Historiske bobler #2: Mississippi-boblen

Knap 100 år efter tulipanboblens kollaps opstod endnu en boble lidt syd for Holland. En boble der måske er knap så kendt, men dog mindst lige så ødelæggende. Denne gang skyldtes boblen ikke primært investorers grådighed, men statslig uduelighed og/eller bevidst svindel.

Denne artikel om Mississippi-boblen er andet afsnit i Pengepugerens serie om historiske bobler. Du kan læse de andre afsnit her:

• Historiske bobler #1: Tulipankrisen
• Historiske bobler #2: Mississippi-boblen
• Historiske bobler #3: South Sea boblen

Frankrigs indtog i Nordamerika

I 1534 rejste Jacques Cartier som den første franske opdagelsesrejsende til Nordamerika for at udforske hvad der i dag er den østligste del af Canada. Cartier forsøgte at skabe den første permanente europæiske bosættelse i Nordamerika, som dog hurtigt gik i sig selv igen på grund af dårligt vejr og angreb fra indianere.

I samme periode forsøgte man sig med andre bosættelser, fangelejre og handelsstationer i det østlige Nordamerika, dog uden videre succes. Senere gik det dog bedre for franskmændene, og flere bosættelser blev oprettet. Blandt mange andre fremtidige storbyer blev Quebec grundlagt i 1608 og Montreal i 1642.

I 1673 udforskede og kortlagde de to opdagelsesrejsende, Louis Jolliet og Jacques Marquette, Mississippi-floden. Herefter gik det slag i slag, og i de efterfølgende ca. 100 år blev “Nouvelle-France” (Ny Frankrig) udvidet til at omfatte meget store dele af det nordlige Amerika.

Mangler du penge? Så tryk da nogen fler’

I 1643 døde kong Louis XIII, og hans søn, “Solkongen” Louis XIV (Ludvig 14. på dansk), overtog tronen i en alder af 5 år. I de første år af sin 72-år lange regeringstid dog med en hel del magt fra bl.a. sin mor.

Solkongen var mere end almindeligt glad for krig. Han brugte i al fald rigtig mage penge på det. Flere end han havde råd til. Så da han søn, Louis XV (der blev vist ikke solgt mange navnebøger til renæssancens kongelige), også i en alder af 5 – skulle overtage tronen, var kassen ved at være tom.

I stedet for at lægge et budget og følge det, valgte Louis XVs regering at gøre som enhver deltager i Luksusfælden og stoppe med at afdrage på gælden. Skatterne fik også et nøk opad, og det hjalp lidt i en periode, men gik ud over produktiviteten i Frankrig.

Heldigvis fandt de kloge hoveder i den franske regering en “løsning” i form af den skotske økonom, John Law. Law havde levet et udsvævende liv som hasardspiller for sin fars penge, og havde dertil været fængslet for drab. Han troede, at det var muligt at skabe vækst ved at trykke penge, og det lykkedes ham at overbevise de-facto regent, Philippe d’Orléans om sin geniale økonomiske teori: Flere penge, mere rigdom.

Da en skotsk ludoman blev fransk nationalbankdirektør

I 1716 oprettede den franske regering derfor en nationalbank med Law som direktør. Målet var at lade banken erhverve statsgælden. Midlet var at tildele banken en masse rettigheder til at føre pengepolitik efter forgodtbefindende. Banken finansieredes i første omgang ved at modtage franske guld- og sølvmønter og veksle dem til papirpenge. Dertil udstedte John Law aktier i banken, som investorer kunne købe og handle.

I 1717 opkøbte nationalbanken Mississippikompaniet. Selskabet havde i forvejen eneretten til handel med Louisiana, men blev kort efter opkøbet også tildelt retten til al handel såvel som skatteopkrævning i fransk Nordamerika og Vestindien.

