Nyt om aktiesparekontoen: Kan det betale sig?

I sommerferien blev folketinget forelagt regeringens lovudkast for den kommende aktiesparekonto. Det betyder, at vi nu har et forventet resultat, og vi kan forholde os til, om det er en god eller dårlig idé.

Du kan finde lovudkastet i sin fulde helhed her. Men hvis lange, tørre lovdokumenter keder dig, så har jeg ofret mig på privatøkonomiens alter og trawlet de 78 sider igennem for brugbar information.

Jeg har også tidligere nævnt tiltaget, men dengang var der stor tvivl, om hvad loven reelt skulle indeholde. Det ved vi nu lidt mere om, og det ser heldigvis ud til at være en lidt mere interessant mulighed end først antaget.

Kort opsummeret forventes aktiesparekontoen alt andet lige at indeholde følgende elementer:

Fra og med 2019 kan man indsætte 50.000 kr. på en særlig investeringskonto hos sin lokale børsmægler, som kan bruges til handel med aktier og investeringsforeninger. I den efterfølgende periode kan beløbet stige med 50.000 kr. årligt frem mod 2022, hvorefter det vil være muligt at indsætte op til 200.000 kr.

Man må gerne have flere penge på kontoen end det maksimale indskud, såfremt det skyldes værdistigninger i de investeringer, der er foretaget via kontoen. Det vil sige, at du gerne fx må have penge og aktiver for en værdi af 60.000 kr. stående på kontoen ved udgangen af 2019, såfremt mindst 10.000 kr. skyldes afkast af dine investeringer.

Skatten på afkast vil være 17 %. Det vil sige 10 %-point under den “lave” sats for aktieskat. Og for investorer med aktieindkomst over progressionsgrænsen er der ligefrem en skattebesparelse på 25 %-point!

Afkast beskattes efter lagerprincippet. Det vil sige, at du betaler skat af dit årlige afkast, uanset om du har realiseret din fortjeneste. Det er modsat den typiske beskatning af aktier, hvor man først betaler skat efter at solgt papirerne og dermed realiseret en eventuel gevinst.

Eventuelle tab vil også kunne fratrækkes efter lagerprincippet. Det vil sige, at hvis din indtjening for et givent år er negativt, kan du trække tabet fra i skat, uanset om du har realiseret tabet.

Mit syn på aktiesparekontoen

Skulle nogen være i tvivl, så er en skattesats på 17 % bedre end 27 % og endnu bedre end 42 %. Det tog lidt tid at regne ud, men jeg er ret sikker på, at det er korrekt.

Forudsat at planen om en årlig stigning i maksbeløbet bliver til noget, ender vi med at kunne indbetale op til 200.000 kr., og det er jo en pæn portion penge. Betydeligt mere end de sølle 50.000 kr. der oprindeligt blev lagt op til.

At kontoen forventes at følge princippet om lagerbeskatning i stedet for realiseringsprincippet har både fordele og ulemper.

Ja, årlig beskatning betyder, at man har mindre at geninvestere året efter og dermed får mindre gavn af renters rente. Men på den anden side har man ligeledes fradrag i nedgangsperioder. Fradrag, som kan bruges på at købe flere aktier mens markedet er billigt.

Et eksempel

Lad os sige, at du investerer 50.000 med et afkast svarende til de markedstypiske 8 %. Dit årlige aktieafkast er under progressionsgrænsen, så du betaler altså 27 % i aktieindkomstskat.

I en almindelig investeringskonto giver det et afkast på 4.000 kr. som beskattes med 1.080 kr. Hvorimod skatten for aktiesparekontoens vedkommende vil være 680 kr.

Det er således ikke noget, man i sig selv bliver økonomisk uafhængig af, men mange bække små gør en stor å, og tilværelsens små gode beslutninger gør på sigt stor forskel.

Dertil er der fordelen ved renters rente, og når man betaler mindre i skat, er der flere penge at geninvestere.

Lad os sige, at det maksimale indskudsbeløb ikke stiger til 100.000 kr. i 2020, men forbliver på 50.000 kr. Hvis jeg lader nettoafkastet blive på kontoen til yderligere 8 % rente, vil alene gevinsten fra 2019 give et afkast på 265,6 kr. mod 233,6 kr. uden for aktiesparekontoen.

