Elbil eller diesel-/benzinbil: Hvad er bedst?

Elbil eller benzinbil

For omtrent to år siden skrev jeg en guide til valg af bil. Her nævnte jeg kort elbilerne, men konkluderede, at en billig benzin- eller dieselbil ville være det bedste valg for de fleste.

I de seneste to år er der dog sket en del. Brændstofpriserne er steget enormt, og ejerafgiften vil stige dramatisk i de kommende år. Samtidig er elbiler blevet billigere, deres rækkevidde øget og opladningsinfrastrukturen er vokset. Vi har også fået to års yderligere erfaring med elbilernes pålidelighed og batteriernes holdbarhed.

Så det er på tide at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse: Hvad er det bedste valg nu? I denne artikel ser vi på både økonomien og de mest almindelige bekymringer – herunder rækkevidde og batteriernes holdbarhed.

Motivationen til at skrive denne artikel er, at vi selv grundigt gennemgik fordele og ulemper, da vores (temmelig elendige) dieselbil skulle udskiftes. Vi besluttede os endelig for en elbil, men først efter en hel del overvejelser.

Er det billigere med elbil?

Driftsudgifterne ved en elbil er betydeligt lavere end benzin- og dieselbiler. Elbilernes højere indkøbspris betyder dog, at de kan være relativt lang tid om at tjene sig selv hjem igen.

Udgifterne ved at være bilejer består af tre hovedposter: brændstof, vedligehold, forsikringer, afgifter og købspris. Lad os gennemgå kategorierne en ad gangen og sammenligne en økonomisk benzinbil med en elbil af tilsvarende størrelse.

Brændstof

Med hensyn til brændstofforbrug tilbagelægger en fornuftig benzinbil ca. 20 kilometer pr. liter benzin. I skrivende stund er benzinprisen ca. 17,50 kr./l. Med andre ord koster benzinbilen 0,88 kr. i brændstof pr tilbagelagt kilometer.

I følge computeren på vores elbil, forbruger jeg 13,7 kWh pr 100 km, eller 0,137 kWh pr kilometer hvilket passer meget godt med Renaults eget real-world estimat på ca. 300 km. for en fuld opladning (41 kWh-batteri).

Hvor meget svarer det til i kroner og øre?

Hvor benzinprisen er mere eller mindre den samme, uanset hvor man tanker, så afhænger prisen på elektricitet i meget høj grad af, hvor man “tanker”, og hvornår man gør det.

Lad os antage, at vi altid bruger en af de dyreste løsninger: Opladning på en ladestander uden abonnement. Eksempelvis Clever, som i skrivende stund tager hele 4,75 kr. pr kWh (ja, du læste rigtigt) for deres standardladere. Hurtigladerne er vist endnu dyrere.

Hvis vi altid lader hos Clever, koster det i så fald 4,75 x 0,137 = 0,65 kr. at køre en kilometer i vores elbil. Altså under 75% af hvad det koster at køre i en relativt energivenlig benzinbil.

Men de færreste vælger denne dyre løsning til det daglige kørselsbehov. Typisk har man et abonnement med frit forbrug, og/eller man lader bilen hjemmefra, hvormed prisen bliver betydeligt lavere.

Afgiftsfri opladning

Det er nemlig sådan, at man “får” omkring 1 krone pr kWh i rabat på elafgiften, såfremt strømmen bruges til at oplade en elbil. Det kræver blot, at du har en ladestander med selvstændig elmåler.

I vores tilfælde er elmåleren dog ikke relevant, fordi vores hus er elopvarmet og vi i forvejen har rabat på elregningen. Men for de fleste husstande vil det give god mening at have en lader med egen måler.

Pt. koster el omtrent 3,20 kr. pr kWh – svarende ca. 2,20 kr. efter rabat på afgiften. Hvis vi lader hjemme, koster det således blot 30 øre pr kilometer at køre i elbil. Altså under halvdelen af en tilsvarende benzinbil. Dertil kommer omkring 10% såkaldt ladetab til selve laderen og varmespild.

Nogle elbiler er naturligvis mindre energieffektive end andre, men de er alle langt mere energieffektive end deres benzin- og dieselmodstykker. Selv Fords nye 450+ hestekræfters og 3 tons amerikaner-pickup, F-150 Lightning, forbruger “blot” 0,31 kWh pr kilometer.

En stor, tung elektrisk pickup koster med andre ord godt og vel det samme i drivmiddel som en lillebitte Toyota Aygo (25 km/l).

