4%-reglen er ikke den endegyldige sandhed

4%-reglen har vundet stor udbredelse blandt privatøkonomientusiaster i såvel Danmark som i udlandet. Men reglen har nogle faldgruber, og den bliver ofte misforstået.

En af de mest velbesøgte sider her på bloggen er beregneren for hvad der skal til for at blive økonomisk uafhængig. Og det er vel ikke så overraskende. Rigtig mange vil jo gerne vide, hvor meget de skal have investeret for at leve af afkastet.

På beregneren skal man bl.a. indtaste det årlige afkast, man forventer at modtage fra sine investeringer. Men hvor stort er det afkast egentligt? Hvor meget kan man bruge af formuen uden før eller siden at løbe tør for penge?

Historisk set har aktiemarkedet (det amerikanske) givet et gennemsnitligt samlet afkast på omkring 9% årligt! Plus minus et par procent alt efter af regnemetode og beregningsgrundlag.

Og så burde man jo kunne trække 9% ud hvert år for evigt, ikke?

Så let er det desværre ikke.

For selvom at markedsafkastet er ret højt, så drejer det sig om langsigtede løbende gennemsnit med ganske betydelige årlige fluktuationer.  Nogle år stiger markedet med 20%, andre år falder det med 50%.

Når du før eller siden løber ind i en periode med faldende kurser, da vil dit årlige udtræk udgøre en alt for stor andel af porteføljens værdi. Når markedet igen begynder at stige, vil din formue være faldet uforholdsvis meget, hvormed udgangspunktet for at genopbygge porteføljen bliver for lavt.

Dertil betyder de generelle prisstigninger i samfundet, at et afkast på 9% er tættere på 7% når inflationen fratrækkes.

Derfor bør man ofte nøjes med at hæve en andel, der tager højde for nedgangstider såvel som inflation. Altså en procentsats, der er betydeligt lavere end markedets gennemsnitlige stigning på 9%.

Det er her 4%-reglen kommer i spil.

Hvad 4%-reglen?

Hvis du interesserer dig for privatøkonomi og i særdeleshed økonomisk uafhængighed og tidlig “pension”, så har du sikkert allerede hørt om konceptet.

Kort fortalt siger 4%-reglen, at du kan trække sig tilbage, den dag 4% af din investeringsportefølje kan finansiere et helt års samlede leveomkostninger.

Det vil sige, at såfremt den historiske markedsudvikling er en troværdig indikator for fremtidens udvikling, da er 4% således et tilstrækkeligt lavt udtræk til, at porteføljen kan overleve aktiekursernes op- og nedture.

Der er dog en del oversimplificeringer og misforståelser forbundet med 4% reglen, som jeg her vil forsøge at udrede.

Trinitystudiet

I 1998 publicerede en gruppe forskere fra Trinityuniversitetet en analyse vedrørende “sikre” tilbagetrækningsrater fra pensionsdepoter. På baggrund af data fra 1926 og frem konkluderede de, at en given person har tilstrækkelige investeringer til at kunne gå på pension, den dag 4% af hans portefølje kan dække et års udgifter.

Ifølge forskerholdet skal de 4% kun fungere som beregningsgrundlaget for det første års udtræk. Herefter udtrækkes samme nominelle beløb som året forinden, dog med opjustering for inflation.

Det vil sige, at hvis 4% af porteføljens værdi i første år svarer til 100.000 kr. og inflationen er 2%, så kan man trække 102.000 kr. det efterfølgende år, uanset aktiemarkedets udvikling.

Forskernes anbefalede portefølje bestod ikke af aktier alene men af både aktier og statsobligationer. Hvis man ønsker at følge trinitystudiets anbefalinger, bør man derfor supplere porteføljen med statsobligationer.

Obligationerne sænker ganske vist det årlige afkast relativt til aktiebeholdningen, men udjævner samtidig de årlige kursudsving. Det skaber således mindre volatile porteføljer end en portefølje bestående udelukkende af aktier.

Kritikere af 4%-reglen har blandt andet påpeget, at med så lav en udtrækningsgrad vil det være mere sikkert kun at købe obligationer. Selvom renten på de amerikanske statsobligationer sjældent overstiger 4% efter inflation, vil en kombination af amerikanske statsobligationer og municipal bonds historisk set kunne ganske pæne afkast med betydeligt lavere volatilitet.

4%-reglen og tidlig tilbagetrækning

En udbredt misforståelse er, at 4%-reglen kan overføres direkte til de, som planlægger en meget tidlig tilbagetræden fra arbejdsmarkedet. Men det var aldrig hensigten, at analysens konklusioner skulle bruges til at garantere en relativt ung persons indkomst resten af livet.