Tabellen herunder viser effekten af tre forskellige investeringskonti med 8 % årligt afkast: Aktiesparekontoen og en investeringskonto. Kolonnen til højre viser dertil en investeringskonto med et stabilt årligt akkumuleret afkast, som beskattes efter realisationsprincippet ved udgangen af det 15. år.

Formue ved 8 % afkast P.A.
AktiesparekontoInvesteringskontoAkkumuleret Investeringskonto
År 1               50.000 kr.                             50.000 kr.                             50.000 kr.
År 2               53.320 kr.                             52.920 kr.                             54.000 kr.
År 3               56.860 kr.                             56.011 kr.                             58.320 kr.
År 4               60.636 kr.                             59.282 kr.                             62.986 kr.
År 5               64.662 kr.                             62.744 kr.                             68.024 kr.
År 6               68.956 kr.                             66.408 kr.                             73.466 kr.
År 7               73.534 kr.                             70.286 kr.                             79.344 kr.
År 8               78.417 kr.                             74.391 kr.                             85.691 kr.
År 9               83.624 kr.                             78.735 kr.                             92.547 kr.
År 10               89.177 kr.                             83.333 kr.                             99.950 kr.
År 11               95.098 kr.                             88.200 kr.                           107.946 kr.
År 12            101.413 kr.                             93.351 kr.                           116.582 kr.
År 13            108.146 kr.                             98.803 kr.                           125.909 kr.
År 14            115.327 kr.                           104.573 kr.                           135.981 kr.
År 15            122.985 kr.                           110.680 kr.                          114.114 kr.

Som illustreret i tabellen vil en engangsinvestering på 50.000 kr. over 15 år medføre en forskel på ca. 12.000 i aktiesparekontoens favør over den typiske aktieskat på 27 %.

Selv hvis vi antager en (urealistisk) periode med vækst hvert eneste år, vil aktiesparekontoen give et nettoafkast på knap 9.000 kr. mere end en almindelig investeringskonto beskattet efter realisationsprincippet.

Hvad kan aktiesparekontoen bruges til?

Man kan diskutere lagerbeskatning i forhold til realiseringsprincippet fra nu af og til dommedag. Og det er bestemt muligt at opstille et scenarie, hvor realisationsbeskatning alligevel bedre kan betale sig – omend det forudsætter en vis fantasi.

Men der findes enkelte investeringer, som i forvejen beskattes løbende, og som derfor åbenlyst kan placeres i aktiesparekontoen med en “garanteret” lavere skatteprocent til følge.

Det drejer sig bl.a. om ETF’er, som jo er lagerbeskattet uanset hvordan man investerer i dem. Her er det derfor oplagt at overføre for 50.000 kr. ETF’er til aktiesparekontoen, når den bliver tilgængelig. (Rettelse: ETF kan som udgangspunkt ikke indgå i aktiesparekontoen, men endelig afklaring herom afhænger af hvorvidt og hvorledes erhvervs- og iværksætteraftalen bliver implementeret.)

Udbytte beskattes i det år, man modtager pengene. Så hvis man fx ejer REIT-aktier, bliver det muligt at spare 10 – 25 kr. i skat for hver 100 kr. i modtaget udbytte. Og det er da bestemt værd at tage med.

Endvidere er der muligheden for at handle højrisikoaktier på kontoen.

Jeg begår mig ikke voldsomt meget i højrisikoaktier, men har dog 35.000 kr. investeret i Patriot One (PAT). Patriot One er en ægte bust-or-boom aktie. Hvis de udvikler sig som jeg forventer, er der potentiale for meget, meget høje afkast.

Fordelene ved at placere den slags risikobetonede aktier i aktiesparekontoen er oplagte: Et afkast på fx 100.000 ville bringe mig over progressionsgrænsen og dermed en aktieindkomstskat på 42 %, men i aktiesparekontoen forbliver skatten 17 % uanset hvor højt det endelige afkast viser sig at blive.

