Aktiesparekontoen: Hvad kan den bruges til?

Aktieinvestering

Flere har spurgt, hvad man bedst bruger aktiesparekontoen til. Og mit svar har altid været, at det er meget individuelt, da det kommer an på ens personlige præferencer.

Det er et lidt kedeligt svar, og helt individuelt er det jo heller ikke. Reelt er der nogle karakteristika ved denne nye investeringskonto, som man kan forholde sig til, når man vil overveje at investere derigennem.

Denne artikel er konklusionerne fra en analyse, hvor jeg sammenlignede aktiesparekontoen og en almindelig aktieinvesteringskonto. Herunder hvad forskellige investeringsstrategier betyder for beskatningen.

Konklusionen af analysen er, at aktiesparekontoen vil kunne spare de fleste investorer i skat, men at besparelsen oftest vil være relativt begrænset.

Det fordrer selvfølgelig en del uddybende bemærkninger, som jeg derfor vil gennemgå herunder. Bemærk, at det enkelte steder bliver lidt langhåret. Hvis du kun er interesseret i opsummeringerne, så kig efter overskrifterne og sætninger markeret med fed tekst.

Husk som altid, at jeg ikke er revisor eller lignende. Jeg har bare brugt alt, alt for stor en del af mit liv på at undersøge et dødssygt emne (skat). Og så kan jeg lige så godt dele det med jer, så I ikke behøver at undergå samme lidelser.

Fik jeg nævnt, at du er velkommen til at give en øl, hvis du har gavn af artiklen? 🍻

Hvad er aktiesparekontoen?

Aktiesparekontoen er type investeringskonto, som blev indført i 2019. Heri beskattes investeringer efter en lavere sats end ved en almindelig aktiekonto samt efter lagerbeskatningsprincippet. Samtidig er der en øvre grænse for indbetalinger til kontoen.

I skrivende stund er skattesatsen på aktiesparekontoen 17%. At den er lagerbeskattet, vil sige, at man betaler 17% af årets samlede afkast, uanset om afkastet er realiseret eller ej. Hvis man fx i et givet år har overført 100.000 kr. og ved årets udgang har kontanter og aktier for en værdi af 110.000 kr., så skal man betale 1.700 kr. i skat, uagtet om aktierne er solgt.

Det er en noget lavere skat end ved almindelig aktiekonto, hvor afkastet beskattes med 27% for afkast under progressionsgrænsen og 42% for alt derover.

Skatten trækkes dertil direkte fra aktiesparekontoen. Man skal således ikke finde pengene andetsteds i sin økonomi.

Hvis man det efterfølgende år har tabt pengene igen, så kan det modregnes i fremtidige gevinster. Fradraget kan derimod ikke benyttes i lønindkomst eller afkast fra investeringer uden for aktiesparekontoen.

Indskudsloftet

Det er for 2020 kun muligt at indbetale op til 100.000 kr. til Aktiesparekontoen, og der er ikke udsigt til, at det vil stige i nærmeste fremtid.

Hvis man trækker penge ud igen, vil det dog blive modregnet. Det vil sige, at man godt kan indbetale fx 10.000 kr. for senere at hæve dem igen, uden at man har “brugt” af indskudsloftet.

Samtidig vil tab, der fører kursværdien ned under loftet, give mulighed for at foretage yderligere indskud det efterfølgende år. Læs eventelt mere her under overskriften Hvor meget må du indskyde).

Det er ikke muligt at have mere end én Aktiesparekonto ad gangen. Tænk derfor over, hvilken børsmægler, der matcher din strategi og præference bedst mht. til bl.a. gebyrer og tilgængelige markeder.

Hvad må man investere i via aktiesparekontoen?

Aktiesparekontoen tillader kun investering i aktier. Det vil sige enkeltaktier, aktiebaserede danske investeringsforeninger og godkendte ETF’er. Man kan ikke investere i fx obligationer.

Formålet med denne begrænsning er, at kontoen kun må indeholde værdipapirer, som ellers ville blive beskattet efter reglerne om aktiebeskatning i frie midler. Obligationer og fonde med obligationer som de underliggende værdipapirer beskattes som kapitalindkomst, og derfor er de udelukket fra aktiesparekontoen.

Med hensyn til ETF’er kan man kun investere i fonde fra SKATS liste over godkendte investeringsselskaber. Det vil sige fonde, der af SKAT er godkendt som værende aktiebaseret.

Er aktiesparekontoen en god ting?

