Konkrete tips til madplaner, der giver luft i budgettet

Madvarer
Gæsteindlæg
Dette gæsteindlæg er skrevet af Simon Glue fra WebOpskrifter.dk, som er en af Danmarks største og ældste hjemmesider med opskrifter. Han har stor erfaring med at lave madplaner, og i dette indlæg giver han sine bedste tips til, hvordan man laver madplaner, der giver luft i budgettet.

For de fleste danskere er mad en af de største poster i budgettet. Ifølge Danmarks Statistik bruger en gennemsnitlig familie hele 5.370 kr. om måneden på mad, drikkevarer og tobak. Det er mange penge, men det betyder også, at der er mange penge at spare.

Pengepugeren har tidligere beskrevet, hvor meget man egentlig kan spare på madudgifterne ved f.eks. at rydde op i fryseren eller vælge datovarer, og i denne artikel vil jeg vise dig, hvordan du kan spare penge ved at lave madplaner. Jeg giver dig mine bedste tips til, hvordan du laver madplaner, der både giver luft i madbudgettet og en nemmere hverdag.

Fordele ved at lave madplan

Lad os først se på, hvorfor det er en god idé at lave madplaner, og hvilke fordele det giver.

Bedre planlægning

Madplanen er et af de absolut vigtigste redskaber, når det kommer til at spare penge på madbudgettet. Ugens måltider planlægges på forhånd frem for dag til dag, hvilket er en fordel for pengepungen såvel som for smagsløgene.

Du slipper nemlig for at stå nede i supermarkedet sent på eftermiddagen og død og pine skulle komme på noget lækkert og nemt til aftensmad. Som desuden gerne skal på bordet, inden alle involverede parter dør af sult.

En madplan fjerner tidspresset, og derfor har du langt bedre mulighed for at vælge billigere løsninger og sammensætte mere spændende, varierede og ofte også sundere og nemmere måltider til ugen, der kommer.

Bedre indkøbsadfærd

Med planlægning følger naturligt en mere økonomisk fordelagtig indkøbsadfærd. Når ugens måltider er på plads, kan man lave én samlet indkøbsliste og handle til hele ugen på én gang, så man slipper for unødvendige ture til supermarkedet. Ture, der ellers hurtigt kan mærkes på pengepungen, for jo flere ture til supermarkedet, jo større risiko for impulskøb.

Desuden kan man sørge for, at flere ingredienser går igen i flere af måltiderne, så man ikke skal købe alt for mange forskellige og unødvendige varer. Det minimerer tilmed madspild, da sandsynligheden for, at en vare bruges helt op, f.eks. en pose gulerødder, er noget større, når der er en klar plan for anvendelsen.

Hvis man ikke har en madplan at handle efter, står man også oftere i den uhensigtsmæssige situation, at man kommer til at købe ting, man i forvejen har derhjemme. Så kommer man hjem fra supermarkedet og står pludselig med tre bøtter creme fraiche og to icebergsalater, som man ikke når at få spist.

En madplan bidrager altså til bedre organisering, så man holder sig til at bruge penge på de ting, man rent faktisk har brug for og får brugt.

Udgangspunktet for en god madplan

Hvordan sammensætter man så bedst en madplan? Her er der både nogle overordnede og helt lavpraktiske råd at have in mente. Hvis man skal spare penge på mad, handler det grundlæggende om at sætte sig selv op til succes.

Det kræver først og fremmest, at man planlægger ultra realistisk. Mange glemmer at tænke madlavningen ind i et større perspektiv i forhold til ugens andre planer. Ofte kan der være dage, hvor der er minimalt med tid til at lave mad.

Men i madplanen bliver der alligevel lystigt planlagt lækre, tidskrævende retter uden hensyntagen til, om der virkelig er tid til at lave boeuf bourguignon på en højhellig onsdag. Så bliver aftensmaden hurtigt en uoverstigelig hurdle.

Når maden bliver for besværlig eller for tidskrævende i forhold til den specifikke dag, har man større tendens til at bestille mad udefra. Og det straffer madbudgettet. Kig derfor på, hvad der er planlagt af aktiviteter for ugen, og hvad der kan lade sig gøre at bruge af tid og energi på mad de enkelte dage.

Hvordan sammensætter man bedst retterne i en madplan?

Hvordan griber man det helt præcist an?

Start med ugens aktuelle tilbud

Tilbudsaviserne er et rigtig godt udgangspunkt for at finde retter til en billig madplan. Kød er ofte en af de helt dyre poster i madbudgettet, så for pengepungens skyld kan man med fordel handle kød på tilbud eller sætte en vegetarret på menuen. Er der f.eks. tilbud på storkøb af kylling eller hakket oksekød, skal der måske være to dage med kyllinge- eller oksekødsretter på menuen.