Vedligehold

Vedligehold af biler kan opdeles i to kategorier: Periodisk service og uforudsete reparationer. Periodisk service omfatter typisk skift af filtre, tændrør, kølervæske, motorolie og tandrem. Reparationer kan være alt fra skift af pærer til udskiftning af gearkasse.

På benzin- og dieselbiler har man en relativt stor motor bestående af komplekse indsprøjtningssystemer, katalysatorer, turboladere osv. Der er mange bevægelige dele, som alle skal vedligeholdes og før eller siden bliver slidt.

Elbiler har en relativt simpel motor, der ikke indeholder nær så mange bevægelige dele. Elbiler har desuden ikke gearkasser, men et gearløst transmissionssystem, der ikke kræver smøring. De fleste elbiler er desuden udstyret med regenererende bremser, der mindsker slid på bremseklodserne.

Hvor udgiften til vedligehold og reparationer i høj grad afhænger af mærke og model på bilen, så er det generelt set billigere at holde en elbil i stand. Ved service skal der ikke skiftes brændstoffilter, olie eller tandrem, og der er gode chancer for, at der kan gå længere tid mellem reparationer og udskift af sliddele.

Ejerafgiften

Ud over den lavere udgift til brændstof/drivmiddel og vedligehold, er der også en besparelse når det kommer til den halvårlige ejerafgift. For alle elbiler beskattes (pt) efter den laveste sats.

Det gør de mest energivenlige benzinbiler også, men blot lidt større benzin- og dieselbiler har oftest et brændstofforbrug, som placerer dem i en højere afgiftsklasse. Samtidig vil ejerafgifterne stige betragteligt i de kommende år:

Kilde: Motorstyrelsen

Forsikring

Den fjerde store løbende udgift ved at være bilejer er forsikringen. Her er forskellen mellem biltyperne dog umiddelbart ikke mærkbar.

Forsikringsselskaberne tager bl.a. udgangspunkt i førerens alder, anciennitet, skadeshistorik, bilens værdi og antal hestekræfter. Faktorer, der som udgangspunkt ikke påvirkes af, om bilen er elektrisk eller ej. I stedet drejer det sig om føreren selv, og hvilken motorstørrelse han eller hun vælger.

Købsprisen

Hvor selve ejerskabet af en elbil er meget billigt, så er det en noget anden situation når det kommer til købsprisen. Til trods for lidt lavere registreringsafgifter er en ny elbil langt dyrere end en tilsvarende benzinbil. Det skyldes de høje udviklings- og produktionsomkostninger ved batteriet.

Eksempelvis er der 85.000 kr. prisforskel på Peugeots billigste udgaver af hhv. e-208 og 208. Man skal køre omkring 165.000 kilometer, før den elektriske model har tjent sig selv ind i form af lavere udgifter til drivmiddel.

De dyre batterier betyder også, at batteriets størrelse (og dermed rækkevidden) har stor betydning for bilens pris. En lille elbil med et lille batteri og en rækkevidde på blot 100-200 km vil typisk koste meget mindre end en elektrisk SUV med en rækkevidde på 400-500 km.

Denne prisforskel vil givetvis lukke sig i takt med, at batteripriserne falder, og elbiler bliver mere almindelige. Men i dag er en elbil stadig noget dyrere end en benzinbil. Når det er sagt, så kan man godt finde en ny familie-elbil til en relativt anstændig pris. Fx koster basismodellen af Nissan Leaf 200.000 kr.

Prisforskellen findes også på brugtbilsmarkedet. 1-2 år gamle elbiler koster generelt betydeligt mere end tilsvarende benzinbiler, men efter 5-6 år er forskellen ofte meget mindre – og i nogle tilfælde er elbiler faktisk billigere.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den høje købspris for en elbil ikke nødvendigvis betyder, at den vil være dyrere i hele bilens levetid. På grund af de lavere driftsomkostninger kan en elbil ofte være billigere at eje i det lange løb. Men som vist i Peugeot-eksemplet ovenfor, skal man have regnearket frem, hvis formålet er at spare penge i det lange løb.

Elbil vs. benzinbil: Et Regneeksempel

Lad os kigge på et regneeksempel med to meget ensartede biler: en lettere brugt Renault Clio fra 2020 med 20.000 km på tælleren og en lettere brugt Renault Zoe fra 2020 med 20.000 km på tælleren. I dette regneeksempel kører de to biler årligt 15.000 km.

