Hvad er stablecoins, og hvad kan de bruges til?

Blockchain

Med den seneste tids kursstigning på kryptomarkederne har blockchain igen fået opmærksomhed fra medierne. Som sædvanlig har fokus primært været på Bitcoin, men emnet er større og mere interessant end Bitcoin som valuta eller “digitalt guld”.

Blockchain-teknologien kan bruges til andet end blot digital valuta, og det kan potentielt vende op og ned på ikke blot den finansielle verden men vores dagligdag generelt. I denne artikel gennemgår vi blot ét hjørne af teknologien, nemlig de såkaldte stablecoins.

Hvad er stablecoins?

En stablecoin er en kryptovaluta, som følger prisudviklingen i et aktiv. Oftest er dette relateret til en fiatvaluta – dvs. en valuta udstedt af en nationalbank, men det kan også være fx råvarer, aktier eller andre aktiver.

Der findes sågar stablecoins, der følger udviklingen i andre kryptovalutaer. Fx Wrapped Bitcoin, som er en kryptovaluta baseret på Etherium-protokollen og bakket op af Bitcoin. Hvis du ikke aner, hvad det vil sige, så er du langt fra den eneste. Det gennemgår vi en anden gang.

En stablecoin er ikke stabil i den forstand, at kursen ikke svinger. Den er kun stabil i forhold til det underliggende aktiv.

Et eksempel på en populær stablecoin er USD Coin (USDC), som har til formål at følge prisen på den amerikanske dollar (USD), hvilket den har gjort med ganske stor succes. Figuren herunder viser markedskursen på USDC i forhold til USD:

Prisen på USDC i USD, Kilde: CoinMarketCap

Bemærk, hvordan afvigelser fra den ønskede kurs er kortvarige og maksimalt har afveget lidt over 4%. Samtidig er volatiliteten faldende, efterhånden som USDC bliver mere udbredt og handles oftere (de grå barrer).

Fysisk vs. algoritmisk kryptovaluta

Der findes overordnet to slags stablecoins. I praksis er opdelingen dog ikke altid så skarp, da nogle har et overlap, der involverer begge metoder og andre benytter sig af komplekse finansielle instrumenter.

Fysisk stablecoin

En fysisk stablecoin er en kryptovaluta, der er bakket op af det underliggende aktiv. Det vil sige, at udstederen har aktivet i reserve, og at investorer kan bytte deres digitale valuta til det fysiske aktiv.

Fx er førnævnte USDC understøttet af dollars i den forstand, at der er afsat én dollar i kontanter og amerikanske statsobligationer for hver udstedt token. Det vil sige, at man som indehaver af en kryptowallet (en slags konto) indeholdende USDC teknisk set har købt amerikanske dollars, og at man i øvrigt kan veksle dem tilbage til “rigtige” dollars.

Modsat Bitcoin og de mange andre mere spekulative kryptovalutaer, kan dollarbaserede stablecoins lettere fungere som dagligdags valuta, fordi markante kortvarige kursudsving er usandsynlige. Man er mindre tilbøjelig til at bruge en valuta, hvis den potentielt kan mangedoble i værdi.

Fordelen ved at benytte digitale kryptodollars i stedet for “rigtige” dollars er, at de er langt billigere og lettere at overføre og handle med. Mange kryptoinvestorer bruger dem fx som mellemled eller midlertidig valutaopbevaring, når de køber eller spekulerer i kryptovaluta.

Andre bruger det, fordi de handler på decentrale platforme som eksempelvis SideShift, hvor man ikke kan benytte fiatvaluta (typisk for at undgå krav om KYC og dermed opretholde anonymitet) eller for hurtigt at kunne overføre penge mellem handelsplatforme. Andre igen bruger dem som en form for forex trading.

