Om udbytteskat fra udlandet og hvordan man får skatten retur

Disclaimer
Husk, at Pengepugeren ikke er advokat eller revisor, men bare en tilfældig amatør på Internettet. Alt hvad jeg skriver er egen research og sikkert det rene sludder. Så tænk dig om. Nedenstående er ikke rådgivning!

De fleste, der køber udbytteaktier, har sikkert forsøgt at finde hoved og hale i de skattemæssige konsekvenser. For danske selskaber er det relativt simpelt, men mange opgiver ævred, når det drejer sig om udbytte fra udenlandske selskaber. Nogle gange trækkes der skat fra udbetalingen, andre gange sker det ikke. Hvad foregår der, og hvordan påvirker det din danske skat?

Min erfaring er, at mange investorer simpelthen accepterer at betale mere i skat end de bør, fordi det er lettere end at gennemskue reglerne.

Andre nøjes med at betale den skat, der trækkes ved kilden, og indberetter ikke differencen til Skat. Man kan slippe afsted med det, fordi risikoen såvel som straffen for at blive taget for “sjusk” med udbytteskat sandsynligvis er ret begrænset, så længe det drejer sig om småbeløb.

Men hvis man gerne vil have ro i sindet og hverken snyde sig selv eller myndighederne, kan man lige så godt gøre det korrekt fra starten. Særligt hvis hensigten er at generere tilstrækkelig indtægt til på sigt at leve af udbyttet.

Kildeskat af udbytte

Udbytteskat trækkes ofte helt eller delvist som kildeskat (Eng. ‘withholding tax’). Kildeskatten er den skat, som tilbageholdes ved kilden – dvs. direkte fra det selskab, som udbetaler udbyttet, og den er årsagen til hovedpine hos mange udbytteinvestorer.

I Danmark er kildeskatten på udbytte 27 %, men den samlede udbytteskat kan være 42 %.

Hvis du modtager udbytte fra et dansk selskab, tilbageholder selskabet automatisk 27 % fra alle aktionærer. Såfremt du er skattepligtig i Danmark (og dine samlede aktieindtægter overstiger progressionsgrænsen) skal du selv betale yderligere 15 %-point i skat.

Udbytte fra udenlandske selskaber beskattes ligeledes med 27/42 %. Men da pengene ikke kan tilbageholdes som kildeskat, skal du betale hele beløbet i forbindelse med årsopgørelsen.

Ka' du li' hvad du læser?

Tilmeld dig Pengepugerens nyhedsbrev, så går du aldrig glip af en artikel. Vi deler naturligvis ikke dine info med andre.

Du kan også følge Pengepugeren på Facebook!

Udenlandsk udbytteskat

De internationale regler for beskatning af udbytte tillader, at ethvert suverænt land kan trække så meget kildeskat, de vil.  Og da de fleste lande opkræver udbytteskat fra kilden, bliver det hurtigt en dyr fornøjelse for investorerne.

I Sverige betaler man fx 30 %. Så hvis du modtager 100 kr. i udbytte fra et svensk firma, trækker de først 30 % til den svenske stat, og herefter skal du betale 27/42 % til den danske stat. Dvs. at du ender med at have 51,10/40,50 kr. tilbage.

For at undgå den slags dobbeltbeskatning, har Danmark indgået såkaldte dobbeltbeskatningsoverenskomster med en række lande. Overenskomsterne er oftest ensartet og tager udgangspunkt i internationale standarder. Aftalen er typisk at udbytte højest beskattes med 15 % i kildelandet, som til gengæld kan fratrækkes den danske skat.

I eksemplet ovenfor betyder det, at det svenske udbytte kun må beskattes med 15 % i Sverige. Disse 15 % kan så fratrækkes den danske skat, således at man betaler 15 %-point mindre i Danmark.

Udbytteskatten er ofte for høj

Men selvom en given dobbeltbeskatningsoverenskomst siger, at oprindelseslandet ikke må opkræve mere end 15 % betyder det ikke, at de aldrig gør det. Mange lande opkræver langt mere, for man kan jo “bare” søge differencen tilbagebetalt. Og det er jo let nok, ikke?

Fx opkræver Sverige, som nævnt, 30 % i udbytteskat. Men fordi de maksimalt må tage 15 %, kan man få de overskydende 15 % refunderet.

Det var netop den slags ansøgninger om refusion af udbytteskat, som nogle kreative sjæle benyttede, da de i starten af 2010’erne svindlede Skat (og by proxy os skatteydere) for 12 milliarder kroner. Da Skat tager 27 %, men kun må opkræve 15 %, kan udenlandske investorer bede om refusion svarende til 12 %… Tilsyneladende også selvom de aldrig har modtaget de påståede udbytter og ej heller betalt en krone til Skat.