Disse to modeller er grundlæggende den samme bil, blot med forskelligt drivmiddel. Clio er en benzinbil, der er opgivet til at køre 21,6 km/l. Zoe er en elbil, der officielt har et forbrug på 5,6 km/kWh. Begge biler har sandsynligvis et højere reelt energiforbrug end oplyst, men vi må antage at forskellen er omtrent den samme.

bilbasen.dk er brugtprisen på en Clio fra 2020 i skrivende stund 160.000 kr., hvor en Zoe koster 180.000 kr. Altså en prisforskel på 20.000 kr.

  • Clio-ejeren tanker til en gennemsnitspris på 17,5 kr./l eller 12.152,78 kr. om året.
  • Zoe-ejeren lader 90% hjemme og 10% ude til en gennemsnitspris på 2,3 kr./kWh efter afgiftsrabat. Svarende til et forbrug på 2.679 kWh/år og en årlig elregning på 6.160,71 kr.

Dertil kommer ejerafgiften, som for Clios vedkommende er 1.200 kr. om året mod 680 kr. for Zoe.

De billigste forsikringer på forsikringsguiden.dk er

  • Clio: Topdanmark 2.552 kr./år
  • Zoe: Alka 2.642 kr./år

Begge er baseret på en 38-årig ejer med kaskodækning og 5.000 kr. i selvrisiko.

Til sidst er udgifter til service. Det er svært at estimere denne udgift, de det i høj grad kommer an på, hvor man får den serviceret. Jeg har estimeret priserne på baggrund af, hvad jeg har kunnet støve op af andre bilejeres erfaringer.

Renault ClioRenault Zoe
Brændstofkr. 12.152,78kr. 6.160,71
Ejerafgiftkr. 1.200,00kr. 680,00
Forsikringkr. 2.552,00kr. 2.642,00
Servicekr. 2.200,00kr. 1.100,00
I alt pr årkr. 18.104,78kr. 10.582,71

Årligt koster Zoe således 10.582,71 kr. at holde kørende, imens omkostningerne ved at eje en Clio er 18.104,78 kr. Der er med andre ord en samlet årlig difference på 7.522,06 kr. i Zoes favør.

Det skal dog sætte op imod den højere indkøbspris på 20.000 kr. for elbilen, der gør at man først vil have en økonomisk fordel ved elbilen efter ca. 2 år og 7 måneder. Det er klart, at denne beregning hurtigt kan påvirkes af eventuelle reparationer, som alt andet lige vil være i elbilens favør. Dog vil dæk skulle skiftes lidt oftere, omend det i høj grad afhænger af din kørestil.

I det store hele kan man sige, at elbiler generelt er billigere at eje, men at indkøbsprisen kan have afgørende betydning for, hvorvidt (og hvornår) man samlet set vil have en økonomisk fordel.

Hvad med afskrivningerne?

Afskrivninger kan have stor betydning for bilens samlede økonomi, hvis man ofte køber ny bil. Desværre er det meget svært at vurdere, hvordan brugtprisen på elbiler vil udvikle sig, da markedet for brugte elbiler stadig er relativt lille og relativt nyt.

En faktor, der kan komme til at påvirke gensalgsværdien, er den teknologiske udvikling. Selvom elbiler i dag er langt mere avancerede, end de var for bare få år siden, kan der hurtigt komme en ny og endnu bedre teknologi, som gør din brugte elbil mindre attraktiv på markedet.

Dertil er det sandsynligt, at fremtidige elbiler vil have markant forøget rækkevidde og billigere batterier. Det kan potentielt komme til at have en negativ indvirkning på afskrivningerne for brugte elbiler.

Samtidig er det også meget svært at vurdere, hvor meget en sammenlignelig benzin- eller dieselbil vil tabe i værdi over tid. Vi har ganske vist masser af historisk data, men vi er nu i en overgangsperiode, hvor biler med forbrændingsmotor ser ud til at blive udfaset. Fra 2035 vil alt salg af biler med forbrændingsmotor (inklusive hybridbiler) være forbudt i hele EU. I mellemtiden vil kravene til direkte udledning løbende blive skærpet så meget, at salget nok i praksis stopper noget tidligere.