Formålet med trinitystudiet var, som nævnt, alene at forudsige en relativt tryg indkomst i løbet af livets sidste maksimalt 30 år. Altså typisk fra man går på pension som omkring 65-årig til man dør af alderdom.

En portefølje blev således også kategoriseret som succesfuld, hvis der kun var 1 dollar tilbage efter 30 år.

Forskerne understregede endvidere, at deres resultater ikke var et løfte om fremtidige afkast. At selv alderspensionister typisk vil være nødsaget til at korrigere hen ad vejen for at tilpasse sig markedet.

Holdt forudsigelserne vand i årene efter, trinitystudiet?

Så sent som i 2018 opdaterede pensionsforsker Wade Pfau analysens resultater med opdateret data og kom frem til nedenstående resultater.

Tabellen viser sandsynligheden for, at en portefølje oprettet en tilfældig periode siden 1926 ville have været succesfuld.

3%4%5%6%7%8%9%10%
100% aktier
15 år1001001009079696754
20 år100100928271624840
25 år10099827263544028
30 år10094786756433721
35 år10091765952362614
40 år1008970553828219
75% aktier
15 år1001001009782726047
20 år100100958168534526
25 år100100846959472812
30 år1009878594837133
35 år100936955382652
40 år10092664530620
50% aktier
15 år10010010010085725036
20 år10010099796241275
25 år1001008560442271
30 år1001007046251020
35 år1009759349520
40 år1008745170000
25% aktier
15 år1001001009977603819
20 år1001009564472281
25 år100100664622910
30 år10087442110300
35 år100712297200
40 år9845900000
0% aktier
15 år100100999064382313
20 år100957741261130
25 år977938259300
30 år834422103000
35 år7228972000
40 år6211000000

Interessant nok har metoden vist sig fortsat at være ganske valid i årtierne efter trinitystudiet. For en given 30-års periode ville kombinationen af 50% aktier og 50% (amerikanske) statsobligationer i 100% af tilfældene have holdt perioden ud. I en ren aktieportefølje gælder det for 94% af tilfældene.

Bemærk dog faldet i succesfulde porteføljer ved det fyrretyvende år. Det indikerer, at man må forvente et løbende fald i formuen over årene. At man at så at sige langsomt spiser af sin portefølje.

Bevares, 87% efter 40 år er fortsat en ret god succesrate. Men hvis man anser sig selv for økonomisk uafhængig og går på “pension” som 45-årig, er der således en ikke helt negligerbar sandsynlighed for, at man løber tør for penge i løbet af alderdommen. Når man har allermest brug for dem.

Og med den medicinske udvikling og stødt øget levetid in mente, kan mange af os forvente at leve til godt op i 80-erne.

Interessant nok er effekten af kun at udtrække 3% noget mere stabil. Her kan formuen holde godt og vel evigt. Måske burde vi derfor fastholde 4%-reglen for almindelige alderdomspensionister, men sænke den til 3% for vi andres vedkommende.

Aktiemarkedet er ikke en garanteret gevinst

Trinitystudiet og lignende analyser er statistiske sandsynligheder baseret på historiske data vedrørende aktiemarkedet og statsobligationer. Det vil sige scenarier, der har været gældende for vores ældre medborgere, men som ikke nødvendigvis vil være tilfældet for efterfølgende generationer.

Tommelfingerreglen om et relativt sikkert udtræk på 4% er baseret på det amerikanske aktiemarked siden 1926. Men vi ved jo ikke, hvordan det vil udvikle sig i fremtiden. Og vi kender heller ikke udviklingen i netop de markeder, vi vælger at eksponere os imod.

Et skræmmeeksempel er Japan fra slutfirserne og frem. Hvis du investerede i det japanske Nikkei-225 indeks kort før kollapset i 1989, ville du endnu i dag – næsten 30 år senere – have lidt et betydeligt tab. Også hvis man medregner udbetalt udbytte i perioden.

Selv hvis du først havde investeret efter den værste del af kursfaldet, ville det stadig have taget årtier at genvinde det tabte:

Nikkei-225 1989 til 2018
Nikkei-225 1989 til 2018. Kilde: Yahoo Finance.

Ja, den japanske case er bestemt et usædvanligt tilfælde, men er det ikke vigtigt at være forberedt på uventede omstændigheder? At det amerikanske aktiemarked har klaret sig rigtig godt i løbet af de sidste 100 år, er bestemt ikke en garanti for, at det vil være tilfældet i fremtiden.

…eller at det vil være gældende for en typisk dansk portefølje bestående af blandede europæiske, amerikanske og internationale selskaber.