Det kommer fuldstændig an på, hvad man bruger den til. Der er dog nogle overordnede overvejelser, som gør, at den ikke uden videre er en fordel.

Først det gode

Med aktiesparekontoen kan man oprette en investeringskonto, der i bund og grund minder om en pensionsopsparing til en skattesats der næsten er på niveau med pensionsopsparingens 15,3%.

En betydelig fordel i forhold til en pensionsopsparing er dog, at man altid kan hæve sine penge uafhængigt af politikernes arbitrært fastsatte pensionsalder. Ulempen er dog, at aktiesparekontoen så vidt jeg ved ikke er kreditorbeskyttet, og derfor kan inddrages i forbindelse med gæld eller erstatningskrav.

Det negative er, at modellen, som pensionsopsparinger beskattes efter (lagerbeskatning), ikke altid er voldsomt hensigtsmæssigt. Det kommer vi ind på i næste afsnit.

Akkumuleret afkast uden udbytte

Mange investerer i aktier med henblik på langsigtet afkast i form af værdistigninger. Og i en almindelig investeringskonto skal man ofte først betale skat, når man har solgt aktierne og realiseret afkast.

Men i aktiesparekontoen betaler man som nævnt også skat af urealiserede afkast. Det vil sige, at man har færre penge at geninvestere og dermed har mindre fordel af renters-rente effekten.

I figuren herunder er et eksempel på værdiudviklingen efter skat af 100.000 kr. investeret til 10% årligt afkast i hhv. en investeringskonto med 17% lagerbeskatning og en tilsvarende med realisationsbeskatning.

Den blå kurve viser således formuen i et givent år efter løbende at have betalt den årlige lagerskat.

Den orange kurve viser formuens størrelse, såfremt alle afkast er realiseret og betalt i et givent år. Efter 3 år vil man fx have en formue på 127.000 kr. forudsat at man har realiseret afkastet og betalt skat ved udgangen af det 3. år.

Aktiesparekontoen vs. aktiekonto 1
Klik for fuld opløsning

I starten betyder beskatningsformen ikke så meget. Men efterhånden som afkastet akkumuleres, vil kontoen med lagerbeskatning sakke mere og mere agterud. Faktisk vil forskellen efter 30 år være hele 63%, svarende til 651.352 kr.!

Så kunne man foranlediges til at konkludere, at aktiesparekontoen er et skidt valg. Men fordelen er, at skattesatsen er betydeligt lavere. Det vil sige, at selvom man har mindre gavn af renters-rente så vil man i de fleste tilfælde samtidig betale mindre i skat – også på ganske lang sigt.

I grafen herunder illustreres samme resultater som ovenfor men under hensyn til forskellen i skattesatser og over 30 år.

Aktiesparekontoen vs. aktiekonto 2
Klik for fuld opløsning

Kurven viser, at selv over 30 år vil nettoafkastet være (lidt) højere i aktiesparekontoen end i en traditionel aktiekonto.

Men man må ikke ignorere, hvor stor effekt renters-rente faktisk har. For selvom man betaler en meget højere skattesats i en almindelig aktiekonto, så vil afkastet før eller siden blive så meget højere, at det er mere rentabelt, og herefter går det stærkt:

Aktiesparekontoen vs. aktiekonto 3
Klik for fuld opløsning

Kort sagt

Der er således to faktorer, som påvirker, om aktiesparekontoen kan betale sig: Hvor længe man investerer, og hvor stort det årlige afkast er:

  • Jo længere tid, man investerer, desto mere vil en almindelig investeringskonto med højere skattesats kunne betale sig.
  • Jo større det årlige afkastet er i procent, desto tidligere vil en almindelig investeringskonto med højere skattesats kunne betale sig. De første år vil den lavere skattesats dog altid være til aktiesparekontoens fordel.

Det er også derfor, at jeg nævner ovenfor, at pensionsopsparinger ikke er hensigtsmæssigt beskattet. Jo længere tid der går, før du kan hæve din pensionsopsparing, desto mere tæller lagerbeskatningen til din ulempe.

…hvilket er lidt ironisk, i betragtning af at pensionsopsparing per definition er en langsigtet investering 🤔

Et realistisk eksempel på en akkumuleret portefølje i aktiesparekontoen

Over en tilstrækkelig lang tidshorisont har aktiemarkedet givet et gennemsnitligt årligt afkast på mellem 8% og 10%, afhængig af marked og regnemetode.

Hvis jeg investerer 100.000 kr. via aktiesparekontoen og har et årligt afkast på 9%, da vil jeg have et nettoafkast på 7.470 kr. det første år.