Det betyder ikke, at der ikke vil være et marked for brugte benzin og dieselbiler i fremtiden, men vi ser samtidig også en betydelig stigning i afgifter, som gør ejerskabet dyrere. Derfor er det ikke usandsynligt, at en benzinbil købt i dag vil se en noget højere årlig afskrivning de næste 10 år, end den ville have haft 10 år forinden.

Generelt mener jeg dog ikke, at det giver mening at fokusere ret meget på gensalgsværdien, når man køber bil. Der er så mange faktorer involveret, at det alligevel er næsten umuligt at spå om. Køb hellere en lettere brugt bil, du forventer at eje, indtil den er rustet op.

Apropos levetid: Hvor længe holder batteriet i en elbil?

Det er svært at sige med sikkerhed, hvor længe et givent bilbatteri vil holde. Det afhænger af en lang række faktorer – herunder temperaturer, kørestil, brugsmønster og ladestil. Men bilbatterier holder generelt meget længere, end mange frygter.

  • Amerikanske Consumer Reports vurderer, at elbiler har en levetid på ca. 322.000 kilometer (200.000 miles), hvilket svarer til over 20 år, hvis man kører 15.000 kilometer om året.

  • Geotab, som sælger software til flådebiler, har indsamlet data fra 6.000 elbiler. Deres data viser, at den gennemsnitlige elbil har opretholdt 86,9% batterikapacitet efter 6½ år. Det er værd at bemærke, at der er ganske betydelig variation fra den ene model til den anden – nogle har bevaret en kapacitet på næsten 100 %, mens andre har oplevet en hurtigere nedgang.

  • De fleste bilproducenter stiller 8 år eller 160.000 km garanti på batteriet, alt efter hvad der kommer først. Det er således minimum, men i praksis holder batterierne ofte længere, ligesom at en ny benzinbil forventes at holde betydeligt længere end garantien.

    Bemærk, at garantien i praksis primært har værdi for “mandagsmodeller”, fordi den typisk tillader en ladekapacitet helt ned til 70% af den oprindelige kapacitet. Langt mindre end forventet af et 8 år gammelt elbilbatteri.

Alt i alt er det ikke urimeligt at antage, at den gennemsnitlige elbil vil have en effektiv levetid på 15 år og muligvis noget længere. Særligt når det drejer sig om nyere modeller med mere effektiv batteribeskyttelse. Det afviger ikke mærkbart fra middellevetiden for den samlede Danske bilpark, som ligger på 14,8 år.

Generelt vil moderne elbiler blive skrottet af andre årsager, inden batteriet dør eller bliver så dårligt, at bilen i praksis er ubrugelig. Det ser vi allerede i dag, hvor batterierne tages ud af skrotbiler og bruges til bl.a. batterier i boliger og andre ejendomme med elpaneler.

Hvad påvirker batteriets levetid?

Mange af os har nok haft en bærbar computer eller mobiltelefon, hvor batteriet relativt hurtigt blev dårligere og dårligere, og derfor frygter mange samme ballade med en elbil. Der er dog stor forskel på holdbarheden sammenlignet med et mobilbatteri – også selvom at teknologien (litium-ion) grundlæggende er den samme.

Det skyldes, at bilbatter bliver passet meget bedre på sammenlignet med batteriet i din mobiltelefon. Moderne elbiler har sofistikeret BMS (Battery Management System) software, som holder øje med spændingen, temperaturen og andre parametre.

Samtidig er der sket en del siden de første moderne elbiler. Dels har batteriteknologien udviklet sig, men bilproducenterne har også gjort sig værdifulde erfaringer om, hvordan man bedst bevarer et batteri. Det betyder blandt andet, at der i dag indbygges en hel del funktioner i bilens BMS, som skal passe godt på batteriet. Det indebærer bl.a. balancering af battericeller og effektiv køling, som beskytter batteriet mod at blive overophedet under opladning og hård kørsel.

Samtidig installerer bilproducenterne i dag batterier, der er større end den oplyste kapacitet. Fx er vores batteri officielt 41 kWh, men den reelle kapacitet er 45 kWh, hvoraf de sidste 4 kWh er låst og skjult for brugeren. Denne buffer på 10% forhindrer, at batteriet bliver fuldt op- og afladet, hvilket ellers ville “slide” meget på batteriet og mindske dets levetid betragteligt.

En anden ting er, at et bilbatteri ikke bare pludselig holder op med at fungere. I stedet mister det som nævnt løbende kapacitet, så rækkevidden langsomt falder over tid. Et helt ny batteri kan således oplades til 100% af en oplyste kapacitet, men med tiden vil det falde til måske 90 eller 80 % af startkapaciteten – og dermed påvirke rækkevidden.

