Hvor meget skal jeg forsikre mit hjem?

Det er et underligt forhold, vi har til forsikringer, for vi betaler troligt år efter år i dyre domme for en vare, som vi i håber på aldrig at få brug for. Og som med så meget andet, vil vi helst betale så lidt om muligt for den bedste vare. Måske endda mere end på andre områder, fordi der ikke er en blærerøvsværdi i at købe dyre forsikringer.

En læser har sendt en interessant mail om sine forsikringstanker i forbindelse med nybyggeri af et hus:

Hej “Pengepugeren” – Tak for et super informativt og relevant site.

Jeg sad forleden og gennemgik vores forsikringer. Vi er pt. i gang med at bygge nyt hus, men afslutter projektet om få dage. Når man skal bygge nyt, kræves det, at man har en såkaldt entreprise forsikring i bygge-perioden. Jeg fandt billigst hos IF i det de inkluderer den i ders husforsikring.

Jeg har dog hele tiden været opmærksom på IF at den skulle fravælges så snart byggeriet var overstået. Der er nemlig mange penge i at spare på husforsikringen. Fravælger jeg forsikring på råd, kabel og stikledninger og udvidet dækning, så slipper jeg 3.000 kr. billigere om året.

Det er mange penge på en forsikring. Men husforsikringer er gode til at skræmme. Det er de fordi der kan være store udgifter forbundet med et hus. Jeg tænker blot – Huset er helt nyt,

Entreprenør yder garanti de første 10 år på en del, de fleste udgifter på rør, stikledninger osv. kan vi godt betale selv.

I vores tidligere hus benyttede jeg ikke min husforsikring 1 gang i de 10 år vi havde den. Umiddelbart tænker jeg høj selvrisiko og dækning ved brand, bygningskasko (skader ved indbrud, stormskader, tøbrud, oversvømmelser osv. Derudover fravælg af øvrige tillægsforsikringer- Hvad tænker du omkring det emne?

Jeg har faktisk lidt på fornemmelsen at det er et sted hvor forsikringsselskaberne skummer fløden. Der er kæmpe forskelle prismæssigt og jeg tror at mange “dobbelt” forsikrer sig, i det mange af tingene ligger i byggegarantien. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at byggefirmaet kan gå konkurs og så er erstatningskravet ikke meget værd.

Forsikringsselskaber er rigtig gode til at skræmme os til at vælge den dyreste dækning… For bare 2.500 kr. mere om året dækker forsikringen også drageangreb og invasion fra rummet. Det sker måske ikke så tit, men hvis en drage skulle angribe, kan huset brænde ned til grunden. Så bliver du hjemløs og må bo i en papkasse under en bro.

Det ville være synd, hvis der skete noget med dit fine nye hus
– Khaleesi, Mother of Dragons og sælger af forsikringer
Billede: Wikipedia

Jeg har med jævne mellemrum besøg af forsikringssælgere, og de har alle som én forsøgt at skræmme mig til overforsikring. Sidste gang var strategien relateret til risikoen for, at Baby Pengepugeren skulle komme slemt til skade… Classy move, Mr. salesman.

Men faktum er jo, at forsikringer sjældent udnyttes. Som tidligere nævnt er forsikringer i gennemsnit en nettoudgift for kunden – ellers ville forsikringsselskaberne jo tabe penge. Dertil er en betragtelig del af udbetalingerne desværre forsikringssvindel, og den udgift skal også dækkes af vores præmie.

Og som læseren også påpeger, har han hidtil ikke haft behov for sin husforsikring. Den har med andre ord være et udgift, og sandsynligvis en udgift på måske 40.000 – 50.000 kr. over de seneste 10 år.

Omvendt ved vi jo aldrig, om vi en dag bliver blandt de uheldigt udvalgte, som får brug for den hjælp, som forsikringsselskaberne tilbyder, og derfor er jeg stor tilhænger af at forsikre sig på trods af statistikken.

Annonce

Selvrisiko

Jeg har tidligere skrevet lidt om sammenhængen mellem selvrisiko og forsikringspræmie. En god tommelfingerregel er, at vælge den højest mulige selvrisiko, dog med forbehold for, at den marginale besparelse ofte er aftagende, når selvrisikoen er meget høj. Prøv eventuelt at lave en tabel, hvor du skriver selvrisikoen i én kolonne og præmien i en anden kolonne. Hvis du har lidt erfaring med Excel, så regn lidt på den marginale besparelse i forhold til den marginale ændring i selvrisiko fx som vist i det fiktive eksempel herunder:

Præmie Selvrisiko Besparelse, præmie
Øget selvrisiko Marginal effekt
4000 1000
3500 2000 500,00 1000,00 50%
2500 5000 1000,00 3000,00 33%
2000 7500 500,00 2500,00 20%
1900 12000 100,00 4500,00 2%

I tabellen kan du se forholdet mellem øget selvrisiko og faldende præmie. De første tre trin kan man roligt vælge, fordi besparelsen er ganske høj. I sidste række får man kun 2% ekstra besparelse i forhold til selvrisikoen, og det er derfor et mindre fordelagtigt valg.

