
En af de vigtigste ting du kan gøre for din privatøkonomi er at vide præcis hvor meget, du forbruger. Jeg har tidligere talt om, hvor stor forskel et budget kan gøre, blandet andet fordi et budget gør de daglige udgifter lette at overvåge.
Men for en pengepuger er det ikke tilstrækkeligt at følge den form for udgifter, som hurtigt kan ses på netbanken eller i tegnebogen. Mange af vores udgifter er nemlig skjulte. Det gælder især vores vand-, varme- og elforbrug. Disse typer af forbrug foregår drypvist og næsten uden at vi bemærker det, og derfor er det let, at glemme hvor stor betydning de har for privatøkonomien. For eksempel er det let at ignorere elforbruget, fordi du ikke ser pengene fosse ud af stikkontakten. Hvorfor slukke for computeren, når man går i haven i et par timer? Det er jo kun kort tid, og så skal jeg vente på, at den starter op igen. Ja, ja, den bruger lidt strøm, men så galt er det da heller ikke, vel?
Jo det er!
Uovervejet overforbrug af vand, varme og el tæller sammen over hele året og det kan mærkes, når regningen tvinger dine hårdt tjente basseører op af lommen. Derfor skal du holde øje med forbruget.
Overvågning af husstandens forbrugsmålere bringer fokus på forbruget, så det bliver konkret. Når du overvåger er du også bevidst om effekten af nye energibesparende tiltag. Fx kan jeg se effekten af, at vi udskiftede det gamle 9 liters toilet med en ny 2/4 liters model. Jeg kan også tydeligt se effekten af, at alle lyskilder er udskiftet med LED, og især besparelsen ved nøje at regulere varmeforbrugt, kan tydeligt mærkes på bundlinjen.

Heldigvis er det let og ikke specielt arbejdskrævende at holde styr på forbruget: Med jævne mellemrum går du rundt til boligens forbrugsmålere og noterer tallene. Så sammenligner du dem med tidligere perioder for at danne dig et indtryk af, om forbruget er steget eller faldet. Hvis du omskriver tallene til kroner og ører, opdager du hurtigt hvad det betyder for bundlinjen, hvis du bare lader stå til.
Nogen synes måske det er kedeligt at skrive tal i tabeller og lave grafer. Personligt ser jeg det som en hobby, men hvis du har svært ved at finde underholdningsværdien ved at lege med regneark, så se på det som et job. Besparelsen ved aktivt at overvåge og styre dit forbrug vil være enorm! Vores besparelse er er på mange, mange tusinde kroner hvert år. Men lad os tage udgangspunkt i et meget mere konservativt skøn på 6.000 kr. (ca. vores årlige varmebesparelse ifht. husets tidligere ejer). Hvis du bruger 1 time om måneden på at lave budget og tracke jeres forbrug, er det en skattefri timeløn på 500 kr. i timen!
Hvis du ikke er en haj til Excel, så kan du bruge mit Excel regneark. Det er helt gratis*. Det er takket være dette regneark, kombineret med aktiv styring af forbruget, at vores forbrugsudgifter ligger betydeligt under selv lavtforbrugende familier.
“Ja, ja, det er meget godt” tænker du måske “Jeg gider ikke at tage kolde bade, læse bøger ved stearinlys og bære tykke vinterjakker indendørs. Vi lever i 2014 og moderne bekvemmeligheder er min adkomst, sgu!” Og du har ret. Vi skal nyde den moderne teknologi og alt det gode, det har medført. Men det kunne ikke falde Pengepugeren ind at promovere en Amish-tilværelse. Vi lever næsten som enhver anden dansk familie med varme i radiatoren og vaskemaskinen i næsten konstante omdrejninger (babyer sviner rigtig, rigtig meget. Who’d would have thunk?). Det eneste vi gør er, at overvåge forbruget og tænke os lidt om en gang i mellem.
Naturligvis er det ikke tilstrækkeligt bare at aflæse forbrugsmålerne, skrive tallene ned og så ellers fortsætte som hidtil. Men hvis du har bare en lille pengepuger i maven, så opdager du hurtigt hvilken effekt det har at omlægge sine vaner en lille smule i dagligdagen og benytte mere energibesparende produkter.
Fin artikel.. Det giver virkelig noget, det har vi selv set og mærket.. Og når man så er igang med el’en, er det en fin øvelse, at se på om der kan spares ved at skifte til et billigere elselvskab :-)