Det lyder ikke så rart med faldende batterikapacitet, men i praksis betyder det mindre. Fx havde vores elbil som ny en reel rækkevidde på omkring 300-320 km. I dag (5 år efter) kan den “kun” køre omkring 300 km på en fuld opladning. Altså ikke en kæmpe forskel, og i praksis er forskellen ikke mærkbar, fordi man alligevel aldrig kører batteriet helt tom, inden det genoplades.

“Men min vens elbil døde efter få år”

De findes naturligvis historier om bilbatterier med en meget kortere levetid end forventet. Måske har du hørt om finnen, der sprang sin Tesla i luften, fordi batteriet var helt dødt.

Men sådanne historier er oftest resultatet af et “mandagsbatteri”. Tilsvarende problemer kan man være uheldig at opleve med biler med forbrændingsmotor. Hvis man ser på elbiler generelt, har de fleste af dem dog batterier, der fungerer uden problemer i mange år.

Samtidig er de helt tidlige elbiler ikke konstrueret med samme funktioner til beskyttelse af batteriet, som vi ser det i nyere biler. Det betyder, at nogle af de første biler på markedet kan have haft kortere batterilevetid, end vi kan forvente af en nyere model i dag.

Eksempelvis havde de tidlige udgaver af den populære Nissan Leaf elendig køling, som gjorde, at batteriet lettere blev overophedet, hvilket forringer batteriets levetid. Det har især sydpå medført mærkbart forringet kapacitet. Her i Danmark har problemet været betydeligt mindre, men det er ikke usædvanligt, at en dansk-indregistreret Nissan Leaf fra 2012 har mistet 30 % af sin batterikapacitet.

Kilde: Geotab, klik for fuld opløsning

Kort sagt: Er batteriets levetid et problem?

Batteriet på en typisk moderne elbil bør holde længere end resten af bilen, men man skal være opmærksom på, at batteriet med tiden vil miste ladekapacitet. Derfor er det en god idé ikke at vælge en model, som kun lige akkurat kan opfylde dit normale behov.

Vælg i stedet en model, som med lethed kan klare din daglige pendling og stadig have rigeligt til en afstikker i ny og næ.

Bemærk også, at oplyst rækkevidde er teoretisk og ikke realistisk i den virkelige verden. Officiel rækkevidde blev indtil 2020 opgjort efter NEDC-standarden (New European Driving Cycle), som var vildt overvurderet. Den nye WLTP-standard (Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure) er noget tættere på virkeligheden men fortsat ikke helt i tråd med de flestes kørestil.

Hvis du overvejer at købe en elbil, så slå den op på ev-database.org. Her får men et mere realistisk estimat.

Eksempel på “real range” for en VW e-Up. Officiel (WLTP) rækkevidde er 260 km.

Et slag for et nyt batteri

I førnævnte sag om Tesla-ejeren med det eksplosive gemyt skulle motivationen angiveligt have været, at et nyt batteri ville koste 20.000 euro eller knap 150.000 kr.

I netop hans tilfælde var det måske en god beslutning at skille sig af med bilen, fordi fejlen muligvis lå et andet sted, og et nyt batteri ikke nødvendigvis have løst problemet. Men en af de interessante ting ved elbiler er ellers muligheden for at få udskiftet batteriet eller enkelte ødelagte celler.

I dag er der relativt få virksomheder, som tilbyder muligheden, men de findes. Eksempelvis har hollandske Muxsan specialiseret sig i at udskifte og udvide batteriet i Nissans Leaf og e-NV200. Især Leaf er en særdeles velkonstrueret bil, men de tidlige batterier lider desværre ofte af reduceret kapacitet. Hvis man er OK med at køre til Holland, kan man købe en brugt Leaf i Danmark, udskifte batteriet og få en nærmest ny bil med længere rækkevidde til under 150.000 kr.

Selve udskiftningen er typisk ikke en voldsomt kompliceret proces, så mon ikke vi med tiden vil vi se flere og flere virksomheder som Muxsan? Hvis prisen på batterier fortsætter nedad, vil vi have et større økonomisk incitament for at reparere og udskifte batterier i stedet for at købe nye biler.