Det er mellem 900 og 2.250 kr. lavere, end hvis jeg havde investeret pengene i en almindelig aktiekonto og realiseret gevinsten samme år – afhængig af hvor meget jeg derudover havde tjent på aktier. For langt de fleste af os småsparere vil den skattemæssige besparelse være 900 kr.

Hvis jeg først trækker gevinsten ud efter 10 år, vil den samlede skattebesparelse udgøre 17.927 kr. sammenlignet med en tilsvarende portefølje i en almindelig aktiekonto. Forudsat en fortsat gennemsnitlig værdistigning på 9%.

Udbytteinvestering

Udover førnævnte akkumulerende investeringsstrategi er der også mange, som investerer med henblik på at modtage en passiv indkomst i form af udbytte.

Og som udbytteinvestor er aktiesparekontoen ved første øjekast en oplagt mulighed: 17% skat på udbytte i stedet for 27%/42%. Hvor svært kan det være at regne ud?

Der florerer dog på nettet en påstand om, at man ikke kan fratrække kildeskat skat af udenlandsk udbytte, hvis aktierne ejes via aktiesparekontoen. Det ville med andre ord betyde, at man både betalte udbytteskat i udlandet og i Danmark, hvilket naturligvis let kunne blive en dyr fornøjelse.

For at få dette af- eller bekræftet, sendte jeg følgende spørgsmål til SKAT:

Efter en rum tid modtog jeg følgende svar fra SKAT:

SKATs svar betyder kort sagt, at der modregnes op til 15% i lokal kildeskat på udbytte fra de fleste lande (grundet dobbeltbeskatningsoverenskomst). Derfor kan man således via aktiesparekontoen relativt let minimere skatten af sin passive indkomst fra udbytteaktier fra 27%/42% til 17%.

Eksempel: Jeg køber en amerikansk aktie, der udbetaler 100 kr. i årligt udbytte.

  1. Først trækkes 15% i amerikansk skat
  2. Dernæst trækkes 2% af det udbetalte i Danmark
  3. Dermed har jeg betalt en samlet skat på 17 kr.

Som uddybet i denne artikel om skat af udenlandsk udbytte, bør man dog fortsat vælge sine aktier med omhu. Det skyldes, at en del lande trækker mere i kildeskat end de (i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes) tilladte 15%, som ikke kan modregnes. Dette er dog ikke et problem, der som sådan påvirkes af, om man investerer via aktiesparekontoen eller en almindelig aktiekonto.

Hvis din nuværende aktieindkomst tilmed overstiger progressionsgrænsen, vil aktiesparekontoen i endnu højere kunne betale sig for udbytteskat.

Hvad så med lagerbeskatningen?

Da udbytte jo udbetales løbende, vil det altid være “lagerbeskattet” i den forstand, at man betaler skat af pengene, uanset om de senere geninvesteres, og uanset om man investerer i aktiesparekontoen eller en almindelig aktiekonto. Her er derfor ingen forskel mellem aktiesparekontoen og en almindelig investeringskonto.

Ulempen ved at hæve sit udbytte

En potentiel ulempe ved at benytte aktiesparekontoen til at investere i udbytteaktier er dog, at man ofte rent faktisk trækker udbyttet ud til eget forbrug (som vel oftest er formålet med en udbytteportefølje).

I så fald kan pengene ikke indsættes igen senere, hvis man allerede har indbetalt op til grænsen. Man vil således altid kun have et mindre beløb investeret, end hvis man havde beholdt og geninvesteret pengene i aktiesparekontoen.

Dette gør sig dog i en eller anden grad gældende for alle, uanset om de trækker et løbende udbytte eller efter 10 år hæver et akkumuleret investeringsafkast til fx at købe bolig for.

Et eksempel på en udbytteportefølje i aktiesparekontoen

Min udbytteprocent ligger pt. på 5,39%. Det vil sige, at jeg årligt modtager 5,39 kr. for hver 100 kr. investeret.

Med en årlig udbytteprocent på 5,39 og alle tilladte 100.000 kr. investeret i aktiesparekontoen, vil det give en nettogevinst på 4.473,70 kr. mod 3.937,70 kr. (lav skattesats) eller 3.126,20 kr. (høj skattesats) i en alm. investeringskonto.

Altså en skattebesparelse på mellem 539 og 1.347,50 kr. det første år. Dertil kommer den akkumulerede skattebesparelse ved, at udbytteaktier også normalt oplever en løbende værdistigning.

