Hvad koster det at have hus?

Hvad koster det at være husejer, og hvad er de enkelte omkostninger forbindet med at bo i egen bolig? Pengepugeren giver her et overblik over boligejerens faste og variable boligudgifter.

Siden jeg var lille, var det et at mine mål at blive husejer. Ikke et ondt ord om de, som kan lide at bo i lejlighed, men jeg har brug for plads til at brede armene ud, uden at ramme naboen. Særligt efter at jeg flyttede hjemmefra – først i kollegie og senere i lejlighed – intensiveredes drømmen om at komme ud af de klaustrofobiske kasser inde i byerne, hvor folk maser sig ind på så lidt plads som muligt.

I dag har vi været husejere i mange år, og jeg elsker at eje vores eget lille stykke jord med et lille hus på, som vi (inden for rammerne af lovens i øvrigt alt, alt for restriktive begrænsninger) kan tilpasse efter vores egne ønsker. Jeg elsker at have en have, hvor vi kan dyrke frugter og grøntsager, slænge os i hængekøjen, og hvor børnene kan lege uden at blive kørt ned.

Da jeg foretrækker så meget selvbestemmelse som muligt, valgte vi dertil et hus uden grundejerforening. Hvorfor skal et udvalg bestemme, hvornår vi må slå græsset eller hvad farve huset må være, når man bare kan blive enig med naboen om at tage hensyn til hinanden?

Det er dyrt at være husejer

Men som med så meget andet godt, er det ikke gratis at være husejer – faktisk er det decideret dyrt. Alle ved, at man ofte hæfter for et stort boliglån, men hvad der måske kommer bag på nogen, er, hvor mange andre udgifter der også følger med.

Og det er ikke kun de nogenlunde forudsigelige udgifter til vand, varme og skatter. Der er også altid noget, som skal laves på et hus, hvilket velsagtens er en af de primære årsager til, at mange vælger at leje et hjem i stedet. I skrivende stund har vi vinduer, som skal udskiftes ved lejlighed. Køkkenet trænger også til en opkvikning. Og når det er gjort, er der sikkert nogle nye ting, der skal ordnes, og sådan bliver det ved.

Jo ældre huset er, desto mere arbejde. Også de nye såkaldt “vedligeholdelsesfri” huse bliver ikke ved med at være vedligeholdelsesfri. På et tidspunkt skal noget udskiftes, og jeg har en fæl mistanke om, at de nye lavenergihuse er sværere at vedligeholde selv, på samme måde som at en gammel bil kan fikses af enhver med lidt teknisk snilde, men at reparation og fejlsøgning af moderne biler ofte kræver ekspertise fra en uddannet mekaniker. En husejer skal enten lave meget vedligeholdelse selv, eller bruge mange penge på håndværkere.

En vigtig faktor som bør spille ind, hvis man vil købe hus, er, hvor let eller svært det er at vedligeholde. Vores hus er en relativt simpel konstruktion, som oftest kan vedligeholdes af selv en akademikertype som undertegnede. Det er en mindre aflang bygning fra 1962 uden de store dikkedarer, så når noget skal udskiftes, kan jeg i de fleste tilfælde gøre det selv. Det er ikke et prangende hus, men det er let at passe.

Hvis du skal købe hus, er mit råd derfor at finde et, som er simpelt konstrueret og absolut ikke større end du har brug for. Jo større huset er, desto mere vedligehold skal du forvente. Overvej om ét plan uden kælder er godt nok. Det er altså lettere at udskifte vinduer i stuen end på 1. sal, og en kælder betyder øget risiko for oversvømmelse og fugtproblemer.

Hvad koster det at eje et hus?

Herunder er vores (afrundet) gennemsnitlige månedlige udgifter som husejere minus afdrag på boliglån. Bemærk, at det bare er ét eksempel fra vores specifikke situation. Hvis du overvejer at blive husejer, kan du bruge det som udgangspunkt, men lav dine egne beregninger.

En del af disse udgifter skal man også betale til en lejlighed af tilsvarende størrelse, men mange af posterne er særligt høje for husejere:

Varme: Fordi man ikke deler mure med andre familier, mister man mere varme om vinteren. Det er derfor ofte dyrere at opvarme et hus end en lejlighed.

