Mange investeringsstrategier vedrører en specifik type af investeringer. Særligt inden for aktiehandel er der tonsvis af strategier, som for nogle er tommelfingerregler, og som andre følger religiøst. Også for crowdlending der er så småt opstået hypoteser om mere eller mindre effektive strategier. Fx er der nogle, som som anser det for mere sikkert at udlåne til gældskonsolidering end til forbrugslån.
Men uanset om du investerer i aktier, obligationer, crowdlending, ejendomme og/eller noget helt fjerde, så er formålet med en effektiv strategi altid at maksimere profit og minimere risici. Og hvem vil ikke gerne det?
Derfor er her fire råd, som bidrager til en effektiv investeringsstrategi:
Indholdsfortegnelse
1. Start nu
Det er bedre at starte med at investere lidt nu, end at vente til du måske en gang i fremtiden har flere penge at investere.
Det er fordi, at tid er en af de stærkeste kræfter, du kan benytte dig af. Hver dag du ikke skaber afkast er ikke bare en dag uden afkast. Det betyder også noget for din økonomi i morgen og om 20 år.
Det skyldes effekten af akkumuleret afkast, også kendt som renters rente: Hver krone du tjener og geninvesterer giver sit eget afkast, og det afkast giver også et afkast osv. osv.
Lad os sige, at du og en kollega hver investerer 10.000 kr. i en en aktie med et årligt afkast på 7 %. Du investerer som 20-årig og din kollega er 30.
Den dag i fylder 60 år, er din investering 149.744,58 kr. værd, men din kollegas aktier kan kun sælges for 76.122,55 kr. eller lige knap halvdelen af din investering. De ti år, han ikke investerede har altså kostet ham ca. 7.600 kr. Årligt!
Kort sagt: kom i gang i dag, hvis du for alvor vil have fut under porteføljen.
2. Diversificer dine investeringer
Invester bredt, så du ikke påvirkes så stærkt af enkeltcases.
Forestil dig, at du sejler i en båd på havet. Vil du helst have nogle få men kraftige storme med enorme bølger, som kan bringe dig hurtigt til målet, men som også let kan sænke dig og din båd? Eller vil du hellere have lidt småskvulp og let vind på hele rejsen? Det er måske sjovere, når bølgerne går højt, og du bliver gennemblødt af saltvand, men også betydeligt farligere.
I stedet for at sætte alt på ét bræt, så invester lidt her og lidt der. Min crowdlending-portefølje afspejler denne strategi, som dags dato er fordelt på 7 platforme, 3 valutaer og tre lande. Jeg kunne investere det hele i Bondora. Det er jo der, det højeste afkast er. Men ved at diversificere over flere platforme, valutaer og lande er jeg i langt højere grad sikret mod potentielle farer.
Også min aktiestrategi er diversificeret. Det er en kombination af enkeltaktier og indekserede investeringsforeninger. Hvis fx den dejlige udbytteaktie, Corenergy (CORR), går konkurs, er skaden ikke større, end at tabet kan udlignes af de andre aktiers løbende kursstigninger.
3. Hold udgifterne nede
Jeg ved ikke om historien er sand. Men det siges, at skakspillet blev opfundet i Kina:
For mange hundrede år siden sad den kinesiske kejser og kedede sig i sit palads. Det var hårdt at være kejser, og han trængte til ny underholding. Han udsendte derfor besked til hele landet, om at den som kunne opfinde det bedste spil, skulle få alt hvad han ønskede sig i betaling.
En dag kom en mand til hoffet med en skakspil under armen.
Da kejseren havde prøvet spillet, ville begejstringen ingen ende tage. Aldrig havde han oplevet så fantastisk en måde at kombinere sine to favoritbeskæftigelser: krig og at sidde ned.
Kejseren bekendtgjorde derfor, at han ville holde sit løfte, og bad manden om at nævne sin belønning.
Manden sagde, at han kun skulle have lidt ris. Nemlig ét riskorn på skatbrættets første felt, to korn på det næste felt, fire korn på det efterfølgende osv. osv. Altså dobbelt så mange ris på hvert felt, som der var lagt på det forrige.
Kejseren var imponeret over mandens tilsyneladende beskedne natur, og sagde, at det betaling ville han med glæde give.