Det er selvfølgelig vigtigt, at have en nødopsparing, som kan dække selvrisikoen, hvis skaden skulle ske. Selvrisikoen skal jo ikke være så stor, at du ikke med sindsro kan betale den, hvis uheldet mod forventning skulle være ude. Det kan også være en relativt likvid investering, som giver et mindre afkast, og som kan hæves/sælges i en nødsituation.

Risikoen for dobbelt forsikring

Skal læseren tagne forsikring mod noget, som entreprenøren allerede dækker?

Umiddelbart lyder det alt andet lige ikke som en god idé, at forsikre det, som  garantien allerede dækker. Hvis selskabet skulle gå konkurs, kan du jo eventuelt udvide forsikringen til den tid. Personligt ville jeg ikke tegne forsikring på noget, som udtrykkeligt er dækket af garantien, før denne udløber.

Tilkøb af ekstra dækning

Måske netop fordi huset er helt nyt, er der grund til at være lidt ekstra forsigtig. Jeg kender jo ikke omstændighederne for det specifikke hus, men det har ikke haft nogle år til at vise eventuelle fejl og mangler. Fx er der en del problemer med skimmel i nybyggede huse pga. fugtige byggematerialer, som har ligget for længe i det danske vejr. Men der er du heldigvis dækket af garantien, går jeg ud fra.

Så er der alle de tossede forsikringer. Glas og kumme for eksempel, eller ingen selvrisiko på udvalgte dækningsområder. Det er forsikringsbranchens svar på udvidet garanti i elektronikbutikkerne. Hvis du har råd til at betale en eventuel skade selv, så er der ingen grund til at forsikre sig.

Kort sagt,  hvad der passer i den enkeltes situation kommer an på omstændighederne, men jeg tror, den økonomisk bedste strategi over et livsforløb er at forsikre sig med forventning om, at man ikke får brug for det. Når jeg skal vælge forsikring, gør jeg det altid med udgangspunkt i spørgsmålet: Hvor meget har jeg råd til at tabe, såfremt det værste uheld skulle ske? Når jeg kender det svar, forsikrer mig lige til grænsen og ikke en krone mere.

Et lille råd på falderebet: Hvis du ikke allerede har gjort det, så undersøg om du kan få rabatpriser som medlem af en fagforening eller anden organisation. Vi får fx betydelig rabat på vores forsikringer hos Codan, fordi jeg hører til blandt bureaukratiets onde håndlangere i DJØF.

Artikelbillede: Ada Be

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

8 kommentarer til “Hvor meget skal jeg forsikre mit hjem?

  1. Hej.. Her er en udsendelse, der også er fin, i forholdt til din fine artikel :-)

    Tak for god inspiration!!

    https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-tv/penge-2017-11-02#!/

  2. Er husejer, men vi har i familien ingen motoriserede køretøjer. Derfor er familiens forsikringsbehov en husforsikring og en indboforsikring (jf. den fine DR Penge udsendelse er en ulykkesforsikring nice to have men ikke need to have). Via min kones fagforening er indboforsikringen hos Alka, jeg har ledt og det kan simpelthen ikke gøres billigere :-)
    Så er der husforsikringen tilbage (hvor Alka prismæssigt ikke kan være med): Da forsikringsguiden.dk kløjes i mine BBR-oplysninger, er jeg afskåret fra at kunne bruge den. Har heller ikke brugt findforsikring.dk da jeg ikke kan gennemskue deres forretningsmodel (hvordan tjener de til dagen og vejen, det gør de vel med mine afgivne data, så vil jeg hellere selv trawle forsikringsmarkedet igennem).
    Og så kommer jeg til spørgsmålet: next.dk og nemforsikring.dk tilbyder attraktiv præmie på husforsikring. Skønt det vist er samme forsikringsselskab, er præmierne ikke identiske (men det er selvrisikoen heller ikke). Begge tilbyder stor valgfrihed for kunden, via et “byg-selv” koncept, hvor kun Bygningsbrand, Bygningskasko og Glas og sanitet er obligatorisk. For en nærigpind som mig er det fristende at holde her, dvs. fravælge Rør og kabel, Insekt og svamp, Stikledninger, Råd og Udvidet dækning. Alle disse opfattes af mig (en ikke-fagmand) som værende mindre alvorlige/omkostningstunge end hvis f.eks. hytten futter af. Men er der data, der kan underbygge dette? Altså hvad koster det (gennemsnitligt) hvis der er brud på et vandrør eller hvis skimmel virkelig tager fat? Glas og sanitet, ja den kan jeg godt overskue, men de andre virker uoverskuelige…
    Og gerne også data om hvor sjældent/ofte der er en skade inden for en af disse kategorier? For hvis det er i samme sandsynlighedskategori som drageangreb, er jeg villig til at fravælge, selv hvis udbedringen måtte være enormt dyr :-)

    1. Har I ikke tegnet drageforsikring??? Du kan ellers få en samleforsikring mod drager, dødsstjerner og jætteangreb for den nette sum af 1.500 kr. om måneden her hos Pengepugeren Forsikring ;-)

      Men mere seriøst, så er det jo desværre voldsomt kompliceret for lægmand at vurdere risici. Det er derfor forsikringsselskaberne betaler høje hyrer til aktuarer for at beregne den slags.

