For et par dage siden modtog jeg en mail fra Philip, som just er færdiguddannet og som kan se frem til en betragteligt forøget indtægt fra SU til lønindkomst. Philip er en fornuftig fyr, som er bevidst om risikoen ved, at øget indkomst også betyder øget forbrug. Derfor bad han mig om at skrive om overgangen fra SU til lønnet arbejde. Det har jeg derfor gjort, men først en kort bemærkning:
Det går fremad for Pengepugeren. Jeg er efterhånden flere gange blevet bedt om at skrive gæsteindlæg på andre blogs, og for nylig blev Pengepugeren af mikronomi.dk nomineret som Danmarks 6. bedste spareblog. Antallet af læsere har i længere tid været kraftigt stigende, og det samme gælder antallet af abonnenter på nyhedsbrevet.
Økonomisk overskud er personligt overskud. Pengepugerens primære hensigt med bloggen her er at hjælpe læserne med at skabe sig en tilværelse uden gæld, stress og frygten for den næste store regning. Jeg blev derfor glad for, at mine tidligere blogindlæg havde været af en kvalitet som gjorde, at Philip tog sig tid til at skrive og bede om råd. Det er en tillidstilkendegivelse og jeg håber at kunne leve op til Philips forventninger ved at give både ham og andre nyuddannede nogle brugbare informationer, som kan hjælpe med at skabe en god start på arbejdslivet
Da det “kun” er 5 år siden, jeg selv var færdiguddannet og håbefuld scient.pol. (Wow – det er sandt når de siger, at tiden går hurtigt), er det oplagt at skrive om emnet, mens jeg stadig kan huske lidt fra den tid.
Når man er på SU, er man nød til at lave på en sten. Der er ikke meget at rutte med, så man tilpasser sig. Heldigvis er de fleste andre studerende i samme båd, så der er ikke det store pres for at smide om sig med penge. Man vænner sig til et lave spartansk, og man danner ikke omfattende, dårlige forbrugsvaner, som man skal vænne sig af med. Netop derfor er afsluttet uddannelse det perfekte tidspunkt at lægge fundamentet for en lang og velhavende fremtid.
Den økonomisk bedste beslutning er naturligvis i så vidt mulig udstrækning at forbruge som man gjorde, da man studerede. På den måde vil du meget hurtigt kunne skrabe en virkelig stor formue sammen. Og det er naturligvis yderst prisværdigt, men hvor mange er villige til helt at ignorere trangen til at bruge lidt af de mange penge, et fuldtidsjob giver? Hvis det er dig, skal du stoppe med at læse her og i stedet sende mig en mail, så jeg kan skrive en artikel om din ekstremt fascinerende livsstil! Nedenstående er i stedet luksusløsningen, som gør det muligt at nyde frugten af mange års skolegang, men som stadig tager brodden af det værste overforbrug.
Indholdsfortegnelse
Find et job med det samme!
Hvis du ikke allerede har fundet et arbejde, så har jobsøgning absolut førsteprioritet. Jo længere tid du er arbejdsløs, desto sværere er det at finde et job. Potentielle arbejdsgiverne vil uvilkårligt begynde at spekulere over hvad det er galt med dig, hvis du har været færdiguddannet i en længere periode og endnu ikke har fundet et arbejde. Forestil dig, at du selv er arbejdsgiver, og skal vælge mellem to nyuddannede ansøgere. Den ene har været på dagpenge i et år, den anden har et års arbejdserfaring. Hvorfor vil ingen andre have den førstnævnte? Hvem ville du mon vælge?
Søg bredt, søg meget og lad være med at fravælge de stillinger, som ikke lige er drømmejobbet. Brug mindst 37 timer om ugen på jobsøgning, på at lære om hvordan man skriver en attraktiv ansøgning, og om hvordan man klarer sig godt til en jobsamtale. Vær bedre og mere ihærdig end dem, som kun udsender halvhjertede ansøgninger primært for at beholde dagpengene, så finder du hurtigt noget at rive i. Det vigtigste i starten er først og fremmest at få erfaring. At tjene mange penge og gøre det du allermest brænder for, kommer i anden række.
Annonce
Når jobbet er i hus, stiger indtægten betragteligt. 16 – 20.000 kr. udbetalt er ikke ualmindeligt. Det er måske ikke direktørløn, men i forhold til SU er det virkelig mange penge.
Men med “rigtige penge” kommer også rigtige udgifter. Særligt boligudgifterne stiger. Et kollegieværelse koster ca. 2.000 – 3.000 kr. inkl. forbrug. Alt efter hvor i landet man slår sig ned, koster en lejebolig let det dobbelte ekskl. forbrug. Boligudgifterne kan naturligvis minimeres, men hvis man skal flytte pga. job, er der ofte ikke tid til at lede efter den bedste bolig til prisen.