Ulempen ved risikable aktier (ud over selve risikoen) er naturligvis, at fradraget ved et eventuelt tab ligeledes er på 17 %. Men man køber vel ikke højrisikoaktier med forventning om at tabe på dem.

Kort sagt om aktiesparekontoen

Med undtagelse af en rigtig god investering i en højrisikoaktie med meget stor vækst, er besparelsen ved at benytte aktiesparekontoen relativt begrænset. Men selv en håndfuld hundredkronesedler tæller i det store regnskab. Ville du måske ikke bukke dig ned for at samle en plovmand op fra gaden?

I de fleste tilfælde vil det derfor kunne betale sig at udnytte muligheden. Særligt hvis den maksimalt tilladte indbetaling rent faktisk stiger til de planlagte 200.000 kr., men også hvis beløbet aldrig overstiger de 50.000 kr.

Så selvom jeg ikke just jubler af lykke, vil jeg bestemt benytte muligheden på enten den ene eller den anden måde.

Artikelbillede: Ken Teegardin
Annonce

27 thoughts on “Nyt om aktiesparekontoen: Kan det betale sig?

  • 22/08/2018 at 18:45
    Permalink

    Som jeg læser det får man ikke et tab udbetalt, men det kan fremføres – jf. §15 i denne: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/c4f599dd-3875-4ea0-a8ff-0c92e8270c42/Lovforslag.pdf

    Og hvor ser det du at ETF’er tilladt? (umiddelbart vil jeg tro de først vil være det når de sidestilles med aktier i den almindelige beskatning – desværre.

    Men overordnet enig, det er ikke den store gave, men alt tæller og de 17% er trods lagerbeskatningen bedre end 27/42…

    Reply
    • 22/08/2018 at 18:49
      Permalink

      Ja, det er også min opfattelse, at beskatningsmodellen vil være den samme som for pensionskonti.

      Reply
    • Pengepugeren
      22/08/2018 at 20:04
      Permalink

      Du har desværre helt ret mht. til ETF’er. Jeg har rettet artiklen til. Fedt med så hurtige reaktioner!

      Det er korrekt at tab ikke udbetales men modregnes i fremtidig skat, ligesom ved fradrag i frie midler. Men det giver vel tilsvarende muligheder for at opkøbe yderligere aktier for de penge, man sparer i skat de efterfølgende år.

      Reply
  • 22/08/2018 at 20:22
    Permalink

    Jeg forstår det som også Peter er inde på som om det er samme mekanismer som pensionskonti, så man får nytte af tabet, som en reduktion af skat på fremtidige gevinster.

    Helt generelt set er det en næsten tro kopi af aldersopsparing, dog med følgende forskelle:
    Skat 17% modsat 15,3% på Aldersopsparing
    Noget højere loft på indbetalinger
    Mulighed for selv at bestemme hvornår man vil hæve pengene
    Pt. (som jeg læser det) ikke mulighed for ETF’er (og lignende som i dag beskattes som kapitalindkomst)

    Vi bliver forhåbentligt lidt klogere når vi kommer nærmere årsskiftet :)

    Jeg regner selv med at skulle benytte ordningen, så dejligt med artikel/debat allerede nu.

    Reply
    • Pengepugeren
      22/08/2018 at 20:54
      Permalink

      Jeg kan godt lide sammenligningen med aldersopsparing. Det kan faktisk blive et interessant alternativ, nu hvor aldersopsparingen er næsten afskaffet.
      …I al fald hvis beløbet hæves til de 200.000 kr.

      Reply
  • 22/08/2018 at 21:34
    Permalink

    Tak :-) Som et kuriosum kan jeg nævne, at jeg slog op på regeringen.dk/nyheder/aktiesparekonto der nævner et loft på 500.000 kr. samt “Der betales en lav årlig aktieskat på 1,25 % af det beløb, der står på kontoen.” hvilket vel må have været en medarbejder (tilbage i november 2017) der fik morgenkaffen galt i halsen :-)

    Reply
    • 22/08/2018 at 22:05
      Permalink

      Det var faktisk det oprindelige udspil fra regeringen, men det kunne de ikke få flertal for.

