk talt godt, men det er måske ikke altid så god stil.

De fleste mennesker er heldigvis selv i stand til at vurdere, hvad der er rimeligt ved blot at vurdere situationen: Er dette et populært sted, hvor andre også vil have glæde af at smage et par bær? Eller er det et skjult område, hvor få mennesker kommer? Måske skal man tilmed kæmpe sig igennem tætte buske for at komme til. Hvis du finder massevis af meget modne bær, så er det ret sandsynligt, at de blot de vil rådne, hvis du ikke plukker dem. I så fald ville jeg fylde “hatten” helt op til kanten.

Som med mange andre moralske overvejelser er der sjældent én endegyldig regel, men i situationen ved man alligevel oftest godt, hvad der er det rigtige at gøre.

Med hensyn til privat ejendom kan man lovligt plukke fra træer eller buske, der rækker ud over offentligt område (fx en kommunal vej). Men her er det kun tilladt at tage det, man spiser nu og her. Du kan f.eks. ikke samle en større mængde og tage det med hjem.

Men hvis man kun må plukke et par håndfulde fra private træer og buske, hvad er så formålet?

Hvis du lærer området at kende, med hensyn til hvor der vokser spiselige bær og frugter, så vil du let kunne erstatte et måltid ved at gå den rette rute på den rette tid af året. Første stop er måske blommer, næste stop nødder og tredje stop brombær. Du bliver mæt og får samtidig en god gåtur.

Vil folk blive sure, over at jeg plukker frugter fra deres træer?

Gennem mine mange år som lejlighedsvis “jæger-samler” har jeg aldrig oplevet en konfrontation.

Jeg tror, at langt hovedparten af de danske grundejerne kender reglerne, og at de fleste er ligeglade eller endog gerne vil dele med forbipasserende. Så hvis du går forbi og plukker et par kirsebær eller brombær på din vej, vil du sandsynligvis aldrig opleve problemer.

Der er naturligvis stadig grundlæggende hensyn at tage, herunder ikke at begå ulovligheder, beskadige ejendom, forstyrre mennesker, dyr, planter osv. Og hvis ejeren af ejendommen beder dig om at forlade stedet, er det en god idé at gøre – også selv om du måske teknisk set har loven på din side.

En anden mulighed er at benytte sig af det faktum, at rigtig mange boligejere ejer frugttræer, som de aldrig høster. Måske kan de ikke lide frugter, de har mange andre frugttræer eller de er blevet for gamle til at klatre i træer.

Hvis du finder en fin kilde til frugt, nødder eller bær, og det ikke ser ud til, at ejeren selv er interesseret i at plukke dem, så spørg, om du må gøre det. Nogle bliver sågar glade for, at de ikke selv skal forholde sig til rådne nedfaldsfrugter til efteråret.

For eksempel opdagede vi I kirsebærsæsonen et frodigt kirsebærtræ, hvor bærene var meget tæt på at blive overmodne. Det viste sig, at ejeren havde træer med andre kirsebær i den anden ende af haven, som hun hellere ville have, og at vi var velkomne til at hente en stige og plukke så meget, som vi ville.

Her er det god stil at give ejeren noget som tak. Du kan fx give dem en del af høstudbyttet, eller du kan forære dem et glas marmelade, vin eller hvad du ellers har lavet af frugten. Alternativt kan du også give dem noget helt andet. F.eks. en bakke æg fra egen hønsegård eller agurker fra drivhuset.

Kort sagt

Det er lovligt at samle mad fra private og offentlige arealer i Danmark inden for visse grænser. Du kan finde mange slags frugter, bær og nødder omkring boligområder, herunder kirsebær, hindbær, mirabeller, valnødder, hasselnødder, æbler, hyldeblomst og hyldebær. Bøg, hyben og spisekastanjer findes ligeledes i nogle boligområder og i den fri natur.

At søge efter gratis mad kan være en sjov og givende aktivitet. Og med kalenderen ovenfor er det let at planlægge din næste udflugt med venner eller familie.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com