Sæsonvarer er billigere

Sammensæt også gerne madplanen efter sæsonvarer. Råvarer i sæson er altid de billigste, f.eks. kan der være op til otte kroner at spare på et blomkål, hvis de er i sæson.

Køb basisvarer på tilbud

Kig altid efter basisvarer på tilbud. Det er især godt at have et lager af langtidsholdbare smagsboostere, der alle kan være med til at løfte smagen betydeligt. Det er f.eks. bouilloner, sojasauce, olivenolie, eddiker, tomatpuré og diverse krydderier (f.eks. paprika, oregano, timian, rosmarin, karry og chili).

Med disse ting på lager undgår man at lave kedelig mad uden smag. Kedelig mad har større risiko for at ende sine dage i skraldespanden. Og mad i skraldespanden = penge i skraldespanden.

Find et par ”lystretter” og lav en bruttoindkøbsliste

Vi har alle vores yndlingsretter, og når jeg finder retter til en madplan, starter jeg som oftest ud med 1-2 “lystretter” – enten velkendte favoritter eller nye spændende retter, som jeg glæder mig til at afprøve. Med disse retter får man skabt en bruttoindkøbsliste med ingredienser, som man derefter kan prøve at få til at gå igen på de øvrige dage i madplanen, så de samme ingredienser bruges i flere retter.

Er der f.eks. kartofler i en af “lystretterne”, kan du tænke i andre retter med kartofler. Skal der bruges kylling, kan du ligeledes overveje, om der er en dag i madplanen, hvor kold kylling kunne indgå, f.eks. i kyllingesalat eller wraps, så man med fordel kan tilberede ekstra kylling på førstedagen.

Mangler du inspiration til retter med specifikke ingredienser, kan du indtaste dem i søgefeltet på WebOpskrifter.dk.

Tænk færre ingredienser frem for flere

Når du når til de sidste 1-2 retter i madplanen, kan du tage den samlede ingrediensliste for de retter, du allerede har valgt, og prøve så vidt muligt at holde dig helt til de ingredienser, der allerede er på listen. Der er som regel nok til, at man sagtens kan lave en hel ret af de ting, der i forvejen skal handles.

Gode alsidige retter, som ofte kan varieres i forhold til de ingredienser, man har for hånden, er f.eks. tærter, æggekage, supper, pastaretter og gryderetter. At sammensætte en god madplan handler derfor om at tænke færre ingredienser, frem for flere. Færre ingredienser er i sagens natur ofte mere økonomisk og ofte også lig med nemmere retter.

Særligt madplansegnede ingredienser

I den sammenhæng er der nogle ingredienser, der er mere madplansegnede end andre. Det er ingredienser, som er super alsidige, og som man ofte køber mere af, end man skal bruge i én ret.

Vi kender nok alle til, at det kan være svært at få brugt f.eks. en hel pose gulerødder, men i en madplan er gulerødder en fantastisk ingrediens. De kan både bruges i salat, i varme retter, og så kan de bruges som snackgrønt til dage, hvor der er brug for lidt ekstra grønt til aftensmaden.

Spidskål, broccoli, blomkål, creme fraiche, æg, bacon, kartofler, pasta, ris og naturligvis løg og hvidløg er eksempler på andre ingredienser, der er super madplansvenlige, da de ofte kan varieres og bruges til flere retter på en uge. Samtidig er det ingredienser, der kan give fylde, mæthed og smag og binde retter sammen.

Af de nævnte råvarer kan man f.eks. nemt kreere en æggekage med kartofler og bacon, der serveres med en cremet spidskålssalat med creme fraiche.

Eksempel:

Jeg skal lave en madplan til fem dage og starter med at finde den aktuelle tilbudsavis. Der er hakket svinekød på tilbud til 20 kr. for 500 gram. Og da jeg elsker boller i karry, ryger det på menuen til den kommende uge.

Efterfølgende søger jeg efter, om der er andre retter med hakket svinekød, jeg kan lave, og finder en opskrift på ovnbagte frikadeller. Så kan jeg ovenikøbet slå to fluer med ét smæk og lave en stor portion frikadeller én dag og derefter bruge halvdelen som kødboller i boller i karry. Det reducerer både arbejdstiden på den ene ret, og de samme ingredienser bruges i mere end én ret.