Dertil kommer udgifter til vand. varme og el. En typisk dansker bruger årligt:
ca. 1.900 kr. på vand
ca. 11.168 kr. på varme (varierer meget alt efter energikilde)
ca. 3.600 kr. på el
Det er i alt knap 1.400 om måneden i forbrugsudgifter. Du er naturligvis en pengepuger, som har fulgt de mange råd, som kan skære betragteligt i forbrugsudgifterne, så der kan minimum fratrækkes 20 %. Det er dog alligevel 1.100 kr. hver eneste måned.
Budgettet
Læg et budget. Det kan ikke gentages ofte nok, så: Læg et budget.
Et budget er den allervigtigste forudsætning for en velfungerende økonomi. Som studerende kan man måske klare sig uden, selvom det ikke anbefales. Men som typisk lønmodtager med husleje, vand, varme, forsikringer, A-kasse (husk at melde dig ind i en A-kasse et år inden afsluttet uddannelse) og andre årlige og halvårlige udgifter, er det simpelthen nødvendigt at have et klart overblik, så kontoen ikke bliver overtrukket, når de store girokort dumper ind af brevsprækken.
Et budget tvinger dig til at forholde dig til fremtidige udgifter og indtægter. Personligt vil jeg anbefale YNAB, som jeg ofte og gerne roser til skyerne, og hvis du benytter linket i billedet til højre får du automatisk $6 i rabat. YNAB’s fire regler har betydet alt for familien Pengepugerens økonomi:
For mig er YNAB‘s “Net Worth” graf også en super motivation til at holde forbruget nede og opsparingen oppe. Det er en fantastisk oplevelse at se sin nettoformue stige måned for måned.
Sådan lægger du et budget
Når du lægger budgettet, så start med alle faste udgifter. De månedlige såvel som de kvartalsvise, halvårlige og årlige. Beregn de månedlige beløb, som skal lægges til side for at dække alt. Når det er gjort, så læg et fast beløb til side til mad, tøj, transport og andre irregulære udgifter.
Er der penge tilbage? Hvis der ikke minimum er 10 % tilbage, så har du gjort noget forkert. Skær i udgifterne og start forfra.
Resten af pengene bruges til opsparing, gældsafvikling og investering, i den rækkefølge.
Spar op
Læg først og fremmest et beløb til side på en konto, hvortil der ikke er tilknyttet et betalings- eller hævekort. Opspar 10 – 15.000, som kun skal bruges i et nødstilfælde. Benyt fx en højrentekonto, som kan modvirke inflationen.
Afdrag gæld
Hvis du har gæld i banken eller *GYYYS* kviklån, skal det afbetales hurtigst muligt. Forbrugslån er dyre i renteudgifter og skader privatøkonomien både på kort og langt sigt.
Eventuel SU-lån haster det knapt så meget med at tilbagebetale. Det skyldes, at renten på studielån for tiden er så lav, at du let kan tjene mere ved at investere pengene.
Invester
Når nødopsparingen er i hus, så begynd af lægge til side til investeringer. Helst 1.000, 2.000 eller mere, men mindre har også ret. Det vigtigste er at komme ind i en fast vane med at spare op og investere. Nordnets månedsopsparing er en let og billig måde at investere faste beløb i investeringsforeninger. Over en årrække bliver opsparingen til mange penge, som fx kan bruges til udbetalingen på et hus eller en lejlighed.
Hvis du investerer i passivt forvaltede investeringsforeninger, som følger de store aktieindekser, så stiger din formue over tid i takt med at verden bliver rigere, uden at du behøver at lære en masse om aktiehandel og om at læse regnskaber. Her er det vigtigt at du ikke lader dig påvirke af aktiemarkedets store udsving, men roligt og tålmodigt opbygger din formue.
Skat
Med øget indtægt kommer desværre også øgede skatteudgifter. Når det første job er i hus, så udfyld din forskudsopgørelse snarest muligt. Hvis du er i tvivl om din præcise indtægt, så overdriv gerne indtægter og underdriv fradrag. Det er trods alt bedre at få penge tilbage i skat, end at skulle betale restskat.
Som nyuddannet har du sandsynligvis kun et enkelt fradrag, som du selv kan registrere, nemlig befordringsfradraget. Hvis du har mere end 24 kilometer hver vej til arbejde, kan du fratrække et beløb pr kilometer pr arbejdsdag. Det gælder uanset om du kører med bus tog, bil eller flyver i helikopter. I rubrikken for befordringsfradrag (rubrik 51) findes en beregninger, som kan hjælpe dig med at regne på fradraget. Skats beregninger tager udgangspunkt i den korteste afstand mellem bolig og job, men du har lov til at fradrage for flere kilometer, hvis en længere rute er mere hensigtsmæssig.
Du kan desuden også fratrække renteudgifter til eventuel gæld. Hvis du fx har SU lån og er begyndt at afdrage, kan du således fratrække renteudgifterne i rubrik 43. Renteudgifter bliver dog i de fleste (ikke alle) tilfælde indberettet til Skat af kreditor i slutningen af året, så det er ikke bydende nødvendigt at registrere selv.
Som en afslutning vil jeg især opfordre nyuddannede til at læse 5 simple regler: Sådan får du aldrig pengeproblemer igen.
