Hvad er de potentielle risici ved crowdlending?

Det seneste års tid har crowdlending fået rigtig meget opmærksomhed. Flere og flere overvejer at kaste sig ud i lånemarkedet, ofte som supplement til fx en aktieportefølje. Jeg har dog også talt med mange, der bruger crowdlending som eneste investeringsobjekt og/eller overvejer at investere meget store beløb.

Med den øgede opmærksomhed dukker crowdlending også ofte op i onlinediskussioner, hvor det altdominerende emne er risikoen. Som investor i crowdlending vil man naturligvis gerne være bevidst om de potentielle risici. De fleste kender tommelfingerreglen om, at høje afkast kræver høj risiko, og forholder sig derfor (fornuftigt) skeptisk til emnet.

Når flere og flere alligevel overvejer at kaste sig ud i crowdlending, er det velsagtens fordi de er tiltrukket af fordelene:

Mindre udsving i afkast. Crowdlending påvirkes typisk ikke af den geopolitiske situation. Krige i fjerne lande, præsidentvalg osv. udgør typisk ikke en betydning for almindelige forbrugere og mindre virksomheder. Forbrugerne fortsætter med at låne til deres overforbrug, og virksomhederne fortsætter med at søge kapital til at udvide butikken,

Crowdlending giver også høje afkast. Vælger man de “rigtige” platforme, er afkastet typisk et godt stykke over 10 % PA. Min egen portefølje var ved udgangen af marts på 11,44 % medregnet nogle af de knapt så indbringende platforme. Det er et meget, meget højt.

Det er let at komme i gang. Alle myndige personer kan investere i crowdlending. Det kræver ingen tekniske forudsætninger, og man behøver ikke at investere mange penge. Det var også en af grundene til, at jeg begyndte i første omgang. Jeg ville ikke kaste 100.000 kr. efter et nyt koncept, som på daværende tidspunkt tilmed var ret ukendt. Men med minimumsinvesteringer helt end til 1 EUR kan alle med lidt kroner på lommen være med.

Crowdlending kan også give en fast, passiv indtægt. Hvor aktier helt eller delvist først er indtægtsgivende, når de sælges, da giver crowdlending en månedlig indtægt. Det er enkelt, og man behøver ikke at løfte en finger.

Alle disse fordele in mente, hvad er da risikoen ved crowdlending?

Risiko for manglende afdrag

Den risiko ved crowdlending, som mange formentlig først tænker på, er lån i restance. Altså at låntager ikke betaler det, de skylder.

Det er efter min vurdering også den mindste risiko, som kan minimeres med en af to metoder – eller en kombination af begge:

• Stor spredning: Princippet er det samme som med al anden investering. Jo mere man diversificerer, desto mindre betyder de dårlige betalere for den samlede portefølje.
  Nogle låntagere vil ikke betale. Sådan er det bare. Men det vil blive opvejet af de mange gode betalere, fra hvem renteindtægterne dækker tab fra de dårlige betalere og mere til.
• Buyback guarantee: Mange platforme tilbyder en garanti for tilbagekøb. Det vil sige, at hvis en låntager ikke betaler, så køber platformen (eller deres samarbejdspartnere) låneandelen tilbage. Det er med andre ord i teorien en garanti mod tab. Du kan læse mere om hvad buyback er, og hvordan det fungerer på MoneyBrewer.

Risiko for svindel

Jeg mener, at svindel i crowdlending er et risikomoment, vi bør tage ret alvorligt.

Mange nye platforme etableres for tiden, og kan vi stole på dem alle? Den mest sandsynlige form for svindel er efter min vurdering, at en platform driver et såkaldt ‘Ponzi scheme’. Altså et setup hvor eksisterende investorer bliver betalt med penge fra nye investorer, snarere end fra lovlig virksomhedsdrift.

Navnet ‘Ponzi scheme’ er opkaldt efter Charles Ponzi, som i 1920’erne svindlede for millioner. Et nyere (og historiens største) eksempel er, da Bernard Madoff over en periode på mindst 17 år svindlede for 65 milliarder dollars.

Virksomheder, der engagerer sig i Ponzi schemes, er primært fokuseret på at trække nye investorer til, for at de kan betale de eksisterende investorer og dermed opretholde en facade af lovlig drift med store afkast. Når tilgangen af nye investorer på et tidspunkt falder, så falder svindelnummeret hurtigt fra hinanden.

Crowdlending er et oplagt sted at udøve et Ponzi scheme: Opret en platform med løfte om høje afkast og betal de første investorer med de næste investorers penge under dække af, at det er renteindtægter. Hold den kørende i en periode, mens du trækker penge ud, indtil bedrageriet bliver afsløret, og du er flygtet til Sydamerika.

