Historiske bobler #1: Tulipankrisen

Bitcoin er “all the rage” for tiden, og der er mange gode grunde til at mene, at Bitcoin er en boble. Men der er også gode argumenter for, at – om ikke Bitcoin så cryptocurrency i en eller anden form – er kommet for at blive. Om ikke andet så for de fordele, teknologien bringer.

Debatten om en cryptoboble har ført til en del sammenligninger med “tulipanboblen”. Og det gav mig ideen til at lave en miniserie om fem interessante finansielle bobler i historien.

Vi starter naturligvis med tulipanboblen, fordi det er det bedste clickbait … jeg mener den første dokumenterede boble. Du kan læse de andre afsnit her:

Følg med i bobleserien
Hvis du ikke vil gå glip af et afsnit i bobleserien, så skriv dig op til Pengepugerens nyhedsbrev. Vi deler naturligvis aldrig dine info med andre.

Da tulipanen kom til Europa

Tulipanen menes at stamme fra Persien, hvor gartnere for ca. 1.000 år siden fremavlede tulipaner fra deres vilde centralasiatiske forgængere. Først i 1554 sendte den østrigske ambassadør til Osmannerriget en håndfuld af de så vidt vides første tulipanfrø til Wien, hvorfra den på få årtier blev spredt til haver og parker i det meste af Europa.

Det er intet under, at tulipanen var populær blandt datidens overklasse. Enhver, der har set en have med tulipaner i fuldt flor ved, at det er en smuk plante. Den store blomst i stærke farver giver en imponerende indtryk, som får selv den kedeligste gårdhave til at live op.

Tulipaner

Spredningen af tulipaner til Holland kan tilskrives flamlænderen Carolus Clusius. Som leder af den kejserlige botaniske have i Wien plantede han tulipaner og studerede dem ivrigt.

Da Clusius flyttede tilbage til Holland plantende han i 1593 de første hollandske tulipaner i sin private have og i en undervisningshave på Leiden Universitet.

Et velhavende folks kærlighed til blomster

Ved udgangen af renæssancen, i industrialiseringens spæde begyndelse, havde Holland udviklet dig til et af de mest velhavende og indflydelsesrige lande i verden. Frihandel, skibsfart og den protestantiske etik menes at have været medvirkende årsager til, at landet i slutningen af 1500-tallet blev centrum for handel, videnskab, kunst og industrialisering.

Denne udvikling medførte også, at enorme personlige formuer blev skabt. Mange ikke-adelige handelsfolk blev utroligt rige, og en reel middelklasse af håndværkere og selvstændige voksede frem.

Tulipanens imponerende farver og eksotiske udseende blev hurtigt symbol på succes. Rige handelsfolk havde gartnere til at fremavle særligt smukke tulipaner, som skulle skabe beundring og misundelse.

Allerede i 1620-erne var tulipaner steget gevaldigt i værdi. En fortælling går på, at ejeren af ti løg fra en meget sjælden tulipan var blevet tilbudt et byhus i bytte for løgene. Han afviste tilbuddet.

De mest sjældne og imponerende tulipaner havde flerfarvede kronblade. Det skyldtes en såkaldt mosaik-virus. En plantevirus, som gør blade flerfarvede i varierede mønstre.

Tulipaner, flerfarvede kronblade

Tulipaner kan dyrkes fra tulipanfrø. Men dens løg danner også selv små løg, som kan dyrkes til nye tulipaner. Den virus, som forsagede de brogede kronblade kunne ikke videreføres via frø, men alene ved propagering af de små nye løg.

At videreføre de flerfarvede blomsterkroner var en krævende proces. Og da et “moderløg” kun danner nogle få nye aflæggere på en sæson, var det kun muligt at frembringe ganske få af de mest sjældne og eftertragtede tulipaner.

Der var med andre ord tale om helt unikke sjældenheder og populære statussymboler. Kombineret med enormt økonomisk overskud blandt handelsstanden lagde det (bogstaveligt talt) kimen til et spekulationsobjekt.

Spekulation i tulipaner

Efterhånden som tulipaners markedsværdi steg, opstod et decideret finansielt marked omkring planten.

Meget af handlen foregik på børser i form af værdipapirer, hvor investorer købte og solgte dokumenter, der skulle repræsentere en tulipan, de oftest aldrig havde set. Ligesom når der i dag handles med olie, guld eller andre råvarer. Dog med den forskel, at tulipaner er sæsonvarer. En stor del af handlen foregik derfor med papirer, som gav indehaveren ret (og pligt) til at købe en bestemt tulipan, når løget kunne graves op og omplantes.