Tilfældigvis er der også tilbud på spidskål og kartofler, så jeg indtaster begge ingredienser (adskilt af mellemrum) i søgefeltet på WebOpskrifter.dk. På den måde finder jeg en kartoffelsalat med spidskål og creme fraiche, som jeg kan servere til frikadellerne. Samtidig kan jeg bruge spidskålen som ekstra grønt i min boller i karry ret.

Til boller i karry vil jeg derudover servere kogte ris og gulerødder til. Efter valget af de to retter står jeg med følgende bruttoindkøbsliste:

  • Hakket svinekød
  • Løg
  • Mælk
  • Mel
  • Æg
  • Creme fraiche
  • Spidskål
  • Gulerødder
  • Kartofler
  • Fløde
  • Bouillon
  • Karry
  • Ris
  • Salt og peber

Kartofler købes ofte i en mængde, hvor man ikke får brugt dem alle i én ret. Jeg vil højt sandsynlig ikke få brugt alle kartoflerne til den valgte kartoffelsalat. Der er altså en rest kartofler tilovers, som skal bruges.

Jeg kan se i tilbudsavisen, at porrer er i sæson og kan fås til 10 kr. for et bundt. Så igen søger jeg på “kartofler porrer” (uden anførselstegn) og finder en lækker kartoffel-porresuppe. Til den ret har jeg i forvejen bouillon og fløde på lager fra de øvrige retter, så derfor skal jeg faktisk kun købe porrer og bacon som ekstra ingredienser.

Porre og bacon er en fantastisk kombination, så jeg beslutter mig for, at der også skal en porretærte med bacon på menuen. Til tærten har jeg allerede æg og creme fraiche fra de andre retter, og jeg skal derfor kun købe tærtedej. Så er madplanens fire første retter allerede på plads, og jeg mangler kun den sidste.

Da jeg alligevel skal koge ris til boller i karry, overvejer jeg i den forbindelse, om jeg med fordel kan koge ekstra ris og bruge dem i en anden ret. Samtidig kigger jeg på de øvrige ingredienser i madplanen og vurderer, hvilke jeg kommer til at få rester af.

Jeg søger på Google efter gode retter med kogte ris, og stegte ris dukker op som et forslag. Det passer perfekt, da jeg også står med rester af gulerødder, og jeg har sojasauce i mit basislager. Derudover er stegte ris en kanon god ret, hvis man har andre grøntsagsrester liggende, af f.eks. spidskål og porrer.

For lidt ekstra fylde vil jeg tilføje æg, som allerede er i madplanen, og så er der kun behov for at tilkøbe hakket oksekød og hvidløg for at få en ret med masser af smag.

Så er madplanen på plads for de næste fem dage, og til bruttoindkøbslisten kan jeg nu tilføje porrer, bacon, tærtedej, hakket oksekød og hvidløg, så jeg får den samlede indkøbsliste, der kun tæller 18 ingredienser (da jeg har salt, peber og sojasauce i forvejen).

Hav en madbuffer – fryseren er din nye bedste ven

Det er ingen overdrivelse at sige, at fryseren er din bedste ven, når det kommer til at spare penge på mad. At have forskellige retter eller ingredienser i fryseren kan være den buffer, der gør, at du ikke tyr til dyr fastfood en dag, hvor der ikke er overskud til madlavning. F.eks. er kødsovs, chili con carne, mørbradgryde, suppe og lasagne alle retter, som er særdeles fryseegnede, og ofte giver det heller ikke mere arbejdstid i køkkenet at skalere retten op.

I sammensætningen af en madplan kan det derfor i høj grad svare sig både tids- og pengemæssigt at tænke større, når det kommer til fryseegnede retter. Sæt f.eks. en fryseegnet gryderet på menuen én dag om ugen og lav en ekstra stor portion, når nu du alligevel er i gang.

Fryseren kan også bruges som et sandt skatkammer af diverse små rester, som med lidt ekstra hjælp kan blive til nye retter. Ingen rest er for lille til at blive gemt. Selvom det måske ikke ser ud af meget og virker ubrugeligt, kan en lille rest kylling eller skinketern hurtigt blive til fyld i en tærte, i wraps eller pitabrød eller som topping på pizza.

Især hvis du har et nogenlunde veludstyret basislager. I planlægningen af ugens madplan er det derfor en god idé at overveje, om der gemmer sig rester i fryseren, som kan danne udgangspunkt for en ny ret.

Genvej til madplaner

Jeg håber, at mine tips har givet dig lyst til at komme i gang med at lave madplaner. Der kan være rigtig mange penge at spare. Hvis du har brug for lidt starthjælp og inspiration, kan du finde mine madplaner her.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com