Hvad kan vi så bruge 4%-reglen til?

Vi kan først og fremmest konstatere, at 4%-reglen ikke er den endegyldige sandhed, som den for ofte er blevet ophøjet til. Det er i bedste fald en tommelfingerregel med betydelige forbehold.

Særligt skal vi være forsigtige med at lægge for meget vægt på reglen her i Danmark. Selv hvis vi kun investerer i amerikanske aktier og den amerikanske vækst fortsætter ufortrødent, så skal vi stadig have valutakursen for øje. For med svingende valutakurser stiger porteføljes volatilitet ligeledes.

Dertil er skattebyrden som bekendt noget højere her til lands. Vi har derfor også brug for en betydeligt højere bruttoindtægt. Det er bl.a. derfor, at vi skal investere mindst 10 millioner i aktiemarkedet for at generere en månedlig nettoindtægt på 20.000 kr. med et udtræk på 4%. Her opererer vi således i praksis med en 2,4%-regel.

Dermed ikke sagt at 4%-reglen er ubrugelig. Den er bare ikke mejslet i sten.

En mere sikker tilgang vil være at gå efter en højere passiv indkomst end det akkurat nødvendige. Således at de 4% både dækker leveomkostningerne, men også tillader en fortsat opsparingsrate på mindst 10% af indtjeningen.

Alternativt kan man beregne sit investeringsbehov ud fra 3%, som nævnt ovenfor. Det vil give en betydeligt stærkere position i nedgangstider.

Gang med 25

Personligt bruger jeg primært 4%-reglen som motivation til at minimere leveomkostningerne og maksimere anden passiv indkomst.

Såfremt 4% er den maksimalt tilladte udtrækningsprocent, da betyder det også, at hver krone, du tjener ved anden (passiv eller aktiv) indkomst, sparer dig for mindst 25 kroner i nødvendige investeringer.

Det vil sige, at hvis du kan tjene bare 1.000 kr. om året ved fx at sælge dit onlinekursus i klarinetspil, da “slipper” du for at investere 25.000 kr. Og hvis du kan tjene 1.000 kr. om måneden “sparer” du således mindst 300.000 kr. investeret!

Samme logik gør sig naturligvis også gældende, hvis du skærer i forbruget: En krone sparet er 25 kroner tjent.

Økonomisk uafhængighed kan således med fordel opnås ved en kombination af mådehold, investeringer og anden passiv (eller semipassiv) indkomst. Det være sig et lille, fornøjeligt bijob, en YouTube kanal, affiliate marketing, ejendomsudlejning, webshop, musik og dans på gågaden eller hvad man nu er dygtig til og holder af at gøre. Selvom du måske ikke kan (eller vil) leve af disse biindtægter alene, kan det være en ganske effektiv driver for økonomisk uafhængighed.

Kort sagt

Jeg er klar over, at denne artikel er ganske kritisk overfor 4%-reglen. Det er den, fordi det er mit indtryk, at mange tilskriver reglen større værdi, end den bør have.

Det betyder bestemt ikke, at trinitystudiet er ukorrekt eller ligegyldig. Men man skal kende dets begrænsninger og tage højde for, at man måske falder uden for analysens målgruppe.

Navnlig fordi:

  • Vi er danskere, betaler dansk skat med danske kroner typisk investeret i andet end kun amerikanske aktier og obligationer
  • Vi kender ikke fremtidens aktiemarked
  • Vi lever måske (forhåbentlig) længere i fremtiden

Formålet med denne artikel er ikke at underminere vores drømme om økonomisk uafhængighed! Formålet er at gøre op med den lidt forsimplede antagelse om, at “så snart min aktieportefølje svarer til 25 gange mit årlige forbrug, så er jeg sikret resten af livet“.

En lidt mere sikker langsigtet strategi vil være at planlægge efter et årligt udtræk på 3% af porteføljen. Hvis man tilmed fortsat sørger for altid at fastholde og udvikle nogle kompetencer, som andre er villige til at betale for, da vil det sjældent gå helt skidt.

Annonce

4 thoughts on “4%-reglen er ikke den endegyldige sandhed

  • 21/09/2018 at 22:51
    Permalink

    Rigtig god artikel som sætter fokus på et vigtigt emne. I disse år med det historisk lange bullmarked synes jeg, at jeg ser flere og flere, som går efter FI, som mener at 5% eller endda 6% vil være en helt sikker udtrækningsrate. Det virker bare for urealistisk i disse tider.

    Jeg havde ikke bemærket, at der var en 2018 opdatering til studiet, så det er jo super at få med.