Sådan ansøger man om refusion af udbytteskat

Det er typisk ikke svært at søge om at få sine penge tilbage, men det er bøvlet, bureaukratisk og langtrukkent. For hvorfor skulle det være let, når nu diverse skattemyndigheder har interesse i, at vi ikke beder om de penge, som ellers retmæssig tilhører os?

For at søge refusion fra udlandet skal man:

  1. Fremskaffe dokumentation for udbyttebetalingerne.
  2. Lokalisere og udfylde et ansøgningsdokument.
  3. Indsende dokumenterne til Skat, som skal verificere, at du var bosiddende og skattepligtig i Danmark, da udbyttet blev udbetalt.
  4. Vente på svar fra Skat.
  5. Fremsende det hele til det pågældende lands skattemyndigheder.
  6. Vente på pengene. Ofte meget længe.

Alene processen med at udfylde ansøgningsblanketten korrekt kan godt tage en aften. For at spare lidt på bøvlet kan man med fordel udskyde ansøgning om tilbagebetaling og i stedet samle til bunke. Men bemærk, at der typisk er en forældelsesfrist på 5 år.

Annonce

Undgå at betale for meget i udbytteskat

Jeg opdeler i denne sammehæng verdens lande i tre kategorier, alt efter hvor bøvlet deres udbytteskat er for investorerne.

De letteste er lande, som ikke opkræver kildeskat på udbytte. Her er Irland efter min erfaring et rigtig godt eksempel. Når jeg modtager udbytte fra Irland, står der et stort rundt nul på udbyttenotaens kolonne for tilbageholdt udbytteskat. Og det er muligvis også en del af forklaringen på, at mange europæiske ETF’er har hjemsted i Irland.

De næstbedste er lande som Norge, Canada og USA. Her opkræves kun de 15 %, som jeg kan fratrække i den danske skat. Dermed slipper jeg for at skulle bede om refusion.

De værste er lande, hvor udbytte beskattes med mere end 15 %. Tyskland opkræver fx 26,375 %, hvorfor jeg aktivt skal søge om at få de 11,375 %-point refunderet.

De to førstnævnte kategorier er begge glimrende valg. Men som udgangspunkt gider jeg ikke at købe udbytteaktier i lande, hvor skatten overstiger de 15 %. Tilbagebetaling fra udlandet er simpelthen for besværligt. Særligt for os småsparere med relativt lave udbytteindtægter, står indsatsen ved at søge om refusion sjældent mål med det refunderede beløb.

Liste over udenlandske satser for skat på udbytte for privatpersoner

For at gøre det lidt lettere at skabe overblik, har jeg lavet en liste herunder indeholdende min egen erfaring vedr. udbytteskatter i udlandet. Listen opdateres løbende:

Pas på med at tage ovenstående for bibelvers. Det er alene min personlige research og erfaring fra investering med private midler. Love ændrer sig, og nogle aktiver kan være beskattet anderledes end andre. Fx er der ingen kildeskat på de fleste britiske aktier, undtagen REITs, som beskattes med 20 %.

Bemærk i øvrigt, at selvom et selskab er noteret på én børs, er det stadig selskabets hjemland, der afgør udbytteskatten. Fx handles franske Unibail Rodamco (URW) på den hollandske børs, men udbyttet beskattes stadig i Frankrig efter franske regler. Det har jeg lært på den hårde måde.

Hvis du er i tvivl, så undersøg de relevante love nærmere. Eller køb eventuelt aktier for et meget lille beløb i det pågældende land, indtil du har modtaget første udbytte. Nogle gange er det lettere.

Hvis du har information om udbytteskat fra lande, der ikke er på listen, skriv da endelig en kommentar. Så opdaterer jeg listen.

Kort sagt

Vi kan lige så godt indse den trist sandhed, at udenlandsk udbytteskat er et helvede at holde styr på. Og det bliver nok ikke lettere i fremtiden. Derfor kan det for privatpersoner ofte ikke betale sig at investere i udbyttebetalende selskaber hjemmehørende i lande, hvor det er nødvendigt at søge de lokale myndigheder om tilbagebetaling.

Det bedste vi kan gøre, er at holde styr på hvilke lande, vi skal styre udenom. Det gælder i øvrigt også danske udbytteaktier, hvis du bor i udlandet, eller planlægger at flytte i fremtiden.

Annonce

12 thoughts on “Om udbytteskat fra udlandet og hvordan man får skatten retur

  • 23/07/2018 at 20:03
    Permalink

    Rigtig god artikel. Man bør bestemt være opmærksom på tilbageholdte udbytteskatter, når man investerer i udenlandske værdipapirer.

    Eksempelvis har jeg lige gennemgået mine udbytter for 2017, og her bemærker jeg nu, at der er tilbageholdt 35% på en portugisisk aktie og 19% på en polsk. Da det er beskedne positioner drejer det sig i kroner og ører dog om ret små beløb, så jeg vil ikke foretage mig yderligere.