Fysiske stablecoins kan (som de fleste andre kryptovalutaer) samtidig bruges som en billig, let og stabil måde at tegne smart contracts (fx lånedokumenter) og til at udveksle valuta på tværs af landegrænser. Det er bl.a. derfor, at flere store selskaber, herunder MasterCard, er begyndt at kigge på muligheden for at benytte fysiske stablecoins.

Fysiske stablecoins er centralt kontrolleret af udstederen, og er derfor ikke kryptvaluta i klassisk forstand. Forskellen mellem lignende fysiske stablecoins er især graden af gennemskuelighed, og i hvilket omfang kontrollen er centraliseret.

Algoritmisk stablecoin

En algoritmisk stablecoin har ikke et fysisk aktiv i ryggen men er programmeret til at reagere på kursudsving og påvirke markedet, således at kursen følger det underliggende aktiv.

Korrektionen sker ved at ændre i udbud og efterspørgsel for den pågældende stablecoin. Det kan gøres på mange måder, men foregår i praksis ofte ved at udstede flere tokens, når kursen er for høj.

Når kursen derimod er for lav, incentiveres investorer til at holde deres valuta ude af cirkulation i en periode. Det sker fx ved at tilbyde “renter” for at låse sine tokens. Faktisk er det ikke så anderledes end når Nationalbanken tilpasser renten for at opretholde fastkurspolitikken. Der er dog også andre måder at regulere udbud og efterspørgsel, såsom at hæve og sænke mængden af valuta i alle wallets.

Ofte har effektiv regulering af kursen en selvforstærkende effekt, fordi investorer begynder at agere på samme måde, som hvis de reelt havde købt det underliggende aktiv. Dvs. så længe folk stoler på, at en stablecoin vil fortsætte med at følge det underliggende aktiv, så vil de almindelige markedsmekanismer bidrage til at opretholde stabiliteten.

Hvis fx kursen på en stablecoin falder til under 100, vil mange købe op (øget efterspørgsel) i forventning om at få et afkast, når kursen stiger igen. Hvis kursen derimod stiger, vil flere sælge ud af beholdningen (øget udbud), for at score et afkast, inden kursen igen falder tilbage til det forventede niveau.

I tilfælde af at folk i en periode ikke længere stoler på valutaens evne til at følge aktivet, så vil algoritmen forsøge at rette ind på udbud og efterspørgsel, indtil tilliden (måske) er genoprettet.

Fysiske eller algoritmiske stablecoins: Hvad er bedst?

Begge modeller har hver deres fordele og ulemper. Fordelene ved en fysisk stablecoin er, at man for det meste kan indløse den for det underliggende aktiv. Ulempen er, at man skal stole på virksomheden, som har udstedt den.

Det er ikke muligt at indløse algoritmiske stablecoins, men til gengæld skal man ikke i samme omfang sætte sin lid til udstederens troværdighed. Såfremt algoritmen ellers har vist sig at håndtere kurudsving effektivt, giver den denne decentraliserede model en vis tillid.

Generelt anses trustlessness for en at være betydelig styrke indenfor krypto og decentrale systemer generelt. Dvs. at systemet er udviklet til at fungere, uden at de enkelte aktører behøver at have tillid til hinanden. Her er de algoritmiske stablecoins mere troværdige, fordi risikoen for svindel eller manipulation er minimal. Især hvis algoritmen er open source – dvs. at enhver med de fornødne kvalifikationer kan gennemse koden.

Ét er dog troværdighed, et andet er pålidelighed. Desværre er de fleste algoritmiske stablecoins endnu ikke tilstrækkeligt veludviklet til at fungere i den virkelige verden. Empty Set Dollar (ESD) et godt eksempel på en sådan stablecoin, som lagde godt ud, men desværre ser ud til at have tabt pusten efter ganske kort tid:

Et andet, muligvis mere succesfuldt, forsøg er Ampleforth (AMPL). Ampleforth er udviklet til at holde en kurs mellem 0,96 og 1,06 dollars på baggrund af en flydende mængde tokens:

Her har været betydeligt større udsving end de tilsvarende fysiske stablecoins, men jeg synes alligevel, det er et ganske imponerende resultat for en valuta, hvis valutakurs alene er baseret på en algoritme. I skrivende stund handles der for knap 30 millioner dollars AMPL dagligt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at algoritmiske stablecoins er et meget nyt koncept, der først for alvor opstod i sommeren 2019, og der kommer hele tiden nye til. Den som formår at udvikle en ægte stabil “trustless” stablecoin vil nemlig have gode muligheder for at dominere markedet. Hvis man foretrækker at købe algoritmiske stablecoins, er DAI (som nævnes nedenfor) sandsynligvis den bedst mulighed.

Eksempler på valutabaserede stablecoins

Langt de fleste større stablecoins er baseret på den amerikanske dollar. Herunder er tre af de største samt en noget mindre baseret på euro. Der findes ingen stablecoins knyttet til danske kroner.

Tether USD

Tether USD (USDT) er en af de ældste og uden sammenligning den mest udbredte stablecoin. Faktisk er Tether den tredjestørste kryptovaluta efter Bitcoin og Etherium.

USDT er udviklet til at følge dollarens kurs ved at holde 1 USD i reserve for hver udstedt token. Efter kritik fra flere kanter indrømmede Tether i 2019, at hver USDT kun bliver bakket op af 0,74 USD i kontanter, imens resten er udlånt til samarbejdspartnere. Tidligere har det ikke været muligt rent faktisk at indløse Tethers for dollars, men det blev ændret i 2018.

Efter min overbevisning er Tether et eksempel på en virksomhed, der opnåede for stor markedsandel og for lille konkurrence, og som derfor tillod sig at skære hjørner uden at være transparente om det. Ikke desto mindre har kursen på USDT været yderst stabil siden lanceringen i 2014.

USD Coin

USD Coin (USDC) er også en fysisk stablecoin, som ligeledes er tilgængelig på de fleste handelsplatforme. Valutaen blev lanceret i et samarbejde mellem virksomheden Circle og handelsplatformen Coinbase.

Da USDC (ligesom Tether) teknisk set ikke er en “rigtig” kryptovaluta, har CENTRA koncernen kontrol over din wallet. De har bl.a. mulighed for at blackliste dine midler, dvs. forhindre dig i at føre tokens ud af din wallet, hvilket i praksis gør dem værdiløse.

Denne form for indefrysning af midler er en generel risiko ved de fleste centraliserede stablecoins, men USDC er de første, som i praksis har gjort brug af muligheden.

Dai

Dai (DAI) er den tredjestørste stablecoin og blandt de 50 største kryptovalutaer generelt. Dai er særligt interessant på grund af sin demokratiske struktur, og fordi organisationen bag (MakerDAO) ikke selv stiller dollars som sikkerhed. I stedet stiller investorer, spekulanter, långivere og låntagere sikkerhed i form af egne kryptovalutaer.

Processen er kompliceret (her er en god intro) og ikke bydende nødvendig at forstå til bunds, hvis man blot ønsker at eje stablecoins. Kort opsummeret opnås stabiliteten ved at give investorer incitamenter for en hurtig gevinst med lav risiko, når prisen på 1 DAI afviger fra 1 USD.

Bemærk, at selv de “store” kursudsving sjældent overstiger ganske få procent.

Fordi DAI er decentral og open source, er den det tætteste vi kommer på en delvist algoritmisk stablecoin med lav volatilitet. Efter min vurdering er det også den mest tillidsvækkende stablecoin på denne liste.

MakerDAO er i øvrigt også i sig selv et spændende eksempel på en succesfuld decentral autonom organisation (DAO).

Stasis Euro

Hvorvidt folkene bag Stasis Euro (EURS) er klar over, at de leder tankerne hen på det østtyske hemmelige politi, skal jeg lade noget være usagt (måske er det bare mig). Men her er i al fald tale om en fysisk stablecoin, som i følge Statis er understøttet af deres euro-reserve samt andre aktiver.