    Selv går jeg efter 25x de årlige omkostninger inkl. skat, og så er planen at lave en vurdering, når jeg kommer dertil. Hvis værdifastsætningen på aktier er tilpas lav, og renteniveauerne er rimelige, så kunne jeg godt finde på at trække stikket til lønslaveriet eller måske kun arbejde relativt få timer i nogle år for at supplere op.

    “Kritikere af 4%-reglen har blandt andet påpeget, at med så lav en udtrækningsgrad vil det være mere sikkert kun at købe obligationer. Selvom renten på de amerikanske statsobligationer sjældent overstiger 4% efter inflation, vil en kombination af amerikanske statsobligationer og municipal bonds historisk set kunne ganske pæne afkast med betydeligt lavere volatilitet.”

    Har du noget materiale omkring denne del? Det synes jeg ikke, at jeg selv er stødt på.

    Mvh.
    Peter

    Reply
    • Pengepugeren
      22/09/2018 at 00:08
      Permalink

      Tak. Jeg er helt enig i, at de seneste gevaldige kursstigninger har skabt inflation i 4%-reglen, så at sige. Det skifter nok ved næste kollaps :)

      Jeg kan umiddelbart ikke huske, hvor jeg først stødte på kritikken vedr. obligationer. Det går så vidt jeg er orienteret ud på, at købe inflationsbeskyttede (inflation-linked) obligationer. Dvs. obligationer hvor hovedstolen stiger med inflationen.
      Det er dog ikke et koncept, jeg kender så meget til. Men det burde jeg måske.

      God kamp mod de 25 gange årlige omkostninger investeret!

      Reply
  • 22/09/2018 at 07:44
    Permalink

    Jeg har et nysgerrigt spørgsmål i relation til denne artikels danske “vinkel”: Hvad er erfaringen blandt danskere i egen bolig, der går på tidlig pension, mens de f.eks. er i halvtredserne? Jeg forestiller mig, at de går på tidlig pension på et tidspunkt, hvor de kan leve af (=deres årlige udgifter inkl. ydelse på realkreditlån) et udtræk af deres investeringer, uden at “røre” deres bolig (=uden at tage lån i friværdi). Og jeg forestiller mig, at de går på tidlig pension på et tidspunkt, hvor de er f.eks. halvvejs med tilbagebetalingen af et 30-årigt realkreditlån.
    På 70-års-fødselsdagen vil for det første realkreditlånet være fuldt betalt, og for det andet arbejdsmarkedspensionen komme til udbetaling enten som et engangsbeløb (kapitalpension) eller som løbende månedlige rater over en årrække. (Og muligvis vil for det tredje boligen blive sat til salg for at flytte i noget mindre/uden trapper/uden have eller hvad ved jeg… en leje- eller andelsbolig falder valget på…)
    Jeg har ikke styr på forventet levealder, men fra 70-års-fødselsdagen er det jo godt at have nok til 30 år :-) Hvordan “indregnes” værdien af ejerbolig og arbejdsmarkedspension? Begge kan man jo “se bort fra” og betragte som a little nice extra, men værdien heraf udgør i mange tilfælde det samme som eller mere end investeringsporteføljens værdi!
    Ovenstående har jeg ikke skrevet ud fra en tanke om, at tidspunktet for tidlig pension skal ligge meget tidligere end hvad der er “sikkert og trygt”, men omvendt er der vel heller ikke grund til at vente så længe, at de efterladte til sin tid skal slås om fordelingen af en GIGANTISK arv :-)

    Reply
  • 02/10/2018 at 07:20
    Permalink

    Hej Rasmus,

    Rigtig godt indlæg! Jeg er helt enig i, at man ikke må tolke 4% reglen som den endegyldige sandhed. Det bør nok nærmere betragtes som en guideline. Nu er det efterhånden blevet en ting, at jeg skal forholde mig til at gå på pension som 45 årig, hver gang jeg bliver interviewet, fordi jeg på et tidspunkt nævnte det tal på baggrund af netop 4% reglen. Det er noget konkret og det tror jeg, at mange godt kan lide. Det er ikke så rart, at det rigtige antal år før FIRE ligger et sted imellem 5 og 20 år :)
    Jeg selv bruger det som en guideline og tænker så dertil, at jo mere jeg kan supplere med anden indkomst, jo mere bliver de 4% korrekte eller realistiske. Det hele afhænger jo også af den verden vi lever i og 4% reglen tager nok ikke højde for 0% renter over en meget lang periode, så omstændighederne ændrer sig jo.

    Sune – https://www.frinans.dk

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

HTML Snippets Powered By : XYZScripts.com