      Reply
      • Pengepugeren
        22/08/2018 at 22:16
        Permalink

        Det fik også temmelig negativ omtale i medierne. Folk var vist bekymrede over at skulle betale skat, selv hvis man havde tab.

        Reply
    • 22/08/2018 at 22:15
      Permalink

      1,25% af saldoen og 17% af afkastet er tæt på det samme (ud fra et forventet afkast på ca. 7%) ;-)

      Reply
  • 23/08/2018 at 05:11
    Permalink

    Var der ikke noget med at aktiesparekontoen kun kunne bruges til at investere i danske aktier?

    Reply
    • Pengepugeren
      23/08/2018 at 20:38
      Permalink

      Det tror jeg ikke. Det skal så vidt jeg kan se bare være på et reguleret marked. Valutakurser og muligheden for at oprette kontoen i andre valuta står også nævnt flere steder i dokumentet.

      Reply
  • 23/08/2018 at 14:55
    Permalink

    Aktiesparekontoen kan være interessant under såfremt man har eller får en stor opsparing ved siden af, hvor man ofte vil risikere at betale 42% af sit udbytte og eventuelle aktiegevinster, vil udbytte på aktiesparekonton altid være til 17% – hvilket vil give en besparelse på 25 procentpoint. Har man 200.000 kroner REIT-aktier med 7% udbytte vil man betale 2.380 kroner i skat istedet for 5.880 kroner = besparelse på 3.500 kroner. Hvis man maxer kontoen ud tidligt og aktierne stiger i værdi vil man om en årrække måske have udbytte af betydeligt mere end 200.000.

    Reply
    • Pengepugeren
      23/08/2018 at 20:39
      Permalink

      Enig. Hvis ellers den stiger til de 200.000 kr. kan man over tilstrækkeligt mange år akkumulere et pænt beløb.

      Reply
  • 27/08/2018 at 13:40
    Permalink

    Er der nogen der har gjort sig tanker om, hvilken form for aktier (udbyttebetalende vs. akkumulerende) det bedst kan betale sig at bruge aktiesparekontoen til?
    Hvis man investerer i udbyttebetalende aktier, og det årlige udbytte er beskedent (lad os f.eks. sige 500 kr.); Da man ikke kan indbetale mere på kontoen, hvis kontoens værdi overstiger 50.000 kr. så vil udgifterne ved geninvestering af 500 kr. vel æde en stor del af udbyttet?
    Er det derfor bedre at bruge den til akkumulerende aktier?
    Giver det mening, eller er det for tidligt at spekulere på det?

    Reply
    • Pengepugeren
      27/08/2018 at 14:22
      Permalink

      Der vil jo normalt altid være en udgift til kurtage forbundet med at geninvestere udbyttet. Hos bl.a. Saxo Bank er gebyret dog overkommeligt fordi de ikke tager minimumskurtage, men det vil jo (alt andet lige) koste lidt mere end akkumulerede aktier – uanset om det er via aktiesparekontoen eller ej.

      På den anden side kan man bruge udbyttet til at diversificere yderligere eller opkøbe i perioder, hvor kurserne er lave. Så jeg tænker ikke umiddelbart, at de 0,1 i kurtage plus evt. 0,3 % i valutaspread betyder voldsomt meget.

      Reply
    • 27/08/2018 at 14:46
      Permalink

      Hej Dennis,

      Jeg tænker ikke umiddelbart, at det er noget, som bør give anledning til overvejelser. Hos Saxo Bank er der på visse markeder ingen minimumskurtage. Hos Nordnet må man så slippe 29 kr. om året, hvis man ønsker at geninvestere for et lille beløb dansker aktier eller investeringsforeninger. Det burde ikke gøre nogen væsentlig forskel.

      Mvh.
      Peter

      Reply
  • 14/09/2018 at 12:45
    Permalink

    Mine tanker når jeg læser dette er investering i produkter med kapitalafkast f.eks. hedgefonte (Formuepleje (Penta)). Disse giver ikke udbytte, men et hele tillægges formuen. Herved bliver skatten reduceret fra op til 56% ned til 17%. Det er umiddelbart noget der kan mærkes.