I midten af 1630-erne havde også udenlandske spekulanter entreret tulipanmarkedet, og priserne begyndte at stige drastisk. Den hastige værdistigning fik flere til at sælge deres ejendomme for at kunne investere pengene i tulipaner med forventning om at øge deres formue mangefold. Nogle solgte helt bogstaveligt deres huse for et tulipanløg.

Og for dem der hoppede af tulipantoget i tide, var der bestemt mange penge at tjene. I en måned steg tulipanpriserne tyve gange.

Men enhver boble må springe. Og i februar 1637 begyndte luften at gå af ballonen. På det tidspunkt havde tulipanernes priser nået et niveau, hvor meget få havde penge til at købe selv de billigste tulipaner. Og det fik mængden af handler til at dale. Nogle investorer så nok, at det ikke længere var holdbart, og besluttede at trække gevinster ud ved at sælge til lidt under markedsprisen.

Som det jo sker, når udbuddet af spekulationsobjekter stiger, går folk i panik, efterspørgslen falder og dermed også prisniveauet. På ganske kort tid fald priserne på tulipaner med bogstaveligt talt 99,999 %, og spekulanter stod pludselig tilbage med værdiløse papirer og tulipanløg.

De efterfølgende år

Tulipanboblen gjorde et stort indtryk på både hollænderne om omverden. I årene efter blev de “grådige” spekulanter gjort til grin af hollandske kunstnere, og under efterfølgende bobler langt frem i tiden blev fortællingen om tulipanboblen ofte brugt til at latterliggøre spekulanter. Selv i dag er dette den vel nok mest kendte boble efter dotcom-boblen.

Tulipanboble satire
Jan Brueghel (ca. 1640) skildrer spekulanter som vilde aber.

Pamfletter der skulle advare mod spekulation blev også uddelt kort efter at boblen var brast. Ofte var dette motiveret i en religiøs overbevisning. Hollandsk kultur var som nævnt stærkt påvirket af den protestantiske etik om at leve beskedent, arbejde hårdt og være sparsommelig.

På mange måder stod tulipanboblen i diametral modsætning til disse calvinistiske normer og værdier, der havde bidraget til at gøre Holland til et af verdens rigeste samfund.

De økonomiske konsekvenser af tulipanboblen

Tulipanboblen havde en vis økonomisk betydning ud over de enkelte spekulanters personlige tab. Da priserne faldt, nægtede mange at købe de tulipaner, som de havde skrevet under på, at de ville købe til en på forhånd fastsat pris. Domstolene håndhævede ikke sælgers krav, så det var let at løbe fra sit løfte. Og det gik ud over tilliden til hinanden.

Det er efterhånden en almindeligt anerkendt teori, at tillid er en vigtig faktor for økonomisk stabilitet og fremgang. Tillid gør det lettere at handle med hinanden, uden at skulle bruge mange ressourcer på at gardere sig mod svindlere. Hvor stor effekt dette skår i den interpersonale tillid havde for den økonomiske udvikling i årene efter kendes ikke. Men i betragtning af at det aldrig blev glemt, kan man forestille sig, at handelsstanden var noget mere forsigtige med hvem de handlede med i årene efter.

Og måske blev de også lidt mere forsigtige, med hensyn til hvordan de investerede deres penge … De som vel og mærke havde nogen penge tilbage.

Annonce

2 thoughts on “Historiske bobler #1: Tulipankrisen

  • 11/12/2017 at 13:20
    Permalink

    Interessant artikel!!
    Hvis det er rigtigt, at det primært var prisen på et enkelt løg, der til sidst endte med at skabe krakket, så er det jo faktisk et godt modargument til folk, der sammenligner bitcoins med tulipaner.
    Som jeg forstår det, så kan bitcoins hele tiden deles mere og mere op, så “lægmand” på den måde altid vil kunne være med -uanset prisen på en hel bitcoin.
    Selv er jeg græsk/katolsk når det kommer til bitcoin. Fascineret af teknologien og hypen, men kan næsten ikke forestille mig, at det kan fortsætte sin himmelflugt.

    Reply
    • Pengepugeren
      11/12/2017 at 16:50
      Permalink

      Det er sjovt, du nævner det. Jeg tænkte det samme mht. opdeling i andele.
      Men mon ikke tulipanboblen alligevel var brast på et tidpunkt.

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com