Averge EV Battery Pack Price (Source: Bloomberg, 2018)
Gennemsnitspris for elbilbatterier pr kWh (Kilde: Bloomberg, 2018)

Inden du køber elbil: Kend batteriets State of Health

Hvis du skal købe en brugt elbil, er det en rigtig god idé at undersøge batteriets State of Health (SoH) før du underskriver slutsedlen.

SoH er et mål for batteriets kapacitet. Fx betyder SoH på 80%, at batteriet har mistet 20 % af sin oprindelige kapacitet, og at bilen således har en tilsvarende kortere rækkevidde. Helt nye biler bør have en SoH på 100 %, men for selv lettere brugte biler er det helt forventeligt at se et lavere tal.

Som ejer kan man selv gøre meget for at opretholde et højt SoH. Ligesom man kan forlænge en benzinbils levetid ved at køre fornuftigt og skifte olie, kan man også bevare standen på et bilbatteri ved bl.a. ikke at lade det op til 100 % hele tiden og undgå hurtigopladning, når det ikke er nødvendigt. Derfor kan elbiler af samme model, årgang og kilometertal godt variere betydeligt i SoH.

Du kan selv tjekke SoH ved hjælp af en OBD2 dongle som denne. Alle biler fra 2001 og frem har OBD2-port. Sæt blot din dongle i den bil, du overvejer at købe, forbind til en OBD-app (som fx Car Scanner) og udlæs bilens data.

Sådan en dims er i øvrigt altid god at have med, når man kigger på brugt bil – uanset drivmiddel. Det vigtigste data, du leder efter, er batteriets SoH, men du kan også tjekke andre ting. Fx fejldata fra bilens sensorer.

Hvad med rækkeviddeangst?

Jeg er bange for, at min bil pludselig går i stå, og at jeg bliver strandet midt i ingenting!” er en berettiget bekymring. Men det er også en bekymring, der let kan overvindes med lidt planlægning.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at næsten alle elbiler har en funktion, der kaldes ecotilstand, som begrænser bilens effekt for at hjælpe dig med at spare på batteriet, hvis du er i nød.

Det er også en god idé at lære din bils rækkevidde at kende under forskellige forhold. Vores Zoe har fx en rækkevidde på ca. 280-300 km om sommeren med klimaanlægget tændt, mens den om vinteren med varmepumpen tændt har en rækkevidde på ca. 220 km. Rækkevidden påvirkes dertil også i høj grad af, hvor aggressivt, du kører.

Hvis du ved, hvor stor rækkevidde du har under forskellige forhold, kan du planlægge dine ture bedre og undgå at bekymre dig om at løbe tør for strøm. Desuden findes der nu mange apps (såsom PlugShare og EVNavigation), der kan hjælpe dig med at finde ladestationer langs din rute.

I øvrigt findes der i dag rigtig mange ladestationer i Danmark, og antallet stiger løbende. I 2022 er der allerede mere end 4.500, og der forventes at komme adskillige tusinde flere til i de kommende år. Selv vores lille øsamfund har ladestandere fra både Clever og E.on.

Kort over ladestandere.
Der er reelt endnu flere, som først vises, når man zommer længere ind.

Det er også værd at bemærke, at elbiler næsten altid oplades hurtigere, end folk tror. Typisk hører vi om, hvor mange timer det tager at lade fra 0 til 100%, hvilket stort set aldrig sker. Selv hvis du kun har tid til en hurtig 20-minutters opladning, er det normalt nok til at øge rækkevidden med mindst 30-40 km. Hvilket kan gøre en stor forskel, hvis du mangler det sidste skub til køreturen hjem fra familiebesøg.

Tip: Jo mere strøm der allerede er på batteriet, desto længere tager det at fylde yderligere på “tanken”. Det tager med andre ord betydeligt længere tid at lade fra 90 til 100% end fra 70 til 80%. Hvis du skal på en længere køretur, kan du faktisk spare tid ved kun at lade op til 80% ad gangen.

Når det er sagt, så tager det selvfølgelig længere tid at oplade en elbil end at fylde en tank brændstof. Og batterierne har endnu ikke samme rækkevidde som en fyldt benzin- eller dieseltank, så det kan godt blive kedsommeligt at vente. Hvis du næsten altid lader hjemme om natten, er det dog ikke et problem – faktisk slipper du nu for at skulle brug tid på at tanke på stationerne.