Et eksempel på svindel med crowdlending, som vi ikke hører meget her her i vores del er verden, er Kinesiske Ezubao. Selskabet snød investorer for en værdi af næsten 8 milliarder dollars og endte med fængsling af 26 involverede.

Derfor er det vigtigt at undersøge platformen grundigt, inden man investerer. Særligt hvis det er en ny platform, som lover højere afkast end markedet generelt.

Risiko for konkurs

Hvad sker der, hvis en crowdlending-platform går konkurs?

Resultatet af en platforms konkurs er svært at vurdere, fordi vi ikke har set det ske i praksis. Men enhver seriøs crowdlending-platform har en beskrivelse af risikofaktorer og deres plan i tilfælde af likviditetsproblemer.

Overordnet set er der tre potentielle konsekvenser af et konkurs:

• Platformen stopper med at fungere: Investorerne er måske/måske ikke i besiddelse af dokumentation på deres låneandele, men er selv ansvarlige for at opkræve eventuelle tilgodehavende, og har derfor i praksis tabt pengene. Jeg mener, at denne risiko er minimal, hvis man holder sig til de mere etablerede platforme.
• Platformen har en samarbejdspartner, som stopper salg af nye lån, men sørger for at opkræve afdrag og renter af de eksisterende.
• Platformen har en samarbejdspartner eller en køber, som fortsætter driften.

Ud over selve platformens stabilitet, er der også risiko for, at en eller flere af de såkaldte ‘loan originators‘ går i betalingsstandsning eller konkurs.

Loan originators

Loan originators er virksomheder, som arrangerer og administrerer lånene. De udlåner penge til kunderne og sælger andelen videre til investorerne via fx Mintos .

På nogle platforme, fx Bondora, er loan originator samme virksomhed som platformen. Det er med andre ord Bondora som både skaffer lån, administrerer dem og arrangerer videresalg af andele. På andre platforme (fx Mintos) er selve platformen kun en form for handelsplads, der faciliteter køb og formidling af de låneandele, som loan originators sælger. Altså en slags børs.

Hvis en loan originator går konkurs, afhænger det videre forløb af, af hvilken form for krav man har mod dem.

I nogle tilfælde ejer man en låneandel, og er således kreditor for låntageren. I så fald vil lånet sandsynligvis blive overtaget af crowdlending-platformen, som sørger for at påtage sig fortsat afvikling af lånet eller outsourcer opgaven til andre.

En eventuel tilknyttet buyback guarantee kommer dog fra loan originator, og hvis de er gået konkurs, står man sandsynligvis ikke forrest i køen, når der skal deles penge ud. Tilbagekøb vil derfor kun blive gennemført delvist eller helt bortfalde.

Andre låneandele er teknisk set et krav mod loan originator. Hvis virksomheden går konkurs, vil man således stå i kø sammen med selskabets andre kreditorer med krav om at få sine penge, og formegentlig kun modtage en del af beløbet – hvis noget overhoved.

En seriøs platform, der samarbejder med loan originators vil have en politik på plads for, hvordan de administrerer en eventuel betalingsstandsning.

Da Eurocent gik i betalingsstandsning

Jeg kender (endnu) ingen eksempler på en crowdlending-platform, der er gået konkurs. Men vi har et case på en loan originator, der gik i betalingsstandsning.

Ca. 3 måneder efter at have indledt et samarbejde med Eurocent, suspenderede Mintos al salg af nye låneandele fra virksomheden og tilbageførte alle salg, som ikke var endeligt gennemført.

Det skyldtes, at Eurocent havde udeladt at betale et afdrag på deres virksomhedsobligationer. Mintos vurderede, at det var et rødt flag, som skulle tages alvorligt.

I perioden derefter var der usikkerhed om Eurocents fremtid. De fortsatte med at administrere udlånene og at udbetale afdrag og renter til andelshaverne. I mellemtiden forberedte Mintos et samarbejde med tredjepart, som ville kunne overtage opgaven i tilfælde af, at Eurocent erklærede sig konkurs.

Mange Eurocent-låneandele var påhæftet buyback guarantee, som blev suspenderet. Senere gennemførte Eurocent dog et delvist tilbagekøb af lån i restance samt delvist afdrag på deres virksomhedsobligationer. En domstolsudpeget kurator stoppede dog yderligere tilbagekøb.

Seneste status er, at lidt over 50 % af alle Eurocent-låneandele er afviklet enten ved tilbagekøb eller almindelige afdrag fra låntagere. Selskabet var i en periode i forhandlinger om en kapitalindsprøjtning fra en investeringsfond, men blev dags dato erklæret konkurs. Hvor meget af den tilbageværende gæld, det vil lykkes Mintos at indsamle, er endnu uvist.