Udfordringen var dog, at der næsten ingen europæere boede i fransk Nordamerika i starten af 1700-tallet. Mississippikompaniet gjorde i samarbejde med den franske stat en ihærdig indsats for at øge dette antal. Man sendte skibe med bosættere til Nordamerika og benådede straffefanger, såfremt de ville sejle til det ny land. Samtidig overdrev Law mængden af eksisterende rigdom I Louisiana i en række kampagner målrettet investorer.

Boblen voksede …

Det umiddelbart enorme indtægtspotentiale i Mississippikompaniet var naturligvis ganske tiltrækkende for investorer, og Law begyndt straks at udstede aktier. På bare et halvt år steg aktiekursen fra 500 til 10.000 livre, og i 1720 havde selskabets aktier en markedsværdi svarende til mere end 30 gange den franske stats årlige udgifter.

Store dele af det franske samfund købte aktien. Ikke kun de rigeste, men også almindelige mennesker deltog, og enorme summer blev bundet op i aktivet. Faktisk så mange penge, at det første dokumenterede brug af begrebet millionær stammer fra Frankrig i 1719.

En betydelig del af aktieopkøbene blev betalt med statsobligationer. Derved blev den franske statsgæld overført til Mississippikompaniet. Og da selskabet var under statens (nationalbankens) kontrol, betød det i praksis, at gælden så godt som forsvandt.

Efterspørgslen efter penge til køb af aktier var også betydelig. Der var konstant behov for flere sedler, og helt i tråd med Laws vækstteori trykkede nationalbanken flere og flere penge.

Og som det går, når der pumpes for mange penge ud i et samfund, steg inflationen til eksplosive højder. På bare ét år tredobledes priserne på varer, boligpriser og alverdens andre fornødenheder. En betydelig del af aktiekursen for Mississippikompaniet var sandsynligvis ligeledes drevet af hyperinflation.

… og brast

Men 1700-tallets franskmænd var ikke lige så vant til fiat valuta, som vi er det i dag. De ville gerne købe aktier for papirpenge og gældsbeviser. Men med den hastige inflation in mente, foretrak de i stigende grad rigtige penge. Så når investorer besluttede at trække gevinsten ud, skulle det være i form af guld og sølv.

Law forsøgte at sætte en grænse for, hvor mange penge man kunne veksle tilbage til guld. Han forsøgte også at devaluere aktierne såvel som pengesedlerne.

I slutningen af ​​1720 var folk blevet alvorligt trætte af Law og hans projekt. En stor gruppe demonstranter forsøgte i flok at veksle deres sedler til guld-og sølvmønter, hvilket fik nationalbanken til helt at stoppe vekslingen. De gik med andre ord bort fra guldstandarden, fordi der simpelthen ikke var tilstrækkeligt med guld til at dække efterspørgslen.

Aktiekursen faldt drastisk, og mange forhenværende millionærer mistede alt. Ikke alene gik det over de, som havde købt sig ind i Mississippikompaniet, men også mange andre, da kursfaldet gav genlyd i det franske aktiemarked generelt.

Frustrationerne begyndte at koge over. Der opstod sporadiske optøjer, slotsgården i Versailles blev besat, og folk angreb åbent de finansfolk, der beboede området. Law flygtede over hals og hoved ud af landet og levede resten af sine dage som fattig hasardspiller rundt omkring i Europa.

Mississippi-boblen: Efterspillet

Mange forhenværende velhavende franskmænd mistede alt, men den franske stat kunne ikke have været mere tilfredse med resultatet. Gælden var mere eller mindre væk, og Mississippikompaniet fortsatte sin drift. Selskabet blev omorganiseret, fik flere kongelige privilegier – herunder monopol på salg af tobak og kaffe samt retten til at organisere nationale lotterier.

Mississippikompaniet klarede sig ganske godt i mange år efter. Handlen gik strålende, og selv efter at monopolrettighederne var udløbet, fortsatte de med at tjene penge. I 1770 blev selskabet de facto nationaliseret, og alle dets aktiver overgik til kongen.