EURS er ikke ret udbredt trods et meget aktivt marked for kryptohandel i Europa. P.t. er det den 392. største kryptovaluta på CoinMarketCap, hvilket muligvis hænger sammen med, at den ikke er tilgængelig på flere af de store handelsplatforme.

Guld

Kryptovalutaer med guld som underliggende aktiv er et ganske interessant koncept. Her er jo reelt tale om en form for tilbagevenden til guldstandarden, som ellers blev forladt af alle stater i løbet af det 20. århundrede til fordel for valutaer med sikkerhed i… ingenting. Men nu er private aktører ved at genoplive guldstandarden i form af stablecoins.

Den muligvis mest udbredte guldtoken er Pax Gold (PAXG). Den udstedes af Paxos, som især er kendt for deres dollarbaserede stablecoin, Paxos Standard (PAX). Indehavere af PAXG tokens har krav på en tilsvarende mængde troy ounces i Paxos’ guldreserver

Pax Gold handles blandt mange andre steder på den populære platform, Binance. De kan dertil købes direkte fra Paxos egen hjemmeside, hvor man også kan se serienummer og andre detaljer om ens specifikke guldbeholdning.

Eksempel på PAXG opslag. Klik for fuld opløsning. Screenshot fra Rex Kneisley.

Hvor effektivt følger PAXG guldprisen? Som man kunne forvente af en fysisk stablecoin, har kursen hidtil fulgt guldet meget tæt:

Pax Gold
PAX Gold prisudvikling i USD
Guldpriser
Guld spotpris udvikling i USD

PAXG kan indløses for fysisk guld, forudsat at man ejer omtrent 13,5 kg til en værdi af tæt på 5 millioner kroner, samt har adgang til en ledig bankboks i London. For de fleste vil det nok være mere realistisk blot at sælge sin beholdning på kryptomarkedet.

Der findes også andre guldbaserede stablecoins, som fx Tether Gold (XAUT) og Digix Gold Token (DGX). Begge minder meget om PAXG – dog har Digix Gold Token lidt lavere gebyrer, og hver token svarer til et gram guld i stedet for en ounce. Man kan tilmed indløse sin beholdning for fysisk guld hvis “blot” man ejer 101 gram og en flybillet til Singapore eller Canada.

Andre råvarer

Der eksisterer nogle få stablecoins, som følger andre råvarer end guld. Endnu er det dog yderst begrænset. Et af disse er et forsøg på en venezuelansk oliebaseret valuta.

Takket være en meget høj inflation og mildest talt elendig statslig forvaltning af økonomien generelt, har befolkningen i Venezuela været hurtige til at tage kryptovalutaer til sig. Det har samtidig påvirket de politiske beslutninger, og i 2018 lancerede regeringen en stablecoin, som bakkes op af landets oliereserver.

Formålet var at gøre valutaen til et almindeligt brugt betalingsmiddel, men endnu kan den hverken handles eller bruges nogle steder – sandsynligvis grundet en kombination af korruption og fortsat inkompetent styring samt manglende tillid fra investorer.

Nogle få sølvbaserede tokens er også blevet udstedt. Bl.a. Silvertoken, Silvercoin og AGX. Endnu har de ikke opnået handelsaktivitet af betydning. Vi er dog i kryptovalutaens tidlige barndom, og mon ikke der vil ske en masse på den front i de kommende år.

Kryptoaktier

Tokenized stocks er aktier, som handles via blockchain. I stedet for at handle via en traditionel børsmægler, foregår det i form af kryptovalutaer, der afspejler aktiens kurs. Metoden kan også benyttes til at investere i ETF’er og andre fonde samt diverse former for mere eller mindre spekulative investeringer, såsom shorting og gearing.