Højrisikoinvestering

Den potentielt mest skatteoptimerede måde at benytte aktiesparekontoen, er, hvis man begår sig i højrisikospekulation eller daytrading og vel at mærke klarer sig godt.

Risikobetonede investeringer

De fleste private investorer har sandsynligvis størsteparten af deres investeringer i fornuftige (og kedelige) fonde eller et bredt udvalg af solide enkeltaktier. Men andre har investeret ganske betydelige beløb i selskaber med stor tabsrisiko, som samtidig har potentiale for at stige mange gange i værdi på meget kort tid.

Lad os sige, at du investerer (gambler) for 100.000 kr. via aktiesparekontoen og scorer et afkast på 1.000.000 kr. I så fald skal du betale 170.000 kr. i skat. På en almindelig investeringskonto ville du være blevet opkrævet en aktieskat på 411.702 kr. efter gældende 2020-skattesatser!

Efter sådan en omgang vil man have mange flere penge stående på kontoen, som eventuelt efterfølgende kunne investeres i mindre risikable aktier og derved få mærkbar gavn af den lavere skat. Der er nemlig ikke et øvre loft, for hvor meget man må have stående på kontoen – kun hvor meget man må indbetale.

Det er selvfølgelig ikke så mange, der vil (eller bør) satse 100.000 kr. på én højrisikoaktie. Men mange investorer har købt “frimærker” i udvalgte højrisikoaktier (Et frimærke er slang for en meget lille investering målt i forhold til ens samlede formue). Også her kan aktiesparekontoen give skattefordele, hvis man vel at mærke genererer et mærkbart afkast.

Daytrading

Aktiesparekontoen er også interessant for investorer med høj handelsfrekvens (daytradere), fordi de alligevel realiserer gevinster mange gange årligt, og derfor i praksis også ville betale “lagerskat” i en alm. investeringskonto.

Dette er i praksis ikke så anderledes end at daytrade via selskab (Læs: Skal jeg investere via selskab?), bortset fra, at skattesatsen og det maksimale indskud er lavere, samt meget lettere at administrere.

Ulempen for særligt højrisikospekulanter og daytradere er, at et eventuelt tab samtidig også vil blive fratrukket efter en lavere skattesats sammenlignet med en almindelig aktiekonto.

Konklusion og brok

Alt andet lige er der penge at spare ved at investere i aktiesparekontoen, uanset om man er kort- eller langsigtet, og uanset hvilken investeringsstrategi, man benytter. For de fleste vil det være en relativt lille besparelse, men lidt har også ret.

Der er samtidig mulighed for at spare mere på sigt, efterhånden som investeringerne (forhåbentlig) giver højere afkast, men vi taler fortsat relativt begrænsede beløb.

Mere bureaukrati og mindre gennemskuelighed

Desværre gør aktiesparekontoen det samtidig endnu mere bøvlet at overskue de i forvejen meget komplicerede danske skatteregler.

Formålet med aktiesparekontoen var ellers, at flere skulle investere i aktier. Men politikerne var så hunderæd for, at staten skulle miste blot en lille smule af deres over een billion i årlige skatteindtægter, at de begrænsede kontoen i en grad, så det blev til en trist parodi på, hvad der oprindeligt var en god idé.

Kan man overhoved forvente, at hr og fru Danmark, som ikke nørder med investeringer og skatteregner, har tid eller interesse for at sætte sig ind i emnet?

Og hvor stor vil fordelen være, hvis de bruger 10+ timer på at forstå emnet blot for måske at spare 1.000 kr. om året? Forhåbentlig har denne artikel sparet dig flere timers research. I så fald er du velkommen til at give en øl som tak 🍻

En bedre løsning

I stedet for at indføre kreative løsninger med flere komplicerede regler burde magtens folk afskaffe størsteparten af alle skattereglerne og indføre én flad skat på alle investeringer.

Så kunne vi diskutere, hvor høj denne skat burde være, men i det mindste ville det være meget lettere for menigmand at gennemskue og beregne.

Vi har ingen gavn af at komplicere et emne, som uden problemer kunne forenkles.

Pengepugeren

Hej, jeg er Pengepugeren. Mit borgerlige navn er Rasmus Firla-Holme, og jeg bor på en lille ø sammen med Fru Pengepugeren og vores to drenge. Jeg har mange interesser, hvoraf penge og privatøkonomi er blandt de største. Jeg elsker tal og at lægge budget, men mest af alt elsker jeg den frihed, som en velfungerende privatøkonomi har givet vores familie. Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan du hurtigt bliver rig. Men jeg kan give gode råd funderet i egen erfaring, sund fornuft og lidt simpel matematik, som hjælper dig til på få år at opnå tilstrækkelig økonomisk frihed til at træffe dine egne valg i stedet for at være bundet til et job.