Men da kejserens mænd skulle tælle kornene op, gik det op for dem, at det var lidt flere ris end forventet. Endda flere ris end der blev produceret i hele Kina. Faktisk skulle manden have 18.446.744.073.709.600.000 riskorn svarende til ca. 339 milliarder ton.
Da kejseren opdagede, at han var blevet taget ved næsten, beordrede han manden hængt.
Hvad kan man så lære af den historie?
Først og fremmest at man ikke skal forsøge at snyde en manisk diktator med hånd- og halsret over sine undersåtter.
Men man kan også lære noget om effekten af akkumuleret afkast, og hvordan selv meget små beløb kan blive til meget store beløb med eksponentialitetens magiske kraft.
Den akkumulerede effekt af fx administrations- og transaktionsomkostninger har stor effekt over tid.
Eksempler på omkostninger ved at investere kan være børsmæglernes depot- og kurtagepriser eller investeringsforeningernes administrationsomkostninger. Det kan også være transaktionsomkostninger forbundet med fx at få overført penge til sin bankkonto.
På samme måde som at tid betyder meget for udbyttet, da betyder udgifterne også meget. Lad os sige, at du investerer 20.000 kr. ligeligt fordelt på to investeringsforeninger. Begge vokser med gennemsnitligt 7 % årligt, men den ene forening tager 0,5 % i årligt administrationsgebyr, og den anden 1 %.
10 år efter er den billige forening 862,90 kr. mere værd end den dyre.
Men det bliver værre endnu, for som vi har fastslået i afsnit 1, arbejder tiden for de eksponentielle effekter.
20 år efter investeringen vil forskellen være 3.165,10 kr. og efter 30 år på 8.708,75 kr.
Og det er resultatet af bare en halv procents forskel på “sølle” 10.000 kr. investeret.
4. Følg din plan til dørs
Det kan være farligt at lade sig rive med, så følg din fornuft. Bare fordi dine aktier falder drastisk, betyder det ikke, at du skal sælge. Overvej, om markedet overreagerer (som det så ofte gør), eller om der er en reel grund til faldet.
Økonomien er i konstant cyclus. Nogle gange går det ned, og andre gange op. Hvis du køber når det er dyrt (for at få del i opsvinget) og sælger, når det falder (“Sælg NU! Det hele ramler om ørene på os“), så taber du penge.
Der er en større andel af psykopater blandt aktiehandlere end i den generelle befolkning. Psykopater forstår at holde hovedet koldt i pressede situationer, og kryber ikke i skjul, når bølgerne går højt. Ikke at du skal lege psykopat til daglig, men når du bliver følelsesmæssigt påvirket af dine investeringer (positivt eller negativt), så overvej, hvad en psykopat ville føle og tænke.
Men modsat dig så har psykopater en selvdestruktiv adfærd, og de trives ved risiko. Ved at kombinere dit eget (forhåbentligt) mere jordnære forhold til risiko med psykopatens følelsesforladte overblik, kan du træffe bedre beslutninger end de fleste andre.
Særligt dette punkt har jeg måttet lære af bitter erfaring. Oftest foretager jeg grundig analyse inden køb af en aktie. Først når der (næsten) ikke er tvivl om, at det er en god investering, smider jeg penge efter den.
Så sker der nogle gange det, at kursen falder. Og falder. Og falder.
Og jeg bliver nervøs.
“Har jeg mon taget fej? Var der en fejl i analysen?“
Men jeg venter. Man skal jo holde fast i sin strategi.
Så sker der en dag det, at aktien stiger til en kurs en lillebitte smule over det, jeg betalte.
*Pyha* “Jeg må hellere sælge, mens jeg kan komme ud med skinnet på næsen” tænker jeg så, og trykker på “Sælg” knappen.
Katjing! 50 kroner lige ned i foret. Tid til at gå Ferrari-shopping.
De næste dage stiger kursen yderligere, og når jeg tjekker ind et års tid senere, har aktiens værdi mere eller mindre ramt det, jeg oprindeligt havde forventet.
Øv!
Kort sagt: Lad være med at skifte hest hver gang den ser lidt træt ud (med mindre du arbejder for The Pony Express). Det er ofte billigere at forblive på selv en gammel arbejdskrikke end at købe en ny hver anden uge.