Tokenized stocks er endnu meget nyt, men vi har set en ganske betydelig stigning i interessen på det seneste – ikke mindst i forbindelse med GameStop-affæren.

Modsat aktiemarkedet, så er markedet for kryptovaluta altid åbent. I fremtiden vil det sandsynligvis også være muligt at stemme til generalforsamlinger via blockchain. Med lidt held bliver det tilmed muligt at handle uden om handelsplatforme og børsmæglere på samme måde som man kan med fx Bitcoin i dag. Jeg vil fx kunne overdrage en aktie (eller en del af en aktie) i Tesla til dig ved at blot at overføre fra min wallet til din, næsten som i gamle dage, da aktier var papirer, man udvekslede.

Det betyder også, at vi måske i fremtiden igen vil kunne få adgang til de mange amerikanske ETF’er, som EU med et pennestrøg fjernede fra de europæiske markeder.

Bittrex og FTX tilbyder et mindre udvalg af tokenized stocks, hvor processen er meget lig almindelig aktieinvestering med udbytte, aktiesplit osv. Deres løsninger er endnu ikke perfekte og udvalget meget begrænset. Men det er dog et tegn på, at her foregår noget nyt og spændende.

Og måske endnu mere interessant, så er mindre selskaber begyndt at udbyde “aktier” i form af egen kryptovaluta. Nogle virksomheder fravælger i dag den dyre og besværlige børsnotering (også kendt som IPO eller Initial Public Offering) til fordel for en ICO (Initial Coin Offering). Som ejer af en eller flere af disse kryptovalutaer er man således medejer, långiver eller på anden vis investeret i selskabets fremtidige resultater.

Hvad skal man være opmærksom på?

Hele kryptovalutakonceptet er som nævnt meget nyt, og der er endnu mange ubekendte. Derfor er også grund til at tage forsigtige skridt, hvis man vil investere i særligt de mere kreative former for stablecoins. Her er tre faktorer, man bør have sig for øje:

  • Kan du stole på udstederen? Alle kan lave en kryptovaluta på meget kort tid. Derfor er det vigtigt at vide, hvem der står bag projektet, og om man kan stole på dem. Lukket kildekode er et stort rødt flag.
  • Er det underliggende aktiv fysisk eller algoritmisk? Algoritmiske stablecoins har som nævnt nogle fordele mht. trustlessness. Til gengæld er det meget svært at sætte finanspsykologi på formel, og ingen coins har eksisteret længe nok til give klare resultater mht. deres langsigtede stabilitet.

    Omvendt forudsætter kryptovaluta baseret på fysiske aktiver en større grad af tillid til udstederen. Samtidig er det vigtigt at undersøge, om en given fysisk stablecoin reelt er bakket op af aktivet, eller om det er baseret på en syntetisk model bestående af komplekse finansielle instrumenter. Dertil kan der være svært at kende udstederens juridiske forpligtelser i tilfælde af stridigheder eller konkurs.
  • Følger kursen faktisk det underliggende aktiv? Tjek kursudviklingen på offentligt tilgængelige markedsdata via fx CoinMarketCap eller CoinGecko og sammenlign med aktivets prisudvikling over samme periode.

Min personlige vurdering er, at vi er i den spæde start af en udvikling som potentielt kan vende op og ned på det finansielle marked på relativt få år. Internettet har allerede gjort det meget lettere for “almindelige” mennesker at investere, men med “tokenisering” af den finansielle sektor vil vi potentielt opleve en endnu mere decentral og folkelig adgang til investering i aktier, valuta, guld og mange andre aktivklasser.

Samtidig vil mange af de finansielle funktioner, som i dag foretages af finansielle institutioner, blive bygget ind i blockchain. Det vil fx sige, at bl.a. udbytte og renter automatisk tilskrives de wallets, som ligger inde med de respektive kryptovalutaer.

Måske burde blockchain og decentralisering tilføjes som endnu et punkt i de fem megatrends.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com