Skatter: Ejendomsværdiskat og grundskyld rammer alle boligejere (afskaf nu det skidt), men de rammer husejerne særligt hårdt. Udgiften afhænger primært af boligens vurderede værdi, men også af kommunens fastsatte grundskyldspromille. Landbrugsejendomme er i øvrigt betydeligt lavere beskattet, hvis de opfylder en række betingelser.

Vedligehold af have: Udgiften til vedligehold af have afhænger i høj grad af hvor meget arbejde man vil lægge i den, og hvor stor den er. Hvis man bare har græs og måske et par træer, koster vedligehold næppe mere end en plæneklipper og lidt benzin. For inkarnerede havenørder, som Pengepugeren, er det en helt anden sag. Omvendt kan man dyrke bær, frugter og grøntsager, og dermed spare lidt på indkøbene (du kan fx brygge din egen vin). For de fleste med en lille køkkenhave vil besparelsen dog være ganske beskeden.

Renovering: Selvom lejlighedskomplekser også skal vedligeholdes, mærker den enkelte ejer det ikke på samme måde, fordi man er mange mennesker om at dele udgifterne og har potentielt bedre mulighed for i fællesskab at forhandle lavere priser.

Omvendt har man som husejer bedre mulighed for at spare på udgifterne til renovering ved at foretage meget af arbejdet selv.

Grundejerforening og vejvedligehold: Hvis du er medlem af en grundejerforening og/eller ansvarlig for vedligehold af privat fællesvej, så skal du forvente en ekstra årlig udgift på ca. 1.000 til 3.000 kr. Her sparer vi nogle kroner, da vi ikke er medlem af en grundejerforening og ikke er ansvarlige for vejvedligeholdelse.

Kan det betale sig at eje et hus?

Nøgternt betragtet er det privatøkonomisk bedste valg at at købe en lille lejlighed i en mindre by. Da vil både handelsprisen og de faste udgifter kunne holdes på et minimum. Hvis man vil noget andet end det, bør det altid medføre en overvejelse af, om det er pengene værd. Fra et rent økonomisk perspektiv er det bedst at købe en lille lejlighed i en mindre by.

Men man kan jo tjene penge på de stigende huspriser

Det er sandt, at huse (og lejligheder) kan stige i værdi, men de kan også falde. Som investeringsobjekt er boliger for de fleste af os en yderst risikabel affære. Ville du måske låne flere millioner til at investere i én virksomhed, som måske ville falde eller måske ville stige i værdi, uden at du kunne gøre det store for at influere på markedet, og som i mellemtiden kostede dig tusindvis af kroner hver måned? Nej, du er jo et fornuftigt menneske, og ville naturligvis sprede dine investeringer, så din fremtid ikke står og falder med den ene investerings fremtidige værdiudvikling.

Ja, over en længere årrække stiger de fleste boliger i værdi, men det samme kan siges om aktiemarkedet, og aktier er ikke forbundet med løbende ejerudgifter.

Man kan vel købe et billigt hus?

Det kan man bestemt, og at have købt hus i et af de dyreste kommuner giver os bestemt et ekstra sug i lommerne. Og selvom vi gjorde en god handel og i øvrigt købte til langt under, hvad vi kunne godkendes til, så kunne vi have fået et tilsvarende hus for halvdelen lidt længere væk fra hovedstadsområdet. Det ville alt andet lige have sparet og i både skatter og afdrag.

Omvendt er huspriserne ofte høje i områder, hvor jobmulighederne og lønningerne er tilsvarene høje.

Hvis det er så dyrt, hvorfor så blive husejer?

Fordi du får livskvalitet ud af det. Du nyder af være herre i eget hus, selv at bestemme hvor skabet skal stå (bogstaveligt og billedligt talt), at have græs under fødderne og lidt fysisk afstand til nærmeste nabo. Hvis ikke det er vigtigt for dig, kan det ikke betale sig. Så køb eller lej i stedet en lejlighed. Eller overvej, om et rækkehus er den rette mellemting for dig.

Artikelbillede: Jon-Mark Davey

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

10 kommentarer til “Hvad koster det at have hus?

  1. Rigtig god artikel!

    Jeg tænker om finansieringen af huset ikke skal med i “huslejen”? Altså renter og bidragssatser?
    Hvis man har betalt huset med kontanter har de penge også en alternativ omkostning.

    Hvad tænker du her?