I følge Danmarks Statistik pendler den gennemsnitlige dansker 22,1 kilometer til arbejde. Det vil sige en daglig køretur på 44,2 kilometer. Det kan selv den mindste elbil uden problemer klare og stadig have rigelig strøm til både den næste dag og en indkøbstur. Hvis du ofte kører længere ture eller pendler langt, er det naturligvis en lidt anden sag.

Nogle vil måske indvende, at det bliver surt at besøge familien i den anden ende af landet. Men det er måske også værd at overveje, om man absolut har brug for en bil, der lettest muligt kan håndtere alle tænkelige scenarier.

Fx sker det, at vi kører til Jylland, hvor en ladepause på Fyn er nødvendig. Vi kommer også fortsat til at køre til Tjekkiet, hvilket vil indebære omkring 6 ladepauser. Det er ikke just ideelt, men vi kan sagtens leve med den ganske lille ulempe, i forhold til hvad det ville koste at købe en meget dyrere elbil eller betale for benzin i hverdagen.

Er det besværligt at være elbilejer?

Med alle disse ting, man skal tænker over med en elbil, så lyder det måske mere kompliceret end at eje en benzin- eller dieselbil. Og det er det måske også. I al fald er det nogle ting, man skal være opmærksom på, som ikke er tilfældet for traditionelle biler.

På den anden side er der også mange ting, der er enklere med en elbil. Du behøver fx aldrig at besøge en tankstation, og du behøver ikke at skifte motorolie eller bekymre dig om gearkassens stand, eller hvorvidt tandremmen pludselig springer og totalskader din motor.

Desuden har elbiler som nævnt ofte mindre slid på bremser og dæk på grund af den regenerative bremsning, hvor elmotoren udnytter bilens vægt eller momentum til at generere elektricitet, som sendes tilbage til batteriet.

Min største bekymring ved elbiler

Min primære bekymring er, at det kan være sværere at finde digitale fejl end mekaniske fejl. Et opstået problem på en elbil kan med andre ord være svært at diagnosticere.

Da min diesel-Volvo fra 2010 fuldstændig mistede pusten, så kiggede min mekaniker lidt på motoren og fandt fejlen. Han kunne se, hvad der var galt, og dermed også hvad der skulle laves.

Men hvis der fx er et problem med accelerationen i en elbil, kan det være meget sværere at finde ud af, hvad der er galt. I mange tilfælde vil det kræve særligt udstyr, som vores lokale mekaniker ikke har. Og man skal jo betale værkstedet uanset hvad, så der er en risiko for, at man ender med at betale en masse penge for en diagnose uden nødvendigvis at få løst problemet.

Når det er sagt, så har de fleste moderne brændstofbiler også en hel del elektronik. Desuden tror jeg, at dette med tiden vil løse sig selv, efterhånden som elbiler bliver mere almindelige og derfor mere velkendte for mekanikere. Bl.a. lærer unge mekanikerlærlinge i dag en hel del om el. Og efterhånden som diagnoseværktøjerne bliver mere sofistikerede, vil det blive lettere og lettere at finde og udbedre digitale fejl i elbiler. Men indtil videre er det noget, man skal være opmærksom på.

Omvendt er der langt færre bevægelige dele i el elbil og derfor alt andet lige meget mindre, der kan gå galt. Man kan med andre ord sige, at risikoen for at noget går galt er lavere med en elbil, men at konsekvenserne potentielt kan blive mere frustrerende, hvis noget ikke fungerer, som det skal.

Kort sagt: Kan det betale sig at skifte sin nuværende bil ud med en elbil?

Hvis du ejer en økonomisk benzinbil og overvejer at udskifte den med en ny elbil, kan det ofte ikke betale sig, før den alligevel skal skiftes ud. Men det kommer helt an på hvor meget du kører, og hvor energieffektiv din nuværende bil er. Samt hvilken elbil, du overvejer at købe.

Et godt udgangspunkt er at sammenligne værdien af din nuværende bil med prisen på en elbil plus en eventuel hjemmelader. Herefter kan du beregne tilbagebetalingstiden ved at dividere differencen med besparelsen pr kørte kilometer.

Hvis differencen fx er 50.000 kr. og du sparer 0,5 kr. pr kilometer, så skal du køre 100.000 km for at tjene pengene hjem igen. Der vil dertil være andre faktorer, herunder den halvårlige ejerafgift og forventet besparelse i løbende vedligehold.