      Jeg tænker, at man må vægte tre faktorer:
      – Kan vil jeg dække skaden, hvis det sker?
      – Hvad koster det at forsikre sig mod det?
      – Er der bare lille risiko for, at det sker?

      Som udgangspunkt forsikrer vi os efter skader, der er enten umulige at dække selv eller vil skade formuen alvorligt. Hvis vi har svært ved at vurdere risikoniveauet (og det vil være meget dyrt at udbedre) tilvælger vi det oftest. Særligt hvis det kun koster lidt ekstra.
      Kan det gøres for “småpenge” eller kan vi selv gøre det, er der ingen grund til at betale for forsikringen. En smadret rude kan jeg fx selv udskifte for under 1.000 kr. og endda hygge mig med det. Det samme med et ødelagt toilet. Obligatorisk glas og sanitet ville derfor ikke have den store værdi for os.

      Skimmel, derimod, er min store skræk. Det kan blive voldsomt dyrt (nogle gange gøre huset ubeboeligt), og er ikke altid så let at opdage i tide. Det er også et ret udbredt problem, så det forsikrer vi os mod. Brud på vandrør kan ligeledes koste kassen pga. skimmelsvamp.

      Stikledninger synes jeg er sværere at vurdere. En forsikringsmand sagde en gang, at der kan komme en stor retning fra vandværket, hvis der fosser vand ud. Men da jeg jeg spurgte, hvordan de kunne opgøre “forbruget”, når stikledningen ligger før vandmåleren, kunne han dog ikke svare.

      Men det er jo generelt hundesvært at vurdere. Ikke mindst fordi man samtidig skal læse og sammenligne detaljerne i flere forskellige forsikringstilbud.

  3. Godt spørgsmål Thomas.. Jeg ser lige med, for jeg er nysgerrig på svaret og er også en “nærigpind” :-)

  4. Jeg fik aldrig vendt tilbage med tak for de kloge ord :-) Jeg har efter nøje overvejelse og ekspertkonsultation besluttet at fravælge Pengepugeren Forsikring, men hvis præmien kan halveres, er det pludselig en anden sag :-)
    Spøg til side: Det endte med, at jeg bestilte husforsikring hos next.dk med de obligatoriske dækninger plus Insekt og svamp. Det betyder, at jeg har fravalgt bl.a. Rør og kabel samt Stikledninger. Går den, så går den :-) Ja, det er supersvært at gøre det her forsikringssjov videnskabeligt korrekt, nu er jeg i tænkeboks om børneulykkesforsikring eller ej :-)

      1. Ja da :-)
        Indboforsikringen endte i 1323 kr. pr. år inkl. stormflodsafgift (Alka med selvrisiko 2000 kr.)
        Husforsikringen endte i næsten nøjagtig det samme (NEXT med selvrisiko 8000 kr.), og jeg føler mig hermed bekræftet i, at samlerabat er pjat-og-pjank (altså: indbo er temmelig meget dyrere hos NEXT end Alka, husforsikring er temmelig meget dyrere hos Alka end NEXT, så lad os tage dem hver for sig) jf. Forbrugerrådet Tænk alka.dk/-/media/dokumenter/marketing_pdf/testvinder/samlerabat-bedst-i-test-april-2016.ashx
        Ok, jeg medgiver at “testen meler Alkas kage” (og derfor har Alka lagt den ud på alka.dk), men alligevel opfatter jeg Forbrugerrådet Tænk som upartisk :-)
        Hvad husforsikringen præcist ender i, har jeg ikke styr over pt., da jeg besluttede mig for at tegne en børneulykkesforsikring til 684 kr. pr. år i alt for de to poder (NEXT med en halv mio. dækning). Det giver… you will never guess… en samlerabat :-) Er det ikke her jeg skal sige “man har et standpunkt til man tager et nyt” :-) Anyway, i en mail skrev NEXT til mig “Såfremt du køber enten indbo, ulykke eller bilforsikring, så sænkes prisen på husforsikringen med 10%” hvilket jeg da gerne tager imod :-)
        …og jeg har det helt fint med ikke at kunne ringe til NEXT, jeg kan godt finde ud af at anmelde en skade skriftligt… og i tilfælde af behov for akut skadeservice, er det muligt via SSG jf. next.dk/anmeld-skade
        …men at skulle til at betale forsikring månedligt er i mine øjne mere besværligt end at betale forsikring årligt (jeg kan godt se, at hvis der var større inflation og større rente på indlånskonti i Danmark, er det smart nok ikke at “låne” forsikringsselskabet en masse penge et år ad gangen, men det er der jo ikke for tiden)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com