    1. Hej Michael
      Jeg er enig. Grunden til, at jeg ikke har vist vores tal i opgørelsen ovenfor er dels Fru Pengepugerens ønske at holde vores privatøkonomi lidt privat, og dels at det jo i høj grad kommer an på hvor meget man betaler for huset, og hvilket lån man optager. Jeg har en halvfærdig artikel liggende, der alene drejer sig om de forskellige former for boliglån.

      God pointe mht. alternativomkostning. Jeg overvejede at inkludere det, men tænkte, at det er et så omfattende et emne, at det bør have sin egen artikel. Matematisk set kan det næsten ikke betale sig at lade være med at optage lån, når renten er så lav, som den er i dag. Omvendt er der en række engangsomkostninger forbundet med at optage lån… Og der er også noget særligt ved ikke at skylde nogen noget – også selvom det måske koster lidt på bundlinjen :-)

  2. Rigtig fin artikel du her har brygget sammen Pengepugeren!

    Er vi enige om at det billigste lån man kan have er et huslån? Renten er i øjeblikket så lav at det kan være en god “forretning” at optage et lån i banken til hus.

    1. Tak for rosen :)
      Matematisk set kan det sandsynligvis betale sig at optage realkreditlån på op til 80% af husets/ejerlejlighedens værdi til dagens rente og så investere pengene til et langt højere afkast. Det mener jeg, der er rigtig gode argumenter for at gøre.
      Personligt vil jeg dog hellere være gældfri.

  3. Hvordan regner man selv ud hvad man skal side for pr måned hvis man har købt huset kontant eller får bygget et helt nyt hus
    For kan ikke helt finde frem til beløbet

    Kan man få lidt hjælp
    Hvad man skal betale

    1. Hej Peder

      I salgsopstillingen står de forventede udgifter til skatter, renovation, forsikring mv. Der står også tidligere ejers seneste varmeforbrug, som sikkert ofte kan sænkes med rette indsats. Dertil skal du lægge vand og el samt renovering – som i høj grad afhænger af huset stand.

      Jeg er ikke sikker på, hvordan man ser de forventede udgifter til nye huse, men må formode, at byggefirmaet udarbejder nogle beregninger herom. Vi må nok formode, at nye huse er er betydeligt billigere i varme og renovering end de fleste ældre huse.

  4. Lyder fint …dog du indregner indboforsikring ..den har du jo uanset leje eller eje.
    Ellers tak for god info
    JJ

  5. Pingback: Spar penge i hverdagen: En realistisk guide til at leve billigt - Pengepugeren
  6. Hvis man køber en lejlighed i København til 2 mio kr eller et hus længere ude til 2 mio kan man sammenligne dem med at bo i en lejlighed og investere pengene i aktier eller andet i stedet?

    Du kan måske få en lejlighed på 50m2, hvis det ikke er i centrum og et hus længere ude på 100m2.
    Med huset har man måske brug for en bil, som snildt løber op i et par tusind oveni, men samtidig giver noget frihed.

    Ejerudgiften vil måske ligge på omkring 3000kr/måned for begge.
    Forbrug måske 1200kr for lejlighed og 2000 for huset.
    Henlæggelser til renovering osv. ligger måske på 3000kr for huset og 1000kr for lejligheden.
    Rente udgifter, hvis man låner 80% ligger måske på 2500kr

    I alt ca 10500+bil for huset og 7700 for lejligheden. Det er måske lidt højt sat og du har måske nogle bedre tal. Men ville det sige at hvis man kan finde en lejebolig til under 7000kr så er det faktisk bedre for sin økonomi end at investere i egen bolig selvom pengene går ned i et sort hul?

    Derudover kunne man jo bruge de penge på aktier i stedet og give et ordentligt afkast. De 400.000 man skulle indbetale kunne jo gavne et andet sted. Dog har man reelt set en gearet investering for 1,6 mio, hvilket kunne gå begge veje, men sandsynligvis opad på lang sigt. Det kræver dog en dybere analyse og risikovillighed. Både aktier og bolig kan jo falde i pris. Aktierne kan dog spredes og det kan boligen ikke. Tilgengæld giver den noget spredning i sig selv, hvis man har aktier ved siden af. Så er det så om man regner med et afkast på 5-10% for aktierne eller boligen. Historisk set ville aktierne nok give det bedste afkast, men i storbyerne har det også vist sig at give nogenlunde samme afkast for boliger.

    Hvad ser du som den bedste investering, hvis man kigger bort fra den frihed man får med ejerskabet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

Copyright © 2024 Pengepugeren. Alle rettigheder forbeholdes.
HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com