    Et løbende indskud på 50k p.a. i 4 år vil give et fornuftigt depot det senere vil kunne mærkes, især hvis man er gift og er 2 der kan spare op.

    Ulempen er hvis der skal trækkes penge ud til beskatning før man kan betale fra nye indskud bliver man nød til at sælge ud og det koster kurtage.

    Jeg ser frem til den endelige udformning.

    Reply
    • 14/09/2018 at 15:43
      Permalink

      De fonde der er kapitalindkomstbeskattede, herunder Penta, vil som det ser ud lige pt. ikke kunne indgå i en aktiesparekonto.

      Reply
    • 19/09/2018 at 07:58
      Permalink

      Det er spændende læsning, tak! Mit spørgsmål er en smule off-thread, men jeg håber at den går: Jeg er IKKE interesseret i aktiesparekontoen. Eller det er jeg, til mig selv og evt. min kone. Men aktiesparekontoen er no-go til mine børn. Han (jeg har to styk, men for nemhedens skyld skriver jeg bare i ental) har nemlig et årligt personfradrag jf. skat.dk/skat.aspx?oid=2035568 på ikke mindre end 34500 gode danske kroner, som pt. er uudnyttet, idet “alt hvad remmer og tøj kan holde” af rente/afkast/udbytte på hans børneopsparing er skattefrit uden at fratrække/nedsætte hans personfradrag (og han har ikke noget fritidsjob, er kun lige blevet teenager).
      Hvis jeg oprettede en aktiesparekonto til ham (midler der indsættes må ikke komme fra mig og min kone jf. skatte-talken pengepugeren.dk/2016/03/har-du-overvejet-en-boerneopsparing men han har en bedstemor som er i gavehumør) ville rente/afkast/udbytte blive beskattet med 17 % uden mulighed for modregning i personfradraget, men hos Nordnet kan jeg oprette et depot til ham jf. nordnet.dk/kundeservice/starte/abning-af-depot-/depotabning-for-mindrearig.html og nu kommer så mit spørgsmål: Hvad skal han/jeg købe for de mange penge, som bedstemor vil give ham? Det skal ikke beskattes efter aktieavancebeskatningsloven (uden mulighed for modregning i personfradraget gælder for de første 52900 kroners rente/avance/udbytte så det vil blive ALT for dyrt) men som kapitalindkomst (hvor der er modregning i personfradraget fra og med “krone nummer et”). Jeg gik og troede, at det skulle være ETF’er gerne sådan en “global en af slagsen ifølge verdensindex” som ikke kræver for mange hjernevindinger/administration men som “yder benchmark helt automatisk”. Kunne have hjemmehørende i Danmark eller i Irland jf. pengepugeren.dk/2018/07/udbytteskat-fra-udlandet-og-hvordan-man-faar-skat-retur

      Reply
      • 19/09/2018 at 13:34
        Permalink

        Hej Michael,

        En mulighed til dine børn er hedgefonde (geaerede produkter). Som jeg læser det vil de stadig være kapitalindkomst efter EFTere biver flyttet til aktieindkomst. Som mulighed kan nævnes Formueplejes 5 hedgefonte med bl.a. Safe og Penta. Jeg planlægger på vegne af min mor og hendes oldebarn denne løsning.

        Du kan se mere her:
        https://formuepleje.dk/videnscenter/pension/boerneopsparing/

        Fordelen ved et Nordnet depot er at man kan ændre investeringen hvis politikerne ændre reglerne og i værste fald trække pengene ud. Dette kan man ikke med en arbejdsmarkedspension!

        Jeg er lige ved at undersøge om kommunen kan gøre udlæg i denne form for børneopsparing hvis forældrene eller barnet (inden det bliver 18) kommer på sociale ydelser. Man ved jo aldrig hvad der kan ske i fremtiden.