Casen Eurocent er på mange måde en positiv erfaring. Vi blev mindet om, at tilbagekøbsgaranti ikke er en garanti, og at der er en reel risiko forbundet med crowdlending. Mintos har efter min mening håndteret situationen professionelt og minimeret tab ved hurtigt at tage affære, involvere sig i sagen og at holde investorerne orienteret.

Det er langt fra sikkert, at fremtidige tilfælde af betalingsstandsning vil foregå lige så rosenrødt (situationen taget i betragtning), og skaden har utvivlsomt været begrænset af, at det skete så kort tid efter, at Eurocent-lån blev introduceret til platformen.

Derfor er det vigtigt at diversificere – ikke bare på tværs af platforme, men også på tværs af loan originators.

En kommende recessions effekt på crowdlending

Alle ved, at aktiemarkedet går op og ned. Det er en faktor, de fleste aktionærer er fuldt bevidste om. Derfor udarbejder alle (forhåbentlig) en strategi, som skal bære dem over på den anden side af det næste ‘bear market’.

Men hvad med investorer i crowdlending? Hvordan vil det gå dem under en finanskrise?

Crowdlending er et meget nyt koncept. Den første platform blev oprettet i 2005. I årene efter kom der flere platforme til, men markedet var i starten præget af mange fejl og børnesygdomme, som ofte gjorde det til en dyr fornøjelse at forsøge sig med crowdlending. Først langt oppe i 2010-erne, længe efter krisens udbrud i 2008, blev det for alvor et udbredt fænomen.

Der findes derfor ikke meget historisk data vedrørende effekten af en finanskrise på crowdlending. Men vi har masser af data fra lånemarkedet generelt, og trods alt også lidt fra crowdlending.

LendingMemo forfattede en glimrende artikel om emnet. I perioder hvor arbejdsløsheden stiger voldsomt og mange mister både job og bolig, da stiger mængden af lån i restance ligeledes. Flere har simpelthen ikke råd til at afdrag på deres gæld.

Under de seneste to recessioner (dotcom boblen og finanskrisen) faldt afkastet fra investeringer i kreditkortudlån da også med henholdsvis 20 og 40 %! Altså meget store fald. Men på intet tidspunkt var afkastet negativt. I den dårligste periode var det gennemsnitlige afkast 5,2 %

Artiklen i LendingMemo indikerer også krisens betydning for investorer i den amerikanske crowdlending-platform, Lending Club. Lending Club blev oprettet 2007 og er i dag verdens største platform. I 2008 var det dog en meget lille virksomhed med relativt få udlån. Alligevel er det en interessant case, fordi vores data på området er så begrænset.

Tallene fra Lending Club viser, at det gennemsnitlige årlige afkast i perioden december 2007 til juli 2009 var 1,84 % med en klar negativ korrelation mellem afkast og lånenes risiko-rating.

Afkastet fra en veldiversificeret udlånsportefølje var således lav, men dog positiv.

I betragtning af, at amerikansk crowdlending generelt giver noget lavere afkast (4 – 6 % p.a.) end i Europa, er det svært at drage en direkte parallel. Erfaringen fra Lending Club indikerer dog, at en fremtidig recession ikke nødvendigvis vil være decideret katastrofal for crowdlending-markedet.

Kort sagt

Er crowdlending mere eller mindre risikabelt end aktier?

Sandheden er, at det på nuværende tidspunkt er virkelig svært at risikovurdere crowdlending, fordi konceptet er så nyt. Casen Lending Club giver et fingerpeg, men det kan være risikabelt at drage brede konklusioner ud fra ét datapunkt.

Aktiemarkedet har derimod i sin (mere eller mindre) nuværende form eksisteret i over 200 år. Der er ingen overhængende grund til at frygte, at aktiemarkedet vil falde fra hinanden eller give negative afkast over en tilstrækkelig lang tidshorisont. I den forstand er en diversificeret aktieportefølje en relativt sikker investering.

De nævnte risikofaktorer ved crowdlending er for så vidt ikke nye eller ukendte. Investeringer i aktier og obligationer påvirkes af mange af de samme faktorer, såsom konkurser og konjunkturudsving.

Den store forskel er, at aktier og obligationer har mange års historik på bagen, så vi ved, hvordan de forskellige risici bør håndteres. Men vi ved ikke meget om, hvordan forskellige risikoscenarier vil påvirke markedet for crowdlending. Og det er muligvis den største risikofaktor.