    I fremtiden vil jeg ved større positioner klart undersøge udbytteskatten, før jeg kaster mig over nye markeder.

    Mvh.
    Peter

    Reply
    • 23/07/2018 at 20:21
      Permalink

      Ved dobbeltcheck af årsopgørelsen for 2017 ser det imidlertid ud til, at jeg får fuld kompensation for den betalte udbytteskat. Det forekommer mig underligt, hvis man kun skulle blive kompenseret op til 15%.

      Mvh.
      Peter

      Reply
      • Pengepugeren
        23/07/2018 at 22:37
        Permalink

        Ud over de 15 %?
        Jeg tænker, at det enten skyldes forkert indberetning, eller at det højere beløb er fastsat i de respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster. Skat skriver i følge https://skat.dk/skat.aspx?oid=2060729 at “Satsen på 15 pct. er modeloverenskomstens udgangspunkt for almindelige aktionærer. Nogle danske DBO’er indeholder andre procentsatser for almindelige aktionærer. “

        Reply
            • 24/07/2018 at 04:35
              Permalink

              Jeg har indberettet det samlede udbytte før skat og den samlede tilbageholdte skat.

              Reply
              • Pengepugeren
                24/07/2018 at 09:18
                Permalink

                Burde du da ikke have indtastet et lavere beløb jf. Skats vejledning: “Der må i dette felt ikke medregnes mere, end hvad der svarer til den procent, som det enkelte kildeland har ret til efter dobbeltbeskatningsoverenskomst.”

                Reply
                • 24/07/2018 at 11:37
                  Permalink

                  Godt spørgsmål. Jeg gik egentlig bare ud fra, at man skulle angive den tilbageholdte udbytteskat, og så regnede SKAT selv ud, hvor meget man fik godtgjort.

                  Det må jeg lige kigge nærmere på.

                  Mvh.
                  Peter

                  Reply
                  • Pengepugeren
                    24/07/2018 at 22:02
                    Permalink

                    Det er med Skat er et helvede at finde rundt i. Gid det ikke var nødvendigt at bruge så meget tid på at gennemskue reglerne.

                    Reply
                    • 26/07/2018 at 12:54
                      Permalink

                      Så fik jeg gravet lidt mere i det, og du havde helt ret mht. for meget opgivet kildeskat.

                      Portugal har faktisk kun ret til at tilbageholde 10% i udbytteskat, men de har tilbageholdt 35%. Det er bestemt værd at være opmærksom på. Som jeg vist også tidligere skrev, så var beløbet ret beskedent, så der bliver ikke anmodet om tilbagebetaling fra min side.

                      For Polen er satsen 15%, og de har tilbageholdt 19%. Da udbyttet er beskedent, så er det bestemt ikke arbejdet værd at hjemsøge.

                      Men godt at være opmærskom på. Jeg må hellere rette årsopgørelsen for god ordens skyld.

                      Til andre mulige læsere vil jeg opfordre til at kigge denne side igennem for de relevante lande https://skat.dk/skat.aspx?oid=2082818&vid=214955&ik_navn=breadcrum

                      Mvh.
                      Peter

  • 25/07/2018 at 11:48
    Permalink

    Hvilke rubrik nr hos SKAT er det at I indberetter disse oplysninger I?

    Reply
  • 26/07/2018 at 08:37
    Permalink

    Ja, der er ufatteligt, at det skal være så svært med udbytte. Og man er ikke nødvendigvis bedre stillet i en investeringsforening. Her er et citat fra Daske Invests seneste årsberetning, som man så kan vælge at grine eller græde over:

    “Danske Invest har gennem nogle år arbejdet med at tilbagesøge udbytteskatten, som visse lande tilbageholder i henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, når der bliver udbetalt udbytte fra selskaber hjemmehørende i de pågældende lande. Det har ført til et positivt resultat i Norge, Polen, Finland, Frankrig, Sverige, Spanien og Belgien. Herudover arbejder vi på at tilbagesøge udbytteskat fra Holland og Tyskland, men det er endnu ikke afklaret, om og i hvilket omfang der kommer udbytteskat tilbage fra disse lande. De enkelte landes dokumentationskrav skærpes til stadighed i lyset af uregelmæssigheder. Dette gælder også for tilbagesøgning af udbytter i henhold til sædvanlige dobbeltbeskatningsaftaler, hvilket generelt øger omkostninger til tilbagesøgning. ”

    Man undres over, at EU landene ikke spiller bedre sammen…

    Det var egentlig mit indtryk at alle de nordiske lande opførte sig efter bogen, men Sverige skejer åbenbart ud? Til gengæld troede jeg også, at Canada trak for meget, men det gør de så ikke.

    Er det korrekt forstået, at så længe man holder sig til en mægler som Nordnet/Saxo Bank, og kun handler i lande, der trækker 15%, så foregår alt helt automatisk mht. Skat?

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com