        Reply
        • 20/09/2018 at 21:50
          Permalink

          Tak, Bjarne, for dit svar og link :-) Jeg vil være nysgerrig efter at høre resultatet af din undersøgelse, hvis du kan/vil publicere det…
          Jeg har et gæt: Hvis sociale ydelser for nemheds skyld reduceres til kontanthjælp (i tilfælde af arbejdsløshed og ikke berettiget til eller har opbrugt hele puljen af dagpenge fra a-kassen), er svaret sandsynligvis JA. Dette skal dog ikke forstås som udlæg (vi ser for vort indre blik kommuneforvaltningen henne på rådhuset række sin lange arm ud og tage/hæve et beløb), men snarere som et afslag på en ansøgning om kontanthjælp. Og skulle jeg have ret heri, vil det for en skatteyder som mig være et helt igennem korrekt afslag. Kontanthjælp er jo ikke en “borgerløn” men et “sikkerhedsnet der skal forhindre borgere i at sulte”. Det er nok ikke den officielle definition, men kontanthjælpsansøgere får mig bekendt afslag, hvis de råder over formue svarende til mere end 10000 kr. for “så skal de først spise formuen”…
          Det var hvis barnet ansøger om kontanthjælp. Jeg gætter på, at der vil blive udbetalt kontanthjælp til forældrene, hvis de ansøger herom (formuen tilhører jo barnet, og barnet har mig bekendt ikke nogen forsørgelsespligt over for sine forældre).

          Reply
  • 19/09/2018 at 09:39
    Permalink

    Kommer det mon til at gælde for både udbyttebetalende og akkumulerende ETF’ere? (så vidt jeg lige kan se laver de ikke den skelnen i dokumentet)

    Reply
    • 20/09/2018 at 21:59
      Permalink

      Jeg har ikke et svar på dit spørgsmål, Mikael, men bliver ledt til endnu et spørgsmål: Jeg vil, som det fremgår ovenfor, gerne udnytte personfradraget. Det er jo mit mål! ETF’er (i hvert fald de “rene” aktiebaserede af slagsen) overgår fra 2019 til 27 % beskatning, og lige pludselig slår det mig, at jeg har TAGET FOR GIVET, at personfradraget dermed ikke kan udnyttes, men sætningen “Ovenstående betyder efter min fortolkning, at ETF’er fra 2019 vil blive beskattet med samme sats som aktieindkomstskatten men fortsat lagerbeskattet” jf. pengepugeren.dk/2017/11/det-betyder-erhvervs-og-ivaerksaetteraftalen-for-dig får mig til at bremse op og overveje, om der måske stadig modregnes i personfradraget for sådanne (altså: at personfradragsudnyttelsen IKKE fordufter). Er der nogen, der har et bud herpå?

      Reply
  • 07/10/2018 at 20:22
    Permalink

    Kan en væsentlig fordel ved Aktiesparekontoen være at det er nemt/hurtigt/billigt/gratis (?) at trække pengene ud igen, skulle det pludselig blive aktuelt? Her tænker jeg f.eks. som en mulig ekstra stødpude i form af en opsparing der skal kunne omsættes hurtigt, men alligevel er lidt “spildte” på en nul-rentekonto.

    Reply
    • 07/10/2018 at 23:38
      Permalink

      Hej Tobi,

      Eftersom pointen med aktiesparekontoen er at investere i aktier, så vil jeg umiddelbart ikke mene, at man bør kalkulere med muligheden for pludseligt at trække pengene ud grundet den væsentlige volatilitet ved en sådan investering.

      Penge som man forventer at skulle bruge indenfor få år bør ikke investeres i aktier, ditto en nødopsparing.

      Dog kan evt. udbytte selvfølgelig hæves, men når man kommer over indskudsgrænsen er dette ikke en god idé.

      Mvh.
      Peter

      Reply
  • 03/11/2018 at 14:15
    Permalink

    At undlade at medtage ETF’erne i aktiesparekontoen (ucits) er den totale falliterklæring og er indirekte kontanthjælp til danske banker
    ETF’erne er den billigste og bedste investering med mest risikospredning man kan fortage sig. Ovenikøbet kan det gøres med små midler. ETF’ere med 3000 forskellige aktier har omkostninger på 10-20 kr pr 10000 kr investeret pr år. Danske banker investeringsforeninger koster 20-30 gange så meget og hovedparten over 99% performer som røven af 4 division. INDIREKTE KONTANTHJÆLP og subsidier er det ! Lovgivning vedtaget af en samling uduelige hængerøve.

    Skatteborger Peter K

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com