Hvis du alligevel skal have en “ny” bil, er beregningen ikke så anderledes – blot med udgangspunkt i prisforskellen mellem den ønskede elbil og en tilsvarende benziner. Vi måtte betale omtrent 30.000 kr. ekstra for eludgaven men sparer ca. 9.000 kr. om året i brændstof og ejerafgift.

Min egen oplevelse som ny elbilejer

Afslutningsvis vil jeg gerne dele min personlige oplevelse som ejer af en mindre elbil. Oprindelig var jeg nemlig ikke fan af konceptet og havde mange af de førnævnte forbehold.

I vores tilfælde drejede det sig ikke om “grøn” transport eller andre ideologiske overvejelser. Jeg har slet ikke forholdt mig til debatten om, hvorvidt elbiler reelt er mindre miljøvenlige, men kun til det økonomiske aspekt og de praktiske udfordringer involveret. Og først efter en del research og grundig overvejelse, måtte jeg erkende, at det ville være den mest økonomiske løsning.

Ladeboks

Vores primære udfordring har været opsætning af ladeboks. Jeg havde også regnet på, om det ville være billigere blot at benytte offentlige standere, men på relativt kort tid vil udgiften til ladeboksen tjene sig selv ind igen.

Dels var det ikke let at vælge den rigtige løsning (købe eller leje? Og af hvem?). Samtidig er der relativt langt ud til bilen fra vores hus, så det kostede lidt mere at få den monteret end normalt. Samtidig er der mange andre, som får opsat ladeboks for tiden, så man skal forvente omtrent en måneds ventetid.

Til gængæld er det en stor fornøjelse, når først boksen er på plads: Aldrig mere besøge benzintanke eller holde øje med prisskiltene for en liter diesel. Hvis batteriet er ved at blive afladt, stikker jeg bare kablet i bilen, og så sker resten af sig selv.

Gamification og ændret kørestil

En anden ting, jeg har erfaret, er, at elbiler har en grad af “gamification” som skal motivere føreren til at køre fornuftigt. Du ser bl.a. tydeligt i bilens display, hvornår du bruger meget strøm (fx ved høj acceleration) og hvornår bilen regenererer “gratis” strøm ned af bakkerne. Det bliver lidt en leg at køre energivenligt.

Det betyder også, at jeg kører langsommere og mere roligt. Jeg kører ikke på grænsen af tilladt hastighed på motorvejene og er blevet endnu bedre til at se fremad og dermed spare på både bremse og elforbrug.

En ulempe er, at vi er blevet mere tilbøjelige til at tage bilen på kortere ture, fx til vores lokale Dagli’Brugsen. Dieselbiler har ikke godt af korte ture, men også benzinbiler skal helst køres varme. Men sådan er det ikke med en elbil, og derfor er der ikke længere den det-er-skidt-for-motoren dårlige samvittighed ved at køre elbil.

Elkørsel er luksuskørsel

Den måske mest mærkbare forskel er selve køreoplevelsen. Alle elbiler har “automatgear”, eller det vil sige, de har kun ét gear og dermed ingen kobling (i øvrigt en kæmpe fordel efter jeg forstuvede venstre fod). Og modsat en brændstofbil med automatgear er der derfor intet mærkbart skift i motoromdrejninger. Samtidig giver elmotorens straksudnyttelse af moment en gnidningsfri kørsel op ad bakke – som om tyngdekraften er ophævet.

Samlet giver det lidt en følelse af at køre i et computerspil. Det er en pudsig oplevelse, men også mere afslappende. Nogle gange savner jeg “arbejdet” med gearskift, men særligt på lidt længere ture er elmotoren en meget mere behagelig oplevelse.

Jeg ved ikke helt, om dette er en god ting. Jeg er stor tilhænger af “seek discomfort” som livsfilosofi. Altså at undgå komfort og luksus og i stedet at søge efter muligheder for at forlade sin komfortzone for at udvikle sin modstandsstyrke. Ikke desto mindre er det svært ikke at sætte pris på den øgede komfort og bekvemmelighed, som en elbil tilbyder.

Det er ikke usandsynligt, at vi inden alt for længe for brug for to biler igen, eller at Zoe skal udskiftes med en 7-personers. I så fald regner jeg umiddelbart med, at det også bliver en elbil. Forudsat at det giver økonomisk mening naturligvis.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

2 kommentarer til “Elbil eller diesel-/benzinbil: Hvad er bedst?

  1. 1000 tak for en god artikel. Du har fokus på alle de relevante spørgsmål, jeg havde.
    Bedste hilsner Ingebritt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com