14 kommentarer til “Aktiesparekontoen: Hvad kan den bruges til?

  1. Interessant læsning omkring den bøvlede aktiesparekonto, men der er en “vinkel”, som kan forekomme lidt “speciel” og et sjældent tilfælde, men alligevel……

    Aktiesparekontoen er ( så vidt jeg er orienteret ) ikke kreditorbeskyttet, så den kan ikke sammenlignes med de traditionelle pensionsopsparinger, som har denne lille fordel indbygget.
    Derfor skal man nok være varsom med at bruge kontoen til pensionsopsparing, hvis man vil være sikker på at kunne beholde sine penge uanset uheldige personlige økonomiske omstændigheder i fremtiden

    Du har helt ret i, at aktiesparekontoen er noget makværk, som kun de færreste vil kunne gennemskue og få gavn af. Dog kan banker og formueforvaltere måske få lidt i administration af ordningen, så nogle “vindere” kan vi nok finde :)

    1. Hej Peter

      Tak for en relevante pointe. Jeg har tilføjet en kommentar vedr. kreditorbeskyttelse til artiklen :)

  2. Du siger
    Hvis man ender med at tabe alle pengene (et ganske sandsynligt scenarie), har man tilmed ikke mulighed for senere at udnytte aktiesparekontoen til akkumuleret- eller udbytteinvestering, fordi man jo allerede har ramt indbetalingsloftet.

    SPM: Kan man ikke altid skyde ind op til loftet, når saldoen er under? (dog sikkert først i det efterfølgende år)

    1. Jeg tror det ikke. Loftet er jo for indbetalinger, og hvis man indbetaler 100.000 kr. og taber dem, så har man stadig indbetalt beløbet.

      Men jeg vil lige undersøge det nærmere.

      1. Hej Rasmus,

        Jeg har forstået det sådan, at ASK’en opgøres én gang årligt d. 31/12. Er indestående under indskudsgrænsen har man lov til at indbetale differencen i det kommende år.

        Mvh.
        Peter

        1. Har du en kilde eller anden reference?

          Du har muligvis ret. Jeg vil gerne spørge SKAT, men det kan tage uger at få svar.

          1. En læser henviste til https://skat.dk/skat.aspx?oid=17119 og det ser ud til at du har ret. Jeg har fjernet det nævnte afsnit.

            Tak for korrektionen :)

  3. Hej Rasmus,

    Tak for endnu en god artikel.

    Det står mig ikke klart, præcis hvad de tre første grafer under afsnittet “Akkumuleret afkast uden udbytte” viser. Hvilket afkast antages? Realiseres gevinsten i frie midler ikke? Kan du præcisere dette?

    Mvh.
    Peter

    1. Hej Peter

      Det kan du have ret it. Jeg har nu opdateret afsnittet lige over første kurve og tilføjet en uddybning.
      Lad endelig høre, om det er dækkende.

      1. Tak, figur 1 giver mening nu.

        Hvordan udregnes skatten i frie midler for figur 2+3 (30- og 60-årige horisonter)? 27% op til progressionsgrænsen og 42% herefter?

        1. Ja, skatten er summen at alle årlige afkast minus 27% for de første 55.300 kr. og 42% for alt derover.

          Fx har nettoafkastet efter 10 år været
          159.374 – (55.300*,27) – ( 104.074 *,42) = 100.732

  4. Hej Rasmus,

    Det er meget muligt jeg får blandet noget sammen her, men jeg synes at jeg tidligere har læst omkring lagerbeskatning og især ASK, at der hvor man ser fordelen det er den dag man vælger at sælge aktierne. Det er jo der man vil se udgiften på realisationsbeskatning.
    Sådan som jeg læser dine grafer så viser de kun værdi når man beholder aktierne, og ikke hvis man sælger, men måske jeg tager fejl?

    mvh
    en anden Rasmus :)

    1. Hej, en anden Rasmus :)

      Figurene viser nettoresultatet fra år til år. Dvs. skatten netop er fratrukket i kurven for realisationsbeskatning.

      Jeg vil opdatere artiklen, så det står lidt klarere.

      1. Nu burde det ikke kunne misforstås. Ellers sig meget gerne til.
        Det er ofte en balancegang mellem at udtrykke sig tydeligt og samtidig undgå at kede folk med for mange detaljer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Seneste artikler

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com